Israel: De facto medlem af NATO

Af Prof Michel Chossudovsky

Generalsekretæren for NATO Anders Fogh Rasmussen modtog den 7. marts  Israels præsident Shimon Perez i NATOs hovedkvarter i Bruxelles. Dagsordenen: Styrkelse af det militære samarbejde mellem Israel og den atlantiske alliance med fokus på terrorbekæmpelse.

Israel er allerede involveret i hemmelige operationer og ikke-konventionel krigsførelse i koordination  med USA og NATO. Den ny aftale er dog af særlig betydning, fordi den udvider Israels og NATO’s forbindelser udover den såkaldte ”Middelhavsdialog”.

Fælleserklæringen peger på et partnerskab  mellem Israel og NATO ”i kampen mod terror og med hensyn til fredsbestræbelser … i Mellemøsten og verden”.

Hvad dette antyder, er israelsk deltagelse i aktiv krigsførelse sammen med NATO – med andre ord som et de facto medlem af den atlantiske alliance.

Med atter andre ord vil Israel være direkte involveret, hvis USA og NATO starter en decideret militær operation mod Syrien, Libanon og Iran.

Israel tilbød at assistere NATO i modterror-operationer rettet imod Hizbollah og Iran, og i løbet af drøftelserne  enedes man  om, at NATO og Israel er partnere i kampen mod terror, lød det  erklæringen.

Præsident Perez gav udtryk for behovet for at bevare og udvide samarbejdet mellem Israel og NATO og understregede  Israels evne til at samarbejde og tilbyde teknologiske assistance og viden ud med den enorme erfaring, som Israel har opnået på området  kontra-terror.

”Israel vil være glad for at dele den viden med NATO, som vi har opnået og dens teknologiske muligheder. Israel har erfaringer i at kæmpe med komplekse situationer, og vi må styrke samarbejdet, så vi kan bekæmpe global terror sammen og assistere NATO med de komplekse trusler, man står overfor, indbefattet  Afghanistan”.

 
Lidt historie om Israels og NATOs militære samarbejde

Det er sikkert værd at bemærke, at NATO og Israel  i november 2004 underskrev en vigtig bilateral protokol, der banede vejen for afholdelse af fælles militærøvelser mellem NATO og Israel. En opfølgende ftale blev underskrevet i marts 2005 i Jerusalem af NATOS generalsekretær og den israelske statsminister Ariel Sharon.

Den bilaterale militære samarbejdsaftale fra 2005  blev af israelsk militær set som et middel til at ”forstærke Israels afskrækkelsesevne i forhold til potentielle fjender, der truer det, hovedsageligt Iran og Syrien”.  

Det nuværende præmis bag NATO’s og Israels militære samarbejde er, at ”Israel er under angreb”.

Der er klare bevis på et aktivt militært og efterretningsmæssigt samarbejde mellem NATO og Israel, som indbefatter rådslagning vedrørende de besatte områder.

”Før Operation Cast Lead i Gaza blev påbegyndt, udvekslede NATO-allierede og Israel efterretningsinformationer, delte sikkerhedserfaringer og organiserede militærøvelser sammen. Den tidligere NATO chef Scheffer besøgte Israel midt under Israels offensiv i Gaza, og NATO-embedsmænd var på det tidspunkt af den opfattelse, at samarbejde med Israel var af grundlæggende betydning for deres organisation.
(Al Ahram, 10. februar 2010).

Den bilaterale aftale i Bruxelles i marts 2013 er kulminationen på mere end ti års samarbejde mellem Israel og NATO.  

’Forpligter’ aftalen NATO til at ’komme Israel til undsætning’  ifølge doktrinen om  ’kollektiv sikkerhed’?

Aftalen styrker den nuværende proces mellem  USA, NATO og Israel med hensyn til militær planlægning og logistik i forbindelse med enhver operation i Mellemøsten, indbefattet  luftbombardementer af Irans atomanlæg.

Delegationen med den  israelske præsident i spidsen bestod af adskillige  militær- og regerings-  toprådgivere, heriblandt præsident Perez’ militære chefrådgiver brigadegeneral Hasson Hasson, (se billede nedenunder: nr. 1 fra venstre) og Nadav Tamin, politisk rådgiver for den israelske præsident (Nr. 1e til højre for præsident Perez).

Teksten til aftalen mellem Israel og NATO, der blev til efter drøftelserne bag lukkede døre (Se billedet),  blev ikke offentliggjort.

Efter mødet udsendtes en fælles erklæring af NATO. Generalsekretær Rasmussen udtalte i pressemeddelelsen:

”Israel er en vigtig partner for alliancen i Middelhavsdialogen. NATOs sikkerhed er knyttet til sikkerheden og stabiliteten i Middelhavet og Mellemøstregionen. Og vores alliance lægger stor vægt på politisk dialog og praktisk samarbejde. Israel er en af vores ældste partnere. Vi står overfor de samme strategiske udfordringer i det østlige Middelhav.

Konfronteret med det 21. århundredes sikkerhedstrusler har vi al mulig grund til at uddybe vores langvarige partnerskab med landene, der deltager i Middelhavsdialogen, indbefattet  Israel. Alle ved, at situationen i regionen er kompleks, og Middelhavsdialogen er fortsat et unikt multilateralt forum, hvor Israel og seks arabiske lande sammen med europæiske og nordamerikanske lande  kan drøfte fælles sikkerhedspolitiske udfordringer. Jeg ser yderligere muligheder for at uddybe vores i forvejen  tætte politiske dialog og praktiske samarbejde til gensidig fordel”.  

Originalartikel
Israel: A De Facto Member of NATO
Global Research 9.  marts 2013

Netavisen 27. marts 2013