{"id":5775,"date":"2018-07-22T07:46:57","date_gmt":"2018-07-22T05:46:57","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5775"},"modified":"2018-07-22T07:46:57","modified_gmt":"2018-07-22T05:46:57","slug":"sidste-weekend-femte-novelle","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/skitseblog\/sidste-weekend-femte-novelle","title":{"rendered":"Sidste weekend – femte novelle"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

En fort\u00e6lling i fem afsnit af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk (5)<\/em><\/p>\n

Hun lukkede d\u00f8ren bag sig. Gik hen til elevatoren, og trykkede p\u00e5 knappen. Hun glattede sit h\u00e5r i spejlet p\u00e5 bagv\u00e6ggen. Hun var allerede kommet ud og drejet ned ad gangen, da hun opdagede, at hun var st\u00e5et af p\u00e5 den forkerte sal. Hun gik efter trapper i stedet. Hun kom ind i en bar, og var ved at g\u00e5 ind i en asiatisk mand i jakkes\u00e6t. Musikken var h\u00f8j, selvom der ikke var s\u00e6rligt mange mennesker. Hun gik i kanten, udenom dansegulvet, men stoppede halvvejs, og kiggede ud p\u00e5 to kvinder, der stod og dansede alene. Den ene tog brillerne af og satte dem op i h\u00e5ret, den anden\u00a0grinede, mens hun lavede nogle sv\u00e6vende armbev\u00e6gelser.<\/p>\n

De fik \u00f8je p\u00e5 hende. Damen med brillerne i h\u00e5ret smilede til hende og trak h\u00e5nden nogle gange mod sig selv som en invitation til at slutte sig til. Hun stod lidt med ansigtet drejet mod dem, s\u00e5 lavede hendes krop en m\u00e6rkelig bev\u00e6gelse. Hendes h\u00e5ndled lavede en b\u00f8lge i luften v\u00e6k fra hendes bryst. Det f\u00f8ltes kejtet. Det var underligt, at man kunne kontrollere sin krop fuldst\u00e6ndigt i det ene \u00f8jeblik og s\u00e5 miste herred\u00f8mmet over den i det n\u00e6ste. Hun kiggede v\u00e6k fra dem og gik videre.<\/p>\n

Hun kom ned og ud, og ringede efter en taxa. K\u00f8r mig til K\u00f8benhavn, fik hun lyst til at sige, men gav i stedet chauff\u00f8ren adressen. Hun l\u00e5ste sig ind i lejligheden. Han sov allerede. Hun tog alt sit t\u00f8j af og lagde det i vaskemaskinen, s\u00e5 gik hun ud i badet, vaskede makeuppen af og tr\u00e5dte ind under bruseren. \u201cVandet er alt for varmt,\u201d havde Paw n\u00e6sten skreget, da de havde v\u00e6ret i bad sammen for l\u00e6nge siden. Men hun kunne lide det s\u00e5 varmt.<\/p>\n

Hun tr\u00e5dte ud, trak et h\u00e5ndkl\u00e6de om sig, og gik ind og hen til kommoden. Hun fandt et par trusser, og trak den gamle natkjole med Minnie Mouse over hovedet. Hun gik over til sengen og puffede forsigtigt til ham. Han l\u00e5 halvt oven p\u00e5 hendes dyne. Han rykkede sig lidt, stadig i s\u00f8vne. Hun gled ned under dynen. Det var sidste weekend. Det havde hun sagt. Det havde hun t\u00e6nkt, da hun havde st\u00e5et i elevatoren p\u00e5 vej op. Hvis Paw fik den praktikplads p\u00e5 restauranten, og de stoppede, som de havde aftalt, s\u00e5 kunne hun g\u00e5 i gang med en eller anden uddannelse, eller g\u00e5 tilbage til at arbejde i Irma \u2014 m\u00e5ske.<\/p>\n

