{"id":5710,"date":"2018-05-11T13:25:11","date_gmt":"2018-05-11T11:25:11","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5710"},"modified":"2018-05-11T13:25:37","modified_gmt":"2018-05-11T11:25:37","slug":"eigil-og-freja-novelle","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/skitseblog\/eigil-og-freja-novelle","title":{"rendered":"Eigil og Freja – Novelle"},"content":{"rendered":"
\"\"<\/a>
\nNovelle af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk<\/p>\n

<\/em>Endnu en ny hjemmehj\u00e6lper. \u201cGoddag,\u201d sagde han og gik til side, s\u00e5 hun kunne komme ind. \u201cGoddag,\u201d sagde hun, \u201cjeg er ny.\u201d Han nikkede, \u201cJamen, velkommen.\u201d Han var p\u00e5 vej ind i stuen igen. \u201cJeg begynder bare i sovev\u00e6relset,\u201d sagde hun, og gik ud i k\u00f8kkenet og \u00e5bnede skabsl\u00e5gen, som om hun allerede var hjemmevant.De fleste mennesker havde selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 deres reng\u00f8ringsmidler der \u2014 vel. Han kiggede p\u00e5 sofabordet og spisebordet, og besluttede sig for det sidste. Han gik i gang med at l\u00e6gge kortene op. Hun rumsterede derinde. Han overvejede at t\u00e6nde radioen, men lod v\u00e6re.Hun kom ind i stuen og begyndte at st\u00f8ve af. Han skiftevis iagttog hende og kabalen p\u00e5 bordet. \u201cJeg skulle st\u00f8vsuge og vaske gulvet herinde ogs\u00e5,\u201d sagde hun, som en b\u00f8n. \u201cJo, jeg g\u00e5r ud i k\u00f8kkenet.\u201d Han satte sig ved k\u00f8kkenbordet og bladrede lidt i en avis. En ny hver tredje gang. Han havde lige v\u00e6nnet sig til den sidste. \u201cJeg er f\u00e6rdig nu,\u201d r\u00e5bte hun efter lidt tid, \u201cM\u00e5ske er der lidt v\u00e5dt.\u201d Han kiggede ned p\u00e5 sine t\u00f8fler. Han gik ind og satte sig ved kabalen igen. Hun var ved at pakke reng\u00f8ringsgrejet sammen.<\/p>\n<\/header>\n

<\/p>\n

Sv\u00e6r kabale, meget sv\u00e6r. Han kiggede op, og s\u00e5, at hun stod og betragtede billedet p\u00e5 v\u00e6ggen mellem de to vitrineskabe. Han rejste sig op, og gik over og stillede sig ved siden af hende. \u201cDet er meget flot, det der,\u201d sagde hun, uden at vende sig imod ham. \u201cDet synes jeg ogs\u00e5,\u201d sagde han. \u201cFaktisk var det min kone, der valgte det. Hun k\u00f8bte det, den dag jeg endelig gik p\u00e5 pension. Det er \u2014 femogtyve \u00e5r siden nu.\u201d Hun sagde ikke noget.<\/p>\n

\u201cHvor gammel er du?\u201d spurgte han. \u201cJeg er tyve,\u201d svarede hun, stadig vendt mod billedet. \u201cDet er en dejlig alder,\u201d sagde han. Hun kiggede p\u00e5 ham, s\u00e5 n\u00e6sten sp\u00f8rgende ud. \u201cMen kan ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6r,\u201d sagde han, og kiggede tilbage p\u00e5 billedet. \u201cHvor gammel er\u00a0du<\/em>?\u201d spurgte hun. \u201cTooghalvfems.\u201d Det l\u00f8d m\u00e6rkeligt, tooghalvfems. Hvem kunne have regnet med, man ville blive s\u00e5 gammel. \u201cDu holder dig godt,\u201d sagde hun og smilede til ham. Han smilede tilbage, \u201cTak.\u201d \u201cJeg ville ikke have g\u00e6ttet p\u00e5, du var en dag over halvfems.\u201d Han grinede, \u201cDu er hurtig\u201d. Hun smilede, i retning af billedet.<\/p>\n

