{"id":5751,"date":"2018-07-15T01:26:00","date_gmt":"2018-07-14T23:26:00","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5751"},"modified":"2018-07-20T10:07:28","modified_gmt":"2018-07-20T08:07:28","slug":"weekenden-fjerde-novelle","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/skitseblog\/weekenden-fjerde-novelle","title":{"rendered":"Weekenden – fjerde novelle"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/em><\/p>\n

En fort\u00e6lling i fem afsnit af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk (4)<\/em><\/p>\n

Fucking GPS. Han hadede at komme for sent. Nu havde han kun tre kvarter til at s\u00e6tte op. Han kom op p\u00e5 v\u00e6relset, slog kufferten op, og tog skjorten ud. Han holdt den op foran sig. Den var alligevel blevet kr\u00f8llet. Han vendte sit h\u00e5ndled og kiggede p\u00e5 uret. Han kunne ikke n\u00e5 at stryge den. Om ikke andet var m\u00f8nstret god til at skjule det. Han tog den p\u00e5 og kiggede sig i spejlet p\u00e5 skabsl\u00e5gen. Jeg ligner en idiot. Han havde l\u00e6nge overvejet, om han skulle droppe den, k\u00f8be en almindelig hvid eller bl\u00e5 skjorte, men nu var han kendt som ham med hawaii-skjorten. Han forestillede sig samtalerne p\u00e5 HR-kontorer p\u00e5 virksomheder rundt om i landet. \u201cHvem skal vi hyre?\u201d \u2014 \u201cHvad med ham der med hawaii-skjorten?\u201d Det var de sm\u00e5 ting, der gjorde det. Magnum P.I., Preben M\u00f8ller Hansen \u2014 og ham.<\/p>\n

Han havde linet det hele op, og var ved at afpr\u00f8ve en af tuscherne p\u00e5 whiteboarded med et \u201cHEJ\u201d, da to fra ledelsen og HR, han havde holdt form\u00f8de med, kom ind, \u201cHej.\u201d De trykkede h\u00e6nder, talte om vejret. Han tog svampen og hviskede tavlen ren. Folk begyndte at tr\u00e6de ind i lokalet, snakkende. Starten var altid det sv\u00e6reste. Han kiggede rundt p\u00e5 m\u00e6ngden. Han var tr\u00e6net nu, rutineret i virkeligheden. Han kunne som regel se p\u00e5 fok med det samme, hvilken kategori de h\u00f8rte til.<\/p>\n

Kategori et var dem, som havde set frem til arrangementet, som gik til alle opgaver med iver, som elskede alt, der havde med selvudvikling at g\u00f8re. Det var ogs\u00e5 dem,\u00a0som kunne finde p\u00e5 at komme op i pausen for at stille uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l til materialet, eller tale om en Tony Robbins-video, de havde set p\u00e5 Youtube for nyligt. Kategori to var en blanding af tvivlere og de h\u00f8flige. Folk, der m\u00e5ske rummede noget skepsis, men ikke gav \u00e5benlyst udtryk for det. De gik til dagen med et relativt \u00e5bent sind, m\u00e5ske af pligtf\u00f8lelse over for ledelsen, eller af h\u00f8flighed over for opl\u00e6gsholderen. De fulgte instrukserne, gik med p\u00e5 de fleste opgaver, men\u00a0han kunne ogs\u00e5 risikere at tabe dem til\u00a0kategori tre, hvis han fik formuleret sig for bombastisk. Kategori tre var de lukkede. Det var dem, der havde besluttet sig p\u00e5 forh\u00e5nd: de var enten sure p\u00e5 alt, ledelsen gjorde og havde derfor a priori mistillid til ham, fordi han var hyret af ledelsen, eller\/og de skyede alt, der havde med personlig udvikling at g\u00f8re i almindelighed.<\/p>\n

