Projekt Joint Strike Fighter
Terrorkrigen giver udsigt til et boom for krigsindustrien verden over. Skriftet
til krigsøkonomi har banket aktiekurserne opad og fylder ordrebøgerne.
Men det var en blomstrende verdensindustri (med den amerikanske som den absolut
dominerende) allerede længe inden den nuværende krig - med projekter
som missilskjoldet eller det gigantiske Joint Strike Fighter, det kostbareste
våbenprojekt nogensinde, der skal bygge fremtidens kampfly til afløsning
af F16 og en række andre kampfly.
For aktiemarkederne var 2001 et barsk år, med store børskrak,
og generelle fald i aktiekurserne. Det var det værste år siden krisen
i 1974 - og det er beregnet, at børsspekulanterne på verdensplan
har fået skåret 280 mia. dollars af deres værdier.
Propagandaen hævder, at den 11. september udløste krisen - men
den var i gang længe før. Ikke bare det: Så snart det stod
klart, at USA ville i krig, begyndte kurserne at rette sig op igen, og de har
generelt bevæget sig opad siden slutningen af september - med våbenindustrien
som en suveræn topscorer.
Det amerikanske krigsbudget for 2002, vedtaget af kongressen, lyder på
343 milliarder dollars, en voldsom stigning for andet år i træk
- denne gang med 32.6 mia. dollars, mere end 10 pct.
I 2001 omsatte den amerikanske flyindustri ifølge The Aerospace Industry
Association for 144.4 milliarder dollars - med en profit på 8.7 milliarder.
Den forventer en nedgang på 20 pct. i salget til den civile luftfartssektor
i 2002 - men til gengæld et boom i salget af krigsudstyr. Salget af militærfly
og missiler forventes at vokse med 5.3 milliarder dollars i år. Missilsalget
voksede med 14 pct. i 2001 - til 10.9 mia. $.
Lockheed Martin og 'The Big Five'
I oktober måned vandt den allerstørste af de amerikanske våbenfabrikanter
- Lockheed-Martin - den 1.600 mia. kr. store kontrakt på udviklingen af
flyet. Joint Strike Fighter-projektet vil strække sig mindst 10 år
ud i fremtiden og munde ud i produktionen af mellem 5.000 og 10.000 højteknologiske
jagerfly.
USA og England har allerede bundet sig til at aftage de første 3000.
Lockheed Martin - nr. 1 blandt the 'Big Five' i den amerikanske krigsindustri, der også omfatter bl.a. Boing, Raytheon og Northrop Grumman - står som det øvrige krigskartel massivt bag Bush-administrationen. Den amerikanske krigsindustri er i de senere år blevet stadig tættere forbundet med olie- og energivirksomhederne, og har sammen fingrene i en lang række krige og lokale konflikter kloden over. Lockheed Martin har skåret den civile del af sin produktion ned, og optrappet krigsproduktionen. Joint Strike Fighter ventes kun at skabe 3000 amerikanske arbejdspladser.
'Vækstindustri' i Danmark
Den danske krigsindustri er forhibbede på som underleverandører
at få deres del af kagen.
I øjeblikket er lobbyvirksomheden intens for at Danmark skal gå
ind i projektet. Dansk deltagelse, der oprindeligt blev sat til at koste 350
mio. kr. (men prisen bliver langt højere) - er en forudsætning
for, at de hen ved 20 danske våbenfirmaer, der er interesserede, kan få
del i projektet. Der lokkes med, at det vil betyde 1000 nye danske arbejdspladser
- men det er vildt overdrevet.
Den politiske beslutning skal træffes inden udgangen af januar måned.
De danske krigsproducenter er ved at udvikle en særlig niche inden for
den internationale våbenindustri. Mens efterspørgslen på
kanoner og kampvogne er dalende, er avancerede højteknologiske våbentyper
i højeste kurs.
Og en række danske firmaer satser kraftigt på udviklingen af denne
niche.. Dea absolut dominerende danske krigsproducent er det af Thomas B.Thriges
Fond kontrollerede Terma i Århus (højteknologiske styresystemer
til fly, helikoptere og satellitter), med 900 ansatte i en række virksomheder
i Danmark og udlandet, og med en andel på 60 pct. af den danske krigsindustri.
Krigsindustrien er p.t. en af de mest lovende 'vækstindustrier'. De
15-20 danske krigsvirksomheder omsætter i øjeblikket for 1.2 mia.
årligt - men mener dette tal kan tidobles.
Blandt de øvrige danske virksomheder i branchen er der Reson i Slangerup,
der specialiserer sig i miner, Systematic, Århus (kommunikationssystemet
IRIS) og Infocom fra Sønderborg, der ejes af Mærsk Data og satser
på IT-systemer til militært brug.
Se også
Israelske
kampfly med ulovligt dansk udstyr
Kommunistisk Politik 1, 2002