De talte ellers aldrig om det rigtigt. N\u00e5r de gjorde, hed det bare \u201cdet der\u201d. \u201cS\u00e5 kan du stoppe med det der.\u201d Nogle gange havde hun lyst til, is\u00e6r i begyndelsen, at fort\u00e6lle noget om dem. Han beholdt sit guldur p\u00e5, eller, han begyndte at gr\u00e6de, eller, han tog kv\u00e6lertag p\u00e5 mig, jeg var bange for ham. Men hun kunne ikke fort\u00e6lle om det. Det var den uskrevne aftale imellem dem og det t\u00e6ppe hele deres forhold l\u00e5 p\u00e5.\u00a0Nogle gange, n\u00e5r\u00a0Paw blev fuld eller h\u00f8j nok,\u00a0talte han om det.\u00a0Engang for ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden, havde han stadig v\u00e6ret oppe, da hun var kommet hjem. \u201cJeg smadrer ham, hvis jeg nogensinde ser ham,\u201d havde han halvr\u00e5bt, \u201cjeg hopper p\u00e5 hans lille hoved.\u201d Hun var g\u00e5et ud i bad, uden at sige noget. N\u00e6ste\u00a0dag havde de brugt pengene p\u00e5 to h\u00f8jtalere og en bytur.<\/p>\n

Paw rykkede lidt p\u00e5 sig. Hun l\u00e5 og t\u00e6nkte p\u00e5, hvor nemt det ville v\u00e6re at g\u00e5. Pakke en taske, g\u00e5 ud af lejligheden og aldrig komme tilbage. Hun t\u00e6nkte p\u00e5 de penge, hun havde gemt i omslaget til et bind ude i toiletskabet. Jeg kunne g\u00e5 lige nu, stikke af,\u00a0tage til K\u00f8benhavn, eller et helt andet sted \u2014 m\u00e5ske. Jeg kunne skrive et brev, eller en SMS. Starte helt forfra, f\u00e5 et arbejde, spare sammen.<\/p>\n

Hun havde pr\u00f8vet at sl\u00e5 op med ham for et halvt \u00e5r siden. Hun havde forberedt det hele. Skrevet ned p\u00e5 telefonen, hvad hun ville sige, \u00f8vet det, inden han kom hjem. Hun havde pakket en sportstaske, v\u00e6ret fast besluttet, ville sige, at han kunne blive boende i lejligheden, til han fandt noget andet, og hun kunne bo hos Michelle. F\u00f8rst havde hun ville sige, at han altid ville betyde noget for hende, men det havde hun slettet igen. Det l\u00f8d forkert. Hun havde ikke helt kunnet formulere, hvad hun mente, og var endt med at skrive stikordet \u2018ven\u2019. Jeg tror, vi kunne blive gode som venner. Men da det f\u00f8rst skete, var alt kommet ud forkert, eller ogs\u00e5 var det fordi hun ikke havde n\u00e5et at sige alt det, hun ville.<\/p>\n

Han var begyndt at miste farven i kinderne og se h\u00e5rd ud i blikket, liges\u00e5 snart han\u00a0var tr\u00e5dt\u00a0ind ad d\u00f8ren, og hun havde spurgt om de kunne tale sammen.\u00a0Hun havde n\u00e6sten ikke n\u00e5et at sige noget, f\u00f8r han havde afbrudt hende. \u201cHar jeg m\u00e5ske nogensinde sl\u00e5et dig?\u201d havde han r\u00e5bt, s\u00e5 hun havde lukket det vindue, der stod p\u00e5 klem. \u201cJeg har fandme aldrig sl\u00e5et dig, din luder. Din fucking lille m\u00f8gluder!\u201d S\u00e5 havde han sparket til sofabordet, s\u00e5 det v\u00e6ltede, askeb\u00e6geret var r\u00f8get over\u00a0p\u00e5 komfuret og ned p\u00e5 gulvet, og den ene af de to lysestager var smadret. Bagefter havde han sat sig ned og var begyndt at gr\u00e6de, hulke. Hun havde st\u00e5et lidt d\u00e9r, midt imellem sofaen og d\u00f8ren. Til sidst havde hun sat sig ned og tr\u00f8stet ham.<\/p>\n

Hun l\u00e5 og t\u00e6nkte p\u00e5, hvordan, da de havde sl\u00e5et sofaen ud om aftenen, at bordet s\u00e5 forkert ud med kun \u00e9n lysestage. N\u00e6sten som om han kunne g\u00e6tte, hvad hun t\u00e6nkte, havde han sagt, \u201cVi k\u00f8ber nogle nye, nogle flottere i morgen,\u201d og s\u00e5 havde han trukket hende ind til sig, lagt sin store krop om hendes lille, og hun havde t\u00e6nkt, at det var OK. De havde det OK sammen. Han slog hende aldrig, det var rigtigt, og hun beh\u00f8vede ikke at bekymre sig om sex med ham. Han kunne ikke rigtig. M\u00e5ske var det det, de tog sammen, oveni alt det, han tog i tr\u00e6ningscentret. I begyndelsen havde han nogle gang bedt hende om at onanere foran sig. S\u00e5 sad han og kiggede p\u00e5 hende. Der skete ikke noget, han gjorde ikke noget, han sad bare og kiggede p\u00e5 hende. Og hun lukkede \u00f8jnene. Men det var han ogs\u00e5 stoppet med at sp\u00f8rge om. Hun beh\u00f8vede ikke at t\u00e6nke p\u00e5 det med ham.<\/p>\n

