{"id":5367,"date":"2017-11-17T21:58:17","date_gmt":"2017-11-17T20:58:17","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=5367"},"modified":"2018-01-25T10:00:20","modified_gmt":"2018-01-25T09:00:20","slug":"den-unge-karl-marx-filmanmeldelse-af-poul-andersen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/poul\/den-unge-karl-marx-filmanmeldelse-af-poul-andersen","title":{"rendered":"Den unge Karl Marx – filmanmeldelse af Poul Andersen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/em><\/p>\n

Af Poul Andersen<\/em><\/p>\n

Det er efterh\u00e5nden lang tid siden jeg har v\u00e6ret i biografen. Dels fordi udvalget af film, for det meste,er begr\u00e6nset til Hollywood produktioner i ramasjang kategorien. Dels fordi det\u00a0 nu om dage er nemt at streame alle mulige film p\u00e5 nettet. Men gode film skal ses i biografen. Gerne i godt selskab med venner. For nylig var vi s\u00e5ledes nogle stykker inde at se filmen \u201cDen unge Karl Marx\u201d.
\n
\nFilmen handler om det den siger. Nemlig om den unge Karl Marx. Den videnskabelige socialismes fader og hans medk\u00e6mper Friedrich Engels.<\/p>\n

Filmens \u00e5bnings scene f\u00f8rer os direkte ind i \u00e5ret 1843. Hvor fattige, forhutlede mennesker, samler br\u00e6nde i en skov. Pludselig dukker beredne gendarmer op og hugger alle ned. Kvinder, b\u00f8rn, m\u00e6nd. Br\u00e6ndesamlerne er nemlig lovbrydere, da den private ejendomsret til br\u00e6ndet tilh\u00f8rer en herremand, kan man forst\u00e5.
\nHermed er filmens tema sl\u00e5et an. Den \u00e5benlyse uretf\u00e6rdighed kr\u00e6ver en forklaring. Det er her Karl Marx kommer ind.<\/p>\n

Vel at m\u00e6rke, den unge vitale og potente Karl, hvis \u00f8jne lyser af intelligens og ikke den langsk\u00e6ggede \u00e6ldre herre, som vi oftest ser afbildet p\u00e5 det ikoniske foto. Hans skriverier i Tyskland har sendt ham i eksil til Paris, hvor han m\u00f8der Friedrich Engels, som er s\u00f8n af en britisk industrialist.<\/p>\n

I begyndelsen er de lidt forbeholdne over for hinanden,\u00a0 men de udvikler hurtigt et varmt venskab. Kombinationen af Marx enorme teoretiske overskud og Engels erfaring med industriens interne forhold forhold resulterer i, at parret ender med at
\nSkabe Kommunisternes forbund. Og sammen udgiver Det kommunistiske manifest i 1848.<\/p>\n

Filmen er flot med fremragende skuespils pr\u00e6stationer. Is\u00e6r kvindeportr\u00e6tterne af Marx hustru Jenny og Engels proletarkone Mary er fantastisk godt spillet. Og f\u00e5r lov til at spille en afg\u00f8rende rolle..<\/p>\n

Skulle der indvendes noget kritisk om filmen, skulle det v\u00e6re at den, efter min mening, kr\u00e6ver lidt foruds\u00e6tning m.h.t. tidsperioden og de forskellige personer Marx og Engels diskuterer med, henviser til og m\u00f8der, hvis udbyttet skal v\u00e6re optimalt. Navne som Proudhon, Weitling, Ruge og Hegel siger vel de f\u00e6rreste noget, men det kan jo efterf\u00f8lgende googles \ud83d\ude42<\/p>\n

God film. Hermed varmt anbefalet!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Poul Andersen Det er efterh\u00e5nden lang tid siden jeg har v\u00e6ret i biografen. Dels fordi udvalget af film, for det meste,er begr\u00e6nset til Hollywood produktioner i ramasjang kategorien. Dels fordi det\u00a0 nu om dage er nemt at streame alle mulige film p\u00e5 nettet. Men gode film skal ses i biografen. Gerne i godt selskab … L\u00e6s videre Den unge Karl Marx – filmanmeldelse af Poul Andersen<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":889,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-5367","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1oz","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5367","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/889"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5367"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5367\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5374,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5367\/revisions\/5374"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5367"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5367"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5367"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}