{"id":6366,"date":"2019-07-19T21:20:02","date_gmt":"2019-07-19T19:20:02","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=6366"},"modified":"2019-07-19T21:27:53","modified_gmt":"2019-07-19T19:27:53","slug":"herfra-min-verden-gaar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/poul\/herfra-min-verden-gaar","title":{"rendered":"Herfra min verden g\u00e5r"},"content":{"rendered":"\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"aligncenter\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"225\" height=\"300\" data-attachment-id=\"6372\" data-permalink=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/poul\/herfra-min-verden-gaar\/almen-modstand-2\" data-orig-file=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Almen-modstand-2.jpg\" data-orig-size=\"225,300\" data-comments-opened=\"1\" data-image-meta=\"{&quot;aperture&quot;:&quot;0&quot;,&quot;credit&quot;:&quot;&quot;,&quot;camera&quot;:&quot;&quot;,&quot;caption&quot;:&quot;&quot;,&quot;created_timestamp&quot;:&quot;1561330692&quot;,&quot;copyright&quot;:&quot;&quot;,&quot;focal_length&quot;:&quot;0&quot;,&quot;iso&quot;:&quot;0&quot;,&quot;shutter_speed&quot;:&quot;0&quot;,&quot;title&quot;:&quot;&quot;,&quot;orientation&quot;:&quot;1&quot;}\" data-image-title=\"Almen-modstand-2\" data-image-description=\"\" data-image-caption=\"\" data-large-file=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Almen-modstand-2.jpg\" src=\"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Almen-modstand-2.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-6372\"\/><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p>Af Poul Andersen <br><br>I det meste af mit relativt lange liv har jeg, stort set altid, boet i almennyttigt boligbyggeri. Som barn, i et boligomr\u00e5de i Husum, best\u00e5ende af  ca. 400 murstens r\u00e6kkehuse  indeholdende 3 v\u00e6relser, stue, k\u00f8kken- og en k\u00e6lder. Dengang skulle man have mindst 3 b\u00f8rn for at v\u00e6re berettiget til at f\u00e5 s\u00e5dan en lejlighed. <br>Klart nok var det s\u00e5ledes ikke legekammerater det skortede p\u00e5.<br>Opvarmning foregik ved hj\u00e6lp, af kakkelovn og petrolium. Der var ikke varmt vand i hanerne og maden blev lavet p\u00e5 2 gasblus. <\/p>\n\n\n\n<!--more-->\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5dan var det bare dengang, f\u00f8rst senere fik vi gas vandvarmer og el panel opvarmning. De voksne erhvervede sig, for de flestes vedkommende af almindeligt l\u00f8narbejde som h\u00e5ndv\u00e6rkere, fabriksarbejdere og lignende. Uden at romantisere, var det et dejligt, trygt og solidarisk sted at vokse op. Der kunne altid l\u00e5nes en kop sukker eller en sj\u00e6lden gang en smule penge hos en af naboerne l\u00e6ngere henne i r\u00e6kken. <\/p>\n\n\n\n<p>Om det var en slags parallelsamfund skal jeg ikke kunne sige. Dog kan jeg huske jeg engang var henne og lege hos en skolekammerat, som boede i en af villaerne der omkransede kvarteret. Hans mor spurgte mig om det ikke var et v\u00e6rre rabarberkvarter jeg kom fra. Jeg forstod det ikke helt dengang, men kunne se p\u00e5 hendes ansigtsudtryk at det ikke var ment positivt. En ting var sikkert, jeg ville ikke bytte med hendes r\u00f8vkedelige omr\u00e5de af tomme stillest\u00e5ende villaveje. <\/p>\n\n\n\n<p>Aner ikke om der var specielt meget kriminalitet i mit barndomskvarter. I s\u00e5 fald har det ikke v\u00e6ret i et omfang der har gjort stort indtryk. Et par gange har der v\u00e6ret det man kaldte husspetakler, hvor politiet dukkede op. Baggrunden var som regel indtagelse af for meget alkohol, hvilket har f\u00e5et temperamenterne til at koge over. Og da der var mange unge mennesker, blev der da ogs\u00e5 b\u00e5de r\u00f8get og solgt en del tjald og andet, der sidst i 60erne. Modsat skolegangen, som var noget autorit\u00e6rt lort, har jeg  v\u00e6ret glad for at vokse op i et alment boligomr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n<p>Da jeg flyttede hjemmefra lejede jeg mig ind i et v\u00e6relse i en villa i n\u00e6rheden, hvor jeg boede en kort \u00e5rr\u00e6kke, hvorefter jeg ,sammen med min k\u00e6reste, flyttede til noget nybygget alment beton elementbyggeri i det nordlige Herlev. F\u00f8rst i en to v\u00e6relses lejlighed. Nu med centralvarme, komfur med 4 kogeplader og et k\u00f8leskab. Jo, jo det gik fremad. Da det f\u00f8rste barn var vel ankommet flyttede vi ned i et af r\u00e6kkehusene i samme byggeri. <\/p>\n\n\n\n<p>Der blev talt p\u00e5 knapper. Med 2 ufagl\u00e6rte l\u00f8nninger, kunne det lige sl\u00e6be an, men vi m\u00e5tte l\u00e5ne til indskudet. S\u00e5 havde vi ogs\u00e5 97m2 at g\u00f8re godt medt, da barn nummer 2,3 og 4 blev f\u00f8dt. Ogs\u00e5 her trivedes familien, masser af legekammerater til b\u00f8rnene, da de andre beboere ogs\u00e5 var unge nystartede for\u00e6ldre.  <\/p>\n\n\n\n<p><strong>Den nuv\u00e6rende politik med nedrivning og salg af almene boliger er en sk\u00e6ndsel. Som, i den grad, vender den tunge ende nedad. <br><br>A<\/strong>lmindelige menneskers mulighed for at f\u00e5 en bolig i rimelig standard til en overkommelig husleje b\u00f8r v\u00e6re en menneskeret og ikke v\u00e6re genstand for \u00e5geragtig spekulation.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Poul Andersen I det meste af mit relativt lange liv har jeg, stort set altid, boet i almennyttigt boligbyggeri. Som barn, i et boligomr\u00e5de i Husum, best\u00e5ende af ca. 400 murstens r\u00e6kkehuse indeholdende 3 v\u00e6relser, stue, k\u00f8kken- og en k\u00e6lder. Dengang skulle man have mindst 3 b\u00f8rn for at v\u00e6re berettiget til at f\u00e5 &hellip; <a href=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/poul\/herfra-min-verden-gaar\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre <span class=\"screen-reader-text\">Herfra min verden g\u00e5r<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":889,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-6366","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1EG","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6366","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/889"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6366"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6366\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6373,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6366\/revisions\/6373"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6366"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6366"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6366"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}