{"id":5658,"date":"2018-04-20T19:09:25","date_gmt":"2018-04-20T17:09:25","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5658"},"modified":"2018-04-20T20:50:07","modified_gmt":"2018-04-20T18:50:07","slug":"foraeldremoedet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/skitseblog\/foraeldremoedet","title":{"rendered":"For\u00e6ldrem\u00f8det"},"content":{"rendered":"<p><span style=\"font-family: Times\\ New\\ Roman, serif;\"><span style=\"font-size: xx-large;\"><a href=\"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/for\u00e6ldrem\u00f8det.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" data-attachment-id=\"5660\" data-permalink=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/skitseblog\/foraeldremoedet\/foraeldremoedet\" data-orig-file=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/for\u00e6ldrem\u00f8det.jpg\" data-orig-size=\"500,249\" data-comments-opened=\"1\" data-image-meta=\"{&quot;aperture&quot;:&quot;0&quot;,&quot;credit&quot;:&quot;&quot;,&quot;camera&quot;:&quot;&quot;,&quot;caption&quot;:&quot;&quot;,&quot;created_timestamp&quot;:&quot;0&quot;,&quot;copyright&quot;:&quot;&quot;,&quot;focal_length&quot;:&quot;0&quot;,&quot;iso&quot;:&quot;0&quot;,&quot;shutter_speed&quot;:&quot;0&quot;,&quot;title&quot;:&quot;&quot;,&quot;orientation&quot;:&quot;1&quot;}\" data-image-title=\"for\u00e6ldrem\u00f8det\" data-image-description=\"\" data-image-caption=\"\" data-large-file=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/for\u00e6ldrem\u00f8det.jpg\" class=\"aligncenter wp-image-5660\" src=\"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/for\u00e6ldrem\u00f8det-300x149.jpg\" alt=\"\" width=\"467\" height=\"232\" srcset=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/for\u00e6ldrem\u00f8det-300x149.jpg 300w, https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2018\/04\/for\u00e6ldrem\u00f8det.jpg 500w\" sizes=\"auto, (max-width: 467px) 100vw, 467px\" \/><\/a><\/span><\/span><i>Novelle af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk<\/i><\/p>\n<p>Han var to minutter for sent p\u00e5 den, og var n\u00f8dt til at kante sig igennem lokalet, for at finde et sted at sidde. Jordens l\u00e6ngste arbejdsdag, og nu sad han til et m\u00f8de i b\u00f8rnehaven, hvor det st\u00f8rste punkt p\u00e5 dagsordenen var \u201dsukkerpolitik\u201d. Som for at understrege vigtigheden havde initiativtageren lavet en rawfood-kage med dadler og n\u00f8dder, som ingen rigtig spiste af. M\u00e5ske var slaget allerede tabt for hende.<!--more--><\/p>\n<p>Lotte, som var suver\u00e6nt den s\u00f8deste af p\u00e6dagogerne i Sommerfuglen, b\u00f8d smilende velkommen, og s\u00e5 s\u00e5 meget alvorlig ud, s\u00e5dan som folk, der ellers altid smiler, g\u00f8r det, n\u00e5r de ikke smiler. \u201dVi skal diskutere\u2026.\u00f8h.. igen.. madpolitikken her.\u201d<\/p>\n<p>Der sker s\u00e5 meget p\u00e5 et kvart \u00e5rhundrede. Da han var dreng, cyklede han selv i skole fra 6-\u00e5rsalderen, en fremmed var bare en ven, man ikke havde m\u00f8dt endnu, gr\u00f8ntsager var lig med r\u00f8dbederne til medisterp\u00f8lsen, man fik sukker hos l\u00e6gen, \u00f8l af sin for\u00e6ldre, n\u00e5r man gik til sin f\u00f8rste fest som 13-\u00e5rig, og han havde k\u00f8rt alle sine barndoms bilture i en lille Skoda med to storrygende for\u00e6ldre p\u00e5 fors\u00e6det. Det var ikke fordi de voksne aktivt pr\u00f8vede at sl\u00e5 en ihjel, som det m\u00e5tte tage sig ud for fremtidige generationer, det var bare \u2013 en anden tid, som man sagde.