{"id":5573,"date":"2018-03-26T15:15:47","date_gmt":"2018-03-26T13:15:47","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5573"},"modified":"2018-03-28T08:34:01","modified_gmt":"2018-03-28T06:34:01","slug":"hvad-er-en-wobbly-og-hvad-er-palmer-raids","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/poul\/hvad-er-en-wobbly-og-hvad-er-palmer-raids","title":{"rendered":"Hvad er en Wobbly?- og hvad er Palmer Raids?"},"content":{"rendered":"

\"\"
\n<\/a>Af Poul Andersen<\/em><\/p>\n

David Rovics, amerikansk trubadur og Singer\/song writer, drager p\u00e5\u00a0 turne her i for\u00e5ret. Han kalder sin turne for \u201c Ballad of a Wobbly World tour.\u201d Her refererer han til en af sine nyskrevne sange, som netop hedder \u201cBallad of a Wobbly.\u201d<\/p>\n

Sangen handler kort fortalt om en skotsk emigrant, der i begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede, rejser rundt i USA, p\u00e5 jagt efter jobs. P\u00e5 et tidspunkt bliver han en wobbly, for til slut at blive deporteret, da han bliver fanget i \u201cPalmers raids.\u201d<\/p>\n

Sangen gjorde mig imidlertid nysgerrig p\u00e5 hvad en Wobbly er og ligeledes hvad Palmers raids er. Det satte jeg mig til at grave lidt i. Her er hvad jeg fandt frem til. <\/p>\n

I begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede ankom millionvis af mennesker til Ellis Island ud for New York, for efterf\u00f8lgende at blive sluset ind i USA. Alene i perioden fra 1901- 1910 ankom 8 millioner emigranter, flygtet fra n\u00f8d og armod i deres hjemlande.\u00a0 Mange kunne endnu ikke sproget, og New York var en smeltedigel af forskellige nationaliteter, kulturer, etniciteter og religioner, som for st\u00f8rstedelen m\u00e5tte stuve sig sammen i sundhedsskadelige lejekaserner, v\u00e6relser og kamre.<\/p>\n

Hvis der var arbejde at f\u00e5, var det groft underbetalt og enhver tale om ordentligt arbejdsmilj\u00f8 var ikke eksisterende. Rigtig mange, fortrinsvist\u00a0 mandlige arbejdere, valgte at drage ud af byen, for at s\u00f8ge arbejde og friste tilv\u00e6relsen som vagabonderende l\u00f8sarbejdere andre steder i USA. Kun for ogs\u00e5 her at m\u00f8de urimelige arbejdsbetingelser med 12 timer lange arbejdsdage og et helsenedbrydende arbejdsmilj\u00f8 for en dagl\u00f8n p\u00e5 1 dollar.<\/p>\n

Det eneste fagforbund af betydning der fandtes var AFL (American Federation of Labor), der kun optog fagl\u00e6rte, hvide mandlige arbejdere som medlemmer. Da de fleste af arbejderne var emigranter og ufagl\u00e6rte, manglede de organisering for at kunne k\u00e6mpe\/strejke sig til forbedrede arbejdsforhold og l\u00f8n.<\/p>\n

I 1905 blev fagforbundet IWW (Industrial workers of the World) oprettet p\u00e5 basis af det marxistiske princip om konflikt mellem klasserne. For et lavt kontingent rekrutterede IWW alle. Arbejdende, arbejdsl\u00f8se, ufagl\u00e6rte og udbyttede immigranter, ikke-hvide, kvinder samt de immigrantarbejdere, der var udelukket fra de foreninger af fagl\u00e6rte arbejdere, og som den traditionelle og chauvinistiske landsorganisation AFL afslog medlemskab.<\/p>\n

Medlemmerne af IWW fik hurtig \u00f8genavnet Wobblies. S\u00e5 det er alts\u00e5 det en Wobbly er.\u00a0 Et medlem af IWW.<\/p>\n

De aktivistiske wobblier drog rundt efter arbejdspladserne. Let genkendelige, da mange af dem havde et r\u00f8dt t\u00f8rkl\u00e6de om halsen. De kom langt omkring, ved at hoppe p\u00e5 godstog i farten og blev s\u00e5ledes fragtet gratis afsted. Ud over at rekruttere nye medlemmer, hvor de kom frem, agiterede de for strejker og solidaritet som det v\u00e5ben der skulle til for at f\u00e5 bedre forhold.<\/p>\n

En stor del af stifterne af IWW var syndikalister og mente at endem\u00e5let m\u00e5tte v\u00e6re at bruge strejkev\u00e5bnet, som det der skulle til, for sluttelig at smide arbejdsk\u00f8berne\/kapitalisterne p\u00e5 porten og i sidste ende overtage produktionsapparatet. I perioden frem til 1. verdenskrig ledede IWW, mindst 150 strejker blandt minearbejdere, tekstilarbejdere, skovhuggere, og havnearbejdere, for blot at n\u00e6vne nogle.<\/p>\n