\u201cStuderer du?\u201d spurgte han, efter de havde st\u00e5et i stilhed lidt. \u201cMin st\u00f8rste dr\u00f8m er at blive sygeplejerske, men det er ikke s\u00e5 nemt \u2026 jeg har g\u00e5et p\u00e5 HF to gange, men jeg droppede ud. Det var lidt for sv\u00e6rt, og jeg kunne ikke rigtig tage mig sammen.\u201d Hun l\u00f8ftede og s\u00e6nkede skuldrene. \u201cHvordan sv\u00e6rt?\u201d spurgte han. \u201cAlts\u00e5 fagene \u2014 mest, dansk, matematik, samfundsfag \u2026 det hele \u2026 og jeg havde ikke s\u00e5 mange venner i klassen \u2026 klasserne.\u201d Han vidste ikke, hvad han skulle sige. \u201cKan du godt lide at v\u00e6re hjemmehj\u00e6lper?\u201d Han kiggede fra billedet og hen p\u00e5 hende. Hun kiggede fra ham og hen p\u00e5 billedet. \u201cJo \u2026 alts\u00e5 nogle gange er det lidt h\u00e5rdt. Man kan godt blive tr\u00e6t i kroppen. I g\u00e5r var jeg sammen med en anden hos en \u00e6ldre kvinde, hvor l\u00f8ftemaskinen var i stykker, s\u00e5 vi m\u00e5tte b\u00e6re hende fra rullestolen op i sengen. Hun vejede egentlig ikke s\u00e5 meget, men jeg tror, jeg lavede en forkert bev\u00e6gelse.\u201d Hun b\u00f8jede i benene og svajede til den ene side, som for at illustrere. Han kom til at smile.<\/p>\n

Alle mine venner er d\u00f8de, vil du v\u00e6re min ven? Det kunne man selvf\u00f8lgelig ikke sige, slet ikke til en fremmed. \u201cJeg ville byde dig p\u00e5 kaffe, men du har sikkert travlt?\u201d Hun kiggede p\u00e5 ham, \u201cDet er faktisk mit sidste stop p\u00e5 ruten. Jeg kunne godt drikke en kop kaffe. Jeg kan bare selv lave den.\u201d Han viftede afv\u00e6rgende med armen, og gik bag hendes ryg ud i k\u00f8kkenet. Han fandt kaffe og filter, service, og skar to stykker af den jordb\u00e6rt\u00e6rte, der havde st\u00e5et i k\u00f8leskabet et par dage. Mon ikke det gik an.<\/p>\n

Dan han kom ind igen, stod hun stadig og kiggede p\u00e5 billedet, studerede teknikken m\u00e5ske. \u201cS\u00e5\u2026\u201d sagde han, og stillede bakken ned, halvt oven i kabalen. Den var alligevel for sv\u00e6r. Han fejede kortene til side i en bunke. Hun gik over og satte sig over for ham. \u201cJeg elsker jordb\u00e6rt\u00e6rte,\u201d sagde hun. Han sk\u00e6nkede kaffe op. \u201cJeg hedder Freja, for resten.\u201d \u2014 \u201cDet havde jeg n\u00e6sten regnet ud,\u201d han kiggede ned mod tatoveringen p\u00e5 hendes h\u00e5ndled. De sad i stilhed noget tid.<\/p>\n