Han lagde ud med M&M\u2019s-\u00f8velsen. Det gjaldt om at f\u00e5 selskabet i gang med det samme og glemme sig selv lidt. Han gik ned til et tilf\u00e6ldigt bord og undgik beh\u00e6ndigt en mand, der s\u00e5 ud som en fra gruppe et \u2014 opspilede \u00f8jne og et stort smil, allerede klar til at fort\u00e6lle med en gr\u00f8n M&M i h\u00e5nden \u2014 og udspurgte i stedet en yngre kvinde, som s\u00e5 s\u00f8d, h\u00f8flig ud.\u00a0Han\u00a0fors\u00f8gte at lytte til hendes svar, mens han\u00a0kiggede ud af \u00f8jenkrogen p\u00e5 kvinden ved siden af hende, der iagttog ham: gr\u00e5t h\u00e5r og tunge briller. Hun beh\u00f8vede ikke at have korslagte arme, hele hendes ansigt var korslagt. Kategori tre. Han spurgte lidt ind til den yngre kvindes svar, og vendte sig s\u00e5 om, lidt usikker p\u00e5, om han skulle g\u00e5 tilbage til tavlen eller videre til et andet bord. Han drejede ned mod en gruppe, der virkede opslugt af en kvinde, der fortalte med gestik.<\/p>\n

To \u00f8velser til og s\u00e5 frokost. P\u00e5 vej op p\u00e5 v\u00e6relset overh\u00f8rte han to m\u00e6nd tale sammen p\u00e5 vej ud fra toilettet, \u201cT\u00e6nk de gider at bruge penge p\u00e5 det lort,\u201d \u2014 \u201cMan skulle klart v\u00e6re blevet coach.\u201d Den ene blev tydeligt forlegen, da han fik \u00f8je p\u00e5 ham. Han lod som om han ikke havde h\u00f8rt dem, tog sin telefon op af lommen og begyndte at taste p\u00e5 den, p\u00e5 vej hen mod elevatoren. Han havde h\u00f8rt en variant af den mening i al den tid, han havde lavet det,\u00a0han lavede. Det burde ikke ramme ham, men det ramte ham hver gang. De betaler mig for et stort fupnummer. Jeg er bare en psykolog i en hawaii-skjorte, der har taget et kursus i USA, og nu betaler det danske erhvervsliv mig svimlende summer for at stille deres medarbejdere sp\u00f8rgsm\u00e5l som, \u201chvad er din egen vision?\u201d og \u201chvad skal der til for, at du kommer derhen?\u201d Nogle gange tegnede han en flod med en bro over p\u00e5 en flipover-tavle, som medarbejderen selv skulle udfylde med ord, der ville bringe ham over floden. Det kunne alle g\u00f8re. Helt \u00e6rligt, det kunne alle g\u00f8re.<\/p>\n

P\u00e5 den anden side set, hvad bet\u00f8d det? Nu var det ham, der gjorde det. Noget m\u00e5tte han g\u00f8re rigtigt, siden virksomhederne blev ved med at vende tilbage til ham. Impostor-syndrome, at f\u00f8le sig som en svindler, var noget af det, der oftest kom frem, n\u00e5r han talte med klienter. \u201cDet virker, som om du er bange for at blive afsl\u00f8ret som \u00e9n, der ikke kan sit job,\u201d sagde han nogle gange, og s\u00e5 folks p\u00e5 \u00e9n gang skr\u00e6k og lettelse over at have f\u00e5et deres frygt afkodet, forst\u00e5et. \u201cMen dine salgstal viser jo, at du ikke er en bedrager,\u201d fortsatte han. Og s\u00e5 tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5lene igen, \u201chvorfor tror du, du har den f\u00f8lelse?\u201d efterfulgt af, \u201chvad skulle der til, for at du ikke havde den f\u00f8lelse? At du faktisk troede p\u00e5 dine egne evner?\u201d S\u00e5 flipover-tavlen igen.<\/p>\n

