{"id":5900,"date":"2018-09-01T20:35:58","date_gmt":"2018-09-01T18:35:58","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5900"},"modified":"2018-09-01T21:01:35","modified_gmt":"2018-09-01T19:01:35","slug":"en-hyldest-til-bunden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/en-hyldest-til-bunden","title":{"rendered":"En hyldest til Bunden!!!"},"content":{"rendered":"
\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Af Ulla Curdt<\/em><\/p>\n

Egentlig er jeg fra den \u00f8vre middelklasse. Jeg er opvokset i Nordsj\u00e6lland og Frederiksberg.\u00a0 Akademikerhjem. To biler i garagen. Ung pige i huset. I enkelte perioder levede jeg endda i den kosmopolitiske elit\u00e6re klasse. Og, jeg indr\u00f8mmer… det var dejligt. Det var ubekymret. Det var let. Ville ikke sige nej til at komme tilbage.<\/p>\n

Men som sk\u00e6bnen ville det, er det ikke l\u00e6ngere der, jeg sl\u00e5r mine folder.
\n
\nI dag lever jeg p\u00e5 bunden. Ikke den allernederste bund.
\nJeg er ikke narkoman.
\nJeg har stadig min s.k. kulturelle kapital. (Stor fordel i Matador spillet her p\u00e5 bunden).
\nJeg er ikke hjeml\u00f8s ( men frygten for at blive det, er altid n\u00e6rv\u00e6rende).<\/p>\n

S\u00e5 alts\u00e5, ikke et liv p\u00e5 den nederste bund. Men en af de n\u00e6stnederste.<\/p>\n

Og her nede er jeg ikke alene. Der er rigtig mange andre. Og i takt med, at middelklassen skrumper, bliver vi flere og flere. For, som bekendt,er det de f\u00e6rreste, der ryger op ad. Flertallet ryger ned.<\/p>\n

Og rigtig mange af os, vil ikke lade st\u00e5 til. De fleste af os har isoleret os og skammet os. Og det er vi ved at have f\u00e5et nok af.
\nS\u00e5 det ulmer hernede…
\nAf vrede? JA!
\nMen is\u00e6r af en energi og en kamp\u00e5nd, som ingen af os oprindelig troede vi havde.<\/p>\n

Livet her er en rutchebane. Der er ingen smooth sailing.
\nLige i disse dage har jeg det godt. F\u00e6llesskabet har v\u00e6ret der for mig.
\nMen s\u00e5dan er det ikke for de andre. S\u00e5dan er det kun sj\u00e6ldent. Og kun for f\u00e5 ad gangen. Lige nu er det mig, der er okay…<\/p>\n

P\u00e5 Facebook ser jeg min k\u00e6re L. Hun er ikke kun syg og fattig. Hun er ogs\u00e5 muslim med t\u00f8rkl\u00e6de. Jeg kender hende og ved, hvilke enorme kampe hendes liv er hver eneste evige dag. Og s\u00e5 ser jeg hende sidde og blive interviewet til en engelsk tv-kanal om burkaforbuddet. Wow!!!!
\nS\u00e5 er der G. Hun er kravlet helt ned i et sort opgivende hul for tiden. Men jeg har ogs\u00e5 set hende holde brandtaler.
\nOg der er M. H\u00f8jtuddannet, s\u00f8d og dejlig med en meget syg mand fanget i systemet. Hun har kastet al sin viden og alle sine evner ind i kampen for et anst\u00e6ndigt og menneskeligt samfund.
\nOg E. med den barske h\u00e5rde baggrund, som nu blandt meget andet,skriver de mest knivskarpe klager til diverse forvaltninger p\u00e5 vegne af de borgere,som er endt helt ude i afgrunden.<\/p>\n

Nej, hold nu op. Jeg skulle aldrig v\u00e6re begyndt at n\u00e6vne nogen. For listen bliver ved og ved. Umuligt at f\u00e5 alle med!<\/p>\n

Men alts\u00e5, her p\u00e5 bunden er der et fantastisk liv. Vi er stort set alle sammen i krise det meste af tiden. Vi er vildt bekymrede, bange, fortvivlede og vrede. Hver dag. Hver time.
\nMen midt i alt det, ja s\u00e5 opst\u00e5r der sgu et eller andet. Jeg romantiserer ikke n\u00f8d og elendighed. Slet ikke. Men s\u00e5 alligevel…<\/p>\n

I dag har jeg v\u00e6ret rigtig “aktiv jobs\u00f8gende”. Som flexjobber. For det er jo det jeg er.
\nN\u00e5r vi ringede til eventuelle arbejdspladser, kom sp\u00f8rgsm\u00e5let n\u00e6rmest som det f\u00f8rste : ” Hvorfor er du flexjobber? Ja,\u00a0 jeg sp\u00f8rger selvf\u00f8lgelig bare fordi p\u00e5 vores arbejdsplads, skal man jo kunne klare lidt af hvert”.
\n\u00c5h, Gud… hvis bare I vidste hvad vi klarer og har klaret. Os p\u00e5 de nederste trin!!!<\/p>\n

S\u00e5 hermed en hyldest til Bunden!
\nEn gruppe mennesker som ved, g\u00f8r, klarer og overkommer mere, end de fleste er klar over!<\/p>\n

PS Hvis jeg fik valget: Kom tilbage til den \u00f8vre middelklasse eller bliv p\u00e5 bunden. Det ville fandme v\u00e6re et sv\u00e6rt valg. Hvis jeg kun skulle t\u00e6nke p\u00e5 mig selv, s\u00e5 helt klart tilbage. For Gud, hvor var livet let. Og det SAVNER jeg. Og mangler!!! Bare et par dage med lethed!
\nMen hvis mit liv skal have rigtig mening. Og det skal det, s\u00e5 bliver jeg her. Det er ofte alt, alt for h\u00e5rdt! Men p\u00e5 en eller anden (masochistisk) m\u00e5de, meget, meget mere v\u00e6rdifuldt!<\/p>\n

Jeg elsker jer! Alle jer p\u00e5 bunden.
\nOg beundrer jer!<\/p>\n<\/div>\n

Se mere fra Ulla Curdt p\u00e5 hendes facebook<\/a><\/p>\n

<\/strong><\/em><\/p>\n

Dette er et indl\u00e6g p\u00e5 KPnetBlogs<\/strong><\/a><\/p>\n

Se ogs\u00e5<\/em><\/p>\n

Arbejderpartiet Kommunisternes hjemmeside<\/strong><\/a><\/p>\n

APK p\u00e5 facebook<\/strong><\/a><\/p>\n

APK udgiver den daglige netavis KPnet<\/em><\/p>\n

KPnet hjemmeside<\/strong><\/a><\/p>\n

KPnet p\u00e5 facebook<\/strong><\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Ulla Curdt Egentlig er jeg fra den \u00f8vre middelklasse. Jeg er opvokset i Nordsj\u00e6lland og Frederiksberg.\u00a0 Akademikerhjem. To biler i garagen. Ung pige i huset. I enkelte perioder levede jeg endda i den kosmopolitiske elit\u00e6re klasse. Og, jeg indr\u00f8mmer… det var dejligt. Det var ubekymret. Det var let. Ville ikke sige nej til at … L\u00e6s videre En hyldest til Bunden!!!<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5900","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1xa","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5900","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5900"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5900\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5922,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5900\/revisions\/5922"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5900"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5900"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5900"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}