{"id":5749,"date":"2018-07-08T14:31:54","date_gmt":"2018-07-08T12:31:54","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5749"},"modified":"2018-07-20T10:08:38","modified_gmt":"2018-07-20T08:08:38","slug":"en-andens-weekend-tredje-novelle","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/skitseblog\/en-andens-weekend-tredje-novelle","title":{"rendered":"En andens weekend – tredje novelle"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

En fort\u00e6lling i fem afsnit af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk (3)
\n<\/em><\/p>\n

\n

Lili l\u00f8b hen til skyded\u00f8ren. \u201cSkal vi ud og lege? Skal vi finde din solhat?\u201d Hun gik hen til tasken p\u00e5 k\u00f8kkenbordet og fandt en lille hat frem, gik hen og satte den p\u00e5 hendes hoved og \u00e5bnede skyded\u00f8ren. Lili gik hen til fodbolden, der l\u00e5 ved siden af en af de store blomsterkrukker. Hun sparkede til den, s\u00e5 den trillede lidt sk\u00e6vt et par meter. Hun gik over og trillede den tilbage til hende. De stod og sk\u00f8d lidt frem og tilbage, men s\u00e5 mistede Lili interessen. Hun satte sig ned p\u00e5 fliserne og kiggede p\u00e5 blomsterne i krukken, mens hun gned sig i \u00f8jet. \u201cEr du tr\u00e6t, Lili?\u201d Hun tog solhatten af med sin lille h\u00e5nd og kastede den ned i jorden, \u201cNej, Lili ik tr\u00e6t.\u201d Hun gned sig i \u00f8jet igen. \u201cJeg tror, du er lidt tr\u00e6t. Skal vi g\u00e5 indenfor \u2014 s\u00e5 kan du putte mormor, og s\u00e5 kan mormor putte dig bagefter?\u201d Hun nikkede med halvtlukkede \u00f8jne. \u201cS\u00e5, n\u00e5r du v\u00e5gner, kan eet v\u00e6re onkel Magnus er kommet hjem.\u201d Hun gabte, \u201cJa, onkel Magnus.\u201d
\n<\/p>\n

Kirstine ringede n\u00e6sten lige da hun var faldet i s\u00f8vn. De talte ikke s\u00e5 l\u00e6nge. Det var en af de samtaler, hvor hun hele tiden f\u00f8lte, at ethvert forkert ord eller toneleje kunne\u00a0udl\u00f8se en\u00a0konflikt. Hun fors\u00f8gte at sp\u00f8rge, hvordan det gik,\u00a0uden at give\u00a0indtryk af at v\u00e6re urolig. \u201cPsykologen siger, at du nok har v\u00e6ret lidt for overbeskyttende.\u201d\u00a0S\u00e6tningen var faldet for et halvt \u00e5r siden, p\u00e5 en n\u00e6rmest henkastet m\u00e5de, mens de havde siddet p\u00e5 gulvet i stuen og kigget p\u00e5 Lili, der var ved at bygge et t\u00e5rn; som om hun lige s\u00e5 godt kunne have sagt, \u201chvis du skal i netto, m\u00e5 du godt k\u00f8be bananer med.\u201d Det var en s\u00e6tning, der havde gjort, at hun var n\u00f8dt til at g\u00e5 p\u00e5 toilettet bagefter, hvor hun havde duppet toiletpapir p\u00e5\u00a0\u00f8jnene og koldt vand i ansigtet, inden hun var g\u00e5et ud igen, en s\u00e6tning, der havde spillet i hendes hoved mindst en gang dagligt siden. N\u00e5r en fremmed siger det, man allermest frygter er sandt om en selv. Hun fik ikke mindre ondt i maven, uanset hvor mange gange s\u00e6tningen dukkede op i hendes bevidsthed.<\/p>\n

Hun\u00a0havde<\/em>\u00a0v\u00e6ret overbeskyttende, meget mere end hun havde v\u00e6ret det over for Magnus. Hun var treogtyve \u00e5r, da hun fik hende. I dag ville man vel kalde det en ung mor. F\u00f8dslen havde v\u00e6ret voldsom,\u00a0Kirstine havde haft navlestrengen om halsen, og selvom de sagde til hende, at alt var okay, havde hun set jordmoderen vifte med h\u00e5nden med intense \u00f8jne mod en af sygeplejerskerne. Hun havde ikke kunnet sl\u00e5 billedet ud af hovedet.\u00a0M\u00e5ske var det begyndelsen p\u00e5\u00a0Kirstines liv, der gjorde, at\u00a0hun havde haft\u00a0en konstant \u00e6ngstelighed omkring hende. M\u00e5ske var det noget andet.<\/p>\n