\u201cDet er hyggeligt,\u201d sagde han, \u201cder kommer ikke s\u00e5 mange og bes\u00f8ger mig.\u201d Det l\u00f8d desperat. Han hadede alt, der lugtede af selvynk. Hvorfor skulle han sige det? Han overvejede, hvad han kunne sp\u00f8rge hende om, for at skifte emne. \u201cHar du ikke nogen familie?\u201d spurgte hun og s\u00e5 alvorlig ud. \u201cJo.\u201d Han koncentrerede sig om ikke at se for trist ud. \u201cJeg har to b\u00f8rneb\u00f8rn, Niels og Mikael \u2026 Min kone d\u00f8de for tre \u00e5r siden, og min datter sidste \u00e5r.\u201d \u2014 \u201cJeg kondo\u2026 det er jeg ked af,\u201d sagde hun, og s\u00e5 trist ud. \u201cMin datter ville v\u00e6re fyldt enoghalvfjerds n\u00e6ste m\u00e5ned. Jeg n\u00e5ede at f\u00e5 hendes halvfjerds\u00e5rs f\u00f8dselsdag med. Der var hun meget syg, men s\u00e5 glad. Der var balloner over det hele og mange, mange mennesker.\u201d Han smilede og kiggede p\u00e5 et punkt ved siden af hende. \u201cDet lyder som en dejlig fest,\u201d sagde hun, og flyttede lidt p\u00e5 kaffekoppen.<\/p>\n

\u201cDet er m\u00e6rkeligt, selv om ens b\u00f8rn bliver halvfjerds, s\u00e5 er de p\u00e5 en m\u00e5de stadig syv \u00e5r for en.\u201d Han begyndte at f\u00e5 t\u00e5rer i \u00f8jnene. Stop det, Eigil, sagde han h\u00f8jt inden i sig selv. Han tog kaffekoppen op til munden, \u201cDet er nok sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvis man ikke har b\u00f8rn.\u201d Han smilede, inden han tog en slurk. \u201cJeg tror godt, jeg forst\u00e5r det,\u201d sagde hun, og kiggede ham ind i \u00f8jnene. Han fik en f\u00f8lelse af, at det var sandt. Stilhed i lang tid. Kun uret, der tikkede.<\/p>\n

\u201cHvad s\u00e5 med dine b\u00f8rneb\u00f8rn?\u201d spurgte hun, i et optimistisk tonefald. \u201cDe har s\u00e5 travlt. De har selv b\u00f8rn, tre og to: fem s\u00f8de oldeb\u00f8rn. Jeg ser dem ikke s\u00e5 tit.\u201d Han pegede over p\u00e5 galleriet af billeder af m\u00e6nd og koner og b\u00f8rn, der hang over sofaen bag hende. Hun vendte sig om, og kiggede. \u201cOg s\u00e5 er de jo karriere-mennesker, Niels og Mikael. Arbejder hele tiden.\u201d Han lavede nogle bev\u00e6gelser med h\u00e6nderne, der skulle se ud som om han skrev p\u00e5 en skrivemaskine. \u201cDet er sp\u00f8jst. S\u00e5 anderledes. Da jeg var ung.. selv dem, der var h\u00f8jt p\u00e5 str\u00e5 \u2014 n\u00e5r de gik hjem fra arbejde, s\u00e5 gik de hjem og lyttede til radio med familien, eller s\u00e5 fjernsyn.\u201d Han kunne godt h\u00f8re, hvor gammel, han l\u00f8d, men han fortsatte alligevel, \u201cJeg kan sommetider t\u00e6nke, at de \u2026 computere og telefoner \u2026 er noget, Fanden har skabt.\u201d I det samme l\u00f8d et pling fra en jakkelomme i gangen. De kom begge to til at grine. \u201cDu m\u00e5 godt tage den.\u201d \u2014 \u201cDet er lige meget,\u201d sagde hun, og tog en bid til af kagen. Hun lagde teskeen ned p\u00e5 tallerknen igen, og begyndte at pille ved borten p\u00e5 bordet. En fugl pippede udenfor, n\u00e6sten i takt med uret.<\/p>\n

