{"id":4643,"date":"2016-12-08T18:40:30","date_gmt":"2016-12-08T17:40:30","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=4643"},"modified":"2016-12-25T16:45:31","modified_gmt":"2016-12-25T15:45:31","slug":"jul-paa-kontantloftet-af-nissernes-befrielsesfront-fra-jul-i-loekkeland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/jul-paa-kontantloftet-af-nissernes-befrielsesfront-fra-jul-i-loekkeland","title":{"rendered":"Jul p\u00e5 kontantloftet – Af Nissernes Befrielsesfront fra Jul i L\u00f8kkeland"},"content":{"rendered":"

Vi f\u00f8lger med sp\u00e6nding dagens l\u00e5ge fra Jul p\u00e5 kontantloftet<\/strong> –
\nJul i L\u00f8kkelands julekalender om familien Jensen.\u00a0 Har du misset en dag er det let at finde den her. Den nyeste \u00f8verst.
\nAlle opslag hentet p\u00e5 Jul i L\u00f8kkeland
\n<\/a>Tegninger af\u00a0 Marie St\u00f8vring Kilde –\u00a0<\/span> kunstnernavn Mask66<\/p>\n

<\/span><\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 24. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Ida v\u00e5gnede tidligt. Hun kiggede sig rundt og blev et \u00f8jeblik helt forvirret, men s\u00e5 huskede hun, at hun var hjemme hos jule.. Gert. Her skulle hun holde juleaften. Mormor og morfar ville ogs\u00e5 komme sammen med Bertel og hans kone. De ville blive mange. Ida gl\u00e6dede sig til i aften. Hun s\u00e5 ikke Morfar og mormor s\u00e5 tit, fordi de boede s\u00e5 langt v\u00e6k. Viktor sukkede. Sover du spurgte Ida. Nej jeg keder mig svarede Viktor. Jeg kan n\u00e6sten ikke vente til i aften. Det kan jeg heller ikke. Ida sukkede ogs\u00e5 l\u00e5 de der og f\u00f8lte sig forbundne mens de sukkede sammen.<\/p>\n

<\/p>\n

MOOORGEN MAAAD! Det var mor. Begge unger fl\u00f8j ud af sengen og ned i det store varme landk\u00f8kken hvor deres julesokker var blevet h\u00e6ngt op. De hev sokkerne til sig og stak h\u00e5nden ned. Viktor fik et spil, og Ida tegnesager. Hele huset var fyldt med nisser, julekugler, stjerner og andet pynt.<\/p>\n

Julemusikken spillede lystigt mens de spiste. Anden l\u00e5 p\u00e5 bordet og var klar til at blive fyldt, ved siden af l\u00e5 en k\u00e6mpe fl\u00e6skesteg. Ida synes det er en voldsom masse mad. Mor forklarede at der jo ogs\u00e5 kom mange mennesker, s\u00e5 der skulle jo noget til. Gert smilede huldsaligt og klappede sig p\u00e5 maven. Jeg spiser ogs\u00e5 voldsomt meget julemad, s\u00e5 der er ikke en bid for meget, bare vent og se. Viktor mente det var ren pral, ingen kunne spise som ham. Ida var tilb\u00f8jelig til at give ham ret, hun havde jo set hvor meget han kan spise n\u00e5r det gjaldt.<\/p>\n

Ved 2 tiden k\u00f8rte ungerne og Gert efter Mormor og morfar ved toget. For sjovs skyld var det i kanen og juledragter. Man er vel julemand nogle timer endnu mente Gert mens han holdt en mistelten over mors hoved for 27 gang. Mormor og morfar sl\u00e6bte en masse pakker og kufferter ud af toget. Gert tr\u00e5dte til med et HO HO HO velkommen til Jylland. Mormor stirrede p\u00e5 den underlige mand som var ved at stj\u00e6le deres kufferter, og var klar med en lige h\u00f8jre. Ida skyndte sig at r\u00e5be MORMOR vi har julemanden med og en KANE. Mormor slap den kuffert som hun var ved at redde fra den r\u00f8dkl\u00e6dte tyvekn\u00e6gt og bredte armene ud efter sine b\u00f8rneb\u00f8rn. IDA og VIKTOR kom og f\u00e5 et ordentligt kram. B\u00f8rnene l\u00f8b ind i armene p\u00e5 mormor, som duftede af sm\u00e5kager og cerutter som hun plejede. Ida troede hendes hjerte skulle springe, s\u00e5 glad var hun for at se mormor og morfar igen. Morfar kom ud af toget og smed en stor pakke i hovedet af Gert som n\u00e5ede at gribe den i farten. Morfar ville have et bamsekram og det fik han, ogs\u00e5 han duftede af tobak og noget andet ubestemmeligt bedstefaragtigt.<\/p>\n

