{"id":592,"date":"2014-03-15T19:39:21","date_gmt":"2014-03-15T18:39:21","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=592"},"modified":"2014-04-03T11:07:57","modified_gmt":"2014-04-03T09:07:57","slug":"regeringen-falder-paa-maven-for-eus-raadne-harmoniseringsraes","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/regeringen-falder-paa-maven-for-eus-raadne-harmoniseringsraes","title":{"rendered":"Regeringen falder p\u00e5 maven for EU’s r\u00e5dne harmoniseringsr\u00e6s"},"content":{"rendered":"

\"immigrantarbejdere\"<\/a><\/p>\n

Kan man\u00a0samarbejde om\u00a0skat og social sikkerhed\u00a0mellem lande p\u00e5 en rimelig og gennemskuelige m\u00e5de n\u00e5r der arbejdes og uddannes og bos\u00e6ttes p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nser og forskelle i nationale systemer?
\n<\/em>Ja, er det enkle svar. Selvom det ikke er nemt og for enkeltpersoner kan\u00a0 virke uretf\u00e6rdigt. Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke at der har eksisteret systemer mellem f.eks. de nordiske lande der har virket nogenlunde. De skal naturligvis hele tiden justeres s\u00e5 der kan gribes ind n\u00e5r der uv\u00e6rgeligt opst\u00e5r uhensigtsm\u00e6ssigheder og ubalancer.<\/em><\/p>\n

Danmark er f.eks. ikke interesseret i at uddanne et uforholdsm\u00e6ssigt stort antal af nordens sygeplejersker, is\u00e6r ikke hvis det betyder at danske studerende presses ud, og er medvirkende til en senere mangel i Danmark p\u00e5 nyuddannede til hospitalsv\u00e6senet. Det er nu et t\u00e6nkt eksempel, og der er mange mere eller mindre fantasifulde bekymringer der ikke rigtig holder vand p\u00e5 den lange bane. Hvis de lande der samarbejder ellers har nogen lunde ens niveau.<\/p>\n

Men til sagen: Med hensyn til det land der ikke kan besk\u00e6ftige sine borgere, s\u00e5 er det jo en oplagt mulighed at eksporterer problemet. S\u00e5 lad mig til at begynde med sl\u00e5 fast at Naturligvis skal arbejdere fra andre lande l\u00f8nnes efter den g\u00e6ldende overenskomst indenfor det omr\u00e5de man besk\u00e6ftiger sig, lige l\u00f8n for lige arbejde. Der skal ogs\u00e5 g\u00e6lde n\u00f8jagtig de samme arbejdsbetingelser ferie, arbejdstid, kursuskrav mv.. Som de \u00f8vrige kollegaer inden for samme omr\u00e5de.<\/p>\n

Skulle en ung der mangler praktikplads i Danmark \u2013 og dem er der mange af \u2013 finde en plads i Tyskland s\u00e5 er det l\u00f8n p\u00e5 tyske forhold. Skulle en dansk ufagl\u00e6rt nedbrydningsarbejde finde arbejde i Polen, skal vedkommende ikke forvente at f\u00e5 sin danske l\u00f8n, for et stykke arbejde udf\u00f8rt i Polen osv.. Skulle en dansk syerske finde p\u00e5 at tage arbejde i Bangladesh ville det v\u00e6re til 230 kr. om m\u00e5neden og en 48 timers arbejdsuge. Med indbygget risiko for at bygningen man arbejder i, kollapser under morgenskiftet.<\/p>\n

S\u00e5 n\u00e5r udenlandske arbejdere kommer her til landet er det underforst\u00e5et\u00a0p\u00e5 danske vilk\u00e5r. Det samme for udenlandske virksomheder der sl\u00e5r sig ned med filialer, de skal overholde dansk lov og indordne sig under arbejdsmarkedets parter!<\/p>\n

(S\u00e5 sk\u00f8jter jeg lige\u00a0henover de mange sm\u00e5 sideordninger for arbejdere p\u00e5 skibe, eller arbejde p\u00e5 boreplatforme, svinebaroner der h\u00e6ver mio. til etablering i \u00f8stlande osv..)<\/p>\n

Arbejder man som immigrantarbejder, og kommer med mand og b\u00f8rn til landet og bos\u00e6tter sig permanent, eller mens man har fast fler\u00e5rigt arbejde, er sagen jo som regel helt uproblematisk. Der hvor tingene kompliceres er n\u00e5r arbejderen bor p\u00e5 et hotel eller et lille lejet v\u00e6relse og arbejder i fire –\u00a0fem m\u00e5neder, mens familien bliver hjemme. Den skat der betales er s\u00e5 et mellemv\u00e6rende mellem de to lande involveret.<\/p>\n

Et argument lyder at det land som immigrantarbejderen kommer fra burde v\u00e6re s\u00e5 rigeligt lykkelig for at slippe for en (sikkert besv\u00e6rlig) arbejdsl\u00f8s, der oven i k\u00f8bet sender penge hjem i god fremmed valuta, at de ikke har krav p\u00e5 noget. Det er s\u00e5dan man fra dansk side som udgangspunkt helst vil slippe af krogen.<\/p>\n