Hendes \u00f8jne gled fra billedet af en vase med nogle blomster til vindueskarmen. \u201cVi tager til Hamborg, n\u00e5r du fylder nitten, og bor p\u00e5 luksushotel.\u201d Han havde vist hende nogle billeder fra et spahotel p\u00e5 telefonen. \u201cPr\u00f8v lige at tjekke poolen!\u201d Der var hele tiden et eller andet, de skulle p\u00e5 et tidspunkt\u00a0i fremtiden.\u00a0Altid noget lige om\u00a0hj\u00f8rnet. Men hun havde fulgt ham om s\u00e5 mange hj\u00f8rner nu. Der var som regel bare en ny, tom gade. De var ikke kommet til Hamborg. De havde fejret hendes f\u00f8dselsdag med at spise pizza og drikke \u00f8l og se en film i sengen. Han havde k\u00f8bt, eller skaffet, et armb\u00e5nd til hende i gave. Det var ikke engang pakket ind. Hun havde ikke kunnet passe det. \u201cVi g\u00e5r ned til smykkeforretningen og f\u00e5r dem til at fjerne nogle led.\u201d Det l\u00e5 stadig i vindueskarmen. Hun l\u00e5 l\u00e6nge og kiggede ud i m\u00f8rket, inden hun faldt i s\u00f8vn.<\/p>\n

Hun v\u00e5gnede ved at han klemte hende ind til sig, de store arme slynget rundt om hende. Engang for l\u00e6nge siden havde de ligget s\u00e5dan for f\u00f8rste gang og hun havde fulgt tatoveringerne p\u00e5 hans arm med fingeren, som om hun tegnede ovenp\u00e5 dem. Hun havde spurgt, hvad tatoveringen med aben bet\u00f8d, men da hun vendte hovedet tilbage, l\u00e5 han allerede med lukkede \u00f8jne og tungt \u00e5ndedr\u00e6t. Nu vred hun sig lidt og fjernede armen, der l\u00e5 over hende. \u201cJeg har det varmt,\u201d sagde hun. Han rykkede sig v\u00e6k.<\/p>\n

\u201cPis, de har ikke skrevet endnu. Men de skriver nok ogs\u00e5 f\u00f8rst mandag \u2014 i morgen.\u201d Han blev ved med at tale om praktikpladsen for tiden. Hun vidste hvor mange ans\u00f8gere, der var til de to pladser. Der var ingen andre restauranter i byen, der tog folk med straffeattest, og hun havde aldrig set ham s\u00e5 meget som koge et \u00e6g. Hun kunne ikke huske, hvorn\u00e5r han sidst havde haft et rigtigt arbejde. Han blev hele tiden fyret, fordi han kom for sent, eller bare blev v\u00e6k. Alligevel, nogle gange, n\u00e5r de talte om den restaurant, s\u00e5 var det n\u00e6sten som om hun kunne se det, et andet liv, som et lidt sl\u00f8ret billede af hende og ham i to andre versioner. Men det blev bare aldrig klart, uanset hvor mange gange hun pr\u00f8vede at se det for sig.<\/p>\n