Julemanden bredte armene ud efter en dame der var p\u00e5 vej ud af toget og r\u00e5bte KRAAAAM. Damen sprang lige i armene af Gert indtil hun opdagede at hun ikke kendte ham. Hun troede det var hendes k\u00e6reste. Gert grinede skummelt. Ja man har jo lov at udnytte sin uniform den ene gang om \u00e5ret. Damen grinede og fandt sin k\u00e6reste i m\u00e6ngden og gik med et god jul.<\/p>\n

Julemanden vendte sig mod mormor og morfar og bredte armene ud og n\u00e6rmede sig. Mormor tr\u00e5dte ind bag ved morfar som tr\u00e5dte beskyttende frem. S\u00c5!! du julemand sk\u00e6ldte Ida nu skal du ikke skr\u00e6mme min mormor og morfar helt v\u00e6k. Hun tog Mormor i h\u00e5nden og fortalte at julemanden var mors k\u00e6reste som de skulle holde jul med. Mormor kiggede mist\u00e6nksom p\u00e5 Gert. Har du drukket? Gert lavede amager halshug og lovede at han ikke havde drukket andet end kaffe. Jule er god nok, han er lidt sk\u00f8r, men har sine gode sider mente Viktor. N\u00e5! har jeg det. udbr\u00f8d Gert du er da vist HELT vild for at komme til at g\u00e5 tilbage hvad unge mand. Viktor rakte tunge og Gert grinede.<\/p>\n

Gert tog nu Mormors h\u00e5nd og pumpede den op og ned mens han fortalte at han havde l\u00e6rt hendes datter at kende p\u00e5 torvet inde i Randers. Og n\u00e5r han ikke er julemand er han \u00f8konomisk landmand udbr\u00f8d Ida. \u00d8KOLOGISK k\u00e6re IDA \u00f8kologisk rettede Gert det til. De voksne lo og gik mod kanen. Mormor synes det var kanon at k\u00f8re kane, og n\u00f8d turen i fulde drag mens hun pegede alt muligt ud for morfar.<\/p>\n

Hjemme ved mor var Bertel kommet, med kone og unger. S\u00e5 der var liv i huset. Gert genoptog jagten p\u00e5 mor med misteltenen i h\u00e5nden. Mor tjattede efter ham. Opf\u00f8r dig ordentligt, mine for\u00e6ldre tror du er tosset. Tjaa mente han. De kan lige s\u00e5 godt vende sig til den der underlige svigers\u00f8n de f\u00e5r sig. Mormor var allerede ved at overgive sig, og hviskede til mor, at ham Gert godt nok var god til b\u00f8rn og dyr, mor smilede stolt.<\/p>\n

Det var faktisk kun mens de s\u00e5 julegudstjeneste Gert ikke pjattede rundt. Bagefter var det dyrenes tur til at blive fork\u00e6let. Gert kr\u00e6vede hj\u00e6lp at ungerne til at strigle og passe dyr inden de skulle spise julemiddag. Man spiser ikke julemiddag f\u00f8r man havde s\u00f8rget for sine dyr mente han.<\/p>\n

De voksne spiste meget meget l\u00e6nge. Ida kunne n\u00e6sten ikke vente. Gert sn\u00f8d og havde puttet en hel pose mandler i gr\u00f8den s\u00e5 det var den der havde flest mandler der vandt mandelgaven. Det morede morfar sig meget over. Men det tog lang tid og Ida vandt ikke. Hun kunne ikke spise s\u00e5 meget. Gert vandt ingen kunne spise som ham. Han vidste han vandt s\u00e5 han havde k\u00f8bt en dvd som ungerne og han kunne hygge sig med i morgen. Han drillede Viktor for at v\u00e6re en kylling uden appetit.<\/p>\n

