{"id":5688,"date":"2018-05-04T10:08:12","date_gmt":"2018-05-04T08:08:12","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5688"},"modified":"2018-05-04T10:09:06","modified_gmt":"2018-05-04T08:09:06","slug":"stem-nej","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/marieherget\/stem-nej","title":{"rendered":"Stem nej!"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/em><\/span><\/span><\/p>\n

Af Marie Herget Christensen<\/em><\/p>\n

Bededag kom de sidste udkast til forlig for de offentligt ansatte. De kom ovenp\u00e5 uger med en fremvoksende og solidarisk bev\u00e6gelse af offentligt ansatte som blev st\u00e6rkere for hver dag der gik. Ovenp\u00e5 hundredvis af skulder ved skulder aktioner.<\/span><\/span><\/p>\n

Ovenp\u00e5 fanevagt i d\u00f8gndrift ude foran forligsinstitutionen, der holdt forhandlerne fast p\u00e5 vores krav. De kom i en situation hvor der var massiv opbakning i befolkningen til vores krav, hvor solidariteten fra de privatansatte ogs\u00e5 var massiv og hvor bev\u00e6gelsen var klar til en konflikt for at komme igennem med vores krav.<\/p>\n

Fagtoppen var lynhurtigt ude med at udr\u00e5be forligene til en klar sejr for den nye bev\u00e6gelse. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er –\u00a0 har vi sejret? Og skal vi stemme ja til de forlig? Jeg mener klart vi skal stemme nej.
\nDa vi startede denne her OK-kamp, der lovede vi hinanden at vi ville st\u00e5 skulder ved skulder og k\u00e6mpe indtil der var en l\u00f8sning for alle offentligt ansatte. F\u00f8rst og fremmest: vi har ikke en ordentlig l\u00f8sning for l\u00e6rerne. Alene det er grund nok til at stemme nej.
\n<\/p>\n

Jeg er ansat i staten. P\u00e5 statens omr\u00e5de er vi k\u00e6det sammen under CFU, s\u00e5 overenskomsten bliver enten vedtaget eller forkastet af hele staten. Det kan mene om hvad man vil, men det betyder i hvert fald at vi i staten m\u00e5 st\u00e5 solidariske og stemme nej hvis der ikke er en l\u00f8sning for alle statsansatte.<\/span><\/span><\/p>\n

Der er 14.000 l\u00e6rere der er ansat i staten som ikke har f\u00e5et en ordentlig arbejdstidsaftale. Det var et af grundkravene i musketereden: Vi st\u00e5r last og brast med l\u00e6rerne. Selvom fagtoppen har solgt ud, g\u00e6lder den solidaritetspagt stadigv\u00e6k. Derfor stemmer jeg nej. For mig at se g\u00e6lder det stadig: en for alle, alle for en. Og jeg mener vi skal st\u00e5 last og brast med l\u00e6rerne og k\u00e6mpe videre til der er en l\u00f8sning for dem ogs\u00e5. Ogs\u00e5 selvom det betyder konflikt.<\/p>\n

N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 mener jeg ogs\u00e5 forliget vi skal stemme om for de statsansatte er for ringe ogs\u00e5 i forhold til mit eget omr\u00e5de for de universitetsansatte. Det mener jeg er en yderligere grund til at stemme nej.<\/span><\/span><\/p>\n

8.,1 % procent mere i l\u00f8n lyder meget fint, men vi skal lige huske at tr\u00e6kke de der 2 % fra der ikke g\u00e5r direkte til l\u00f8nstigninger til alle, men i stedet er sat af til mystiske puljer man m\u00e5ske kan f\u00e5 del i hvis man fedter nok eller har spidse nok albuer.<\/p>\n

N\u00e5r man tr\u00e6kker de 2 % fra betyder det, at vi ryger s\u00e5 langt ned under privatomr\u00e5det at l\u00f8ngabet mellem privat og offentligt udvides ogs\u00e5 for staten med den her overenskomst. Hvis man alts\u00e5 ikke med albuer og fedteri kan f\u00e5 snablen ned i puljerne. Vi skal ogs\u00e5 huske at tr\u00e6kke inflationen fra. Det er jo sv\u00e6rt at sige hvor h\u00f8j inflation der kommer i de n\u00e6ste tre \u00e5r med den her kasinokapitalisme vi har k\u00f8rende. Men et konservativt sk\u00f8n lyder p\u00e5 5 %.<\/p>\n

8,1 minus 2 minus 5. Det giver 1,1 procents l\u00f8nstigning de n\u00e6ste tre \u00e5r. Det er ikke ok. N\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, at l\u00f8nstigning er det eneste reelle krav der er kommet fra vores side og alt andet har v\u00e6ret fors\u00f8g p\u00e5 at d\u00e6mme op for arbejdsgivers vanvittige krav, er det ikke et godt nok forlig, heller ikke p\u00e5 l\u00f8nnen. Det er endnu en grund til at stemme nej.<\/p>\n