Hun tog sin egen telefon og kiggede p\u00e5 den: 5. juni. \u201cI morgen fylder min mor femogtredive.\u201d Hun smed telefonen ned ved siden af sig og kiggede over p\u00e5 ham. \u201cHvorn\u00e5r har du sidst talt med hende?\u201d spurgte han, mens han scrollede videre p\u00e5 sin telefon. \u201cJeg m\u00f8dte hende nede i bymidten for et halvt \u00e5r siden. Hun havde ikke fortalt, at hun var tilbage i byen.\u201d Hun drejede hovedet og kiggede ud ad vinduet. \u201cHun begyndte at gr\u00e6de, da hun s\u00e5 mig. Hun var fuld. F\u00f8rst ville hun ikke tale med mig, s\u00e5 spurgte hun, om jeg kunne l\u00e5ne hende penge.\u201d Hun lukkede \u00f8jnene og s\u00e5 sin mor g\u00e5 forbi hende med blikket mod jorden, fremad, lidt slingrende. Nogle snefnug dalede ned p\u00e5 hendes h\u00e5r og jakke i \u00e5bningen ved kraven. Hun kunne n\u00e6sten m\u00e6rke fornemmelsen af at f\u00e5 sne ned ad nakken. Hvis hun havde haft nogen at sige det til, ville hun have sagt: Hver dag siden har jeg fortrudt, at jeg ikke gav hende mit halst\u00f8rkl\u00e6de. \u201cSk\u00f8re k\u00e6lling,\u201d sagde Paw. Hun kiggede over p\u00e5 ham, han rystede p\u00e5 hovedet mens han smilede, stadig scrollende p\u00e5 telefonen. Hun rejste sig op fra sengen. \u201cLuk r\u00f8ven,\u201d sagde hun lydl\u00f8st. Hun gik over og \u00e5bnede k\u00f8leskabet, selvom hun godt vidste, det var tomt. \u201cVi har ikke noget mad.\u201d<\/p>\n

De tr\u00e5dte ud af opgangen og missede lidt med \u00f8jnene i solen. Hun tr\u00e5dte ned p\u00e5 vejen og satte sandalen op p\u00e5 kantstenen, b\u00f8jede sig ned for at rette remmen. Noget olie fra en bil havde lavet en regnbue p\u00e5 asfalten. \u201cPr\u00f8v at se, mor!\u201d Hendes mor stoppede, tog cigaretten mellem fingrene og f\u00f8rte den ned bag ryggen, s\u00e5 hun ikke skulle f\u00e5 r\u00f8g i \u00f8jnene. \u201cJa, hold da op, hvor er det flot, hva\u2019.\u201d De havde st\u00e5et og kigget lidt p\u00e5 det. \u201cM\u00e5ske er der en mand nede under risten, der st\u00e5r og bl\u00e6ser s\u00e6bebobler op,\u201d havde hendes mor sagt. Hun havde grinet, lidt forvirret. Hendes mor var ogs\u00e5 begyndt at grine, inden hun havde taget hende i h\u00e5nden. De var g\u00e5et videre til stationen, f\u00f8rst toget til N\u00f8rreport og s\u00e5 til Klampenborg.<\/p>\n

Hvorfor havde de egentlig v\u00e6ret p\u00e5 Bakken? Havde de fejret noget? Det kunne hun ikke huske. De var g\u00e5et rundt og havde kigget p\u00e5 alle menneskene og alle forlystelserne. De havde grint af en lille dreng, som havde f\u00e5et en candyfloss, han straks havde lagt oven p\u00e5 hovedet. De havde spist grillkylling og b\u00f8lgepomfritter og drukket Fanta. Det havde hun t\u00e6nkt meget over. Jeg drikker Fanta, og min mor drikker Fanta i dag. \u201cVi spiser det samme, og vi drikker det samme,\u201d havde hun sagt, og hendes mor havde svaret, \u201cTillykke,\u201d og s\u00e5 havde de dyppet en pomfrit hver ned i remouladen for at fejre det.<\/p>\n

De var kommet forbi en af de boder, hvor man kan vinde ting, hvis man kaster en bold gennem et hul. F\u00f8rst havde hun pr\u00f8vet, s\u00e5 havde hendes mor pr\u00f8vet. \u201cHvilken ting, kunne du bedst t\u00e6nke dig, hvis du vandt?\u201d Hun havde peget over p\u00e5 den store bamse, som hang p\u00e5 bagv\u00e6ggen ved siden af en hat og en vandpistol og en masse andet leget\u00f8j. Hun havde f\u00e5et lov at pr\u00f8ve igen, og hendes mor havde pr\u00f8vet igen. Ingen af dem kunne ramme. Bagefter havde hendes mor gjort noget, som fik det med Fantaen til at se helt normalt ud. Hun spurgte manden i boden, hvad det kostede at k\u00f8be bamsen, s\u00e5 hev hun sin lyser\u00f8de pung op og gav ham nogle sedler, og s\u00e5 tog manden bamsen ned og gav den til hende. \u201cDu skal alts\u00e5 selv b\u00e6re den, \u201d havde hendes mor sagt. Men det var lige meget. Hun bar den resten af turen, som om hun havde vundet den. Hun f\u00f8lte, hun havde vundet den.<\/p>\n