Da de gik rundt om tr\u00e6et synes Ida at det var den bedste juleaften nogensinde. Viktor rystede p\u00e5 hovedet og udbr\u00f8d, det siger hun sgu hvert eneste \u00e5r. det godt med gode juletraditioner mente Gert, og den der m\u00e5 Ida gerne holde ved lige.<\/p>\n

Ida fik den dukke hun havde \u00f8nsket sig allermest. Viktor fik en computer. Han var lige ved at gr\u00e6de af gl\u00e6de. Julemanden mumlede smilende, at der er vise fordele ved at kende en julemand. Han vidste jo hvad alle b\u00f8rn \u00f8nsker sig. Mormor s\u00e5 helt forelsket p\u00e5 Gert og smilede til mor, som s\u00e5 meget lykkelig ud. Magnus var mest interesseret i alt det glitrende papir der l\u00e5 rundt omkring. Mor pakkede hans pakker ud for ham n\u00e5r han blev ut\u00e5lmodig.<\/p>\n

Men den bedste gave var nu, at Ida og Viktor fik lov at v\u00e6lge hver deres v\u00e6relse som skulle s\u00e6ttes i stand efter jul. De havde fundet et hjem, og endda et rigtigt godt et, med verdens bedste julemand som elskede b\u00f8rn og dyr.<\/p>\n

Bertel og konen var som nyforelskede efter hans job hos nissernes befrielsesfront. Konen var s\u00e5 stolt af hans uniform. Bertel og nisserne havde masser af planer for n\u00e6ste \u00e5r, hvis ikke Lille Lars fra Gr\u00e6sted opf\u00f8rte sig p\u00e6nt.<\/p>\n

Hjemme hos Lars var stemningen til geng\u00e6ld trykket fordi han var bekymret for hvad vennerne vil g\u00f8re efter jul.<\/p>\n

Det sidste Ida t\u00e6nkte inden hun sov, var, at s\u00e5 blev det endelig JUL i Danmark. Det holdt h\u00e5rdt med det lykkedes.<\/p>\n

SAMMENHOLD G\u00d8R ST\u00c6RK:<\/p>\n

GL\u00c6DELIG JUL OG GODT NYT\u00c5R: \u00f8nskes i alle fra Familien Jensen Danmark.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n


\nJul p\u00e5 kontantloftet 23. december<\/strong><\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

\"\"<\/a>
\nDagen f\u00f8r juleaften havde b\u00e5de Nisser og mennesker travlt med at pynte op til jul. Man s\u00e5 sm\u00e5 nisser pile rundt mellem husene sl\u00e6bende p\u00e5 kugler, hjerter og andet smukt. Nu skulle der bare jules.<\/p>\n

Julemanden havde inviteret byens b\u00f8rn p\u00e5 julefort\u00e6lling og sad og fortalte om nisserne I Gr\u00f8nland, og hvordan de lavede gaver. B\u00f8rnenes \u00f8jne hang ved hans l\u00e6ber for at f\u00e5 hvert et ord med.
\nMor st\u00e6sede rundt og ordnede maden. Hun var ved at blive bekymret for pladsen, for pludselig havde morfar og mormor meldt deres ankomst. Mor var ikke s\u00e5 begejstret for, at de skulle opdage at det hus hun boede i var en kulisse i en jule by. Julemanden klukkede af hende og drillede med, at det burde hun have set komme. Da Bertel ringede og meldte sin ankomst med b\u00f8rn og kone. Var hun n\u00e6sten ved at gr\u00e6de.<\/p>\n

Vi finder p\u00e5 noget. Julemanden gav mor et kys lige midt p\u00e5 munden, mens han blinkede til Ida og Viktor, som fnisede. Anton og jeg kommer ogs\u00e5. Mor sukkede. Ja og du tager vel ogs\u00e5 hestene med mumlede hun. Han nikkede alvorligt. Naturligvis g\u00f8r jeg det, og de skal sidde for bordenden. Ida kunne ikke lade v\u00e6re med at grine ved tanken om hvad mormor og morfar ville sige til det.<\/p>\n