Der var medarbejdere, klienter, der skrev emails med overstr\u00f8mmende taksigelser, at han havde lettet deres arbejdsliv. Det talte vel ogs\u00e5 for noget. Det var det, han havde haft lyst til at sige, det, han skulle have sagt, til middagen med de gamle studiekammerater sidste m\u00e5ned. De s\u00e5s efterh\u00e5nden kun en, m\u00e5ske to gange om \u00e5ret. Det var mere nostalgi, end noget andet. Hvor meget havde han egentlig tilf\u00e6lles med nogen af dem mere? Efter de endnu engang havde grinet af en af de gamle lektorer \u2014 der havde v\u00e6ret s\u00e5 vidunderligt excentrisk, at han m\u00e5tte have efterladt mange lignende middagsselskaber gennem \u00e5rene med uendeligt materiale \u2014 var de begyndt at tale om jobs. Selvom intet blev sagt direkte henvendt til ham, s\u00e5 var holdningen til det han lavede, klar.<\/p>\n

Det var ikke, fordi han aktivt, til at begynde med i hvert fald, var sl\u00e5et ind p\u00e5 den bane. Han havde startet privatpraksis op, da han var blevet f\u00e6rdig med studiet. M\u00e5ske var det beliggenheden, nord for K\u00f8benhavn, der gjorde, at alle hans klienter var noget inden for det private. En af dem, en mand, der drev et shippingfirma, som var konkurstruet \u2014 en af \u00e5rsagerne til den depression, han havde s\u00f8gt behandling for \u2014 havde spurgt ham, om han lavede noget inden for virksomhedspsykologi. \u201cDet har jeg ikke arbejdet med, men jeg vil gerne pr\u00f8ve at strikke et program sammen,\u201d havde han instinktivt svaret, mest fordi han havde sympati for manden.<\/p>\n

Det var de sene halvfemsere. Alle k\u00f8rte p\u00e5 teambuilding-b\u00f8lgen, men han havde valgt en anden, mere bl\u00f8d tilgang, fokuseret p\u00e5 \u00f8velser med afstressning og positiv anerkendelse medarbejderne imellem. Han havde ikke haft noget at tabe. Det var n\u00e6rmest en slags tjeneste, han gjorde for en klient. Shippingfirmaet var end med at f\u00e5 sorte tal p\u00e5 bundlinjen igen. Hvad der havde gjort det, var uvist, men historien m\u00e5tte v\u00e6re g\u00e5et om den unge psykolog, der havde vendt skuden for en n\u00f8dstedt virksomhed, for han begyndte at f\u00e5 henvendelser fra andre virksomheder, og opbyggede sig langsomt et navn. Han fik i l\u00f8bet af et \u00e5r s\u00e5 mange tilbud, til s\u00e5 gode penge, at han helt afviklede privatpraksissen.<\/p>\n

Men det var ikke fint nok. Han havde solgt ud, l\u00e5 det mellem linjerne til selskabet, n\u00e5r de revsede en anden gammel studiekammerat, der havde lanceret en online coachinguddannelse. Man tjente for mange penge p\u00e5 det. Kerneopgaven var at hj\u00e6lpe folk, der led, som var i kriser, som havde diagnoser; ikke virksomheder med at tjene penge eller offentlige institutioner med at effektivisere og optimere. Han vidste selvf\u00f8lgelig godt, at det var endem\u00e5let, n\u00e5r virksomheder hyrede ham, men hjalp han ikke ogs\u00e5 nogle mennesker undervejs? Var det ikke lidt h\u00f8jr\u00f8vet, at man ikke ville besk\u00e6ftige sig med virksomhedspsykologi og medarbejderes trivsel, n\u00e5r man t\u00e6nkte p\u00e5, hvor meget tid almindelige mennesker brugte p\u00e5 deres arbejde? Okay, s\u00e5 de var dannelsesromanen, og han var TV-serien. Det var for fanden TV-seriens tid. Det var dem, der var ude af trit med samfundet, bagudskuende.<\/p>\n

Det ville bare have v\u00e6ret s\u00e5 meget lettere at sige alt det, hvis ikke han et sted inden i sig havde en stemme, der sagde pr\u00e6cis det samme som dem, og som havde hvisket det uafladeligt, siden han begyndte i branchen. Var det hans egen stemme, eller en falsk stemme, han havde internaliseret? Det var sv\u00e6rt at sige. Autentiske og falske stemmer \u2014 det brugte han ogs\u00e5 en del tid p\u00e5 at tale med klienter om.<\/p>\n