Det var begyndt at blive m\u00f8rkt, da de sad i toget p\u00e5 vej tilbage. Hun havde lagt sig ned p\u00e5 togs\u00e6det og lagt hovedet i sin mors sk\u00f8d. Hendes mor havde str\u00f8get hende over h\u00e5ret, og sagt, \u201cDet skal vi g\u00f8re igen,\u201d og hun havde f\u00f8lt en st\u00e6rk og rolig gl\u00e6de, som vist var det man kaldte lykke. Hun kunne ikke huske, hvorn\u00e5r hun f\u00f8r eller siden havde f\u00f8lt s\u00e5dan. M\u00e5ske da hun fik lejligheden. Men ikke rigtigt.<\/p>\n

\u201cVar du ikke sulten, skat? Det er jo ligesom at v\u00e6re ude med et barn. Har du fundet en myre eller pind, du kan st\u00e5 og stirre lidt p\u00e5?\u201d Han grinede til hende, gik tilbage og klappede hende i numsen, uden at kigge ned p\u00e5 regnbuen. Han lagde armen om l\u00e6nden p\u00e5 hende, og f\u00f8rte hende op p\u00e5 fortovet og henad vejen. \u201cHvad var den bedste dag i din barndom?\u201d spurgte hun. \u201cDet ved jeg ikke \u2014 da min far flyttede,\u201d svarede han, mens han tog sin ringende telefon op ad bukselommen. De gik videre, han snakkende i telefon, hun stille. Hun fjernede forsigtigt hans anden h\u00e5nd fra hendes talje.<\/p>\n

De k\u00f8bte ind, f\u00f8rst i Netto p\u00e5 Ladedamsvej, s\u00e5 hos Kevin p\u00e5 Italiensvej. Turen tilbage til lejligheden havde f\u00f8ltes lang. Paw gik direkte gennem v\u00e6relset og \u00e5bnede et vindue. \u201cFuck, det er varmt,\u201d sagde hun og plantede plastikposerne p\u00e5 gulvet. \u201cSkal vi ikke bare lave nogle sandwicher og tage dem med ned i parken,\u201d foreslog hun. \u201cMen vi kan ikke tage det andet med\u201d sagde han. \u201cHvorfor ikke? Vi kan finde et stille sted. Jeg vil gerne v\u00e6re udenfor.\u201d Han trak skuldrene op og ned, \u201cfint.\u201d De havde r\u00f8get lidt sammen med Kevin oppe hos ham. Hun kiggede hen p\u00e5 ham, unders\u00f8gende. Han kunne godt holde lidt endnu.<\/p>\n

Hun smurte sandwicher, tog to\u00a0d\u00e5ser og fandt et t\u00e6ppe. Hun puttede det hele ned i en rygs\u00e6k, hendes gamle fra folkeskolen. Hun stillede rygs\u00e6kken i gangen og ventede p\u00e5, han skulle tage den, selvom hun godt vidste, han ikke ville \u2014 han tog den aldrig. \u201cJeg vil gerne have lavet mine negle,\u201d sagde hun i stedet for, mens hun tog rygs\u00e6kken p\u00e5. \u201cHar du ikke lige f\u00e5et dem lavet?\u201d spurgte han, mens han stak f\u00f8dderne ned i gummiskoene igen. Hun holdt h\u00e5ndryggen op foran sig, \u201cde ser allerede gamle ud. Jeg vil gerne have dem fikset.\u201d Han \u00e5bnede d\u00f8ren, \u201cdet koster jo en million. Jeg er jo ligeglad med, hvordan de ser ud.\u201d Han ventede p\u00e5, hun skulle g\u00e5 foran ham ud. Han sm\u00e6kkede hende i numsen igen, \u201cDu ser godt ud, uanset hvad,\u201d han fortsatte p\u00e5 vej ned ad trappen, \u201cmen alts\u00e5, hvis det er det, prinsessen \u00f8nsker. N\u00e5r jeg f\u00e5r den kokkeplads, s\u00e5 g\u00e5r der ikke l\u00e6nge, s\u00e5 bliver jeg den nye Ren\u00e9 Redzepi.\u201d Kunne han ikke holde k\u00e6ft med det der snart. \u201cS\u00e5 \u00e5bner jeg mit eget Michelinsted, og s\u00e5 kommer du ikke til at mangle noget, s\u00e5 kan du fandme f\u00e5 lavet negle hver dag.\u201d Hvordan skal du blive Michelinkok, n\u00e5r du ikke engang gider sm\u00f8re en sandwich, t\u00e6nkte hun, mens hun kiggede p\u00e5 sin h\u00e5nd p\u00e5 gel\u00e6nderet.<\/p>\n

