![\"\"](\"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/06\/IGP0196_2_fresco.jpg\")
<\/a><\/p>\nEn fort\u00e6lling i fem afsnit af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk (1)<\/em><\/p>\n Hun baksede med rullekufferten, kunne ikke trykke hanken ned. Hun b\u00f8jede sig ned for at stille kruset med kaffe fra sig og l\u00e6gge posen med croissanten. Irritation og beklemthed. Hun kiggede rundt for at se, om der var nogen, der s\u00e5, at hun k\u00e6mpede med hanken. Et sidste fors\u00f8g. Den gled i. Hun samlede kaffen og posen med croissanten op i den ene h\u00e5nd, tog fat i hanken p\u00e5 kuffertens side med\u00a0den anden,\u00a0og gik op i toget. Hun stod et kort sekund splittet mellem stillekup\u00e9 og almindelig kup\u00e9, og gik s\u00e5 til venstre, ind til baggrundsst\u00f8j.<\/p>\n Hun stillede kaffen og croissanten fra sig ved et firemandsbord midt i kupeen, lagde kufferten op p\u00e5 hylden over \u201ckan v\u00e6re reserveret\u201d-skiltet, og dumpede ned p\u00e5 vinduess\u00e6det, n\u00e6rmest i samme sekund som toget begyndte at rulle. Til h\u00f8jre for hende, ved firemandsbordet ved det modsatte vindue, sad en kvinde p\u00e5 hendes egen alder, m\u00e5ske lidt \u00e6ldre, med to b\u00f8rn: en lille p\u00e5 armen, og en tre-fire-\u00e5rig ved siden af. Han kastede sig rundt p\u00e5 s\u00e6det. De kunne kun v\u00e6re st\u00e5et p\u00e5 ved begyndelsesstationen stoppet f\u00f8r, men han var\u00a0tydeligvis allerede\u00a0tr\u00e6t af rejsen. Han gjorde anl\u00e6g til at rejse sig op. Hun skulle v\u00e6re g\u00e5et til h\u00f8jre. Var det ikke altid s\u00e5dan?<\/p>\n Moren fors\u00f8gte at holde p\u00e5 ham ved at gribe ham i armen, lige inden han kunne n\u00e5 at stikke af, \u201cNej, Lukas, du skal blive her, ikke ogs\u00e5,\u201d hun kiggede kort over p\u00e5 hende og tilbage p\u00e5 sin s\u00f8n igen. Hun genkendte tr\u00e6theden, r\u00e5dvildheden. \u201cLukas, du skal blive siddende, det har vi talt om. Det er vigtigt, at du bliver her. Pr\u00f8v at se tigeren i bogen, ser\u00a0den ikke farlig ud?!\u201d Hun fik den tanke, at moren\u00a0talte mere til hende end til ham, den m\u00e5de voksne nogle gange taler til b\u00f8rn p\u00e5, n\u00e5r der er andre voksne til stede. Hun fik ondt af hende og lyst til at sige, \u201cdu beh\u00f8ver ikke spille komedie for mig. Jeg ser ikke ned p\u00e5 dig for noget.\u201d Der gik yderligere et minut, hvor\u00a0drengen moslede rundt, inden\u00a0moren stak den frie h\u00e5nd ned i tasken under sig og fandt en iPad og brikjuice frem.<\/p>\n Hun kiggede ud ad vinduet. En linje fra en sang faldt ned i hendes hoved: \u201cimens Sj\u00e6lland f\u00f3r forbi, jeg skulle v\u00e6re glad, men jeg var trist, fordi.\u201d Hun kom til at t\u00e6nke p\u00e5 en\u00a0hyttetur\u00a0i gymnasiet: Martin, hun havde v\u00e6ret forelsket i hele \u00e5ret, der\u00a0aede\u00a0hende p\u00e5 l\u00e6nden, mens de sad i rundkredsen i sandet omkring b\u00e5let, hvordan hun havde f\u00f8lte et strejf af lykke: de \u00f8jeblikke, hvor livet er pr\u00e6cis, som man h\u00e5bede, det ville v\u00e6re. Hun \u00e5bnede posen med croissanten, tog en bid, og lagde den s\u00e5 tilbage. Om halvanden time skal jeg sidde med\u00a0firs mennesker i en sal og smile, t\u00e6nkte hun. Hun fors\u00f8gte at tr\u00e6kke mundvigende opad, for at \u00f8ve sig.