<\/p>\n<p>Nu skulle for\u00e6ldre hente og bringe fra skole, dans, legeaftaler, st\u00e5 udenfor i flere meters afstand for at ryge, s\u00e6tte sig ind i hvilket leget\u00f8j, der kunne indeholde ftalater, og som det sidste nye tage stilling til, om m\u00e6lk i virkeligheden var en farlig f\u00f8devare, der kun havde f\u00e5et en prominent plads i kostpyramiden p\u00e5 grund af en heftig og korrupt reklamestrategi fra landbruget \u2014 som Line havde vist ham p\u00e5 den m\u00f8dre-blog, hun l\u00e6ste for tiden. Lige nu sad han til et slags krisem\u00f8de i Ellas b\u00f8rnehave, fordi nogle for\u00e6ldre have opdaget, at p\u00e6dagogerne serverede saftevand om fredagen.<\/p>\n<p>Lotte smilede nerv\u00f8st og signalerede med et forsigtigt nik, at debatten var \u00e5bnet. Folk r\u00f8rte p\u00e5 sig. Han stirrede ud p\u00e5 fodboldbanen i det fjerne, hvor nogle unge m\u00e6nd spillede i skumringen. Hvordan endte han her? Det g\u00e5r s\u00e5 hurtigt. N\u00e5r man er ung, tror man, det bare er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r man bliver den nye Laudrup eller Clapton, og s\u00e5 en dag st\u00e5r man p\u00e5 den lokale bar, og spiller for Gud ved hvilken gang for pizza og en ramme \u00f8l, og ens venner har ikke engang gidet dukke op. Og s\u00e5 ved man det. Man g\u00e5r p\u00e5 forr\u00e6derisk f\u00e5 \u00e5r fra at v\u00e6re potentiel rockstjerne til at sidde p\u00e5 en tr\u00e6skammel i et lilla- og gult-malet rum og tr\u00e6ffe det mindst principielle af alle valg: saftevand om fredagen, eller ikke saftevand om fredagen.<\/p>\n<p>\u201dJeg mener bare\u201d, sagde Magnes mor, som han ikke kunne huske navnet p\u00e5, men som havde medbragt dadelkagen \u201cde f\u00e5r s\u00e5 meget sukker i fritiden, til f\u00f8dselsdage, i alle mulige produkter. Er det helt urimeligt at lade deres dagligdag i institutionen v\u00e6re sukkerfri?\u201d Det var ikke urimeligt. Faktisk, n\u00e5r hun udlagde det p\u00e5 den m\u00e5de, virkede det rimeligt. En anden kvinde, der sad tre pladser l\u00e6ngere henne p\u00e5 samme side rakte h\u00e5nden halvt op \u2013 som om hun var usikker p\u00e5 hvilken slags m\u00f8deregler, der gjaldt i en b\u00f8rnehave. Hun l\u00e6nede sig ind over bordet, s\u00e5 hun kunne sige det henvendt til Magnes mor, \u201dDet er jo bare saftevand, og det er kun om fredagen. Er det ikke noget, vi kan lade p\u00e6dagogerne bestemme?\u201d Han skiftede impulsivt stilling, og var enig med Magnes mors udfordrer.<\/p>\n<p>Magnes mor tog ordet igen, \u201dDer er ingen tvivl om, at denne her institution har nogle dygtige p\u00e6dagoger. Det eneste jeg siger, er, hvorfor ikke bare f\u00f8lge kommunens sukkerpolitik? Med statistikkerne for, hvor usundt b\u00f8rn spiser, og hvor lidt de r\u00f8r sig\u201d hun kiggede rundt p\u00e5 de andre for\u00e6ldre, som for at f\u00e5 en tidlig indikator p\u00e5, hvor mange der var med hende \u201djeg mener\u2026.man kan jo godt fredagshygge p\u00e5 m\u00e5der, der ikke handler om, hvad man spiser eller drikker.\u201d Han skiftede holdning igen. Den anden kvinde l\u00e6nede sig ind over bordet, denne gang lidt l\u00e6ngere, \u201dMen det er vel os for\u00e6ldres ansvar at s\u00f8rge for, at vores b\u00f8rn spiser fornuftigt, og s\u00e5 burde der alts\u00e5 v\u00e6re plads til, at de kan f\u00e5 lov at fejre at g\u00e5 p\u00e5 weekend i f\u00e6llesskab med de andre b\u00f8rn. De unger har jo ogs\u00e5 haft en lang uge.\u201d Et jag af d\u00e5rlig samvittighed. Han skiftede igen.