{"id":811,"date":"2014-04-23T08:08:35","date_gmt":"2014-04-23T06:08:35","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=811"},"modified":"2014-04-23T21:44:24","modified_gmt":"2014-04-23T19:44:24","slug":"statsmagten-reformister-og-revolutionaere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/socialismeblog\/statsmagten-reformister-og-revolutionaere","title":{"rendered":"Statsmagten, reformister og revolution\u00e6re"},"content":{"rendered":"

\"roedt_flag_boersen_m\"<\/a><\/p>\n

Af Martin D<\/i><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let om revolution eller reformisme har b\u00f8lget i arbejderbev\u00e6gelsen i mange \u00e5r. I dansk kontekst har de st\u00f8rre og mest synlige grupper i mange \u00e5rtier v\u00e6ret de reformistiske kr\u00e6fter. Det v\u00e6re sig Socialdemokraterne, DKP-revisionismen og SF.<\/p>\n

Det har bl.a. betydet, at reformisterne er lykkedes med at forvr\u00e6nge selve diskussionens udgangspunkt til sin fordel. Reformisterne har ogs\u00e5 udviklet sig historisk \u2013 altid mod h\u00f8jre. Den \u2019klassiske\u2019 socialdemokratiske reformisme er hos S og SF i dag blevet til gennemf\u00f8relse af nedsk\u00e6ringsreformer med EU\u2019s stempel.<\/p>\n

Enhedslisten er til geng\u00e6ld tr\u00e5dt til og vil, som de andre reformistpartier engang ville, gradvist reformere det kapitalistiske samfund til noget bedre \u2013 hen imod en udefineret og uklar \u2019socialisme\u2019.<\/p>\n

En af de klassiske fremstillinger fra reformistisk side, som af gode grunde bakkes op af borgerskabets medier, er at de revolution\u00e6re er personer, der gerne vil v\u00e6re ‘rene’ og bare vil tr\u00e6de op p\u00e5 en \u00f8l-kasse og r\u00e5be op – og desuden ikke er klar til at ‘tage ansvar’.
\nEn anden popul\u00e6r fremstilling af de revolution\u00e6re er, at de jo bare vil vente med at lave forbedringer indtil revolutionen indtr\u00e6ffer (underforst\u00e5et aldrig) Og det, bebrejder reformisterne i fremstillingen af de revolution\u00e6re, ‘kan man alts\u00e5 ikke vente p\u00e5’.<\/p>\n

Der skal laves forbedringer ‘her og nu’, og der skal v\u00e6re ‘mange sm\u00e5 forbedringer’.
\nDe sidstn\u00e6vnte eksempler var blandt de argumenter, der var fremme op til folketingsvalget, hvor Helle, Corydon, og resten af den ny-liberale overbygning p\u00e5 r\u00f8dmossede fraser vandt i 2011.<\/p>\n

At der kan have v\u00e6ret \u00e6rlige reformister blandt de bebrejdende, kan ikke udelukkes, men virkeligheden med SR(SF)-regeringen afkr\u00e6ver i s\u00e5 fald noget af en selvkritik fra disse.<\/p>\n

Noget af det grundl\u00e6ggende, der ligger i sm\u00e6dekampagnen mod de revolution\u00e6re, er at de ikke \u00f8nsker forbedringer, og derfor ikke vil arbejde i parlamentet.<\/p>\n

Det ligger de fleste revolution\u00e6re fjernt at mene, at et politisk arbejde i det borgerlige parlament er forkert, og en deltagelse, eller en evt. boykot, vil altid bero p\u00e5 en konkret stillingtagen i den givne situation, og afh\u00e6nge af, om det ene eller det andet fremmer den revolution\u00e6re proces.
\nDen absurde fremstilling om ikke at ville forbedringer, sm\u00e5 eller store, for arbejderklassen er en direkte l\u00f8gn.<\/p>\n

Det understreges ret fint af, at revolution\u00e6re deltager i kampen mod SR-regeringens (!) nedsk\u00e6ringer, sm\u00e5 som store, her og nu \u2013 og afviser en opfattelse af, at den nuv\u00e6rende krise skulle betyde, at en anden politik er umulig.<\/p>\n

Hvilken stat?<\/b>
\nReformisternes mest grundl\u00e6ggende forvr\u00e6ngning af udgangspunktet i mods\u00e6tningen revolution – reformisme er at undvige diskussionen om staten og dermed statens klassetilh\u00f8rsforhold.<\/p>\n

De g\u00e5r udenom selve sp\u00f8rgsm\u00e5let, eller ben\u00e6gter, at staten overhovedet har et klassetilh\u00f8rsforhold, en klassekarakter, men fremstiller den b\u00e5de eksplicit og is\u00e6r implicit som \u2019neutral\u2019 og \u2019h\u00e6vet over klasserne\u2019.<\/p>\n

I perioder, hvor der er noget der ligner revolution\u00e6re massebev\u00e6gelser, kan reformisterne tale om statsovertagelse og nationalisering af vigtige elementer i \u00f8konomien. Ikke mindst hvis det g\u00e5r skidt for disse \u00f8konomiske sektorer. De kan altid genprivatiseres.<\/p>\n