\u201cDu overfungerede, og derfor underfungerede jeg,\u201d havde\u00a0Kirstine sagt i forl\u00e6ngelse, mens Lili lagde en klods til p\u00e5, s\u00e5 t\u00e5rnet v\u00e6ltede. Hun vidste det godt, man kan g\u00f8re s\u00e5 meget for ens b\u00f8rn, at man indirekte g\u00f8r det sv\u00e6rt for dem. Var det ikke det, de altid brokkede sig over p\u00e5 l\u00e6rerv\u00e6relset: \u201ccurlingfor\u00e6ldrene\u201d. Men der er jo ikke nogen, der l\u00e6rer en, hvordan man skal v\u00e6re for\u00e6lder. Det var der selvf\u00f8lgelig ingen grund til, hun sagde til hende nu.<\/p>\n

Kirstine var blevet stille i den anden ende af r\u00f8ret. Hun havde lyst til at sp\u00f8rge, hvordan det gik med hende og Thomas. Sidst hun havde spurgt ind til det, havde\u00a0Kirstine h\u00e6vet stemmen en oktav:\u00a0\u201cDet kan godt v\u00e6re, det ikke g\u00e5r skide godt lige nu. Men jeg ved i hvert fald \u00e9n ting: vi bliver ikke skilt.\u201d Det havde ikke ramt hende lige s\u00e5 h\u00e5rdt som det andet, men h\u00e5rdt nok. Okay, s\u00e5 jeg har ikke kunnet f\u00e5 mine \u00e6gteskaber til at fungere. Er der ikke et tidspunkt, man ikke l\u00e6ngere m\u00e5 brokke sig over, hvad der skete i ens barndom, havde hun haft lyst til at svare. Alle bliver jo skilt. Hun kom til at t\u00e6nke p\u00e5 den gamle Erik Clausen-vittighed: Vi synes, indvandrerne er m\u00e6rkelige, fordi de har s\u00e5 mange b\u00f8rn. De synes, vi er m\u00e6rkelige, fordi vi har s\u00e5 mange for\u00e6ldre.<\/p>\n

Hun havde f\u00e5et det til at fungere med Jens-Kristian. De havde lavet en deleordning og bodeling og alt mulig andet, man skulle dele, som venner f.eks. n\u00e6sten uden konflikt, ingen var sure p\u00e5 nogen. Kirstine havde en sk\u00f8n far, som hun s\u00e5 tit, og da hun havde m\u00f8dt Jan, havde Kirstine og ham ogs\u00e5 hen ad vejen skabt et t\u00e6t b\u00e5nd. Kunne det ikke ogs\u00e5 ses som en positiv ting: du er vokset op med to m\u00e6nd, der elskede \u2014 elsker dig. Men den fort\u00e6lling udelod selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 al sorgen, og det at man bad sine b\u00f8rn om at bo i sportstaske. (Det virkede som om, hvad end der nu var Kirstines yndlingsbluse altid l\u00e5 hos far.) \u201cVi bliver ikke skilt.\u201d Hun havde undg\u00e5et emnet om hende og Thomas lige siden.<\/p>\n

Hun havde siddet hensunket i tanker om Kirstine, da Magnus var kommet hjem. Han var praktisk talt str\u00f8get ind og ud ad d\u00f8ren. Han havde kun n\u00e5et at v\u00e6kke og lege med Lili en halv time, inden han havde smidt nogle \u00f8l og en tr\u00f8je i en taske, \u201cJeg sover hos Sofie.\u201d Han var ude af d\u00f8ren, inden hun kunne n\u00e5 at sp\u00f8rge, hvor han skulle til fest henne. S\u00e5dan havde det v\u00e6ret l\u00e6nge. De havde haft en periode p\u00e5 nogle \u00e5r, hvor det bare var de to, der boede i huset. De havde v\u00e6ret s\u00e5 t\u00e6tte, f\u00f8lte hun, altid spist sammen og set fjernsyn sammen og snakket, p\u00e5 n\u00e6r de dage, han havde v\u00e6ret hos Jan, selvf\u00f8lgelig. Men siden han var begyndt i gymnasiet, havde hun set mindre og mindre til ham. Nu var han snart student, og s\u00e5 var planen, at han skulle ud at rejse, og s\u00e5 flytte hjemmefra bagefter. Om ikke s\u00e5 l\u00e6nge sidder jeg helt alene i det her hus. N\u00e6sten som om Lili kunne l\u00e6se hendes tanker,\u00a0satte hun sin\u00a0lille h\u00e5nd op p\u00e5 hendes kind.<\/p>\n