\u201cDet, jeg gl\u00e6der mig mest til, n\u00e5r jeg d\u00f8r, er at se dem igen.\u201d Han s\u00e5 et uskarpt billede for sit indre af hans kone og datter, der sad og drak te i lyse tr\u00e6stole p\u00e5 en sky. De rejste sig op. Han omfavnede dem, omfavnede dem. \u201cTror du p\u00e5 Gud?\u201d Hun s\u00e5 overrasket ud. \u201cDet koster ikke noget at v\u00e6re ateist, n\u00e5r man er ung,\u201d sagde han, lidt for h\u00e5rdt. Hendes ansigt fik anstr\u00f8g af r\u00f8dt. Fuglen pippede videre udenfor. Hun flyttede sin h\u00e5nd fra bordet og ned i sk\u00f8det til den anden, \u201cHvad er det nu, ateist betyder?\u201d spurgte hun i et lavere stemmeleje. \u201cEn, som ikke tror p\u00e5 Gud,\u201d sagde han og f\u00f8lte sig dum. Stilhed igen. \u201cTror du p\u00e5 Gud?\u201d fors\u00f8gte han forsigtigt. Hun lagde sin h\u00e5nd op p\u00e5 bordet igen, \u201cJeg.. ved det ikke rigtigt. Da jeg var barn bedte jeg til ham.\u201d Han formede et lydl\u00f8st \u201cbad\u201d med l\u00e6berne, og h\u00f8rte Kamma sige, \u201cDu skal ikke v\u00e6re s\u00e5 bedrevidende, Eigil.\u201d Savn kommer i b\u00f8lger. Nogle gange i stik. \u201cNu ved jeg ikke rigtig,\u201d sagde hun.<\/p>\n

\u201cHvorfor bad du til ham, da du var barn?\u201d Hun lagde h\u00e5nden i sk\u00f8det igen, og kiggede over p\u00e5 billedet, \u201cJeg blev drillet meget, da jeg var barn, fordi jeg var lidt \u2026 tyk \u2026 ligesom nu.\u201d Hun lavede et m\u00e6rkeligt lille grin, og slog h\u00e5nden p\u00e5 siden af sit l\u00e5r, s\u00e5 det gav et d\u00e6mpet klask. \u201cDe andre b\u00f8rn kaldte mig \u2018Fede Freja’\u201d, hun smilede m\u00e6rkeligt. \u201cDet var da en forf\u00e6rdelig ting at sige,\u201d sagde han, og \u00f8nskede, der var et eller andet, han kunne sige, der ville fjerne hendes tydelige ubehag. \u201cSikke nogle idioter!\u201d halvr\u00e5bte han og overraskede sig selv. Hun grinede, denne gang med \u00f8jnene ogs\u00e5. De kiggede begge to over p\u00e5 billedet. \u201cDu b\u00f8r lave dit eget navn,\u201d sagde han. Stilhed. \u201cFlotte Freja!\u201d Han fortr\u00f8d det, men ombestemte sig s\u00e5, da han s\u00e5, at hun ikke havde misforst\u00e5et ham. Hun smilede bare forlegent. Der er ting, en fremmed mand ikke kan sige til en yngre kvinde, n\u00e5r han er halvtreds, men godt kan, n\u00e5r han er tooghalvfems. Der er nogle ting, der bliver nemmere, mere simpelt, n\u00e5r man bliver gammel.<\/p>\n

\u201cUndskyld\u201d sagde hun, \u201cEr det alligevel okay, hvis jeg lige tjekker min mobil?\u201d Han nikkede, \u201cJa, naturligvis.\u201d Hun gik ud i gangen, og tog telefonen frem. \u201cEr det din k\u00e6reste?\u201d spurgte han, og h\u00f8rte Jette svare, \u201cHelt \u00e6rligt, hold nu op, far!\u201d \u2014 \u201cJa \u2014 eller, nej, vi er ikke k\u00e6rester. Han er bare en ven, eller \u2026 jeg ved ikke, hvordan man skal sige det.\u201d \u2014 \u201cN\u00e5hh, hvad vil han?\u201d \u2014 \u201cHan sp\u00f8rger, om jeg har lyst til at komme og se en film i aften\u201d. Hun stod lidt med telefonen i h\u00e5nden, og kiggede p\u00e5 den, s\u00e5 skrev hun noget, og lagde den tilbage i jakkelommen. \u201cDet lyder da hyggeligt,\u201d sagde han. \u201cJaa, det er s\u00e5dan\u2026\u201d Hun tav. \u201cS\u00e5dan hvordan?\u201d sagde han efter noget tid. \u201cDet ved jeg ikke.\u201d Hun satte sig ned igen, og tog den sidste bid af kagen.<\/p>\n

