Leder
KOmmunistisk Politik 5, 2013
"Vi skaber tryghed," sagde chefen for SRSF-regeringen ved præsentationen af det seneste dagpengelapperi, der frem til udgangen af 2016 skal ’redde’ mindst 30.000 endegyldigt udfaldstruede. Sammen med andre titusinder på vej ud over dagpengekanten har de i månedsvis levet i maksimal utryghed, uden at vide om de ville have et forsørgelsesgrundlag eller befandt sig i den sociale massegrav.
Helle Thornings form for tryghedsskabelse kan godt undværes. Den minder lidt for meget om oppositionsleder Lars Løkkes berygtede landsmødeudtalelse: "Vi skal have sulten tilbage!”
Thornings og den nuværende regerings variant er fulde af hykleriske talemåder og tom trøst til deres ofre. Utrættelige i lovprisningen af sig selv som ’forsvarere af velfærden’, som de i rekordtempo har brudt ned.
SRSF’s nyeste akutløsning betyder en dårligere og dyrere dagpengeordning. De arbejdsløse, som ’reddes’, skal (som forsørgere) leve for 80 pct. af dagpengene, enlige for 60 pct. Men ikke uden at de deres økonomiske tab skal modsvares af nye forpligtelser – nemlig krav om aktivering og at påtage sig såkaldte ’nyttejobs’, dvs. almindeligt ugleset arbejde, som det offentlige (eller private) ikke vil betale en regulær løn for.
De socialdemokratiske ministre taler ustandselig om ’ret’, der skal modsvares af ’pligter’. For arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og andre, der er afhængige af overførselsindkomster, betyder det tab på både gynger og karruseller.
Samtidig er det lykkedes regeringen, der netop har aftalt store skattelettelser til de rige, også at sende regningen for det seneste colombusæg til arbejderne og de arbejdsløse selv i form af en foreløbig treårig kontingentstigning til a-kasserne på op til 100 kr. om måneden. I 2014 skal a-kassemedlemmerne betale over en milliard kr. ekstra i bidrag.
Med den tredje elendige akutløsning regner regeringen med at skabe ro og tryghed på bagsmækken – internt i regeringspartierne, i forhold til den socialdemokratiske fagbevægelse og støttepartiet Enhedslisten, som alle presses hårdt af den enorme folkelige vrede mod Thorning-regeringens asociale nyliberale reformer. Med den ny ordning får Enhedslisten en smutvej, så den kan fortsætte med at være, hvad partiet helst vil: vagthund for regeringen.
Thornings tryghedsskabelse udstrækkes med kontanthjælpsreformen også til de lykkelige modtagere af denne gavmilde offentlige ydelse til arbejdsløse, der ikke kan få job eller af andre grunde ikke er i stand til at skaffe sig en plads på arbejdsmarkedet. Det omfatter mange indvandrere og ikke mindst mange enlige mødre.
Kontanthjælpsaftalen mellem ’rød’ og blå blok sørger nu for, at enlige mødre får det rigtig svært med at finde en ny kæreste. Samboende kærestepar skal nu gensidigt forsørge hinanden, hvis den ene kommer på kontanthjælp. Den bortfalder helt, hvis partneren tjener over 30.000 om måneden før skat, og reduceres forholdsmæssigt med lavere partnerindkomst.
Der gøres hermed fuldstændigt op med et grundfæstet princip om, at enhver har ret til en selvstændig indkomst, til relativ økonomisk uafhængighed. Det vil bringe især kvinderne tilbage til 1800-tallets forhold, hvor de skulle tigge ægtemanden om husholdningspenge.
Det er tryghed a la Thorning.
Med SU-reformen skabes endnu mere af denne 'tryghed'. Og den såkaldte Vækstplan.dk vil fra 2020 sikre alle arbejdsduelige og alle andre rigeligt med arbejde, til de segner om på jobbet som nogle og halvfjerdsårige. Skolelever vil få stadig 'tryggere' rammer, med en op til 35 timers skoleuge, så det ligner, hvad man skal i resten af livet.
Thorning har lavet sin særlige udgave af den gamle socialdemokratiske bestræbelse på at tage sig af alle fra vugge til grav.
Med 'tryghed' i alle led.
Det hele skal nå at være på plads inden sommerferien, så efteråret og kommunalvalget kan bruges på at gøre Danmark endnu mere 'trygt'.
Redaktionen 14. maj 2013
Netavisen 17. maj 2013