Hun tog ud af bordet og skulle til at lave kaffe, da hun s\u00e5 sin telefon p\u00e5 k\u00f8kkenbordet. Hun havde haft s\u00e5 travlt med at s\u00e6tte maden frem, efter Lili var lagt, at hun slet ikke havde f\u00e5et skrevet til Thomas. Hun sendte en besked af sted. Han svarede med det samme. Hun overvejede, om hun ogs\u00e5 skulle sende den til Kirstine. Tanken blev afbrudt af Marianne, der kom op med sm\u00f8rret og br\u00f8dkurven. \u201cDet var virkelig l\u00e6kkert, kan jeg hj\u00e6lpe med noget her?\u201d Hun lagde telefonen ned igen, \u201cdu m\u00e5 faktisk gerne tage desserttallerknerne,\u201d hun nikkede op mod skabet. \u201cHvordan g\u00e5r det med jer?\u201d Nu kommer det: alts\u00e5 vi er jo i gang med at renovere. Vi skal have altan i sovev\u00e6relset jo. \u201cRenoveringen er jo i gang. Vi har jo besluttet at f\u00e5 altan i sovev\u00e6relset, jeg syntes, det var lidt for meget, men som\u00a0Flemming sagde, man kan jo lige s\u00e5 godt bruge friv\u00e6rdien til at g\u00f8re hverdagen lidt s\u00f8dere.\u201d Hun smilede til hende og nikkede, \u201cjamen, det har han da ret i.\u201d Hun vidste ikke, hvorfor det irriterede hende s\u00e5dan. Var det bare fordi de altid havde s\u00e5 mange penge, og aldrig vidste, hvad de skulle bruge dem til, eller var det noget andet?<\/p>\n

Dessert og kaffe og mere vin. Hun kiggede ud i haven, da lysene i tr\u00e6et t\u00e6ndtes. Hun kom til at t\u00e6nke p\u00e5 den gang, hende og Jonas havde\u00a0holdt\u00a0sommerfest. Han var flyttet ind nogle m\u00e5neder f\u00f8r. Det var meningen, det skulle v\u00e6re deres f\u00f8rste fest som par.\u00a0Hun kunne huske, hvordan han havde st\u00e5et og talt med Thomas, som Kirstine lige var begyndt at se, hvordan de havde set j\u00e6vnaldrende ud \u2014 var j\u00e6vnaldrende. Det var som om hun pludselig havde set det hele udefra. Hvad havde hun egentlig forestillet sig?<\/p>\n

Hendes hukommelse gled l\u00e6ngere tilbage. Jan, der stod ved k\u00f8kkenbordet og kiggede surt\u00a0p\u00e5 hende,\u00a0\u201cmen sex har jo aldrig v\u00e6ret det vigtige i vores forhold.\u201d Hun havde fors\u00f8gt, \u201cNej, men selvom det ikke er det vigtigste, er det m\u00e5ske vigtig for mig.\u201d Hun f\u00f8lte sig uattraktiv, at han ikke ville have hende. Da Marianne og Kirsten\u00a0og hende havde v\u00e6ret i teatret og ude at drikke vin bagefter, \u00a0havde de to andre siddet og talt om, hvordan det var s\u00e5 fantastisk nu hvor b\u00f8rnene var blevet st\u00f8rre, at man fik lidt af sit liv igen. Marianne havde sagt, efter tjeneren, der var kommet ned med endnu en flaske, var g\u00e5et, \u201cVi har aldrig haft s\u00e5 god sex, som vi har nu.\u201d Hun havde taget flasken: \u201cJan og mig har aldrig sex. Han g\u00e5r altid og ordner noget i haven eller ordner noget i garagen. Hvorn\u00e5r ordner\u00a0han mig?\u201d De havde grinet alle tre. Hun var v\u00e5gnet op n\u00e6ste dag med t\u00f8mmerm\u00e6nd og d\u00e5rlig samvittighed.<\/p>\n

