{"id":6189,"date":"2019-04-09T18:03:02","date_gmt":"2019-04-09T16:03:02","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=6189"},"modified":"2019-04-09T18:14:09","modified_gmt":"2019-04-09T16:14:09","slug":"hvad-er-det-vi-vil","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/hvad-er-det-vi-vil","title":{"rendered":"Hvad er det vi vil?"},"content":{"rendered":"
\n


\n\"\"<\/a><\/em>
\nAf murersvend Emil Olsen<\/em><\/p>\n

Jeg h\u00e5ber for alt i verden, at vi p\u00e5 kryds og p\u00e5 tv\u00e6rs giver h\u00e5ndslag p\u00e5 at OK 20 bliver vores tur!<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvad er det vi vil?
\n<\/p>\n

For noget tid siden, gik jeg mig en tur ned gennem g\u00e5 gaden i Frederikshavn , og st\u00f8dte s\u00e5 p\u00e5 et monument med et, af en g\u00e6v nordjyde Carl Scharnbergs mange tekster.<\/p>\n

Teksten l\u00f8d som f\u00f8lger \u201dSp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvad er det vi vil? Der kommer forandringen.\u201d\u00a0 Jeg stod en rum tid og betragtede det flotte monument, og ikke mindst t\u00e6nkte jeg l\u00e6nge over den tekst som var udvalgt til monumentet, i hvilke sammenh\u00e6nge kunne dette egentlige simple sp\u00f8rgsm\u00e5l anvendes. Jo mere jeg stod og t\u00e6nkte blev det klarere og klarere for mig, at det jo i virkeligheden er det helt rigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi som arbejderklasse skal stille os selv i alle givne situationer vi st\u00e5r i.<\/p>\n

I alt for mange tilf\u00e6lde ender vores svar p\u00e5 tidens udfordringer med at tilpasse os, eller stille ultradefensive krav i anst\u00e6ndigheden og ansvarlighedens navn. Tr\u00e6der vi et skridt tilbage, og kigger ud over samfundet s\u00e5 vil man se hvordan vores kolleger i alle samfundets led mistrives. Lad os f.eks. tage en tur ned p\u00e5 jobcentret, her m\u00f8der man bange mennesker. Mennesker som p\u00e5 forskellig vis er havnet i en situation hvor deres kroppe enten fysisk eller psykisk ikke kan mere, og alligevel sl\u00e6ber det politiske system dem igennem et mareridt af fors\u00f8g for, at tvinge dem ud i virksomhederne som billig arbejdskraft. Man umyndigg\u00f8r simpelthen vores kolleger som i forvejen er udmattede p\u00e5 en s\u00e5 grov m\u00e5de, at man med rette p\u00e5 en d\u00e5rlig dag kan sammenligne det med noget jeg troede vi for l\u00e6ngst havde afskaffet.<\/p>\n

Er det i virkeligheden det vi vil?<\/p>\n

Lad os tage en tur i uddannelses systemet, her m\u00f8der du en ungdom hvor man har frataget dem enhver form for frihed til kreativt at kunne udfolde sig, men der i mod skabt et helvede hvor det ene og alene handler om, at de skal igennem s\u00e5 hurtigt som muligt s\u00e5 de kan komme ud og blive en gevinst, ikke for samfundet, men for virksomhedernes profitjagt. Den ene efter den anden g\u00e5r ned med stress, de f\u00e5r nederlag fordi at de ikke f\u00f8ler sig tilstr\u00e6kkelige, i en kamp hvor det handler om alles kamp mod alle ift. karakter, jobs osv.
\nEr det i virkeligheden det vi vil?<\/p>\n

Tager vi en tur hjem til b\u00f8rnefamilierne, der m\u00f8der vi nogle mennesker som knokler for at f\u00e5 det hele til at g\u00e5 op. B\u00f8rnene m\u00e5 v\u00e6kkes meget tidligt om morgenen. S\u00e5 de kan blive afleveret, s\u00e5 for\u00e6ldrene kan komme p\u00e5 arbejde, s\u00e5 der kan tjenes penge til de alt for dyre huslejer, s\u00e5 de hver dag m\u00e5 koordinere hvem som kan n\u00e5 og hente b\u00f8rnene igen, lave aftensmad og hvis man er heldig nyde et par timer sammen med dem inden de skal i seng, for der kommer snart en ny dag, hvor vi starter forfra.
\nEr det i virkeligheden det vi vil?<\/p>\n

