{"id":6338,"date":"2019-07-08T19:49:09","date_gmt":"2019-07-08T17:49:09","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=6338"},"modified":"2019-07-08T19:50:11","modified_gmt":"2019-07-08T17:50:11","slug":"en-historie-om-tv","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/poul\/en-historie-om-tv","title":{"rendered":"EN HISTORIE OM TV"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-image\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"516\" height=\"365\" data-attachment-id=\"6340\" data-permalink=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/poul\/en-historie-om-tv\/w457\" data-orig-file=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/w457.jpg\" data-orig-size=\"516,365\" data-comments-opened=\"1\" data-image-meta=\"{&quot;aperture&quot;:&quot;0&quot;,&quot;credit&quot;:&quot;&quot;,&quot;camera&quot;:&quot;&quot;,&quot;caption&quot;:&quot;&quot;,&quot;created_timestamp&quot;:&quot;0&quot;,&quot;copyright&quot;:&quot;&quot;,&quot;focal_length&quot;:&quot;0&quot;,&quot;iso&quot;:&quot;0&quot;,&quot;shutter_speed&quot;:&quot;0&quot;,&quot;title&quot;:&quot;&quot;,&quot;orientation&quot;:&quot;0&quot;}\" data-image-title=\"w457\" data-image-description=\"\" data-image-caption=\"\" data-large-file=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/w457.jpg\" src=\"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/w457.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-6340\" srcset=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/w457.jpg 516w, https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/w457-300x212.jpg 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 516px) 100vw, 516px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p> <em>Af Poul Andersen<\/em> <\/p>\n\n\n\n<p>I det almennyttige r\u00e6kkehus kvarter, hvor jeg voksede op, var min familie nogle af de f\u00f8rste til at f\u00e5 TV. Jeg kan huske at stuen var fuld af naboer, da der var udsendelser fra Olympiaden i Rom i 1960. P\u00e5 dette tidspunkt havde over en kvart million husstande imidlertid allerede f\u00e5et TV.<\/p>\n\n\n\n<!--more-->\n\n\n\n<p>Fjernsynets indtog i Danmark, p\u00e5virkede p\u00e5 mange m\u00e5der min generations bevidsthed og m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5. Og TV blev et samlingspunkt for familierne rundt omkring. Pludselig fik vi billeder om store og sm\u00e5 begivenheder ind i stuerne. P\u00e5 godt og ondt. I begyndelsen havde DR monopol p\u00e5 udsendelserne. Min far kravlede p\u00e5 et tidspunkt op p\u00e5 loftet og forbandt fjernsynet til to gardinst\u00e6nger, der fungerede fint som TV-antenne. Rent trylleri! Dette gjorde at vi fra et tidligt tidspunkt ogs\u00e5 kunne se svensk TV. Her sendte de, fra en drengs synspunkt, anderledes interessant underholdning. Bl.a. en western der hed Bonanza, som nok kunne s\u00e6tte fantasien i gang hos et barn og som dannede baggrund for mange lege.<br>I \u00f8st Danmark blev vi efterh\u00e5nden mange der kunne se svensk TV, ligesom dem der boede p\u00e5 Lolland og i S\u00f8nderjylland ogs\u00e5 kunne se vesttysk og \u00f8sttysk fjernsyn. S\u00e5 den valgmulighed var der. Det gav samtidig lidt motion, da man var n\u00f8dt til at rejse sig fra sofaen for at skifte kanal. Ellers havde DR monopolet stor autoritet. I skoleg\u00e5rden var et udsagn n\u00e6rmest sandt, hvis man p\u00e5stod man selv havde set det i fjernsynet.<\/p>\n\n\n\n<p>Fjernsynet, flimmerkassen, husalteret var kommet for at\nblive. Og over 20 danske fjernsynsfabrikker fremstillede TV, til det hungrende\nmarked i begyndelsen af 60\u2019erne. Billeder fra Vietnamkrigen, Sovjetunionens\ninvasion af Tjekkoslovakiet, bis\u00e6ttelsen af pr\u00e6sident Kennedy, The Beatles\nankomst til New York. blandede sig med Quiz med Otto Leisner, amerikanske\nserier, Perry Mason, Lucy show- og senere endnu Mcloud og Colombo.<br>\nFjernsynet var blevet et samlingspunkt for familierne. Over aftenkaffen sad vi\nog s\u00e5 den samme udsendelse i TV. For der var kun et fjernsyn i huset. Det hele\ni sort hvide billeder. Senere da jeg var startet p\u00e5 arbejdsmarkedet, var det\nganske normalt at vende begivenheder fra g\u00e5rsdagens TV avis med\narbejdskammerater. Synes egentligt det var godt at vi havde et f\u00e6lles\nreferencepunkt. Dermed skal man ikke tro at TV bragte udelukkende objektiv og\nsolid information. Sendefladen var fyldt med billedmanipulationer,\nforudindtagede interviewere- og journalistiske vinklinger og v\u00e6gtningen af\nnyheder afspejlede ikke altid den virkelige virklighed.&nbsp; P\u00e5 den m\u00e5de er der intet nyt under solen.\n\u201cFake News\u201d er ingen ny opfindelse.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis vi spoler frem til nutiden, har den teknologiske udvikling gjort at TV medie billedet ser helt anderledes ud nu. Farve TV, fjernbetjening, mange kanaler, reklamer, flere fjernsyn i husstanden, fladsk\u00e6rm, satellitbaserede udsendelser, internet, PCere, smartphones, tablets. Og Is\u00e6r mulighederne for at streame, har gjort det nemt at se TV af alskens slags, n\u00e5r det passer os.<br>P\u00e5 den m\u00e5de er fjernsynskigning blevet langt mere fragmenteret. Stadig ser hver dansker i gennemsnit 2 timer og 22 minutters gammeldags dagligt TV. Blot ser vi ikke altid det samme.<br>Det er endegyldigt slut med den tid, hvor fjernsynet havde en samlende funktion. Ogs\u00e5 p\u00e5 det omr\u00e5de m\u00e5 det konstateres at individualiseringen k\u00f8rer der ud af p\u00e5 fuldt dr\u00f8n. Hvad det s\u00e5 kommer til at betyde, kan kun tiden vise.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Poul Andersen I det almennyttige r\u00e6kkehus kvarter, hvor jeg voksede op, var min familie nogle af de f\u00f8rste til at f\u00e5 TV. Jeg kan huske at stuen var fuld af naboer, da der var udsendelser fra Olympiaden i Rom i 1960. P\u00e5 dette tidspunkt havde over en kvart million husstande imidlertid allerede f\u00e5et TV.<\/p>\n","protected":false},"author":889,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-6338","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1Ee","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6338","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/889"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6338"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6338\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6343,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6338\/revisions\/6343"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6338"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6338"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6338"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}