Det var ubeskriveligt h\u00e5rde arbejdskampe, hvor modsvaret fra firmaejerne var at hyre skruebr\u00e6kkere og b\u00f8ller bev\u00e6bnet med k\u00f8ller, som brutalt blev brugt mod de strejkende. Ydermere forb\u00f8d det lokale bystyre mange steder wobblierne at agitere p\u00e5 gadehj\u00f8rnerne. Dette forbud blev omg\u00e5et af, nok den mest kendte Wobbly, Joe Hill, der var svensk emigrant. Det var nemlig stadig tilladt at Frelsens H\u00e6r, som var meget udbredt p\u00e5 de tider, kunne fremf\u00f8re deres salmer og hymner p\u00e5 gadehj\u00f8rnerne. Joe Hill lavede nye tekster med IWWs budskaber, til melodierne fra Frelsens H\u00e6rs musik, og var dermed p\u00e5 lovlig grund. Joe Hill blev henrettet af den amerikanske stat i 1915, beskyldt for mord. Der var klart tale om et justitsmord. Hans sidste nedskrevne ord var: \u201c S\u00f8rg ikke- organiser!\u201d<\/p>\n

I 1917 sejrede bolsjevikkerne i den russiske revolution og bem\u00e6gtigede sig med \u00e9t hug produktionsapparatet fra godsejerne og kapitalisterne og p\u00e5begyndte opbyggelsen af socialismen i det k\u00e6mpem\u00e6ssige land. Det rystede de besiddende i hele verden, men gav ogs\u00e5 h\u00e5b til arbejdere verden over – ogs\u00e5 i USA. En stor del af de ledende wobblier blev kommunister.<\/p>\n

I 1919 hed den amerikanske justitsminister A. Mitchell Palmer. Godt hjulpet af erhvervseliten, fremmanede han et billede af en landsd\u00e6kkende kommunistisk-sammensv\u00e6rgelse og indledte en intensiv klapjagt p\u00e5 \u201cundergravende elementer\u201d. Klapjagten var overladt til justitsministeriets Bureau of Investigation (senere FBI).<\/p>\n

10.000 mennesker blev indfanget under store koordinerede massearrestationer i mere end 30 amerikanske byer. Flere tusinde blev deporteret til Europa, ogs\u00e5 adskillige mennesker, som blot havde v\u00e6ret p\u00e5 det forkerte sted p\u00e5 det forkerte tidspunkt, eller fejlagtigt havde st\u00e5et p\u00e5 kommunistpartiets lister. De blev sat p\u00e5 et skib og sendt over Atlanterhavet. Aktionen blev kaldt \u201c Palmers raids\u201d. I 1930’erne var Kommunistpartiet dog det st\u00f8rste og mest indflydelsesrige uden for Sovjetunionen med over 60.000. medlemmer.<\/p>\n

S\u00e5 meget sp\u00e6ndende amerikansk arbejderhistorie fik jeg ud af lytte til blot en af David Rovics sange. Det har v\u00e6ret sp\u00e6ndende.<\/p>\n

Joe Hills ide med at s\u00e6tte musik til vedkommende tekster er senere overtaget af andre. Her kan n\u00e6vnes bl.a. Woody Guthrie, Pete Seeger, Phill Ochs, Tom Paxton og den unge Bob Dylan. David Rovics f\u00f8rer flot stafetten videre.<\/p>\n

Heldigvis kommer David Rovics forbi K\u00f8benhavn p\u00e5 sin \u201c Ballad of a Wobbly World tour.\u201d Med et stort bagkatalog af sange med vedkommende, historiske s\u00e5vel som aktuelle tekster.<\/p>\n

F\u00e5 en smagspr\u00f8ve p\u00e5 Davis Rovics Ballad of af Wobbly
\n<\/a><\/p>\n

ROVICS GIVER KONCERT I OKTOBER BOGCAF\u00c9
\n<\/strong><\/a>Vester F\u00e6lledvej 1B<\/strong> Onsdag d. 25.\u00a0 april kl. 19-22.
\nEntre 60 kr.<\/p>\n

Jeg har i hvert fald sat kryds i kalenderen.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Poul Andersen David Rovics, amerikansk trubadur og Singer\/song writer, drager p\u00e5\u00a0 turne her i for\u00e5ret. Han kalder sin turne for \u201c Ballad of a Wobbly World tour.\u201d Her refererer han til en af sine nyskrevne sange, som netop hedder \u201cBallad of a Wobbly.\u201d Sangen handler kort fortalt om en skotsk emigrant, der i begyndelsen … L\u00e6s videre Hvad er en Wobbly?- og hvad er Palmer Raids?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":889,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5573","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1rT","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5573","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/889"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5573"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5573\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5608,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5573\/revisions\/5608"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5573"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5573"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5573"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}