{"id":6166,"date":"2019-03-02T08:43:00","date_gmt":"2019-03-02T07:43:00","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=6166"},"modified":"2019-07-09T16:27:20","modified_gmt":"2019-07-09T14:27:20","slug":"debat-om-kunstig-intelligens-blander-begreberne-sammen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/debat-om-kunstig-intelligens-blander-begreberne-sammen","title":{"rendered":"Debat om kunstig intelligens blander begreberne sammen"},"content":{"rendered":"

Af Franz Krejbjerg<\/em><\/p>\n

\"\"<\/a><\/em>Man overser at kunstig intelligens ikke blot handler om hverdags ting som kontorarbejde, indk\u00f8b og bilture. Det farlige er at kunstig intelligens er i gang med at blive en del af den milit\u00e6re oprustning.<\/p>\n

<\/a>Politiken bragte fornyelig en kronik af Peter Svarre, forfatter til bogen “Hvad skal vi med mennesker?”.\u00a0 Den handler om den hurtige teknologiske udvikling og modeordet \u201dkunstig intelligens\u201d.\u00a0 Han kommer med den p\u00e5stand, at inden 2075 vil der opst\u00e5 en kunstig superintelligens, som vil f\u00e5 mennesker til at ligne myrer eller bakterier i sammenligning. Hos kronik\u00f8ren sker der desv\u00e6rre den fejl at der blandes to v\u00e6sensforskellige skoler indenfor omr\u00e5det sammen.<\/p>\n

Mens Kurzweil fl\u00f8jen forestiller sig at der kan skabes en kunstig intelligens der vil overg\u00e5 mennesket, og det p\u00e5 en m\u00e5de som n\u00e6rmest beskrives som et oph\u00f8jet v\u00e6sen,\u00a0 og ikke l\u00e6ngere en maskine. Da forestiller f.eks. Open Ai sig det er et avanceret v\u00e6rkt\u00f8j. Og de t\u00e6nker der findes en stribe helt jordn\u00e6re problemer som kunstig intelligens kan hj\u00e6lpe med, og ogs\u00e5 nogle ting som det er vigtigt at regulere imod. Alts\u00e5 tror man at kunstig intelligens handler om \u201dt\u00e6nkende overv\u00e6sner\u201d, eller handler om avancerede computerprogrammer?<\/p>\n

Selvom det er underholdende at besk\u00e6ftige sig med forestillinger om teknologiske fremskridt om 60 \u00e5r, siger al erfaring at det er umuligt at ramme pr\u00e6cist p\u00e5 den afstand. Da vi bygger vores fantasier p\u00e5 den viden om materien som vi har i dag, og vores projektioner er meget sj\u00e6ldent er pr\u00e6cise.\u00a0 At bygge en komplet simulering af en menneskelig hjerne, eller hele den menneskelige organisme, kan vi s\u00e5ledes godt arbejde hen imod og forudsige at det arbejde vil blive fuldbragt. Mens det med at forudsige hvorn\u00e5r det sker, er ganske sv\u00e6rt, fordi det involverer en hel stribe ubekendte. Derfor er det at forudsige hvorn\u00e5r vi vil overg\u00e5 os selv endnu vanskeligere at forudsige, og i virkeligheden meget abstrakt.<\/p>\n

Det er igennem den videnskabelige unders\u00f8gelse af verden at man vil komme hen i retningen af en forst\u00e5else af den, og derfra kan der bygges modeller, og der kan laves eksperimenter, og der kan samles flere data og vores modeller kan blive bedre og bedre. Og der vil en dag optr\u00e6de en simulering der er s\u00e5 livagtig at denne vil kunne alt det et menneske kan. Men i stedet for denne lange videnskabelige arbejdsmetode, dr\u00f8mmer Kurzweil fl\u00f8jen mere om et mirakel ud af det bl\u00e5.<\/p>\n

Det n\u00e6ste er at man overser at kunstig intelligens ikke blot handler om hverdags ting som kontorarbejde, indk\u00f8b og bilturer. Det farlige er at kunstig intelligens er i gang med at blive en del af den milit\u00e6re oprustning.\u00a0 Flere interesseorganisationer og forskere har sl\u00e5et sig sammen i at advarer imod dette, bl.a. The Future of Life Institute, og Researchers for Peace.<\/p>\n

Rektoren p\u00e5 Aalborg universitet og EU er ikke s\u00e5 bange, de har tv\u00e6rtimod set den bev\u00e6bnede robot som en central satsning.<\/p>\n

Men det kan forudsiges helt n\u00f8jagtig hvad der vil ske:
\nDe krigsf\u00f8rende magter der bruger kunstig intelligens i en krigssituation vil vinde, fordi den type systemer vil v\u00e6re hurtigere og kunne behandle flere data end mennesker. Der findes allerede i dag forsvarssystemer der automatisk kan beregne modforholdsregler imod et meget stort antal indkommende misiler.<\/p>\n

Det er jo kun fint hvis der i fremtiden bliver mindre h\u00e5rdt arbejde, og kedeligt kontorarbejde, men vi skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 at vi allerede er p\u00e5 vej ned af den vej hvor et computerprogram vil kunne f\u00e5 lov til at afg\u00f8re om der skal trykkes p\u00e5 aftr\u00e6kkeren eller ej. Derfor er det vigtigt at protestere mod milit\u00e6r anvendelse, og kr\u00e6ve international retningslinjer, og g\u00f8re som Open Ai, v\u00e6r med til at skabe \u00e5benhed omkring teknologien.<\/p>\n

Dette indl\u00e6g er sendt til Politiken, men de har desv\u00e6rre ikke \u00f8nsket at bringe det. Som replik til denne kronik:<\/em>
\nInden 2075 vil der opst\u00e5 en kunstig superintelligens, som vil f\u00e5 mennesker til at ligne myrer eller bakterier i sammenligning<\/a><\/strong><\/p>\n

Link til mere baggrunds information:<\/p>\n

Etik: M\u00e5 AAU og DTU forske i krigs-teknologi?<\/a><\/strong><\/p>\n

Bliver kunstig intelligens et masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben?<\/a><\/p>\n

Har du ikke h\u00f8rt om algokratiet, s\u00e5 kommer du til det: <\/span> Det er bomben over dem alle. Over vores frie samfund og retsstaten<\/a><\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Franz Krejbjerg Man overser at kunstig intelligens ikke blot handler om hverdags ting som kontorarbejde, indk\u00f8b og bilture. Det farlige er at kunstig intelligens er i gang med at blive en del af den milit\u00e6re oprustning.<\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-6166","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1Bs","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6166","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6166"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6166\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6344,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/6166\/revisions\/6344"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6166"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6166"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6166"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}