Af Dorte Grenaa
Kommunistisk Politik 8, 2014
Indlæg i debatten op til APK's 6. kongres
foråret 2014
TEMASIDE KONGRESDEBAT
Kapitalismen har altid betragtet varen som sin drivkraft – produktion, køb, salg og profit. Ikke bare arbejdskraften blev til en vare, men hele mennesket og relationerne mellem mennesker, der kan udnyttes og udbyttes for profit.
Med nyliberalismen er der skabt en hel filosofi, et økonomisk system og en ideologi omkring markedet og konkurrencen om mest mulig profit.
I nyliberalismens menneskesyn, kaldet ”Homo Economicus”, måles menneskets værdi på dets økonomiske værdi for markedet og profitten. Nyliberalismen kalder det menneskets nytteværdi.
Med nyliberalismen intensiveres og raffineres udbytningsmulighederne hele tiden i hurtigt tempo. Der tales f.eks. i dag om menneskets ”sociale værdi” på de digitale medier som Facebook, hvor man betales for, hvor mange ”venner” man kan nå ud til med personlig reklame for bestemte produkter.
Nyliberalismens teorier og retorik handler om et klasseløst marked, der blot skal gøres så konkurrencedygtigt som muligt. Samfundet består af atomiserede enkeltindivider, der mere eller mindre uafhængigt af og til tider i konkurrence og modstrid med hinanden søger at maksimere deres individuelle egennytte.
Så meget hårdere er virkelighedens klassesamfund og klassemodsætninger, hvor ”egennytten” har ført til ufattelige rigdomme til meget få og hurtigt voksende fattigdom for de mange, og social katastrofe for et voksende antal.
Nyliberalismen er ikke et udtryk for tilbagevenden til kapitalismens start med ren og utilsløret råkapitalisme, selv om mange træk ligner.
Nyliberalismen er et udtryk for imperialismens udviklingstrin i dag, og udtryk for styrkeforholdet i klassekampen på verdensplan såvel som i Danmark.
Produktivitetskommissionens medicin er: Væk med alle hindringer for privat kapitalisme. Mere privatisering og udlicitering, øget marked og konkurrence, mere mål- og resultatstyring samt styrket ledelse og reduktion af fagforeningernes indflydelse – med andre ord New Public Management som teori for statens styring og organisation.
Den danske samfundsudvikling er uden nogen form for demokratisk proces eller beslutning stadig mere åbenlyst bundet op på EU's nyliberalistiske økonomi og politik. Socialdemokratiet ved regeringsmagten, som mange havde forhåbninger til, har fortsat og uddybet sin kurs som et rent euro-socialdemokratisk parti.
EU har traktatfæstet nyliberalismen som den eneste mulige økonomiske udvikling. Danske regeringer har, hvad enten de er fra ”rød” eller blå blok, bundet den danske samfundsudvikling til nyliberalismen med tilslutning til Finanspagten, euroen og traktater, hvor bl.a. danske finanslove nu skal godkendes af EU.
Socialdemokratiet ved regeringsmagten har ikke bare som tidligere vist sig at være bedre end de borgerlige til at gennemføre borgerlige reformer vendt mod arbejderklassen og befolkningen. Det har vist sig i sin nye form som et euro-socialdemokratisk parti, der står på nyliberalismes grund og udfører dens politik i praksis.
Nyliberalismens økonomiske og politiske konsekvenser har medført en række samfundsændringer. Målene for nyliberalismens hovedangreb er arbejderrettighederne, social- og uddannelsespolitikken og den offentlige sektor, som omdannes på markedsvilkår til øget omfordeling af samfundsrigdomme til kapitalen, til at sikre øget udbytning og profit og til et øget kontrol- og voldsapparat.
Tidligere tilkæmpede arbejderrettigheder er under nyliberalismen simpelthen defineret som hindringer for den frie konkurrence og skal som sådan ryddes af vejen. Arbejdernes rettigheder er blevet angrebet: løn, arbejdstid, arbejdsintensitet, ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø, stort set alt.
Staten og kommunerne som arbejdsgiver viste med den store lærerlockout, at de ikke viger tilbage for de private arbejdsgivere i deres kamp for at få gennemført omfattende forringelser af
overenskomstmæssige arbejdstidsregler, centralistiske ledelsessystemer og asociale reformer.