Hvorfor var det egentlig pludselig et problem for hende? Jan havde ret, det havde jo altid v\u00e6ret s\u00e5dan. De havde selvf\u00f8lgelig haft sex, de havde jo f\u00e5et Magnus, trods alt, men der var s\u00e5 langt imellem, og det var altid hende, der havde taget initiativ. De sidste mange \u00e5r havde hun n\u00e6rmest glemt, det eksisterede. M\u00e5ske var det overgangsalderen, der havde sat gang i hormonerne. Men selvf\u00f8lgelig handlede det ikke kun om sex. Sex var vel egentlig den mindste del af det. Det var f\u00f8lelsen af at sidde fast, at man er landet i et liv, hvor man kan se, hvordan hver dag bliver, frem til man en dag ikke har flere dage, og man n\u00e6sten ikke kan tr\u00e6kke vejret.<\/p>\n

Hun havde foresl\u00e5et, at de tog p\u00e5 cykeltur i Frankrig, i stedet for at tage til Gardas\u00f8en, som de plejede hvert \u00e5r. \u201cHvad skulle vi lave p\u00e5 cykler i Frankrig? Magnus ville hade det.\u201d Hun ville gerne diskutere det, \u201cMagnus, eller dig? Jeg pr\u00f8ver at foresl\u00e5 noget, at vi kunne g\u00f8re noget nyt, eller noget andet. Hvad har du lyst til?\u201d Han havde kigget p\u00e5 hende, og trukket p\u00e5 den ene skulder, \u201cdu ved jo godt, hvad jeg vil sige,\u00a0jeg kan godt lide Gardas\u00f8en, Magnus kan godt lide\u00a0Gardas\u00f8en,\u00a0vores venner er ved Gardas\u00f8en. Det har virket i fem \u00e5r..\u201d\u00a0De havde holdt ferie ved Gardas\u00f8en igen, og hun var kommet hjem og havde indledt en aff\u00e6re med en nyansat\u00a0yngre l\u00e6rer.<\/p>\n

De havde haft kemi fra begyndelsen, og p\u00e5\u00a0studieturen\u00a0til London\u00a0med 9. i september var det g\u00e5et fra at v\u00e6re en slags mindre hverdagsflirt, hvor hun havde v\u00e6ret usikker p\u00e5, om hun gik rundt og var indbildsk, til at blive noget.\u00a0En aften havde han grebet hende i gangen p\u00e5 en restaurant og kysset hende, mens eleverne sad inde ved siden af og dyppede for\u00e5rsruller ned i sur-s\u00f8dsovs og brokkede sig over at skulle tidligt op. N\u00e6ste dag p\u00e5 museet havde han knebet hende i numsen og hvisket hende i \u00f8ret: \u201cDu er s\u00e5 l\u00e6kker,\u201d og hun havde kun tr\u00e5dt et skridt v\u00e6k, fordi en af eleverne kiggede tilbage mod dem. \u201cDu er 16 \u00e5r yngre end mig,\u201d havde hun sagt, da de l\u00e5 i hotelsengen, \u201cOg hvad s\u00e5? G\u00e5r du op i s\u00e5dan nogle ligegyldige ting?\u201d Hun havde grinet og var dukket ned under dynen igen.<\/p>\n