\u201cHvorfor er I ikke k\u00e6rester?\u201d \u2014 \u201cDet ved jeg ikke.. Jeg tror ogs\u00e5 han ser nogle andre piger, eller i hvert fald \u00e9n anden.\u201d Hun satte sig p\u00e5 sine h\u00e6nder. \u201cJeg tror ogs\u00e5, jeg er lidt for tyk til ham.\u201d \u2014\u00a0 \u201cSikke noget sludder,\u201d sagde han. \u201cJo men \u2026 det siger han selv\u201d. Han slog \u00f8jnene dramatisk op og f\u00f8rte hovedet tilbage, for at vise hende sin misbilligelse. \u201cMen hvorfor ses du dog med s\u00e5dan en fyr?\u201d Hun trak skuldrende let op igen og lod dem blive oppe et sekund, inden hun s\u00e6nkede dem og tog h\u00e6nderne ud fra under l\u00e5rene. \u201cEr du forelsket i ham?\u201d \u2014 \u201cDet ved jeg ikke. Det er bare\u2026\u201d hun skubbede tallerknen lidt v\u00e6k, \u201cJeg har ikke s\u00e5 mange venner.\u201d Han kiggede igen dramatisk undrende p\u00e5 hende. Det var meningen, det skulle f\u00e5 hende til at f\u00e5 det bedre, men hun s\u00e5 mere trist ud, og tilf\u00f8jede nerv\u00f8st, forsikrende, \u201cAlts\u00e5, jeg har nogle.\u201d Han nikkede. \u201cDet er bare, n\u00e5r ikke jeg ser ham, s\u00e5 sidder jeg for det meste bare selv og ser film om aftenerne.. det kan godt blive lidt \u2026\u201d hendes kinder tog farve igen, \u201censomt.\u201d Han kiggede p\u00e5 hende, og s\u00e5 ned p\u00e5 tallerknen foran hende, \u201cDet forst\u00e5r jeg godt.<\/p>\n

Han diskuterede med sig selv i stilheden, der fulgte efter. Det s\u00f8mmede sig ikke at blande sig i fremmede menneskers liv. Det var det, han var blevet opdraget til. Men var en af de ting, han havde l\u00e6rt selv ikke, at man havde en pligt til det? I hvert fald, n\u00e5r det drejede sig om et menneske \u2014 s\u00e5 ungt, s\u00e5 famlende, trist. Han tog skeen og skulle til at tage sidste bid af sin kage, men lagde den ned igen. \u201cNu har du ikke spurgt om min mening, men jeg synes, han lyder som en rigtig skidt karl,\u201d han kiggede hende ind i \u00f8jnene, \u201cdu er alt for ung og smuk og klog til at spilde din tid med s\u00e5dan en fyr. Det er bare min mening.\u201d Han samlede skeen op igen, og tog den sidste bid. Hun kiggede ud ad vinduet bag ham, s\u00e5 s\u00e5 p\u00e5 ham, og smilede let, \u201cJeg tror, m\u00e5ske jeg m\u00e5 til at komme hjem.\u201d<\/p>\n

Hun tog hans tallerken og sin egen og gik ud i k\u00f8kkenet med dem. Han kunne h\u00f8re hanen blive t\u00e6ndt. \u201cNej, nej,\u201d r\u00e5bte han ud til hende, mens han rejste sig op, \u201cjeg kan trods alt godt tage opvasken selv endnu.\u201d Hun kom ud i gangen, tog jakken p\u00e5 og stak f\u00f8dderne i skoene. De stod lidt og kiggede forbi hinanden, \u201cJamen farvel. Vi ses p\u00e5 torsdag\u201d \u2014 \u201cJa, farvel,\u201d sagde han, og gav hende h\u00e5nden. De stod og gav h\u00e5nd, lidt l\u00e6ngere, end hvad der var normalt. \u201cJeg tror, du ville blive en rigtig god sygeplejerske.\u201d Den sidste bid af ordet blev afbrudt af et pling fra hendes lomme. Hun kiggede p\u00e5 ham. S\u00e5 var hun ude af d\u00f8ren.<\/p>\n