Et særligt fokus har været at knække arbejderklassens ret til faglig organisering og den omfattende organiseringsgrad. Hver tredje på arbejdsmarkedet i dag er uden faglig organisering, og LO organiserer kun 48 % af dem, der er organiseret. Fagbevægelsens top udelukker hele sektorer af unge på workfare fra medlemskab af fagforeninger og A-kasser, og tillidsfolk og fagforeningsmedlemmer fyres med begrundelse i deres faglige organisering, f.eks. på Metro-byggeriet i København.
Det såkaldte tredje arbejdsmarked, som staten i årevis gradvist har opbygget, er nu ved at være et fuldt udviklet workfare-tvangsarbejdsmarked, hvor man arbejder for nedsatte overlevelsesydelser uden sociale og andre rettigheder.
Der er tale om et gigantisk statsorganiseret social dumpingsystem ved siden af den sociale dumping på arbejderrettigheder, vi oplever som konsekvens af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.
Striben af reformer har gjort op med det såkaldte velfærdssystems socialpolitiske principper og relative tryghed.
Princippet om, at alle har ret til en eller anden form for selvstændig offentlig ydelse, hvis de ikke (længere) kan forsørge sig selv, eksisterer ikke længere. Velfærd er erstattet med workfare. Tidligere klassekompromisers socialpolitik er ophævet til fordel for ren markedskapitalisme.
Offentlig samfundsmæssig social sikring (pensioner, sygesikringer med mere) erstattes af privatiserede sociale serviceydelser, som købes og sælges på markedsvilkår til dem, der har råd.
Med reformbølgen er opsplitningen af arbejderklassen og befolkningen sat yderligere i system og legaliseret.
Ikke mindst med kontanthjælpsreformen eksisterer der en statsautoriseret retsløshed og magtmisbrug over for denne gruppe, hvilket øger udviklingen af de økonomiske, arbejds- og uddannelses- og boligmæssige og kulturelle parallelsamfund af stadig større grupper af den fattigste del af arbejderklassen og de unge.
Desuden findes en voksende gruppe helt retsløse uden papirer (visa, opholds- og arbejdstilladelse).
Den offentlige sektor er blevet omdannet og skåret efter nyliberalismens New Public Management-model som styringsmodel. På den side betyder det en opsplitning i små enheder efter markeds- og konkurrenceprincipper, og på den anden side en stram centralistisk styring.
Stadig større dele privatiseres og udliciteres direkte eller drives som offentligt-privat partnerskab.
Statsapparatet er ikke blevet svagere eller mindre under den nuværende nyliberalistiske periode.
Nyliberalismen har brug for et stærkt statsapparat til kontrol og overvågning, magt og krig, sikring af øget udbytning og profit og omfordeling af landets rigdomme og værdi ved f.eks. finanslove, skatter og afgifter.
Det parlamentariske politiske liv og dets medieverden er omformet efter nyliberalismens markedsprincipper og har ændret de parlamentariske politiske partiets rolle. Det er ikke længere partiers politiske programmer og holdninger, der er det afgørende, men deres konkurrenceevne og nytteværdi til at score flest mulige stemmer og gennemføre nyliberalismens politik.
At SF forlod Thorning-regeringen, skyldes ikke et brud med regeringens politik, men partiets egen indre krise. Den politiske debat føres ikke bare demagogisk, men også helt klasseløst, og nyliberalismens værdier – ”for konkurrenceevnens skyld”, "for økonomiens skyld” – er endegyldige argumenter i den poliske samfundsdebat.
Der ses en stigende fascistoid tendens i det samfundsmæssige og politiske liv i Danmark og EU, som bygger på markedsøkonomien og ’nødvendigheden’ af, at landets arbejderklasse og befolkning ikke bliver en konkurrencehindring.
Terrorlovgivningen, kriminalisering af arbejdskampe og sociale kampe og protester, udlændingelovgivningen, tvangsarbejdet, muslimhetzen, krig og militarisering samt udbredelse af nazismen udgør alt sammen elementer i en nyliberal politistat og en fascistisk statsmagt.
Dorte Grenaa taler om kampen mod nyliberalismen på APKs sommertræf juli 2014 -
Ikke samme som denne artikel
Hør sommetræf-indlægget på Oktober Radio
Se mere om kongressen i foråret 2015 og andre indlæg og artikler i forbindelse med kongresdebatten her
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube)
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 5. september 2014