Lad os tage ud p\u00e5 arbejdspladserne. Her m\u00f8der vi folk med alle mulige forskellige baggrunde, foruds\u00e6tninger og ikke mindst alle mulige forskellige typer af jobs. Lad mig fremh\u00e6ve 2 typer af arbejdspladser, den f\u00f8rste er en 57-\u00e5rig murersvend. Han har arbejdet hele sit liv, kun afl\u00f8st af arbejdsl\u00f8shed om vinteren. Hans v\u00e6kkeur forstyrreR hans nattes\u00f8vn kl. 04.45 s\u00e5 han kan n\u00e5 at f\u00e5 lavet kaffe, smurt en madpakke og komme rundt og samle kollegerne op, for s\u00e5 at k\u00f8re mere end en time for at n\u00e5 frem til byggepladsen inden kl 7. P\u00e5 grund af mange \u00e5rs h\u00e5rdt arbejde er s\u00e5dan en k\u00f8retur h\u00e5rd, og g\u00f8r at han n\u00e6rmest m\u00e5 kravle ud af bilen da kn\u00e6ene er stive af nedslidning. Arbejde 8 timer med smerter for s\u00e5 at k\u00f8re hjem igen, n\u00e5 at lave lidt aftensmad inden han skal i seng da der kommer en ny dag i morgen som er fuldst\u00e6ndig magen til.<\/p>\n

Den anden type arbejdsplads er en station\u00e6r arbejdsplads, lad os tage et sygehus. Der l\u00f8ber man s\u00e5 st\u00e6rkt, at man m\u00e5 spise sin frokost mens man lige indberetter noget imens med den anden h\u00e5nd. Man er vidner til at den faglighed som er blevet dem l\u00e6rt har man ikke mulighederne for at udf\u00f8re, fordi rammerne om deres arbejde er blevet effektiviseret i en s\u00e5dan grad, at det er til skade for patienterne. Det giver et stress element i folks hverdag som er skadeligt, og n\u00e6rmest kan betragtes som den n\u00e6ste folkesygdom.
\nEr det i virkeligheden det vi vil?<\/p>\n

Nej, og det har det aldrig v\u00e6ret. Men vi, og vores faglige organisationer har v\u00e6ret alt for d\u00e5rlige til at stille os selv sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad er det vi vil?<\/p>\n

Vi vil have et liv hvor vi kan v\u00e6re i, hvor vi kan f\u00e5 b\u00f8rn og samtidig have tid til og nyde dem, se dem udfolde sig b\u00e5de i leg med hinanden, med ogs\u00e5 kreativt n\u00e5r de bliver \u00e6ldre. Vi vil et liv, hvor man ikke skal frygte at en naturlig konsekvens af at arbejde, er at kroppen skal slides totalt ned. Og vi vil et liv, hvor det er okay at blive syg hvor der omsorg og respekt om alle menneskers bidrag hvor vi kollektivt sikre hinanden succes, frem for i dag, hvor det er de f\u00e5 der f\u00e5r succes p\u00e5 de manges bekostning.<\/p>\n

Der skabes s\u00e5 ufattelig mange v\u00e6rdier af os arbejdere i det her samfund, det er p\u00e5 tide at vi skal have del i den v\u00e6rdi vi selv skaber, til at rammerne om vores liv kan blive bedre og dermed arbejde lidt mindre. Jeg h\u00e5ber s\u00e5 inderligt derfor, at den kommende overenskomstforhandling i 2020 bliver der hvor fagbev\u00e6gelsen, de aktive p\u00e5 arbejdspladserne, i industrien, i virkeligheden alle stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad er det vi vil?<\/p>\n

L\u00e6ren ved de offentliges OK 18 var, at det ramte fuldst\u00e6ndig ind i en politisk dagsorden i kampen mod velf\u00e6rdsforringelserne og derfor blev opbakningen s\u00e5 stor. Derfor mener jeg at vores faglige organisationer p\u00e5 det private omr\u00e5de m\u00e5 forpligte sig til at f\u00e5 OK 20 ind i den politiske dagsorden som jeg har fors\u00f8gt efter bedste evne at formidle her i indl\u00e6gget s\u00e5 vores kollektive svar bliver, vi vil have et bedre liv, og vi vil have tiden til det s\u00e5 vi kan udfolde os som mennesker, og ikke som maskiner i et produktions apparat til gavn for milliard\u00e6rerne!<\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af murersvend Emil Olsen Jeg h\u00e5ber for alt i verden, at vi p\u00e5 kryds og p\u00e5 tv\u00e6rs giver h\u00e5ndslag p\u00e5 at OK 20 bliver vores tur! Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvad er det vi vil?<\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-6189","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1BP","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6189","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6189"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6189\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6196,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6189\/revisions\/6196"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6189"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6189"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6189"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}