Permanent Fredsvagt

Motivation:

Når jeg sidder derhjemme og hører om krigen
og den mediemanipulerede opfattelse
af dens nødvendighed
blir jeg modløst harm og afmægtig…
Når jeg sidder ved faklen
der blafrer i den kolde vind
ved Christiansborgs granitmure
føler jeg mig stærkere
– nyttig.

Selvom der måske ikke kommer vildt mange forbi
føles det alligevel som en torn i øjet
på den udbredte konsensus…
Der er sgu alligevel lidt irriterende
at nogen føler så stærkt
at de sætter sig på den vindomsuste plads foran “borgen”
ensomt og koldt (shh: det er faktisk osse ret hyggeligt)
for at holde en fredsild i live…

Det er den gejst der holder mig oppe
selvom mine børn
med rette klager over jeg aldrig mere er hjemme.
Jeg svarer dem:
det er soldatens vilkår
og jeg vil hellere være frivillig “soldat” for freden
end tvungen soldat i krigen.
Jo, det forstår de godt.
Og endelig kan jeg jo ta dem med
om de så skal pjække fra skole…
lad os kalde det undervisning i demokratiets muligheder.

Bo Richardt, Espergærde
4913-1887 bojak@bludo.dk

Netavisen 25. oktober 2001