<\/a>En anden grund til forliget er r\u00e5ddent er, at tillidsrepr\u00e6sentantsv\u00e6rnet for den ret hemmeligholdte s\u00e5kaldte plustid afskaffes. Det betyder at hvis forliget vedtages, kan ens leder aftale med en at ens arbejdstid skal v\u00e6re 42 timer i stedet for 37 uden om tillidsrepr\u00e6sentanten.<\/span><\/span><\/p>\n

For os p\u00e5 universiteterne, der ikke har nogen \u00f8vre arbejdstid som et overenskomstbestemt arbejdsvilk\u00e5r, kan det synes som en ligegyldig ting. N\u00e5r vi alligevel arbejder langt over 37 timer om ugen til 37 timers l\u00f8n, hvorfor skulle det s\u00e5 v\u00e6re et problem at arbejdsgiver kan aftale med den enkelte at betale os for 42?
\nMen det viser udelukkende hvor ringe arbejdsvilk\u00e5r vi har i forhold til arbejdstid og hvor defensive vores krav er. Vi skulle bruge denne overenskomstkamp til at k\u00e6mpe for v\u00e6sentligt kortere arbejdstid, og derfor er det ikke i orden at 42-timers arbejdsuge nu bliver overenskomstbestemt, som noget der bare kan aftales n\u00e5r en leder m\u00e5tte f\u00f8le for det. Det stiller alle os der har livssituationer der g\u00f8r at vi ikke kan arbejde s\u00e5 meget ringere i forhold til at blive ansat. Det er endnu en grund til at stemme nej.<\/p>\n

S\u00e5 det eneste der reelt er at r\u00e5be hurra for for de statsansatte ved det her forlig er, at vi fortsat kan f\u00e5 lov til at beholde vores frokostpause. At arbejdsgiver ikke fik trumfet det fuldst\u00e6ndig uhyrlige krav igennem at vi skal arbejde 2,5 time gratis ekstra om ugen. Men en ok-forhandling der havde en hel aktivistisk bev\u00e6gelse med alle offentlige ansatte p\u00e5 tv\u00e6rs af forbund i ryggen og massiv opbakning fra hele befolkningen, kunne have opn\u00e5et s\u00e5 meget mere. Det er ikke nok. Derfor stemmer jeg nej.<\/span><\/span><\/p>\n

Det har v\u00e6ret et slag i ansigtet p\u00e5 bev\u00e6gelsen f\u00f8rst at opleve Dennis Kristensen, Benny Andersen og flere af de andre forhandlere forr\u00e5de musketereden og derefter se hele fagtoppen og store dele af fagbev\u00e6gelsen i det hele taget fuldst\u00e6ndig ukritisk at tiljuble det faktum, at der nu er et forlig.<\/p>\n

Det har v\u00e6ret kvalmende at se barren for forhandlernes succes g\u00e5 fra at de skal st\u00e5 fast p\u00e5 kravene fra alle de offentligt ansatte til at de bare skal have et forlig i hus. Og det har v\u00e6ret befriende at v\u00e6re med i et parti, der som nogle af de eneste har v\u00e6ret dem der sagde \u201dmen har jo ikke noget t\u00f8j p\u00e5\u201d jublen br\u00f8d ud over at der nu endelig var et forlig –\u00a0 som da jublen br\u00f8d ud over kejserens nye kl\u00e6der.<\/p>\n

APK har som nogle af de eneste konsekvent sagt, at et r\u00e5ddent forlig er ikke godt nok og har holdt fast i at r\u00e5dne forlig skal vi sige nej til. Kampen er ikke slut. Musketereden g\u00e6lder stadig selvom fagtoppen har solgt ud. Vi st\u00e5r stadig skulder ved skulder. Og s\u00e5 l\u00e6nge vi st\u00e5r skulder ved skulder og stemmer nej, kan vi stadig k\u00e6mpe vores krav igennem.<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Marie Herget Christensen Bededag kom de sidste udkast til forlig for de offentligt ansatte. De kom ovenp\u00e5 uger med en fremvoksende og solidarisk bev\u00e6gelse af offentligt ansatte som blev st\u00e6rkere for hver dag der gik. Ovenp\u00e5 hundredvis af skulder ved skulder aktioner. Ovenp\u00e5 fanevagt i d\u00f8gndrift ude foran forligsinstitutionen, der holdt forhandlerne fast p\u00e5 … L\u00e6s videre Stem nej!<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":890,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5688","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1tK","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5688","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/890"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5688"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5688\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5696,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5688\/revisions\/5696"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5688"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5688"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5688"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}