<\/p>\n Hun gik ind i vestibulen p\u00e5 konferencecentret og blev m\u00f8dt af Trine, der stod\u00a0i tr\u00e6ningst\u00f8j ved skranken og var ved at f\u00e5 anvisninger p\u00e5 et eller andet.\u00a0\u201cKirstine\u00a0\u2014 godt at se dig!\u201d hun blev omfavnet, inden hun havde n\u00e5et at stille kufferten fra sig. \u201cDet var fint, du blev tilbage p\u00e5 kontoret i g\u00e5r og holdt skansen. Der skete ikke en skid. Jesper S\u00f8rensen holdt et langt opl\u00e6g om strategi\u00e6ndringen, og s\u00e5 skulle vi\u00a0give feedback p\u00e5 revideringen af\u00a0mission-statementet. Pissekedeligt. Men i dag bliver sjov, tror jeg. Ham der coachen. Jeg tror, det bliver godt. Vi ses om,\u201d hun kiggede p\u00e5 sit ur, \u201cuh\u00a0\u2013 en halv time. Jeg m\u00e5 op i bad.\u201d<\/p>\n Hun fik n\u00f8glekort og en brochure over hotellets tilbud, og gik over og tog elevatoren op til tredje. Hun l\u00e5ste sig ind p\u00e5 v\u00e6relset. Meget p\u00e6nt. Meget kedeligt, rent, sterilt. Hun lod en tanke komme og g\u00e5. Skulle hun ringe til Thomas og sige, at hun var kommet godt frem? Nej, det var ligegyldigt. Hun lagde sig ned p\u00e5 sengen og trak mundvigene opad igen.\u00a0Firs mennesker. Hun havde knap nok kunne klare de tyve, de havde inviteret til hendes tredive\u00e5rs forrige m\u00e5ned. Det er bare i dag. Jeg skal bare igennem i dag. Og s\u00e5 i morgen er en ny dag, og m\u00e5ske er den bedre.<\/p>\n Selv med det tykt t\u00e6ppekl\u00e6dte gulv var akustikken d\u00e5rlig. Hvor skulle hun s\u00e6tte sig, for at v\u00e6re mindst muligt i en mulig skudlinje? Hun fik \u00f8je p\u00e5 Mette ved et gruppebord ved vinduet. Hun pegede sp\u00f8rgende p\u00e5 stolen ved siden af hende, \u201cJa, kom og sid her, Kirstine,\u201d Mette trak stolen ud for hende, \u201cdu var her ikke i g\u00e5r, var du?\u201d \u2014 \u201cNej, jeg blev tilbage p\u00e5 kontoret, men der er jo ikke noget at lave der p\u00e5 en l\u00f8rdag, s\u00e5\u00e5..\u201d \u2014 \u201cDu er ikke g\u00e5et glip af noget,\u201d sagde Mette t\u00f8rt, \u201cog jeg har desv\u00e6rre p\u00e5 fornemmelsen, at i dag bliver endnu v\u00e6rre.\u201d Hun blev \u00e6ngstelig, \u201chvorfor det?\u201d\u00a0spurgte hun, mens de satte sig ned.\u00a0\u201cPr\u00f8v lige at se p\u00e5 ham.\u201d Hun kiggede i retning af Mettes nik op mod whiteboardet forrest i lokalet, hvor en mand p\u00e5 Mettes alder, omkring de halvtreds, stod i en hawaii-skjorte og storsmilede til alle, der kom ind i rummet, \u201cJa, tag plads, tag plads. Der er ogs\u00e5 plads her oppe foran. Jeg bidder ikke,\u201d han lo.<\/p>\n Deres bord blev hurtigt fyldt op med\u00a0fire andre, to af dem fra HR \u2014 de havde garanteret v\u00e6ret med til at planl\u00e6gge dagen. \u201cJamen velkommen,\u201d sagde hawaii-skjorten oppe fra whiteboardet, \u201cjeg hedder Karsten. Og jeg har f\u00e5et lov at f\u00e5 den forn\u00f8jelse at tilbringe dagen sammen med jer, og lidt af i morgen ogs\u00e5. Vi skal pr\u00f8ve at se, om vi ikke kan l\u00e6re hinanden lidt bedre at kende. Ja, I kender selvf\u00f8lgelig hinanden, de fleste af jer, men hvor godt egentlig?