Et halvt \u00e5r i totalt kaos og s\u00e5 var Jonas flyttet ind i for\u00e5ret. Ham og Magnus var ikke kommet godt ud af det med hinanden. Jonas pr\u00f8vede for h\u00e5rdt: ville spille computerspil med Magnus, inviterede ham med til fodboldkampe p\u00e5 dyre pladser. Magnus blev ved med at v\u00e6re uimponeret, ligeglad. Det blev n\u00e6sten pinligt, n\u00e5r de sad og spiste aftensmad og\u00a0Jonas fors\u00f8gte at tale med ham. Det endte som regel med, at Magnus spurgte, om han m\u00e5tte spise foran fjernsynet. En aften, hvor Magnus havde v\u00e6ret ekstra uforskammet over for ham, s\u00e5 hun var g\u00e5et op p\u00e5 hans v\u00e6relse og sk\u00e6ldt ham ud bagefter, havde Jonas overraskende, da hun var kommet ned i k\u00f8kkenet igen, sagt, \u201cVi kunne ogs\u00e5 f\u00e5 et barn.\u201d Hun havde grinet ad ham, \u201cJeg er syvogfyrre, det l\u00f8b er k\u00f8rt.\u201d Han var alligevel fortsat,\u00a0\u201cman kan jo adoptere.\u201d Hun havde kigget p\u00e5 ham med en affejende mine, \u201cJeg fik et barn i tyverne og et i trediverne, og nu foresl\u00e5r du, at\u00a0jeg skal f\u00e5 et i fyrrerne? Jeg ville jo v\u00e6re p\u00e5 vej p\u00e5 pension, n\u00e5r det begyndte i gymnasiet.\u201d Han var blevet stille. Det irriterede hende. De havde jo talt om det.<\/p>\n

Tre dage efter den sommerfest, hvor han havde st\u00e5et og talt med Thomas, mens de havde kigget p\u00e5 Kirstine og Magnus\u2019 sm\u00e5 kusiner, der legede tagfat om egetr\u00e6et, havde hun sl\u00e5et op med ham. P\u00e5 et \u00e5r havde hun forladt sin mand, indledt et forhold til en mand, der n\u00e6sten kunne v\u00e6re hendes s\u00f8n, og s\u00e5 forladt ham. Hvis nogen skulle sl\u00e5 \u201cmidtvejskrise\u201d op i en ordbog, kunne der v\u00e6re et billede af hende, havde hun sagt til en af kollegaerne et par \u00e5r efter i sp\u00f8g. Han havde bare nikket.<\/p>\n

Kirstine havde v\u00e6ret sur p\u00e5 hende, fjernet sig endnu mere fra hende, Magnus havde trukket sig ind i sig selv, tolv \u00e5r gammel. Gammel nok til at forst\u00e5 det hele, uden at forst\u00e5 det. Som et absurd efterspil var Jan blomstret op \u2014 det var de ord Marianne havde brugt \u2014\u00a0efter skilsmissen, kastet sig ud i en masse nyt. Han var flyttet i en lejlighed i byen, var begyndt at kl\u00e6de sig p\u00e6nt, havde fundet en k\u00e6reste i en klatreklub, han var begyndt i. Hvad var l\u00e6ren i det hele? Det vidste hun ikke. M\u00e5ske var der ikke nogen.<\/p>\n

Hun gik over og \u00e5bnede en ny flaske vin, sendte den rundt og h\u00e6ldte selv op. Marianne begyndte at snakke om altanen igen. M\u00e5ske var det det, at hun var alene p\u00e5\u00a0sjette \u00e5r, at hun sad sammen med tre par; alle havde en ved deres side, undtagen hende. M\u00e5ske var det den der selvtilfredshed, hun hele tiden syntes, spillede i Marianne og Flemmings \u00f8jne: perfekte b\u00f8rn, perfekt forhold, perfekt hus, perfekt altan. Perfekte, kedelige liv. Eller Tom, som sad med hans nye, ti \u00e5r yngre k\u00e6reste, som han skulle til Frankrig med. Hvad end det var, s\u00e5 fik hun lyst til at provokere.<\/p>\n

\u201cMin lilles\u00f8ster skal skilles. Han har fundet en anden. Han tror garanteret, at det vil blive meget bedre med den nye, men s\u00e5 g\u00e5r der fem \u00e5r, og s\u00e5 begynder man at sk\u00e6ndes om de samme ting: sex og penge og oprydning. Man tror, det bliver noget andet, men er lige tilbage hvor man startede. Det er s\u00e5 nemt bare at stoppe et \u00e6gteskab i dag,\u201d hun kunne h\u00f8re\u00a0sin egen mor sige det til hende selv, da hun gik fra Jan. Hun krympede sig lidt indvendig. Det gav ingen mening. To af parrene der sad her, havde jo netop holdt sammen, selv da halvdelen af omgangskredsen var blevet skilt indenfor en periode p\u00e5 tre \u00e5r. P\u00e5 en m\u00e5de var hendes egen skilsmisse bare som en brik i et l\u00e6ngere dominofald i midt-fyrrerne, som om det smitter.<\/p>\n