Han kom op p\u00e5 v\u00e6relset og fandt den sandwich, han havde k\u00f8bt med fra en salatbar om morgenen. Han spiste den, mens han sad i stilhed og t\u00e6nkte p\u00e5, hvordan n\u00e6ste del af programmet skulle g\u00e5. Han havde udviklet p\u00e5 dilemmaspillet i flere \u00e5r. Hvor grupperne tidligere skulle diskutere nogle etiske problemstillinger, havde det nu udviklet sig til, at de fik en r\u00e6kke personer med s\u00e6rlige karakteristika og egenskaber og et scenarie skitseret. \u201cDe skal overleve p\u00e5 en \u00f8de \u00f8. I skal tale jer frem til, hvem der bedst kan undv\u00e6res. I skal have virksomhedens v\u00e6rdier in mente.\u201d Han havde s\u00e5 printet v\u00e6rdierne ud og lagt dem p\u00e5 bordene. Det var forbavsende s\u00e5 ens virksomheders v\u00e6rdier var, \u201cspeed\u201d og \u201cadaptability\u201d gik igen for tiden. Det var i dilemmaspillet, han plejede at vinde flest fra kategori to, selv indimellem folk fra kategori tre, fordi de blev s\u00e5 optaget af det. Han h\u00f8rte tit folk diskutere videre om den \u00f8de \u00f8 i pauser og til middagen om aftenen. Han havde stadig ikke selv helt regnet ud, hvad det handlede om.<\/p>\n

Han lagde resten af sandwichen ned, lukkede \u00f8jnene og fors\u00f8gte at visualisere, at han fik hele rummet med. Han s\u00e5 for sig alle grupperne i en engageret diskussion om dilemmaet, men billedet af den totale succes blev forstyrret af damen i de tunge briller, som sad tilbagel\u00e6net og kiggede nedvurderende p\u00e5 ham. Han \u00e5bnede \u00f8jnene, og tog de sidste bidder af sandwichen. Han vendte h\u00e5ndledet. En halv time igen. Han satte sig over p\u00e5 sengen og t\u00e6ndte fjernsynet. Der var det haveprogram med damen med hennafarvet h\u00e5r, hvad var det hun hed? Hun gik p\u00e5 hug og rakte ud efter stilken p\u00e5 en rose med den handskekl\u00e6dte h\u00e5nd, klippede en gren af med den bare. Han kunne godt lide det program. Det langsomme tempo.<\/p>\n

Eftermiddagen var g\u00e5et alt for hurtigt. Det var meningen, at han ville slutte af med at samle alle \u00e6nderne og tage et billede af dem, som han plejede. Det var det, der skulle afrunde hele dagen: pointen om mangfoldigheden i virksomheden \u2014 men tiden var skredet for ham. Den f\u00f8rste lov, n\u00e5r man lavede det, han lavede, var: overhold altid spisetiderne. Man kunne slippe af sted med meget, men hvis middagen var annonceret til kl. 19, s\u00e5 skulle man ikke slutte et minut over. M\u00e5ske kunne han samle op p\u00e5 det p\u00e5 en spidsfindig m\u00e5de i morgen.<\/p>\n

Folkene fra ledelsen kom op til ham og inviterede ham til at sidde ved deres bord. Hvis han havde bekymret sig om at kunne tiltr\u00e6kke kunder,\u00a0var han g\u00e5et med, men det med at socialisere var noget, han havde opgivet for l\u00e6nge siden.\u00a0\u201c\u00c5hh, jeg bliver n\u00f8dt til at tr\u00e6kke mig tilbage. Jeg vil gerne evaluere lidt p\u00e5 dagen og g\u00f8re mig klar til i morgen. S\u00e5 kan folk ogs\u00e5 f\u00e5 lov at holde fest uden ham opl\u00e6gsholderen.\u201d Han h\u00e5bede, han havde ramt balancen mellem jovialitet og professionalitet. De nikkede bare, \u201cKlart, klart,\u201d den ene rakte ham h\u00e5nden p\u00e5 vej ud, \u201cselvf\u00f8lgelig.\u201d<\/p>\n