\u2026\u2026<\/p>\n

Det ringede p\u00e5. Han rejste sig op og gik ud for at \u00e5bne. Over de sidste par m\u00e5neder var torsdag blevet en anderledes dag. En dag, han kunne skille ud fra de andre. Hun kom, hun gjorde rent, og s\u00e5 drak de kaffe og spillede kort \u2014 og talte sammen. Mandag plejede at v\u00e6re hans yndlingsdag. Der kunne man g\u00e5 til bridge i medborgerhuset. Men nu talte han uger i torsdage. Han m\u00e5tte huske at fort\u00e6lle hende det.<\/p>\n

Hun gik lige forbi ham ud i k\u00f8kkenet med en pose i hver h\u00e5nd, \u201cJeg havde t\u00e6nkt, vi kunne lave mad sammen\u2026 er du ikke tr\u00e6t af de der f\u00e6rdigretter?\u201d Hun pegede mod fryseren. Han kiggede i retning af hendes finger, og kiggede tilbage p\u00e5 hende igen. \u201cDet lyder v\u00e6ldig hyggeligt \u2026 men mon ikke du har noget vigtigere at lave, end at spise sammen med s\u00e5dan en gammel olding som mig. Hvad med din \u2014 ven?\u201d Hun stillede plastikposerne op p\u00e5 k\u00f8kkenbordet, \u201cNej, jeg har sl\u00e5et op med ham \u2026 eller, vi var jo ikke rigtig k\u00e6rester. Men jeg har sagt til ham, at jeg ikke gider ses mere.\u201d Hun kiggede p\u00e5 ham, og kiggede p\u00e5 poserne. Hun \u00e5bnede den ene, og tog en piskefl\u00f8de ud. \u201cHan skriver og ringer hele tiden, men jeg gider ikke tage den.\u201d Han kunne se, hun pr\u00f8vede at undertrykke et stolt smil p\u00e5 den lille tr\u00e6kning ved hendes mundvig. \u201cN\u00e5 da da,\u201d svarede han, \u201cjamen, i s\u00e5 fald, vil jeg v\u00e6re be\u00e6ret over at spise middag med dig.\u201d<\/p>\n

\u201cDet smagte virkelig godt, Freja,\u201d sagde han, da han tog den sidste gryde fra bordet. \u201cVi kan vaske op senere.\u201d Hun hentede en klud og t\u00f8rrede bordet af. De satte sig ned igen. \u201cSkal vi spille kort?\u201d spurgte hun og kiggede p\u00e5 ham med helt \u00e5bne \u00f8jne. \u201cDu virker gladere for hver gang, jeg ser dig,\u201d sagde han. \u201cS\u00e5dan f\u00f8ler jeg mig ogs\u00e5 \u2026 jeg var vist lidt \u2026 trist f\u00f8r. Jeg vidste bare ikke, man kunne se det.\u201d \u2014 \u201cMen nu er du ikke s\u00e5 trist mere?\u201d spurgte han, mens han tog kortspillet op ad skuffen i kommoden. \u201cNej.\u201d Hun fulgte ham med hovedet. Han satte sig ned.<\/p>\n