\u201d han holdt en kunstpause, \u201cJeg tror p\u00e5, at for at skabe den bedst mulige virksomhed, s\u00e5\u00a0skal<\/em>\u00a0vi have det sociale med,\u201d han gik fra den ene ende af whiteboardet over til den anden, mens han fortsatte, \u201cDe virksomheder, der v\u00e6kster, det er de virksomheder, hvor medarbejderne trives. S\u00e5 hvordan kan vi h\u00f8jne trivslen? Jamen det kan vi f.eks. ved at sikre, at vi har det rigtig godt sammen socialt \u2014 og det kr\u00e6ver, man kender hinanden,\u201d han gik tilbage til den anden side af whiteboardet igen. \u201cJeg h\u00e5ber, I vil v\u00e6re med til at lave en lille leg,\u201d han stak h\u00e5nden ned i en papkasse,\u00a0som stod ved siden af ham, og tog en masse M&Ms-poser op. \u201cM\u00e5ske vil du hj\u00e6lpe mig?\u201d sagde han til Jesper S\u00f8rensen, som allerede havde rejst sig op.\u00a0En spraglet og hvid skjorte, der\u00a0str\u00e5lede om kap i veloplagthed.<\/p>\n De fordelte poserne ud p\u00e5 bordene. Han gik tilbage til whiteboardet og rettede lidt p\u00e5 mikrofonen p\u00e5 skjorten, \u201cI m\u00e5 alts\u00e5 ikke spise dem endnu,\u201d sagde han, og nikkede ned til en af dem, der sad p\u00e5 et af de forreste borde, \u201cJeg kunne godt se, du skulle lige til det,\u201d han grinede igen. \u201cNej, det I skal g\u00f8re, det er, at I hver skal tage fem M&Ms\u201d han kiggede rundt p\u00e5 hele salen, \u201cder kan jo v\u00e6re forskellige strategier. Skal man v\u00e6lge fem af den samme farve, eller fem forskellige?\u201d han tr\u00e5dte et skridt tilbage, til whiteboardet igen, \u201cskal man v\u00e6lge, uden at kigge og lade tilf\u00e6ldet r\u00e5de?\u201d han slog ud med h\u00e6nderne, \u201cdet vil jeg lade v\u00e6re op til jer.\u201d<\/p>\n Folk begyndte at sm\u00e5grine ved bordene, raslen af slikpapir.\u00a0\u201cJeg vidste, det ville blive et eller andet g\u00f8gl,\u201d sagde Mette, \u201cfor femten \u00e5r siden \u2014 l\u00e6nge f\u00f8r din tid \u2014 var vi en weekend i Rold Skov: teambuilding. En eller anden B.S. Christiansen-type. Vi skulle fange vores eget mad og bygge vores eget telt. Jeg havde brandm\u00e6rker p\u00e5 h\u00e6nderne efter at have firet mig ned ad et torv over en b\u00e6k. Halvdelen af arbejdspladsen var sygemeldt to dage efter af tr\u00e6thed og fork\u00f8lelse. Nu er det s\u00e5 det her\u201d fortsatte hun, mens\u00a0hun stak h\u00e5nden \u00e5ndsfrav\u00e6rende ned i posen, fiskede en lille h\u00e5ndfuld chokoladeknapper op, og lagde en tilf\u00e6ldig tilbage, \u201chvis jeg bliver h\u00e6ngende til den yderste pensionsalder, kan jeg m\u00e5ske n\u00e5 at f\u00e5 endnu et paradigmeskifte i virksomhedspsykologi med\u00a0\u2014 man kan da h\u00e5be,\u201d hun smilede ironisk.<\/p>\n Hun f\u00f8lte sig heldig over at v\u00e6re kommet til at sidde ved siden af Mette. Hun kun huske, hvordan hun, for\u00a0tre \u00e5r siden, da hun var begyndt i firmaet, havde set p\u00e5 hende med \u00e6refrygt. Det gr\u00e5 halvlange h\u00e5r i en skarp klipning, brillerne med imposant, tungt sort\u00a0stel: en aura af no bull-shit attitude. Alt det, der havde skr\u00e6mt hende ved Mette til at begynde med, var det hun beundrede, og som nu var blevet gjort rundere af at have arbejdet t\u00e6ttere sammen med hende p\u00e5 et projekt i vinter. Hun f\u00f8lte sig tryg ved hende. Som om at hun, hvis hun bare sad t\u00e6t nok p\u00e5 hende, kunne l\u00e5ne noget af hendes robusthed. Hun tog imod posen og kopierede taktikken. En lille h\u00e5ndfuld. Hun talte: syv. Hun lagde to tilf\u00e6ldige tilbage i posen.