Halfdan Rasmussen: Universets Vers (eller omvendt)

Af Kommunistisk Politik

Halfdan Rasmussen blev født 29/1 1915 i København som søn af chauffør Halfdan Wedel Rasmussen og hustru Hilda Augusta Johansdotter. Udgået fra Kommuneskole i København, Roskilde Arbejderhøjskole og Den internationale højskole i Helsingør. Som ung medlem af DSU, Antifascistisk Kampforbund og den anarkosyndikalistiske bevægelse. Bidrog væsentligt til den illegale modstandsdigtning. Var senere partiløs, men medlem af Folkebevægelsen mod EF-Unionen, Amnesty International mv.

Definitioner

En soldat er en fhv. civilist der uddannes til at optræde uciviliseret for at bevare civilisationen.
En menig soldat er en soldat undergivet en foresat.
En foresat er en højere befalingsmand med en lavere moral.
En lav moral er forudsætningen for en god soldat.
En god soldat er en soldat uden personlighed.
En soldat uden personlighed er en mand uden overbevisning.
En mand uden bevidsthed er ikke meget bevendt.
En mand der ikke er meget bevendt er ikke meget anvendelig.
En uanvendelig mand er ikke nogen mand.
En mand der ikke er nogen mand kan ikke bruges til noget.
En mand der ikke kan bruges til noget må bruges til noget andet.
En mand der ikke kan bruges til andet kan altid bruges som soldat.
En soldat er en dresseret civilist der forsvarer sig mod et angreb.
Angreb er det bedste forsvar.
Det man angriber kaldes fjenden.
Fjenden består af fjendtlige soldater.
Fjendtlige soldater angriber altid uprovokeret.
Uprovokerede angreb kræver omgående gengældelse.
Omgående gengældelse gengældes omgående af fjenden.
Når fjenden kapitulerer har man fred.
Freden må forsvares.
Det er militært forsvarligt at angribe fjenden.
Fjenden er fej.
Vore soldater er tapre.
Tapre soldater kaldes helte.
Tordenskjold var en helt . . .

Hvor fanden er mine tændstikker?

Trykt i Frit Danmark 1963-64

Hans lyriske ungdom faldt sammen med besættelsen: krigen, døden og kampen mod nazismen som en kamp for livet, af respekt for livet, var temaet for en lang række digte under og ikke mindst i årene efter krigen. Alle de ‘alvorlige digte’, som han senere selv påstod, han var den eneste, der læste. Det er digtning i slægt med den unge døde modstandsdigter Morten Nielsen – som han skrev et smukt mindedigt om. Arrede og sjælemærkede digte fra en krigsgeneration.
Men denne gravalvorlige lyriker opnåede at blive sin generations største lyriske humorist og med sine vissevassevers og børnerim tage et sprogligt kvantespring frem i tiden. Det ovenstående Definitioner’s sprogleg med mening placerer ham som en stamfader til en Benny Andersens og en senere generations sprogeksplosioner. Som en sproglig tryllekunstner for børn, unge, voksne og gamle.

Nu er han død, 87 år. I et halvt århundrede var han en institution, der fremkaldte både fryd og omtanke. 50erne, 60ernes og senere årtiers børn kom til at elske ham, for hans vers blev en del af deres univers (eller var det omvendt: han univers blev til deres vers) og gjorde det i al fald sjovere og større. Derfor vil han vil blive husket og elsket længe, de bedste af hans digte og vers har slidstyrke til mindst et par børnegenerationer endnu.

Hans ven og kongeniale illustrator Ib Spang Olsen siger ved hans død til Politiken:
– Uretfærdigt nok har han rigtig fået anerkendelse for, hvad han har gjort for det danske sprog. Hans udgangspunkt var hele tiden sproget, og han var aldrig pjattet. Der var alvor bag. Mange børn har fået en kvalitetssans, og så må man heller ikke glemme, at han i sit arbejde beregnet for børn altid formåede at videregive venlighed, positivitet og livsglæde. Han var altid på de undertryktes side, siger Ib Spang Olsen, der ikke mindst illustrerede ‘Halfdans ABC’. Han skabte også tegninger til Halfdan Rasmussens bog ‘Børnerim’ – efter Ib Spang Olsens mening den bog, som alle med interesse for denne store digter først bør kaste sig over.

Han var altid på de undertryktes side. Ikke mindst dét er til hans ros som folkedigter.
Han fandt sine tændstikker, og tændte os en herlig ordfakkel . . .

Og det var lærer Ørnebjerg
Og det var din lærer hr. Ørnebjerg
som aldrig talte ned til en dværg
og gerne fortalte om kæmper så små
at de næppe var til at få øje på.

Og han kunne mer end sin ABC
for han kunne lege og slå med sne
og lærte os mer om at tro på os selv
end om de vi sku glemme alligevel.

Og han kunne mer end sit Fadervor
for han ku forstå hvad kun få forstår
at større end kæmper i afgrund og dal
er en dværg på en kvist på en femtesal.

Fra Halfdan Rasmussens sidste digtsamling: og det var det.
Udgivet ved 85-års-dagen januar 2000

Netavisen 4. marts 2002