\u201cJeg tror m\u00e5ske, jeg vil s\u00f8ge ind p\u00e5 SOSU-uddannelsen.\u201d Hun tog kortene, \u201cHvis man tager den, kan man l\u00e6se videre til sygeplejerske bagefter.\u201d Hun kiggede ned, og vendte bunken om. \u201cJeg m\u00e5 jo bare pr\u00f8ve et eller andet, for at klare det, ik’\u201d hun kiggede op p\u00e5 ham igen. \u201cDet lyder da som en god id\u00e9!\u201d Han kiggede p\u00e5 hendes h\u00e6nder, som blandede kortene langsomt. Hun delte ud imellem dem. Han tog sine kort op, og lagde dem ned igen, inden han rigtig havde kigget p\u00e5 dem. \u201cDet er ligesom solsikkerne,\u201d han pegede over p\u00e5 billedet, \u201cde bliver bare ved med at vende sig efter solen, og derfor bliver de ved med at vokse.\u201d Hun lagde ogs\u00e5 sin h\u00e5nd ned og kiggede over p\u00e5 billedet. S\u00e5 kiggede hun tilbage p\u00e5 ham og smilede, \u201cJeg ved godt, du er meget glad for rommy, men n\u00e6ste gang kan jeg m\u00e5ske l\u00e6re dig et nyt spil?\u201d \u2014 \u201cMeget gerne\u201d. De tog kortene op igen.<\/p>\n

\u2026\u2026<\/p>\n

\u201cMen kan jeg ikke sige farvel til ham?\u201d spurgte William og kiggede op p\u00e5 ham. M\u00e5ske havde det v\u00e6ret en d\u00e5rlig id\u00e9 at tage ham med, fem \u00e5r er lidt for ungt til rigtigt at forst\u00e5. Han kiggede over p\u00e5 Tobias og Karl ved siden af ham. De sad helt stille og kiggede ligefrem mod pr\u00e6sten. Elleve og tretten, s\u00e5 forst\u00e5r man det godt. William kartede rundt, han tog ham op p\u00e5 sk\u00f8det. \u201cMen hvad skal oldefar lave under jorden?\u201d \u2014 \u201cShyyy, nu skal vi v\u00e6re stille,\u201d hviskede han, mens pr\u00e6sten kiggede op, \u201cLad os slutte med Salme 408.\u201d En kort salme, heldigvis. Han rejste sig, gik hen til kisten og drejede hovedet let mod Niels p\u00e5 den anden side, men kunne ikke fange hans blik. De l\u00f8ftede alligevel samtidig. P\u00e5 vej ud lagde han m\u00e6rke til en yngre kvinde, der sad p\u00e5 en af de bageste r\u00e6kker. Hun gr\u00e6d let. De fik \u00f8jenkontakt, lige idet hun rejste sig op sammen med de andre ti-tolv mennesker i kirken.<\/p>\n

De skubbede kisten ind i bilen. Han tr\u00e5dte tilbage og kiggede efter Nina og drengene, men s\u00e5 i stedet den yngre kvinde komme imod ham. Hun rakte sin h\u00e5nd frem, og gav ham et brev. \u201cKan det komme med,\u201d sagde<\/i>\u00a0hun \u2014 mere end spurgte. Hun kiggede indg\u00e5ende p\u00e5 ham et \u00f8jeblik, \u201cDet g\u00f8r mig ondt\u201d. S\u00e5 vendte hun sig om og gik, inden han kunne n\u00e5 at svare noget. Han \u00e5bnende kuverten, uden at t\u00e6nke over det:<\/p>\n

\u201cK\u00e6re Eigil.<\/p>\n

Hvis du hviste hvor meget dit venskap bet\u00f8d for mig. Jeg kommer til, at savne dig.<\/p>\n

K\u00e6rlig hilsen<\/p>\n

fine Freja\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Novelle af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk Endnu en ny hjemmehj\u00e6lper. \u201cGoddag,\u201d sagde han og gik til side, s\u00e5 hun kunne komme ind. \u201cGoddag,\u201d sagde hun, \u201cjeg er ny.\u201d Han nikkede, \u201cJamen, velkommen.\u201d Han var p\u00e5 vej ind i stuen igen. \u201cJeg begynder bare i sovev\u00e6relset,\u201d sagde hun, og gik ud i k\u00f8kkenet og \u00e5bnede skabsl\u00e5gen, … L\u00e6s videre Eigil og Freja – Novelle<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5710","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1u6","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5710","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5710"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5710\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5719,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5710\/revisions\/5719"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5710"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5710"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5710"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}