De kom ned i parken. De fandt et sted, t\u00e6t ved nogle buske, langt v\u00e6k fra de drenge der spillede bold. P\u00e5 den anden side af buskene kunne de indimellem h\u00f8re nogle b\u00f8rn og en mor, der r\u00e5bte til dem, men ellers var der stille der. Hun bredte t\u00e6ppet ud. De sad og spiste, mens Paw snakkede om noget, Kevin havde fortalt ham om. Moren bag buskene r\u00e5bte noget, der l\u00f8d som, \u201cI skal snart have mere solcreme p\u00e5.\u201d Hun kiggede ned p\u00e5 sine hvide arme og over p\u00e5 Paws. Kunne man egentlig blive solbr\u00e6ndt, der hvor man var tatoveret? Hun kiggede tilbage p\u00e5 sine egne arme, mens hun f\u00f8rte sandwichen til munden igen. \u201cDet er en meget smart forretningsmodel, hvis det lykkes, men s\u00e5 skal de satme ogs\u00e5 have meget over gr\u00e6nsen.\u201d Hun nikkede. \u201cHoldt k\u00e6ft, det tager dig lang tid at spise den sandwich. Bliver du ikke snart f\u00e6rdig?\u201d Han begyndte at rode i tasken efter den lille pose. Hun lagde resten af sandwichen fra sig.<\/p>\n

Han rodede rundt i tasken, \u201cHvad fanden skal vi l\u00e6gge det p\u00e5?\u201d Han tog sin telefon op ad den ene lomme og lagde den med bagsiden opad. Han tog sin pung op ad den anden og tog et kort frem, s\u00e5 lagde han den f\u00f8rste stribe. \u201cDamen f\u00f8rst.\u201d Han rakte hende det lille r\u00f8r. Hun kiggede rundt omkring sig, s\u00e5 lagde hun ansigtet ned mod telefonen. Bagefter tog han en. Han f\u00f8rte posen ned igen: en til. F\u00f8rst hun, s\u00e5 han.<\/p>\n

Den anden bane ramte h\u00e5rdt. Hans \u00f8jne k\u00f8rte allerede rundt, eller ogs\u00e5 var det hendes, der gjorde det. Hun f\u00f8lte en lethed i kroppen, som om hun kunne stige til vejrs, flyve over h\u00e6kken og sige, \u201cI skal g\u00e5 tilbage til jeres mor og f\u00e5 solcreme p\u00e5.\u201d I stedet l\u00e6nede hun sig tilbage med spredte arme og ben ved siden af ham. Hun lukkede \u00f8jnene. Han sagde noget ved siden af hende, hun ikke kunne h\u00f8re. Et stort dyr med vinger og snabel fl\u00f8d forbi i en have af stjerner p\u00e5 stilke. Hendes mor l\u00e5 henover et toilet. Nu vinkede hun med en stor bamse til hende fra en karrusel. En hest galoperede ind p\u00e5 en baggrund af gult, der sk\u00f8d til alle sider. Hun s\u00e5 en p\u00e6nt sammenfoldet hawaiiskjorte p\u00e5 en stol. En lille arm med et for stort armb\u00e5nd, der raslede som fodl\u00e6nker; en abe, der grinede ad hende. Sne, der dalede og dalede ned p\u00e5 hendes ansigt. S\u00e5 \u00e5bnede hun \u00f8jnene.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En fort\u00e6lling i fem afsnit af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk (5) Hun lukkede d\u00f8ren bag sig. Gik hen til elevatoren, og trykkede p\u00e5 knappen. Hun glattede sit h\u00e5r i spejlet p\u00e5 bagv\u00e6ggen. Hun var allerede kommet ud og drejet ned ad gangen, da hun opdagede, at hun var st\u00e5et af p\u00e5 den forkerte sal. Hun … L\u00e6s videre Sidste weekend – femte novelle<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":5786,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5775","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/IGP0196_edited-dry-brush.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1v9","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5775","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5775"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5775\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5811,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5775\/revisions\/5811"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5786"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5775"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5775"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5775"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}