Hun sad lige nu og kiggede p\u00e5 Flemming, der havde drejet hovedet og kiggede p\u00e5 Marianne, med et blik, hun tolkede som: hun har vist f\u00e5et lidt for meget vin igen. M\u00e5ske stak det mere, fordi det var ham. Hun forsatte, \u201cMen p\u00e5 sin vis er det vel bedre at blive skilt,\u00a0end at blive sammen og pr\u00f8ve at fake og skulle finde p\u00e5 projekter hele tiden, begynde at g\u00e5 til kajak sammen, lige pludselig g\u00e5 vildt meget op i italiensk madlavning \u2014 eller skulle bygge om,\u201d hun tog en t\u00e5r til af vinen. Hun kunne selv h\u00f8re, hvor plat, uretf\u00e6rdig hun var, men nu var der ikke nogen vej tilbage.<\/p>\n

Marianne sk\u00f8d tilbage \u201cS\u00e5 hvad er det, du siger? Hvis man g\u00e5r fra hinanden er det forkert, og hvis man bliver sammen er det forkert. Er det helt ut\u00e6nkeligt, at alle folk ikke g\u00e5r rundt og faker, men at nogle faktisk er glade, lykkelige?\u201d hun k\u00f8rte fingrende frem og tilbage p\u00e5 duen, \u201cdet er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 nemt bare at blive gammel og bitter.\u201d Resten af selskabet var tavst. Hun tog en t\u00e5r til af vinen, og trak p\u00e5 skuldrene mens hun kiggede p\u00e5 Marianne. Hun ville have sagt, undskyld jeg har bare f\u00e5et for meget, men hendes stolthed, og det blik Flemming og Marianne udvekslede, forb\u00f8d det.<\/p>\n

Hun blev reddet af Lili. I den stilhed der fulgte efter, kunne hun pludselig h\u00f8re hende gr\u00e6de ovenp\u00e5. Undskyld, sagde hun og r\u00f8g op fra stolen. Hun gik op p\u00e5 Magnus\u2019 v\u00e6relse og satte sig p\u00e5 sengekanten.\u00a0Lili\u00a0havde haft en periode, da hun var mindre, hvor hun ikke ville op til hende, og havde vist heller ikke villet op til Jan, faktisk havde hun v\u00e6ret forbeholden over for alle, men hver gang hun s\u00e5 Magnus, ville hun over til ham. Det er det forfriskende med sm\u00e5 b\u00f8rn, de f\u00f8lger ingen sociale normer.\u00a0Det er ikke som alle andre, der g\u00e5r rundt og lader som om de kan lide folk, de ikke kan lide, eller nogle gange, lader som om de ikke kan lide folk, de godt kan lide. De andre i familien havde gradvist vundet indpas, men Lili var stadig mest hengiven til Magnus.\u00a0 Hun var blevet s\u00e5 lykkelig over, at hun m\u00e5tte sove i\u00a0hans seng.<\/p>\n

Hun sad op, men halvsov stadig, klynkede i s\u00f8vne. Hendes h\u00e5r var helt v\u00e5dt af sved. Hun skulle bare have lidt luft og vand, s\u00e5 ville hun sove rigtigt igen. \u201c\u00c5h, har du det s\u00e5 varmt, jamen dog, alts\u00e5. Skal vi finde noget vand til dig?\u201d Hun gik ned ad trapperne til selskabet igen. \u201cJeg er ked af det, jeg tror ikke, jeg f\u00e5r hende til at sove lige med det samme igen.\u201d Marianne og\u00a0Flemming havde allerede rejst sig op fra stolene, inden hun havde n\u00e5et at tale f\u00e6rdigt. \u201cKlokken er ogs\u00e5 mange. Vi lister bare af sted,\u201d sagde Kirsten. \u201cSkal jeg f\u00f8lge jer ud?\u201d spurgte hun med ryggen til, mens hun \u00e5bnede k\u00f8kkenskabet og fandt et lille glas, som hun fyldte med vand. De stod i k\u00f8 og gav hende et kindknus p\u00e5 r\u00e6kke, \u201cnej nej, g\u00e5 du op til hende igen,\u201d sagde Kirsten. Marianne var allerede i jakke og p\u00e5 vej ud ad d\u00f8ren.<\/p>\n