En stuepige bankede p\u00e5 med roomroomservicen. Hun rullede vognen ind,\u00a0smilede til ham,\u00a0\u201chav en god aften.\u201d\u00a0Han ventede til hun var g\u00e5et helt ud og havde lukket d\u00f8ren, s\u00e5 rejste han sig op og tog bakken med maden med over i sengen. Han spiste fiskeretten og drak en \u00f8l til, mens han kiggede p\u00e5 et underholdningsprogram, hvor to hold dystede i en uigennemskuelig quiz, hvor der var for mange runder og for h\u00f8j d\u00e5selatter. Han drak den sidste t\u00e5r af \u00f8llen og slukkede fjernsynet. Han stillede bakken over p\u00e5 bordet, gik over til den opsl\u00e5ede kuffert p\u00e5 gulvet og tog iPaden i nettet i l\u00e5get.<\/p>\n

Han smed sig tungt p\u00e5 sengen igen. Det var hans egen side, der var \u00e5bningssiden. \u201cK-Coaching\u201d stod med stort, med taglinen \u201cHvis ikke vi har det sociale med, underperformer vi\u201d i en lidt mindre font nedenunder. I siden var der et\u00a0billede af CEO\u2019en for Cerona \u2014 den st\u00f8rste virksomhed, han havde arbejdet med \u2014 med citatet \u201cKarsten leverer p\u00e5 alle parametre. Han udviste en unik forst\u00e5else for organisationens udfordringer og udviklingspotentialer. Vores performance-resultater er steget med flere procentpoint.\u201d Han f\u00f8lte mere skam end stolthed, n\u00e5r han l\u00e6ste det. Han havde p\u00e5 fornemmelsen, at n\u00e5r virksomhederne vendte tilbage og fortalte om \u00f8gede salgstal eller effektiviseret produktion, efter hans kurser, s\u00e5 handlede det mest af alt bare om at folk havde v\u00e6ret p\u00e5 hotel, spist noget god mad og hygget sig med kollegaerne i pauserne og om aftenen. Han legede med tanken om et program, der hed: lang g\u00e5tur i natur om formiddagen, kakao og ludo om eftermiddagen, og se om det ikke kunne give de samme resultater, men det ville nok v\u00e6re at stramme den.<\/p>\n

Han gik ind p\u00e5 Facebook i stedet for. Den f\u00f8rste post i hans feed var et billede af Pernille, hendes mand og s\u00f8n, der spiste is ved en strand: \u201cNyder weekenden med\u00a0de to\u00a0sk\u00f8nne her\u00a0\u2764\u00a0\u201d Han overvejede igen, om han skulle slette hende. Det var s\u00e5 mange \u00e5r siden, men han\u00a0kunne stadig blive\u00a0trist over at se de billeder, hun postede. Nogle gange gik han helt tilbage til 2008 p\u00e5 hendes v\u00e6g, for at kigge p\u00e5 billeder af de to sammen. Patetisk. \u201cHvad er det, der f\u00e5r dig til det?\u201d\u00a0ville en coach sp\u00f8rge,\u00a0\u201cHvorfor tror du, du g\u00f8r det?\u201d og \u201cflytter den handling dig t\u00e6ttere p\u00e5, eller l\u00e6ngere v\u00e6k fra det, du gerne vil?\u201d<\/p>\n

Han havde altid regnet med, at han ville finde en s\u00f8d pige, f\u00e5 et par b\u00f8rn, k\u00f8be et hus t\u00e6t p\u00e5 noget natur, p\u00e5 et tidspunkt. Der var bare s\u00e5 meget med arbejdet. Det var sv\u00e6rt, dumt, at drosle ned, n\u00e5r man var p\u00e5 h\u00f8jden af sin karriere. Det gjaldt om at etablere sig, f\u00e5 et navn, s\u00e5 m\u00e5tte det andet komme bagefter.\u00a0Var det ikke det, han yndede at sige til sine yngre coaching-klienter: det g\u00e6lder om at kapitalisere p\u00e5 sin ungdom. De pr\u00e6stationer man opn\u00e5r, og de vaner man opbygger, det er ligesom med \u00f8konomiske investeringer, det f\u00e5r en compound effect.<\/p>\n