<\/p>\n \u201cJaaa, det ser ud, som om de fleste har f\u00e5et taget,\u201d han tog en tusch, der l\u00e5 p\u00e5 rillen ved whiteboardet og begyndte at skrive. \u201cNu skal I h\u00f8re, det er s\u00e5dan at hver farve repr\u00e6senterer et omr\u00e5de af ens liv.\u201d Han startede med at skrive \u201cGul: barndom\u201d, og vendte sig s\u00e5 mod rummet igen, \u201chvis man f.eks. har to gule M&Ms, s\u00e5 skal man fort\u00e6lle gruppen to ting fra ens barndom. Er alle med p\u00e5 den?\u201d han vendte sig om igen, og skrev farver og kategorier. Hun l\u00f8b listen\u00a0hurtigt igennem. Bl\u00e5: familie. Hun kiggede\u00a0hurtigt fra tavlen og\u00a0ned p\u00e5 sine M&Ms. Ingen bl\u00e5.<\/p>\n \u201c\u00c5h nej, han kommer herned,\u201d sagde Mette. Hun vidste det allerede. Han kommer til at sp\u00f8rge mig. \u201cJeg kan se, du har tre brune,\u201d han kiggede op p\u00e5 hendes navneskilt, \u201cKirstine. S\u00e5 m\u00e5 vi h\u00e5be, du har en masse fritidsinteresser,\u201d han halvgrinede, \u201cdu kan jo i hvert fald fort\u00e6lle os om \u00e9n.\u201d Han smilede til hende. Hun kiggede rundt p\u00e5 de andre omkring bordet, der s\u00e5 nysgerrigt, velvilligt lyttende p\u00e5 hende, \u201cJoo, jeg g\u00e5r til h\u00e5ndbold,\u201d l\u00f8j hun. Hun havde ikke spillet h\u00e5ndbold, siden hun blev gravid med Lili. F\u00f8r det faktisk. \u201cJaaa,\u201d sagde han, \u201cog hvad er det, h\u00e5ndbold giver dig i din hverdag?\u201d Hun pr\u00f8vede at regne det rigtige svar ud, \u201cF\u00e6llesskab?\u201d Han nikkede, \u201cJaaa, og?\u201d Hun kiggede rundt p\u00e5 de andre, \u201cOg bev\u00e6gelse.\u201d Han nikkede igen, \u201cJaa, rigtig godt, Kirstine.\u201d Mette rullede med \u00f8jnene, da han vendte sig om for at g\u00e5 videre til et nyt bord. Hun tog hele sin h\u00e5ndfuld, og puttede den i munden. Hun kom til at grine.<\/p>\n I k\u00f8en ved\u00a0frokostbuffeten fik hun \u00f8jenkontakt med en mand, der sad ved et af bordene og kiggede p\u00e5 hende. Han h\u00f8rte til et andet selskab. Han smilede ikke,\u00a0havde heller ikke et\u00a0glimt i \u00f8jet. Han kiggede bare p\u00e5 hende, kiggede hende i \u00f8jnene. Hun kiggede tilbage, og i en bid af et sekund, var det, som om han s\u00e5 lige igennem hende. Hun kom helt hen til servicen og tog en tallerken. Hun begyndte at h\u00e6lde krabbesalat op med de selvbevidste, kejtede bev\u00e6gelser, der f\u00f8lger\u00a0af at\u00a0f\u00f8le sig iagttaget. Hun kiggede ned p\u00e5 ham igen. Han holdt hendes blik et sekund til, og vendte sig s\u00e5 mod samtalen ved hans bord.<\/p>\n Hun gik op p\u00e5 v\u00e6relset efter frokosten. En halv time til de skulle i gang igen. Hun ringede f\u00f8rst til sin mor. \u201cJeg har lige lagt hende til at sove middagslur, hun var s\u00e5 glad. Stolt over de nye sko, du havde k\u00f8bt til hende.\u201d Nu kommer det. \u201cHvordan g\u00e5r det hos dig?