Reformisterne taler altid om overtagelse af visse samfundssektorer inden for rammene af den borgerlige stat, hvis de overhovedet n\u00e5r dertil. F.eks. af Nords\u00f8olien eller af bankerne, som det blev fremf\u00f8rt under \u2019finanskrisen\u2019.
\nMen de revolution\u00e6res opgave er ikke, og har aldrig v\u00e6ret, at overtage den borgerlige stat.<\/p>\n

Opgaven er derimod at nedbryde denne stat gennem revolutionen og opbygge arbejderklassens egen nye statsmagt \u2013 totalt v\u00e6sensforskellig fra den udemokratiske, reaktion\u00e6re, i bund og grund asociale borgerlige stat.<\/p>\n

Den borgerlige stats rammer og pseudo-demokrati er bygget til borgerskabets form\u00e5l, ikke arbejderklassens, og kan ikke virke som s\u00e5dan. Den borgerlige stat er IKKE bygget til en reelt deltagende befolkning, men tilbyder (i bedste fald) sine befolkninger at s\u00e6tte krydser ca. hvert fjerde \u00e5r.
\nN\u00e5r der snakkes om at ‘overtage staten’ fra revolution\u00e6res side, er der ikke tale om staten som vi kender den, men derimod om en overtagelse af statsmagten – ved opbyggelse af en ny stat.<\/p>\n

Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l er centralt for de revolution\u00e6re, og centralt for reformisterne at fortr\u00e6nge, fordi alle de oppustede illusioner om reelle og grundl\u00e6ggende forandringer, der stilles op omkring partiers deltagelse og rolle i folketinget, ikke mindst de pseudo-marxistiske af slagsen, s\u00e5 taber pusten – i \u00f8vrigt hurtigere end en boligboble g\u00f8r det.<\/p>\n

Reform eller revolution<\/b><\/p>\n

Det er en udbredt misforst\u00e5else at reformister er for reformer, og at revolution\u00e6re er imod.
\nDer er i ordenes udgangspunkt tale om ad hvilken vej, man vil omforme samfundet, og dermed is\u00e6r staten. Reformister vil gerne give den opfattelse at revolution\u00e6re er anti-reformer.<\/p>\n

Misforst\u00e5elser udbreder jo ikke sig selv. Men det er ikke sandt.<\/p>\n

Under den nuv\u00e6rende SR(SF)-regering som under den foreg\u00e5ende VK-regering, har revolution\u00e6re v\u00e6ret imod langt de fleste \u2013 hvis ikke alle – de gennemf\u00f8rte reformer. Alene af den grund, at de har v\u00e6ret vendt mod arbejderklassen, og har betydet forv\u00e6rringer for denne samt det meste af befolkningen.
\nTidligere kunne \u2019reformer\u2019 betragtes som noget positivt, som fremskridt. En hel stribe EU-reformer har l\u00e6rt os noget andet.<\/p>\n

‘Reformer’ betyder ikke i sig selv fremgang eller tilbagegang, men blot ‘\u00e6ndring’. ‘Revolution\u00e6r’ betyder ikke modstand mod reformer.<\/p>\n

I det klassiske reformismebegreb ligger der at g\u00e5 ad reformernes vej til et socialistisk samfund.
\nDet vigtigste element i den opfattelse har altid v\u00e6ret en opretholdelse af den borgerlige stat og dennes spilleregler. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Indenfor borgerskabets definerede ramme, og i et spejlbillede af borgerskabets stat, at skabe socialisme.<\/p>\n

Revolution\u00e6r betyder en afvisning af at man kan afskaffe kapitalismen og borgerskabets herred\u00f8mme ved reformer.<\/p>\n

Reformist derimod betyder, at man afviser at afskaffe kapitalismen og borgerskabets herred\u00f8mme p\u00e5 andre m\u00e5der end i borgerskabets spejlbillede. Et scenarie der komisk meget minder om selv at skulle kunne afskaffe sit eget spejlbillede.<\/p>\n

Seneste indl\u00e6g p\u00e5 socialismebloggen:<\/em><\/p>\n

Ingen fremtid med kapitalisme \u2013 Socialismen er fremtiden<\/span><\/span><\/a>
\nAf Klaus Riis<\/em><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Martin D Sp\u00f8rgsm\u00e5let om revolution eller reformisme har b\u00f8lget i arbejderbev\u00e6gelsen i mange \u00e5r. I dansk kontekst har de st\u00f8rre og mest synlige grupper i mange \u00e5rtier v\u00e6ret de reformistiske kr\u00e6fter. Det v\u00e6re sig Socialdemokraterne, DKP-revisionismen og SF. Det har bl.a. betydet, at reformisterne er lykkedes med at forvr\u00e6nge selve diskussionens udgangspunkt til sin … L\u00e6s videre Statsmagten, reformister og revolution\u00e6re<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":33,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-811","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-d5","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/811","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/33"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=811"}],"version-history":[{"count":40,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/811\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":861,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/811\/revisions\/861"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=811"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=811"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=811"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}