Pernille havde gerne villet stifte familie. \u201cDu er kun lige fyldt tredive. Har vi ikke tid nok?\u201d Han havde t\u00e6nkt, at det var fordelen ved at have en k\u00e6reste, der var n\u00e6sten ti \u00e5r yngre. S\u00e5 beh\u00f8vede man ikke at stresse over det. M\u00e5ske havde han heller ikke v\u00e6ret helt sikker. Han havde elsket hende, men han havde haft s\u00e5 mange muligheder, havde haft en id\u00e9 om, a man skulle v\u00e6re mere sikker, m\u00e5ske afs\u00f8ge lidt mere, f\u00f8r man tog det skridt. Et par \u00e5r til, mens han rejste landet rundt, og s\u00e5 var hun skredet. Han havde v\u00e6ret ulykkelig, f\u00f8lt sig forr\u00e5dt, men samtidig ogs\u00e5 f\u00f8lt en frihed igen efter syv \u00e5r. Frihedsf\u00f8lelsen og optimismen var blevet afl\u00f8st af mismod relativt hurtigt. Han havde haft en id\u00e9 om, at han havde s\u00e5 mange andre muligheder.<\/p>\n

Han kunne teknisk set stadig godt n\u00e5 det. M\u00f8de en s\u00f8d pige, lidt yngre, f\u00e5 et barn eller to, indrette sig anderledes, lade klienterne komme til ham i stedet for at komme til dem. M\u00e5ske slet ikke have nogen klienter, bare g\u00e5 ture i en skov et sted. Han beh\u00f8vede ikke at arbejde s\u00e6rlig mange \u00e5r endnu, f\u00f8r han havde s\u00e5 mange penge, at han kunne leve ganske godt, ogs\u00e5 fors\u00f8rge en familie, uden at beh\u00f8ve at arbejde. Men det ville kr\u00e6ve s\u00e5 meget. Han var niogfyrre nu. Folk p\u00e5 hans alder var ved at planl\u00e6gge deres b\u00f8rns studentergilder. M\u00e5ske var det for sent at sadle om. M\u00e5ske var det bare s\u00e5dan her. Om lidt var han gammel, og s\u00e5 var det jo alligevel overst\u00e5et.<\/p>\n

Det hjalp ikke p\u00e5 den ensomhed, han f\u00f8lte lige nu. Den f\u00f8lelse af, at det eneste, han havde brug for, var, at der l\u00e5 en ved siden af ham, selvom det bare var for en nat, eller et par timer. Han t\u00e6nkte kort p\u00e5 selskabet nedenunder, men han havde afpr\u00f8vet det f\u00f8r, uden succes. \u00c9n gang var han blevet alt for fuld, havde forest\u00e5et formiddagsprogrammet med skingrende hovedpine og havde v\u00e6ret n\u00f8dt til at undskylde sig midt i det hele, for at g\u00e5 ud og kaste op. Han havde haft en svag erindring om m\u00e5ske at have kysset med en af deltagerne midt i festlighederne. Den anden gang var han endt med at tage en af de lidt yngre kvinder med op p\u00e5 v\u00e6relset, som han senere fandt ud af, havde haft et forhold til chefen i virksomheden. Reviewet han fik fra det firma, var ikke et, der skulle p\u00e5 hjemmesiden i hvert fald.<\/p>\n

Han var alene nu s\u00e5 langt \u00f8jet rakte. Han gik ind p\u00e5 den hjemmeside. Scrollede lidt. Kiggede p\u00e5 nummeret p\u00e5 sk\u00e6rmen. Hvordan ville hans yngre, tredive \u00e5r yngre, jeg se p\u00e5 ham nu? Dengang han var begyndt p\u00e5 psykologi p\u00e5 KUA i slutfirserne og havde v\u00e6ret med i gruppen \u201cK\u00f8nspolitisk Initiativ\u201d. Det var m\u00e5ske nok oprindeligt mest p\u00e5 grund af Helle, som var en af de mest aktive, og som han havde v\u00e6ret meget forgabt i det f\u00f8rste \u00e5r p\u00e5 studiet. Hun havde lagt nogle billeder op p\u00e5 Facebook for nyligt fra dengang. Han stod i en ruskindsjakke og et lyselilla t\u00f8rkl\u00e6de, lidt l\u00e6ngere h\u00e5r, en stak l\u00f8besedler i h\u00e5nden. Gad vide, hvad der havde st\u00e5et p\u00e5 dem. Han kunne huske, en af de s\u00e6tninger, han havde v\u00e6ret med til at skrive i et l\u00e6serbrev til et eller andet dagblad: \u201cKvinden bliver stadig opfattet som et produkt i det senkapitalistiske samfund.\u201d<\/p>\n