Hun gav hende glasset, satte selv en h\u00e5nd p\u00e5, for at hj\u00e6lpe hende med at drikke. Hun halvklynkede stadig med lukkede \u00f8jne. Hun tog dynen ud af dynebetr\u00e6kket, tog glasset og stillede det p\u00e5 sengebordet ved siden af. S\u00e5 lagde hun hende ned igen og lagde dynebetr\u00e6kket over hende, rakte ud efter sutten, der l\u00e5 ved siden af hendes sovebamse og gav den til hende. Lili greb ud efter hendes pegefinger. Hun faldt i s\u00f8vn igen med hendes lille h\u00e5nd om hendes pegefinger. Hun sad s\u00e5dan lidt med en varm fornemmelse indeni, s\u00e5 lagde hun h\u00e5nden oven p\u00e5\u00a0Lilis ryg. Hendes h\u00e5nd bev\u00e6gede sig op og ned med hendes \u00e5ndedr\u00e6t. Hun plejede nogle gange at sidde s\u00e5dan med Magnus og Kirstine, da de var sm\u00e5, med h\u00e5nden oven p\u00e5 deres ryg, n\u00e5r de sov: kiggede p\u00e5 h\u00e5nden der gik op og ned og f\u00f8lte sig fredfyldt. Hun kiggede sig omkring i v\u00e6relset, p\u00e5 pokalerne p\u00e5 hylden og stakken med papirer p\u00e5 skrivebordet. Hun fik \u00f8je p\u00e5 det billede, der havde h\u00e6ngt over sengen af en amerikansk skuespiller, hvad var det nu, hun hed, i bikini. Han havde taget det ned og stillet det op ad v\u00e6ggen ved siden af skrivebordet. Hun kom til at smile. Gad vide om Sofie havde f\u00e5et ham til det, eller det var ham selv. Han var ved at blive s\u00e5 voksen. Hun sad l\u00e6nge i m\u00f8rket med h\u00e5nden p\u00e5 ryggen.<\/p>\n

Hun var heldig, Lili sov til klokken halv otte. Da hun v\u00e5gnede og l\u00e5 og kaldte p\u00e5 hende, steg hun ud af sengen og havde det forbavsende nok fint. M\u00e5ske en lille smule hovedpine, men OK, i betragtning af hvor meget vin, de havde n\u00e5et at drikke. De spiste morgenmad sammen, og lagde puslespil bagefter. Lili blev ved med at sp\u00f8rge efter Magnus. \u201cHan er ovre hos Sofie jo.\u201d Lili kiggede p\u00e5 hende, drejede hovedet p\u00e5 skr\u00e5 og slog begge h\u00e6nder ud i noget, der kunne tolkes som et, hvorfor er han dog der, n\u00e5r jeg er lige her? \u201cMen det kan jo v\u00e6re, du snart kan komme her igen, og s\u00e5 kan I lege sammen.\u201d Lili nikkede alvorligt. Det var s\u00e5dan en sjov alder. Og den var s\u00e5 hurtigt forbi. Hun fortr\u00f8d, at hun ikke havde foresl\u00e5et, at hun kunne aflevere hende om eftermiddagen i stedet for, men Kirstine ville selvf\u00f8lgelig nok helst have, at hun var der, n\u00e5r hun kom hjem, og hun havde hele 8.B\u2019s stile om Casper Eric liggende. Hun blev tr\u00e6t bare ved tanken. \u201cSkal vi k\u00f8re hjem til far?\u201d Lili nikkede.<\/p>\n