\u201d sagt i\u00a0et\u00a0muntert toneleje, der skulle d\u00e6kke over bekymring.\u00a0Hun blev irriteret. \u201cDet g\u00e5r fint. Meget fint v\u00e6relse. Fin mad. Er kommet til at sidde ved siden af nogle meget s\u00f8de til seminaret.\u201d Stilhed lidt. \u201cJa, her g\u00e5r vi jo og g\u00f8r klar til Magnus\u2019 studentergilde.\u00a0Han bliver f\u00e6rdig\u00a0d. 21. S\u00e5 I kan godt s\u00e6tte kryds i kalenderen.\u201d \u2014 \u201cDet er jo Lilis f\u00f8dselsdag,\u201d sagde hun, og s\u00e5 for sig en kage med to lys, og Lili, der slog h\u00e6nderne sammen og grinede, som hun var begyndt p\u00e5, n\u00e5r hun blev pr\u00e6senteret for kage. Hun kom til at smile. \u201cJa, det er jo rigtigt, men I holder det vel alligevel f\u00f8rst i weekenden? Jeg mener, derfor kan I vel godt komme alligevel?\u201d \u2014 \u201cJo, slap af, jeg siger det bare.\u201d Hun blev irriteret p\u00e5 sig selv. Hvad var det, der gjorde, at hun altid p\u00e5 et eller andet tidspunkt i en samtale med\u00a0sin mor kom til at lyde som en pige p\u00e5 femten? Hun lavede sit toneleje om igen. De snakkede lidt om sommerferien, inden de sagde farvel.<\/p>\n Hun sad et \u00f8jeblik og overvejede, s\u00e5 ringede hun til Thomas.\u201dJeg har lige afleveret Lili hos din mor, er lige kommet hjem.\u201d De var begge stille lidt. \u201cTror bare jeg vil se kampen herhjemme her i eftermiddag. Jeg skal m\u00f8des med Lasse og de andre inde i byen kl. seks. Vi skal spise p\u00e5 en eller anden ny thai-restaurant. Tror ikke, det bliver s\u00e5 sent.\u201d Hun rejste sig op og gik over til vinduet. Hvorfor skulle han sige det? Havde hun ikke netop presset p\u00e5 for, at hendes mor skulle passe Lili, s\u00e5 han kunne f\u00e5 en aften ude?\u00a0De talte lidt om kurset.\u201dN\u00e5h, men vi skal til at i gang igen. Jeg kan lige ringe, n\u00e5r jeg sidder i toget i morgen,\u201d sagde hun efter endnu en stilhed. De sagde farvel. Hun satte sig ned p\u00e5 sengen igen.<\/p>\n Det var en samtale, som lignede alle andre samtaler, de havde for tiden. Det var som om noget imellem dem var g\u00e5et i stykker, noget som hun var i tvivl om, nogensinde ville kunne repareres. En\u00a0vanskelig graviditet. Det havde v\u00e6ret\u00a0sv\u00e6rt for hende ikke at f\u00f8le sig som herre over sin egen krop. Hun t\u00e6nkte p\u00e5, da hun ufrivilligt havde ladet vandet midt p\u00e5 en skovtur med hans firma,\u00a0hvordan han havde\u00a0fors\u00f8gt at\u00a0tr\u00f8ste hende, mens hun f\u00f8lte sig talt ned til.\u00a0\u201cDet er lige meget, det sker sikkert for alle.\u201d Men det var ikke lige meget for hende.\u00a0En sv\u00e6r f\u00f8dsel. Sv\u00e6re dage efter f\u00f8dslen. Hun havde haft problemer med at l\u00e6gge hende til fra begyndelsen. Det er normalt, sagde alle. Hun pr\u00f8vede og pr\u00f8vede, men havde hun pr\u00f8vet nok? Hun gr\u00e6d s\u00e5 meget de f\u00f8rste mange m\u00e5neder, syntes hun, men gr\u00e6d hun mere end andre babyer, gr\u00e6d hun for meget? Det havde hun ikke kunnet fornemme. Hun havde ikke kunnet fornemme noget som helst, med hende eller sig selv.