Det ecuadorianske folk rejser sig på ny

I begyndelsen af det nye år var der igen omfattende folkelige protester i Ecuador. De fremkom på baggrund af den social-kristelige Noboa-regerings lidt forsinkede ”julegaver” til det ecuadorianske folk, idet denne forsøgte at udnytte de studerendes ferie og festlighederne i anledning af det nye år til d. 26. december at beslutte at sætte buspriserne i byerne og for kørsel mellem landets provinser op med gennemsnitligt 75 %, benzinen op med 20 % og husholdningsgassen op med ikke mindre end 100 %.
Det var dog ikke nok for den reaktionære, amerikanske marionetregering i Quito. Den annoncerede straks nye ”nødvendige ændringer” i første halvdel af januar: en momsstigning fra de nuværende 12 % til 14 eller 15 %, påføring af skat på fattiges indkomst, stigninger på basale fornødenheder samt en ny privatiseringspakke.
Da dette blev kendt, organiserede såvel Folkefronten som andre organisationer, der er med i Fædrelandsfronten, protestaktioner samt agiterede for nødvendigheden af en folkelig regering som eneste vej ud af krisen.
Fra d. 2. januar startede massive protester i landets største byer, hvor ikke mindst Ecuadors Gymnasieelevers Forbund (FESE), Ecuadors Universitetsstuderendes Forbund (FEUE) og Ecuadors Revolutionære Ungdom (JRE), der alle er tilsluttet Folkefronten, gik forrest i protesterne.
I hovedstaden Quito brugte politiet, ifølge egne tal, 600 tåregasbomber mod de demonstrerende masser. Fire demonstranter blev såret af tåregasbomber, hvoraf en, Geovanni Pilataxi på 18 år, mistede et øje. Tusinder af studerende fra gymnasier og Quitos Centrale Universitet gik på gaden, hvor de kom i kamp med ordensmagten. Politiet ryddede det medicinske fakultet på universitetet, hvor de arresterede de to studenterledere, Marcelo Benites og Richard Ortega.
Og i Ecuadors største by, havnebyen Guayaquil, tømte 100 elitestyrker fra politiet hele byens universitet, og fra universitetsbygningernes tage beskød de med gas og kugler de studerende. Seks studerende såredes alvorligt, og formanden for Sammenslutningen af Medicinstuderende ved Guayaquils Universitet, Roxana Benites, blev arresteret. Om eftermiddagen gik lærerne sammen med den almindelige befolkning i demonstration med kravet om løsladelse af de arresterede. Denne demonstration blev brutalt slået ned, og seks lærere blev arresteret.
D. 3. januar om morgenen mødtes mere end 100 ledere fra Fædrelandsfrontens tilsluttede organisationer, der rummer arbejder-, bonde-, studenter- og kvindeorganisationer og venstreorienterede og revolutionære politiske partier, sammen med De Sociale Bevægelsers Koordination og repræsentanter for Ecuador Runacunapag Riccharimuy (ECUARUNARI), der er den største af indianerorganisationerne i Sammenslutningen af Indianske Nationaliteter i Ecuador (CONAIE) og organiserer højlandets quechua-indianere, for at diskutere og beslutte, hvilke initiativer den folkelige bevægelse skulle tage. Det blev besluttet, at den folkelige kamp skal styrkes og føres med alle til rådighed stående midler for at forhindre Noboa-regeringens ”nødvendige ændringer” og den nye privatiseringspakke, at alle folkelige lag skal mobiliseres kontinuerligt, at en kommission skal udarbejde forslag til en alternativ politik, der ikke rammer folket og bygger på det regeringsprogram, som de folkelige organisationer har, samt indkaldelse af Folkekongressen til kongres d. 13. januar i Quito.
Denne kongres vil muliggøre, at alle folkelige og venstreorienterede organisationer kan orientere deres kamp i én retning, hvilket hele tiden har været et vigtigt mål for de ecuadorianske kommunister i Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti (PCMLE).
Det tegner til et år med nye revolutionære vinde over Ecuador.

Melse
KP1, 2001