Hun ringede p\u00e5 d\u00f8rtelefonen for tredje gang. \u201cM\u00e5ske er far lige nede og handle,\u201d sagde hun og kiggede ned p\u00e5 Lili, som stod og holdt hende i h\u00e5nden, \u201cskal vi pr\u00f8ve at ringe p\u00e5 hans telefon?\u201d Lige idet hun sagde det, l\u00f8d der en skratten p\u00e5 anl\u00e6gget \u201cHej, ja hej\u2026 jeg har vist sovet over mig\u2026to sekunder..\u201d Bippet l\u00f8d, og hun \u00e5bnede d\u00f8ren, \u201cDer var far jo.\u201d Lili lavede et lille hop. Han stod i jeans og en t-shirt p\u00e5 vrangen. Der lugtede d\u00e5rligt i lejligheden. Lili l\u00f8b hen og stod og holdt om hans ben. Han kiggede ikke ned, men p\u00e5 hende. \u201cDet blev lidt sent i g\u00e5r.\u201d Han havde n\u00e6sten panik i \u00f8jnene. De stod lidt. Han kiggede ind mod sovev\u00e6relset og tilbage p\u00e5 hende og \u00e5bnede munden halvt. Hun tog Lili op p\u00e5 armen, og kiggede p\u00e5 ham igen, \u201cFar er vist lidt tr\u00e6t, skal vi g\u00e5 ned p\u00e5 legepladsen? S\u00e5 kan vi komme tilbage \u2014 s\u00e5 kan det v\u00e6re, han er helt frisk.\u201d Lili nikkede. S\u00e5 sagde hun til ham, uden at kigge p\u00e5 ham, \u201cVi kommer tilbage om en time.\u201d Hun \u00e5bnede d\u00f8ren og kiggede alligevel kort tilbage. Han nikkede, \u201ctak.\u201d Hun lukkede d\u00f8ren h\u00e5rdt bag sig.<\/p>\n

\u201cMormor, mormor, se.\u201d Hun var kravlet op p\u00e5 en lille tr\u00e6stub og stod med armene i vejret, \u201chold da op, hvordan er du kommet helt derop?\u201d Lili kravlede ned og kravlede op igen, s\u00e5 hun kunne vise hende, hvordan hun havde gjort. \u201cDet er jo fantastisk! Skal du ikke ogs\u00e5 pr\u00f8ve rutschebanen?\u201d Lili kravlede ned og l\u00f8b over mod den lille rutschebane. Hun sad og s\u00e5 hende kravle op og rutsche ned, \u201cen gang til.\u201d Hun k\u00f8b hen til den lille trappe igen.<\/p>\n

Hun kiggede p\u00e5 de sm\u00e5 ben, der bev\u00e6gede sig m\u00f8jsommeligt op af de lidt for h\u00f8je trin p\u00e5 trappen. Hvis man fik muligheden for at g\u00f8re det om? Der er s\u00e5 mange ting, man f\u00f8rst forst\u00e5r, n\u00e5r det er forbi. Der var s\u00e5 mange ting, hun kunne se nu, ting, hun skulle have gjort anderledes. Og s\u00e5 igen, s\u00e5 ville man sikkert bare lave nogle andre fejl. Hun t\u00e6nkte nogle gange p\u00e5 eleverne og deres for\u00e6ldre. Det var sj\u00e6ldent til at sige ud fra for\u00e6ldrene, hvilke b\u00f8rn, der blev glade og var veltilpassede. Der var vel s\u00e5 mange ting, der spillede ind. M\u00e5ske var sp\u00f8rgsm\u00e5let bare, om man gjorde det \u201cgodt nok\u201d. Havde hun gjort det godt nok? Gjorde hun det godt nok? Hun s\u00e5 Thomas for sig igen, med t-shirten p\u00e5 vrangen og forvirring i \u00f8jnene. Et stik af \u00f8mhed, blandet med vrede. \u201cMormooor.\u201d Lili var ved toppen igen, hun satte sig ned og gjorde sig klar til at rutsche. Hun l\u00f8b hen og satte sig p\u00e5 hug foran, klar til at gribe hende. Lili gled ned i armene p\u00e5 hende. Hun knugede hende ind til sig. \u201cEn gang til,\u201d sagde hun.<\/p>\n<\/div>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En fort\u00e6lling i fem afsnit af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk (3) Lili l\u00f8b hen til skyded\u00f8ren. \u201cSkal vi ud og lege? Skal vi finde din solhat?\u201d Hun gik hen til tasken p\u00e5 k\u00f8kkenbordet og fandt en lille hat frem, gik hen og satte den p\u00e5 hendes hoved og \u00e5bnede skyded\u00f8ren. Lili gik hen til fodbolden, … L\u00e6s videre En andens weekend – tredje novelle<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":5786,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5749","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/IGP0196_edited-dry-brush.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1uJ","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5749","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5749"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5749\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5831,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5749\/revisions\/5831"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5786"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5749"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5749"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5749"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}