Et andet argument siger modsat at det land der b\u00e5de modtager arbejdskraften og skattebidraget og det som regel ikke har nogen udgifter forbundet med denne arbejdskraft, burde kompensere \u201dgiverlandet\u201d relativt med et bidrag som modsvarer det vedkommende har ydet. Da giverlandet jo kan siges at v\u00e6re ber\u00f8vet, og \u00e5rsagerne til arbejdsl\u00f8shed jo sj\u00e6ldent er entydigt nationale.<\/p>\n

I lande som er nogen lunde ens, og hvor der er en flittig og gensidig vandring mellem landene,\u00a0 er det et regnestykke der gerne g\u00e5r nogenlunde lige op hen over en \u00e5rr\u00e6kke\u00e5rene.
\nMen i forbindelse med lande hvor der er store forskelle vil der ophobe sig en regning til efterbetaling.<\/p>\n

S\u00e5 er der det tredje argument som fremf\u00f8res af EU der har overtaget behandlingen af de retslige mellemv\u00e6render mellem medlemslandene. Det EU siger er, at hvis man arbejder i et land, s\u00e5 skal man i den periode have de fulde og tilsvarende rettigheder som alle andre i det land, og vel og m\u00e6rke rettigheder der omfatter familien selvom den ikke er flyttet med.<\/p>\n

Den ene baggrund for dette er at det med at betale skat og til geng\u00e6ld have ret til fri skole og hospital og dagpenge mv. bliver bek\u00e6mpet med alle mulige midler som EU r\u00e5der over. Det vil i f\u00f8rste omgang sige EU-domstolen der har ret til at omfortolke forordninger s\u00e5 det i sidste instans bliver umuligt at opretholde nationale systemer, og folk m\u00e5 ty til paneurop\u00e6iske forsikringsordninger, som det eneste \u201dlovlige\u201d.<\/p>\n

Den anden baggrund er at EU’s metoder skal fremme ordninger der g\u00f8r det nemt for virksomheder at finde arbejdere og nemt for borgerne at rejse i hele EU, fordi det med at rejse vil knytte landene og folkene sammen (eller rettere fordi det giver\u00a0borgerskabet bedre\u00a0kort p\u00e5 h\u00e5nden i kampen om mest muligt profit). Alts\u00e5 ned med barriererne af hensyn til udvikling af stadig t\u00e6ttere union. Eller kort sagt: Nationalstaten er elimineret og EU har overtaget. Med m\u00e5ls\u00e6tningen om harmonisering til den laveste f\u00e6llesn\u00e6vner.<\/p>\n

I praksis lever vi alle i og er en del af et samfund, og rammerne er stadig defineret ved den prim\u00e6re \u00f8konomiske forbundenhed. Nationerne er derfor ikke d\u00f8de og erstattet, hverken af EU eller af \u201dglobaliseringen\u201d.<\/p>\n

De overf\u00f8rselsordninger som arbejdere i de enkelte lande har\u00a0tilk\u00e6mpet sig, er udviklet og er blevet t\u00e6t forbundet med hele samfunds\u00f8konomien. Derfor kan man ikke blindt antage at diverse \u00f8konomiske overf\u00f8rsler er en ret der kan f\u00f8res ud af landet, og ud af den nationale samfunds\u00f8konomi. Med de\u00a0\u00f8konomiske forskelle mellem EU-landene og den overvurdering og valutafejlkurs som danske kroner st\u00e5r til i forhold til omverdenen, s\u00e5 er det mere eller mindre en retning mod sammenbrud uanset hvilke “garantier” der kan opn\u00e5es for at bremse op for social dumping.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side er det kun rimeligt at der sker en kompensation mellem landene, ikke mindst til landene i Afrika og syd\u00f8stasien, da \u00e5rsagerne til de uens \u00f8konomiske udviklinger ogs\u00e5 er forbundne med at de store og rige lande udnytter de relativt fattigere og svageste lande. Dels ved at suge kapitalen ud af landene s\u00e5 de har d\u00e5rligere produktionsapparat og st\u00f8rre arbejdsl\u00f8shed, dels ved at de stj\u00e6ler de fattige landes unge generationer.<\/p>\n

EU er med til at skabe\u00a0konflikt mellem medlemslandene ved at p\u00e5tvinge\u00a0EUs helt egen unionsdagsorden. Den danske\u00a0regeringen skal have kamp til stregen for deres brandudsalg til EU’s bureaukrater og slet skjulte dagsorden for komplet afmontering af det danske velf\u00e6rdssystem.<\/p>\n

– fsk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kan man\u00a0samarbejde om\u00a0skat og social sikkerhed\u00a0mellem lande p\u00e5 en rimelig og gennemskuelige m\u00e5de n\u00e5r der arbejdes og uddannes og bos\u00e6ttes p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nser og forskelle i nationale systemer?<\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-592","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-9y","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/592","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=592"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/592\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":721,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/592\/revisions\/721"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=592"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=592"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=592"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}