Han var stadig principielt imod det. Selvf\u00f8lgelig var han det. Det var som om det bare var skredet for ham. Han havde v\u00e6ret p\u00e5 en international konference i Dubai. Nogle af de russiske forretningsforbindelser til den virksomhed, han var inviteret med af, havde k\u00f8bt ludere til hele selskabet. Han kunne ikke undsl\u00e5 sig, eller det ville v\u00e6re blevet taget ilde op, havde han fortalt sig selv. Anden gang havde han selv, meget fuld, ringet efter \u00e9n til en konference i K\u00f8benhavn. Det v\u00e6rste ved det var, at det var s\u00e5 nemt. Man beh\u00f8vede ikke st\u00e5 i byen og br\u00e6nde penge af, og risikere at g\u00e5 alene hjem. Man risikerede ingen kejtede samtaler eller svigende afslag. Han havde gjort det nogle gange nu efterh\u00e5nden. Det var som om, at n\u00e5r man f\u00f8rst havde beg\u00e5et en fejl en gang, s\u00e5 var det s\u00e5 nemt at g\u00f8re igen. Som om det n\u00e6sten ikke talte alligevel. Som n\u00e5r man var stoppet med at ryge og kom til at ryge en sm\u00f8g til en fest og r\u00e6sonnerede, at nu kunne man lige s\u00e5 godt ryge hele pakken. Det var m\u00e5ske en tilsnigelse at sammenligne sm\u00f8ger med prostituerede. Men begge dele var vanedannende. Han tastede nummeret.<\/p>\n

Han sad og overvejede, om han skulle kl\u00e6de sig af, inden hun kom. Han kiggede p\u00e5 sig selv i spejlet, og begyndte s\u00e5 at knappe skjorten op. Da han havde taget alt t\u00f8jet af, tog han badek\u00e5ben med hotellets initialer p\u00e5 brystet, der stadig l\u00e5 foldet sammen p\u00e5 den ene side af sengen og tog den p\u00e5. Han lagde sig ned igen og t\u00e6ndte fjernsynet, zappede rundt et minut og slukkede det s\u00e5 igen. Tog sin telefon frem og kiggede p\u00e5 to apps, lagde ogs\u00e5 den v\u00e6k. Til sidst svingede han benene ud over sengen og sad bare og kiggede ud ad vinduet, ud p\u00e5 markerne.<\/p>\n

Hun s\u00e5 meget ung ud. Hun havde afkl\u00e6dt sig s\u00e5 hurtigt, at han d\u00e5rligt havde n\u00e5et at opfatte, hvad hun havde haft p\u00e5. Hun gik hen til ham, f\u00f8rte badek\u00e5ben af ham, og lod h\u00e6nderne glide ned over hans bryst. Han kiggede ned p\u00e5 de lange, hvide negle. Hun gik p\u00e5 kn\u00e6. Han blev forstyrret af, at hun s\u00e5 s\u00e5 ung ud. Hun havde en lille, tynd krop, som en helt ung pige. Hvordan kunne hun alt det, hun kunne? I den branche bel\u00f8b et par m\u00e5neder sig vel til, hvad andre kvinder samlede op p\u00e5 ti \u00e5r \u2014 h\u00e5bede han. Han kiggede ned, han kunne se de lyse r\u00f8dder i det ellers ibenholtsorte h\u00e5r. Han kunne ikke koncentrere sig.<\/p>\n