<\/p>\n Hun havde stadig en f\u00f8lelse af, at\u00a0han bebrejdede hende. De f\u00f8lte sig begge to svigtede vel. Da det var v\u00e6rst, havde hun\u00a0ikke kunnet spise. Hun sov hele tiden. \u201cHvordan kan du blive ved med at v\u00e6re s\u00e5 tr\u00e6t,\u201d\u00a0havde\u00a0han spurgt hende i de tidlige dage. Det er ikke fordi, jeg er tr\u00e6t.\u00a0Det er fordi jeg ikke har lyst til at v\u00e6re v\u00e5gen. Men det kunne\u00a0hun ikke sige.\u00a0Hun gik rundt i en\u00a0anden verden end ham, i en anden verden end alle andre. Hun mistede appetitten. Hun f\u00f8lte, hun mistede sine ansigtstr\u00e6k. Hun s\u00e5 uhyggelige billeder for sig. En dag, da hun havde g\u00e5et en tur ved stranden, var hun stoppet og havde st\u00e5et og kigget ned i vandet. En mand var kommet hen til hende,\u00a0og spurgt om hun var okay.\u00a0Hans blik af dyb bekymring havde forskr\u00e6kket hende. Hun s\u00e5 i et andet menneskes ansigt en refleksion af den f\u00f8lelse af at v\u00e6re uden for r\u00e6kkevidde, som havde taget bo i hende selv. Hun havde kigget ned p\u00e5 sine v\u00e5de st\u00f8vletter i vandet, taget den ene op og rystet den og tr\u00e5dt et skridt tilbage, og s\u00e5 den anden, derefter endnu et skridt bagl\u00e6ns, \u201chov.\u201d<\/p>\n Det var blevet bedre, efter hun havde f\u00e5et hj\u00e6lp. Hun vidste ikke, om det var samtalerne med psykologen eller medicinen. Hun var ogs\u00e5 ligeglad. At g\u00e5 fra at v\u00e6re en levende d\u00f8d til at v\u00e6re i live, ikke glad n\u00f8dvendigvis, men at kunne smage og lugte igen. Hun begyndte at grine af ting, hun s\u00e5 i fjernsynet igen. Hende og Thomas kunne endda\u00a0have dage, hvor det n\u00e6sten var som f\u00f8r.\u00a0Det havde v\u00e6ret \u2014 det var \u2014 en lang proces, som hun ikke altid kunne forst\u00e5, men hvis paradokser, hun var begyndt at affinde sig med.\u00a0Hun var g\u00e5et fra at sove hele tiden, til\u00a0ikke at kunne sove \u2014 fordi hun spekulerede over alle de fejl, hun havde beg\u00e5et, da det havde v\u00e6ret v\u00e6rst.\u00a0Det gik\u00a0s\u00e5 meget bedre\u00a0nu, men nogle gange gjorde det stadig ikke. Som da hun, en mandag for et par uger siden, havde taget arbejdst\u00f8jet p\u00e5 og afleveret\u00a0Lili i vuggestuen, for s\u00e5 at g\u00e5 hjem og tr\u00e6kke i joggingt\u00f8j. Hun vidste godt, hvordan p\u00e6dagoger har det med for\u00e6ldre, der afleverer deres b\u00f8rn i institutionen, n\u00e5r de selv har fri. Men det\u00a0var<\/em>\u00a0bedre nu. Hun kunne godt blive skr\u00e6mt ved tanken om, at det skulle komme tilbage. M\u00e5ske hvis man \u00e9n gang har set ned i afgrunden, s\u00e5 f\u00f8lger det med en, kunne hun nogle gange t\u00e6nke.\u00a0Men det\u00a0var den slags tanker, der ikke hjalp nogen, som hun havde talt om med psykologen.<\/p>\n Hun lagde sig ned p\u00e5 sengen, og kiggede over p\u00e5 et billede af hotellet set udefra. Hun t\u00e6nkte p\u00e5 manden fra frokosten. Hun\u00a0fantaserede om, at han ville f\u00f8lge hende med op p\u00e5 v\u00e6relset. Bagefter ville han l\u00e6gge dynen over hende, og g\u00e5 helt, helt forsigtigt ud og lukke d\u00f8ren bag sig, og hun ville sove, sove s\u00e5 dejligt, til hun v\u00e5gnede udhvilet af sig selv, som sig selv. Hun lod \u00f8jnene glide over p\u00e5 uret p\u00e5 sengebordet, og rejste sig langsomt op igen. P\u00e5 vej ud ad elevatoren, da hun drejede mod konferencesalen, passerede hun ham, selvf\u00f8lgelig. Han kiggede p\u00e5 hende igen. Hun kiggede tilbage, men slog \u00f8jnene ned.