<\/p>\n<p>S\u00e5dan b\u00f8lgede hans sympati frem og tilbage mellem de to kvinder. Han blev stadig mere optaget af diskussionen: det var i grunden et vigtigt og ikke nemt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvis bare han kunne tr\u00e6ffe det rigtige valg. \u201dM\u00e5ske skal vi bare stemme om det\u201d sagde en mand, der lagde den telefon han havde siddet og scrollet p\u00e5 de sidste fem minutter, tilbage i lommen, ut\u00e5lmodigt.<\/p>\n<p>Det m\u00e5tte v\u00e6re s\u00e5 nemt for folk, der bare vidste, hvad de mente om ting. Vidste, hvad de ville. Hvad de kunne lide, og ikke kunne lide. Om b\u00f8rn skulle drikke saftevand om fredagen, eller ikke skulle drikke saftevand om fredagen i b\u00f8rnehaven. Selv havde han i sit voksenliv stemt p\u00e5 fire forskellige partier, og det tog ham en m\u00e5ned at finde et par nye sko, for s\u00e5, n\u00e5r de var k\u00f8bt, at bekymre sig om, om det s\u00e5 ud, som om han pr\u00f8vede at v\u00e6re ung med de unge i den model, han havde valgt, eller andre gange, om de var for far-agtige.<\/p>\n<p>Ude i det fjerne var kampen fl\u00f8jtet af. Nogle af drengene stod og hang p\u00e5 sidelinjen, som om de ikke var helt klar til at g\u00e5 hjem. Det s\u00e5 ud, som de grinede af noget.Han elskede Line, og han elskede Ella. Nej, han elskede Ella, og han elskede Line. Han havde et fint liv, et OK liv. Det var bare, at han ikke altid var sikker p\u00e5, det var et liv, han selv havde valgt. Han havde selvf\u00f8lgelig selv valgt at holde en pause fra kandidaten for at fokusere p\u00e5 musikken, for s\u00e5 at arbejde fuldtid i det firma, hvor han var studentermedhj\u00e6lper, og fokusere meget lidt p\u00e5 musikken. Det havde jo hele tiden v\u00e6ret planen, at han skulle tilbage til studiet. Men det var \u2026 ni \u00e5r siden nu. Det f\u00f8ltes stadig, som om han bare lige var ved at finde ud af, hvad han skulle. Hvis han bare kunne f\u00e5 lidt mere tid. \u201dAt lede handler om at tr\u00e6ffe valg\u201d, havde Lars sagt til ham, da de overvejede at forfremme ham til mellemleder. Noget han kun havde afv\u00e6rget i sidste \u00f8jeblik.<\/p>\n<p>Den sidste fodboldspiller forlod banen. Han tabte sin drikkedunk halvvejs, og var lige ved at snuble over den. Han havde ikke lagt m\u00e6rke til, at der var blevet stille i lokalet. Lotte kiggede ned p\u00e5 ham, og smilede igen nerv\u00f8st, \u201dS\u00e5 mangler vi bare din stemme, Christian.\u201d<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Novelle af Julie S\u00f8nderg\u00e5rd Andersen, Nuuk Han var to minutter for sent p\u00e5 den, og var n\u00f8dt til at kante sig igennem lokalet, for at finde et sted at sidde. Jordens l\u00e6ngste arbejdsdag, og nu sad han til et m\u00f8de i b\u00f8rnehaven, hvor det st\u00f8rste punkt p\u00e5 dagsordenen var \u201dsukkerpolitik\u201d. Som for at understrege vigtigheden &hellip; <a href=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/skitseblog\/foraeldremoedet\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre <span class=\"screen-reader-text\">For\u00e6ldrem\u00f8det<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5658","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1tg","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5658","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5658"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5658\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5671,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5658\/revisions\/5671"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5658"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5658"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5658"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}