Den ikke-islamistiske opposition har dannet en front til national frelse som reaktion på mordet på partilederen Mohammed Brahmi, det andet mord på en leder af Folkefronten på et halvt år Den opfordrer til civil ulydighed for at bringe den islamisk ledte tunesiske regering til fald
Martyrer: Chokri Belaid - Mohammed Brahmi
Dannelsen af en front til national frelse af politiske partier og civilsamfundet blev annonceret dagen efter den brutale likvidering af Mohammed Brahmi, hvis progressive nationalistiske parti så sent som i april tilsluttede sig Folkefronten. Den blev dannet af 12 partier sidste år for at skabe et solidt alternativ til regeringskoaltionen.
Det islamiske Ennadha-parti er det ledende tegeringsparti, og det følger en linje, der ligger tæt op af den, som Det muslimske Broderskab og den nu afsatte præsident Mursi i Ægypten har fulgt.
I stedet for at videreudvikle den tunesiske folkeopstand, som var anstødet til ’det arabiske forår’ har det forsøgt at udbygge islams rolle. Men Ennadha måtte efter store folkelige protester opgive at lave en islamistisk forfatning som den, Mursi dekreterede i Ægypten.
Men under Ennadha-regimet er politisk-religiøs vold og snigmord blevet en del af tunesisk politik og det tunesiske samfundsliv.
Salafist-bevægelsen har bygget sig op og skabt sig en vis basis. Den terroriserer politiske modstandere og andre, de ikke bryder sig om - blandt andet kvindelige studerende, som ikke klæder sig tilstrækkelig sømmeligt. Denne bevægelse ser Osama bin Laden som den største arabiske skikkelse i nutiden og ønsker et islamisk kalifat i de rabiuske lande.
Salafister spiller en stor rolle i, hvad der foregår i Ægypten. De har spillet en stor rolle i angrebet på Gadhaffi-regimet i Libyen og en væsentlig kraft i krigen i Syrien mod Assad.
I Tunesien har de opbygget sig efter Ennadah kom til magten, og her har de ved mange lejligheder angrebet Folkefrontens lokaler, aktivister og tilmed deltagere i politiske møder. De går efter systematisk at likvidere folkefrontens ledere og lederne af de partier, som indgår i fronten, som blev dannet i efteråret 2012.
I februar snigmyrdede de Folkefrontens talsmand Chokri Belaid. Ifølge den tunesiske indenrigsminister var det samme våben og samme salafistiske gerningsmand, som den 25. juli dræbte Mohammed Brahmi for øjne af kone og børn, da han satte sig ind i sin bil foran sit hjem.
Manden, som affyrede de dræbende skud, skulle være en Boubakr Hakim, der betegnes som’våbensmugler med salafistiske sympatier’ – dvs at han har medvirket til at bevæbne jihadistiske bander bl.a. i Libyen. Angiveligt er en jihad-celle på fjorten personer de direkte ansvarlige for de to mord. Fire af dem skal være fængslet inden morder på Brahmi.
Selvfølgelig tager Ennadha-partiet og regeringen offentligt afstand fra de politiske mord og har lovet at finde og straffe bagmændene. Men det er en kendsgerning, st salafisterne uhindret har opbygget deres terrorbander og morderceller i ly af regeringen, og at mordet på Belaid et halvt år efter stadig er uopklaret.
Derfor betragtes regeringen som direkte ansvarlig, og mange mener, at den aktivt samarbejder med salafisterne om at terrorisere oppositionen.
Den ikke-islamiske opposition holder samtidig regeringen ansvarlig for af have skabt en situation, hvor Tunesien drives mod kaos, indre strid og religiøs terror.
I Ægypten greb hæren ind i begyndelsen af juli med et kup, der afsatte præsidenten og fængsler lederne af Det muslimske broderskab. Mursis tilhængere, der demonstrerer i gaderne for at få den valgte præsident i genindsat, udsættes for politimassakrer, der har kostet snesevis, måske hundredvis, af dødsofre.
En sådan situation ønsker man ikke gentaget i Tunesien. Tunesien adskiller sig også på mange punkter fra Ægypten. Ikke mindst fordi der med Tunesiens Arbejderparti POT (tidligere Tunesiens Kommunistiske Arbejderparti PCOT) eksisterer en kraft, der kan lede de revolutionære processer, og fordi der med Folkefronten er skabt en bred enhedspolitiske platform, der samler langt de fleste venstrekræfter.
Men hvor den tunesiske Folkefront først og fremmest har samlet de venstreorienterede, progressive og demokratiske partier og kræfter er fronten til national frelse endnu bredere og omfatter også ikke-islamiske kræfter med pro-vestlige sympatier, der har samlet sig i den såkaldte 'demokratiske blok'.
Ungdomsbevægelsen Tamarod er blandt deltagerne i det nye initiativ. Dens navnefælles spillede en stor rolle i Ægypten i modstanden mod Murdi op til kuppet. I Tunesien har den også gennemført en underskriftindsamling, som kræver regeringens afgang.
Blandt deltagerne i det nye initiativ er der også nogle, som har udtrykt støtte til det pro-vestlige militærkup i Ægypten, der har bragt Mubaraks folk og armé tilbage til magten. Det ægyptiske Tamarod støttede militærkuppet.
Den tunesiske Folkefront og den nye front til national frelse opfordrer ikke militæret til kup. De ønsker at fortsætte og uddybe den demokratiske proces, og har i appeller til det tunesiske folk opfordret til civil ulydighed med henblik på at bringe regeringen med dens tre partier til fald og opløse den grundlovgivende forsamling, der domineres af islamister.
Frontens medlemmer af den grundlovgivende forsamling – havd også den myrdede Mohammed Brahmi var – har forladt den i protest og boykotter Ennaddha-dominerede politiske institutioner.
Folkefrontens nuværende talsmand Hamma Hammami, der også er leder af Tunesiens Arbejderparti POT, opfordrede efter mordet tuneserne til at gå på gaden og afsætte regeringen.
Han siger:
”Vi opfordrer det tunesiske folks til at anvende fredelig civil ulydighed i alle byer i vores republik for at bringe regeringen og den grundlovgivende forsamling til fald og danne en regering til national frelse.”
Det er et initiativ, der vil undgå politisk splid og dødbringende kaos, med mulighed for borgerkrig, men samtidig afviser et militærkup.
Folkefrontens hjemmeside
Se også
Erklæringen om dannelsen af fronten til national frelse med en liste med deltagerne (fransk)
The Popular Front of Tunisia: Statement
Tunesiens Arbejderparti: Erklæring
Netavisen 27. juli 2013