<\/p>\n \u201cEr det ikke fantastisk, hvor forskelligt, vi bygger en and?\u201d Han holdt to forskellige lego-sammens\u00e6tninger op for forsamlingen. Nu har jeg bare valgt to tilf\u00e6ldige her fra det forreste bord. Men det, der er jeres opgave nu, er at fort\u00e6lle, hvorfor I har bygget anden, som I har. Hvorfor er det, at I mener, en and skal bygges p\u00e5 pr\u00e6cis den m\u00e5de? Der er ikke noget rigtigt eller forkert her. Det handler om, at vi l\u00e6rer hinanden bedre at kende.\u201d Han kiggede ned mod bordet, han havde taget eksemplerne fra, \u201cHvorfor har Anna f.eks. givet anden her et\u00a0lille r\u00f8dt\u00a0n\u00e6b,\u201d han stillede anden med det lille r\u00f8de n\u00e6b ned og holdt stadig den anden i h\u00e5nden, \u201cmens Torben her, har givet sin et bl\u00e5t, mere trekantet n\u00e6b?\u201d Han satte ogs\u00e5 den ned. Snakken begyndte ved bordene igen. Hun kiggede p\u00e5 den deforme and foran hende, og op p\u00e5 uret. Tyve minutter til aftensmad.\u00a0Mon alle selskaberne ville spise samtidigt?<\/p>\n Hun fik \u00f8jenkontakt med ham igen, p\u00e5 vej ned til bordene, der var reserveret til dem. Hun satte sig med vilje med ryggen til. Hun kom til at sidde ved siden af nogle af de sjove fra\u00a0kontoret ved siden af deres. Det var hyggeligt. Maden\u00a0var<\/em>\u00a0virkelig fin, og i morgen\u00a0til frokost kunne hun tage hjem.\u00a0De andre\u00a0grinede over et eller andet ordspil p\u00e5 and, hun ikke n\u00e5ede at h\u00f8re, fordi hun havde drejet hovedet lidt til siden i samme \u00f8jeblik. Hun grinede med alligevel, og h\u00e6ldte et glas vin til op.<\/p>\n Hun gik op for at hente dessert: h\u00e6ldte en kop kaffe op, og\u00a0stod og kiggede\u00a0ned p\u00e5 desserterne i montren. Han var p\u00e5 vej op til hende. Han stillede sig ved siden af hende, \u201cN\u00e5h, det er ikke s\u00e5 nemt at v\u00e6lge.\u201d Hans stemme var m\u00e6rkelig, tynd. Han lavede en bev\u00e6gelse med hovedet, lagde det halvt p\u00e5 skr\u00e5, og kiggede intenst p\u00e5 hende, rankede ryggen\u00a0med den overselvsikkerhed, der\u00a0tyder p\u00e5\u00a0usikkerhed. \u201cJeg hedder Thomas,\u201d han smilede og pr\u00f8vede at fange hendes blik. P\u00e5 fire sekunder var det hele faldet sammen. Hun f\u00f8lte sig latterlig. \u201cDet hedder min mand ogs\u00e5,\u201d sagde hun, og trak mundvigene opad. Hun stillede tallerknen tilbage, tog kaffekoppen og vendte sig for at g\u00e5 tilbage til bordet. \u201cSkulle du ikke have noget alligevel,\u201d n\u00e5ede hun at h\u00f8re ham sp\u00f8rge.<\/p>\n Efter\u00a0kaffen fulgte hun Mette ind i loungen. De bestilte to drinks. \u201cHvordan g\u00e5r det med dig?\u201d spurgte Mette, efter de havde siddet stille lidt og kigget p\u00e5 et lille selskab af japanske forretningsm\u00e6nd, der spillede et br\u00e6tspil. \u201cHvad t\u00e6nker du p\u00e5?\u201d spurgte hun, selvom hun godt vidste, hvad hun mente. \u201cDu fortalte jo lidt her i vinter, at det ikke havde v\u00e6ret s\u00e5 nemt med Lili \u2014 de par m\u00e5neders\u00a0sygemelding efter barselen\u2026\u201d\u00a0\u2014 \u201cDet g\u00e5r bedre. Jeg synes, det g\u00e5r bedre og bedre. Alts\u00e5 det her arrangement, det skr\u00e6mte mig lidt, ikke,\u201d hun tog en t\u00e5r af drinken, \u201cen masse mennesker, og snakke om personlige ting.