Han hev hende op og lagde hende op p\u00e5 sengen. Det var meningen, han ville have smidt hende med selvsikkerhed, men det blev kluntet, som om han puffede hende barnligt med h\u00e6nderne. Hun gled ud under ham, og tog et kondom fra lommen i sin nederdel. Hun satte det p\u00e5 med en n\u00e6sten mekanisk bev\u00e6gelse.\u00a0 Han tr\u00e6ngte op i hende. Hun s\u00e5 virkelig meget ung ud. Hun lukkede \u00f8jnene. To m\u00f8rkegr\u00e5-malede \u00f8jenl\u00e5g i et ansigt med helt fine tr\u00e6k. Han blev slap. Hun lavede nogle h\u00f8je st\u00f8n. Han pr\u00f8vede lidt, men trak sig s\u00e5 helt ud. Han satte sig tilbage, sad lidt, rejste sig s\u00e5 op p\u00e5 kn\u00e6 over hende og begynde at spille den af. Hun vred sig lidt, st\u00f8nnede \u2014 med lukkede \u00f8jne stadig. Han kunne ikke blive rigtig h\u00e5rd igen. Til sidst satte han sig ned, \u201cjeg har f\u00e5et lidt meget at drikke her til aften.\u201d Han bukkede sig ned og samlede badek\u00e5ben op fra gulvet. Han svang den bagud og f\u00f8rte f\u00f8rst den ene arm, s\u00e5 den anden igennem. Han gik over til vinduet, for at give hende noget privatliv, eller m\u00e5ske ham selv.<\/p>\n

Hun var ved at tr\u00e6kke nederdelen op med ryggen til, da han vendte sig mod hende igen. \u201cKunne du lide det?\u201d Han hadede sig selv for at sp\u00f8rge. \u201cJa, det var sk\u00f8nt,\u201d sagde hun, uden at vende sig om. \u201cHvor gammel er du?\u201d Hun var ved at hive toppen over hovedet, \u201ctoogtyve.\u201d Hun tog cardiganen p\u00e5 og satte f\u00f8dderne ned i to plateausandaler. Han stod og betragtede hende, kunne ikke rigtig g\u00f8re andet. \u201cHvorfor g\u00f8r du det?\u201d Han havde ikke planlagt at sp\u00f8rge h\u00f8jt. Det var det mest oprigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l, han havde stillet i lang tid. Hun vendte sig om og kiggede p\u00e5 ham \u2014 for f\u00f8rste gang, inds\u00e5 han \u2014 \u201cJeg sparer sammen til en hest.\u201d Hun stod lidt, s\u00e5 bukkede hun sig ned, tog sedlerne p\u00e5 sengebordet og stak dem ned i skuldertasken, \u201chav en god aften.\u201d \u2014 \u201cJa,\u201d n\u00e5ede han at sige, inden d\u00f8ren sm\u00e6kkede.<\/p>\n

Han kiggede p\u00e5 sig selv i spejlet igen. F\u00f8rte en h\u00e5nd igennem h\u00e5ret med de gr\u00e5 tindinger. S\u00e5 satte han sig over p\u00e5 sengen. Stadig m\u00f8rke og marker. Han havde en id\u00e9 om, at han lige om lidt ville se hende g\u00e5 afsted ud over markerne. Han ville \u00f8nske, hun skulle den vej. Han sad og ventede lidt, s\u00e5 rejste han sig op og gik over og trak rullegardinet ned. Han satte sig ned p\u00e5 sengen igen, l\u00e6nede sig bagover og lagde benene op. S\u00e5 greb han fjernbetjeningen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En fort\u00e6lling i fem afsnit af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk (4) Fucking GPS. Han hadede at komme for sent. Nu havde han kun tre kvarter til at s\u00e6tte op. Han kom op p\u00e5 v\u00e6relset, slog kufferten op, og tog skjorten ud. Han holdt den op foran sig. Den var alligevel blevet kr\u00f8llet. Han vendte sit … L\u00e6s videre Weekenden – fjerde novelle<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":5786,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5751","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/IGP0196_edited-dry-brush.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1uL","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5751","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5751"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5751\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5830,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5751\/revisions\/5830"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5786"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5751"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5751"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5751"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}