A.P. Møller, Terma og dansk krigsindustri

Mens den danske regering fortsat tøver med at forholde sig konkret til et amerikansk angreb på Irak - hvilket måske kan tolkes som rent taktikeri - ser Danmarks største virksomhedsgruppe, A.P. Møller, ud til at blive en vigtig brik i den ventede offensiv.

Ifølge USA's forsvarsministerium, Pentagon, har A.P. Møller-selskabet Maersk Sealand netop underskrevet en milliardkontrakt med USA's regering om vedligeholdelse og drift af otte skibe, der ifølge militæranalytikere kan forventes indsat i den kommende offensiv imod Saddam Hussein. Det skriver Dagbladet Politiken den 12. august.

A.P. Møller-skibene skal transportere ammunition, tanks og ambulancer. Mærsk spillede en vigtig rolle under Golf-krigen i 1991, hvor selskabet gratis stillede containerskibe til rådighed for den amerikanske krigsførelse.
Pentagon siger at skibene skal placeres omkring flådebasen Diego Garcia i Det indiske Ocean, hvorfra det amerikanske luftvåben i 1991 gennemførte bombeangrebene med B52-fly mod Irak nunder Golfkrigen.
Bl.a. avisen The Times tolker aftalen som tegn på, at Pentagon forbereder en aktion.

Mærsk er Danmarks største transnationale virksomhed og er tæt forbundet med amerikansk Big Business.
Maersk hørte til de giganter, der under det amerikanske præsidentvalg, der bragte George W. Bush til magten, i alene satsede på Bush Jr. med gavmilde bidrag til hans kampagne. Det belønnes nu.

Militærleverancer til USA og Joint Strike Fighter

Selv Mærsk ikke specielt er kendt for sin krigsproduktion, spiller selskabet en central rolle ikke bare i dansk økonomi i almindelighed, men også i rustningsindustri og militærpolitik. Udover at fungere som transport-selskab for amerikansk krigsførelse, har A.P. Møller-gruppen, der bl.a. ejer Maersk Data Defence (tdl. Infocom), sammen med Terma postet 170 millioner kroner i udviklingen af 'fremtidens jagerfly', F35. Dermed var A.P. Møller med til at sikre dansk deltagelse i produktionen af Joint Strike Fighter til over tusind milliarder kroner. Den danske stat har postet store skatteydersummer i projektet. Og Danmark kan blive tvunget til at købe det kommende amerikanske kampfly, der skal afløse F-16 flyene. Også selv om den danske regering ikke officielt har aftalt sig til at købe et eneste fly, siger forsvarspolitisk forsker ved Aarhus Universitet Preben Bonnén til DR-Nyheder.

Den danske krigsindustri er nært bundet til Pentagon. Siden 1991 har det amerikanske forsvar lavet over 350 aftaler med danske firmaer. Blandt andet om radarudstyr, udbygning af Thulebasen, køb af mælk og smør og brugt udstyr i Danmark. Aftalerne har en samlet værdi på omkring 1,3 milliard kroner. . Blandt de navngivne firmaer er Terma, der så for mange kontrakter af forskellige våbendele, Weibel, Greenland Contractors, Bruhn NewTech og en lang række flere. Tallene kommer fra The Federal Procurement Data Center (FPDC), den amerikanske myndighed, der holder øje med de kontrakter, der indgåes med private firmaer og den amerikanske stat, og DR har udtrukket de relevante oplysninger vedr. Danmark. (Kan downloades i X-L her)
Alle disse aftaler vil tvinge Danmark til at købe Joint Strike Fighter - eller JSF - uanset prisstigninger, selv om vi kun har forpligtiget os til at være med i udviklingen, vurderer Preben Bonnén.

Dansk våbenindustri reklamerer sjældent særlig voldsomt i Danmark - og Danmark er et af de mest tillukkede lande i EU med hensyn til sin våbenproduktion. Den danske stat er uhyre diskret med hensyn at give informationer om, hvilke firmaer, der producerer våbenudstyr. Denne type produktion kræver en særlig statslig godkendelse.

Se også
Millionærer på EU-støtte Netavisne 06.08.02
A. P. Møller tørrer sig af på skatteyderne Netavisen 28.7.02
Forgyldt Nordsøolie KP 10, 2001
Dødens købmænd boomer - Projekt Joint Strike Fighter KP1, 2002
Danske skattekroner til udviklingen af nye amerikanske jagerfly Netavisen 14.03.02
Våbenkræmmere på nettet Fred. dk. Af Tom Vilmer Paamand

Netavisen 12. august 2002