\u201d Mette nikkede langsomt og holdt hendes blik, \u201cDet er jo ikke lige nemt for alle at blive mor,\u201d sagde hun og rettede p\u00e5 de tunge briller,\u00a0\u201cvi snakker bare ikke s\u00e5 meget om det, vel?\u201d\u00a0Hun svarede ikke, men\u00a0gav et lille nik.\u00a0De sad lidt igen. \u201cHvordan g\u00e5r det nu?\u201d<\/p>\n Hun krydsede det ene ben ind over det andet og pr\u00f8vede at finde ud af, hvordan hun kunne svare s\u00e5 \u00e6rligt som muligt, \u201cDet ved jeg ikke. Det g\u00e5r jo bedre med mig, men det g\u00e5r ikke s\u00e5 nemt med hende. Det er som om\u2026\u201d hun rystede p\u00e5 hovedet,\u00a0\u201cjeg ville ikke have hende det f\u00f8rste \u00e5r, og nu vil hun ikke have mig,\u201d hun begyndte at f\u00e5 t\u00e5rer i \u00f8jnene, \u201cnogle gange bestikker jeg hende med slik for at f\u00f8lge med hjem om eftermiddagen. Hun vil kun puttes af Thomas. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at f\u00e5 et t\u00e6t forhold til hende.\u201d T\u00e5rerne str\u00f8mmede ned af hendes kinder nu. \u201cJeg forst\u00e5r godt, hvis hun hader mig. Kommer til at hade mig. Jeg var bare syg. Men det hj\u00e6lper jo ikke s\u00e5 meget.\u201d<\/p>\n Mette \u00e5bnede sin h\u00e5ndtaske og rakte hende et lommet\u00f8rkl\u00e6de. Hun lagde h\u00e5nden p\u00e5 hendes forarm, \u201cB\u00f8rn er jo meget robuste. Giv det tid.\u201d Det var et refr\u00e6n af noget,\u00a0flere havde sagt til hende p\u00e5 det sidste. Med tid kommer r\u00e5d. Tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r. Hun forstod det godt, men hvis hun kunne, ville hun drikke en kop te med tid: hun havde brug for r\u00e5d nu. Lili havde. De sad lidt. Mette kiggede ned p\u00e5 de to n\u00e6sten tomme glas, \u201ctr\u00e6nger vi ikke til \u00e9n til? Hvor l\u00e6nge er det egentlig siden, du har v\u00e6ret ude?\u201d\u00a0hun\u00a0skubbede brillerne l\u00e6ngere ned p\u00e5 n\u00e6sen, vippede hovedet lidt forover og kiggede\u00a0ned over brillestellet.\u00a0Hun kom til at smile, foldede lommet\u00f8rkl\u00e6det sammen og lagde det p\u00e5 bordet, \u201calts\u00e5 hvis man ikke t\u00e6ller min f\u00f8dselsdag med forrige m\u00e5ned \u2014 det var mere s\u00e5dan et slags middagsselskab \u2014 s\u00e5 er det vel, det ved jeg ikke \u2026 f\u00f8r jeg blev gravid engang.\u201d Mette tog glassene og lommet\u00f8rkl\u00e6det, \u201cokay, vi skal have en til! Jeg f\u00e5r dem alts\u00e5 ogs\u00e5 lige til at s\u00e6tte noget mere dansevenligt musik p\u00e5.\u201d<\/p>\n Novellerne vil blive udgivet p\u00e5 KPnetblog over de kommende s\u00f8ndage<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En fort\u00e6lling i fem afsnit af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk (1) Hun baksede med rullekufferten, kunne ikke trykke hanken ned. Hun b\u00f8jede sig ned for at stille kruset med kaffe fra sig og l\u00e6gge posen med croissanten. Irritation og beklemthed. Hun kiggede rundt for at se, om der var nogen, der s\u00e5, at hun … L\u00e6s videre Weekend – f\u00f8rste novelle<\/span>