Vi er n\u00f8dt til at have familier\u00e5d udbr\u00f8d mor pludselig, og satte sig. S\u00e6t jer ned, vi m\u00e5 finde en l\u00f8sning p\u00e5 problemet der er simpelthen ikke plads. Maden er ogs\u00e5 sv\u00e6rt at lave p\u00e5 to blus. Julemanden grinede. Hvis du vil v\u00e6re k\u00e6reste med mig vil jeg godt invitere jer hjem til mig. Jeg har rigeligt med plads, ogs\u00e5 til Bertel og hans \u00f8gle yngel. Det er alts\u00e5 nisser indsk\u00f8d Ida forarget. Hun kunne da ikke forst\u00e5 at julemanden ikke kunne se forskel p\u00e5 \u00f8gler og s\u00e5 nisser. Og hvad var nu det for noget med at v\u00e6re k\u00e6rester. Det var da noget underligt rod.<\/p>\n

M\u00e5 jeg ikke blive k\u00e6reste med din mor. Joo det mente Ida nu godt han m\u00e5tte hvis mor alts\u00e5 ville, men det var Ida ikke sikker p\u00e5. Mor og julemanden grinede s\u00e5 underligt, og indr\u00f8mmede at de faktisk allerede var blevet k\u00e6rester. Viktor fastslog derp\u00e5, at s\u00e5 var det jo nemt at flytte festen ud til julemanden. Som sagt s\u00e5 gjort. Kort efter var hele familien i gang med at pakke alle deres sager i julemandens kane.<\/p>\n

Afsted det gik. Anton og Magnus fuldendte l\u00e6sset som h\u00e6ldte voldsomt til den ene side. Ida blev meget overrasket over s\u00e5 kort der var til Gr\u00f8nland, hun troede det l\u00e5 meget langt v\u00e6k. Men det l\u00e5 kun f\u00e5 kilometer uden for Randers. Hvem kunne nu vide det.<\/p>\n

Hjemme ved julemanden vrimlede det ikke overraskende med nisser, som pyntede op overalt. Julemanden sagde godt nok, at det var naboens vanartede unger som altid gik i vejen. Han mente det vist ikke s\u00e5 slem, for han lavede sjov med dem hele tiden. Ida synes de var rigtigt sjove at lege med. De kendte Anton rigtig godt, det var lidt underligt synes b\u00e5de hende og Viktor, som jo synes at Anton var DERES hund.<\/p>\n

Ida og Viktor fik lov at se sig om p\u00e5 den store g\u00e5rd. Der var en stald, med masser af katte som gned sig op af ens ben for at blive str\u00f8get hen over pelsen. Der var ogs\u00e5 nogle grise som gik ude p\u00e5 en mark bagved. Ida synes at julemanden boede hyggeligt og varmt. Man skulle ikke ud for at komme i bad eller p\u00e5 toilet. Der var fjernsyn i flere rum. Ida fik lov at t\u00e6nde et. Det var meget l\u00e6nge siden hun havde siddet i en rigtig sofa og kigget fjernsyn. Ida var helt v\u00e6k i udsendelsen. Pludselig m\u00e6rkede hun noget der kildrede i Nakken. Hun vendte sig forskr\u00e6kket med et HVIN. Hele familien plus julemand kom farende.<\/p>\n

N\u00e5 du har m\u00f8dt Fie. Julemanden klappede en ged som stod og gumlede i Ida\u00b4s h\u00e5r. Hedder geden Fie. Viktor grinede h\u00f8jt. Julemanden nikkede. Ja og Fie tror hun er en hund. Hun er opvokset i en lejlighed p\u00e5 2 sal sammen med en hund. Hun kan ikke finde ud af at blive udenfor. S\u00e5 hun er mindst liges\u00e5 meget herinde. Mor sukkede. Hvorfor overrasker det mig ikke spor sukkede hun. Fordi du elsker mig grinte julemanden.<\/p>\n

Da Ida og Viktor havde pyntet tr\u00e6et igen, blev de puttet i en RIGTIG seng, med en historie om at julemanden hed Gert hele \u00e5ret frem til december m\u00e5ned. N\u00e5r julemanden ikke var julemand, var han noget der hen \u00f8kologisk landmand. Ida synes at det hele var noget v\u00e6rre rod. Men hun synes ogs\u00e5 det var rigtigt sp\u00e6ndende hvad der ville komme til at ske. Hytten ville blive fjernet efter jul, s\u00e5 hvor skulle de s\u00e5 bo. Ida h\u00e5bede p\u00e5 at julemanden, N\u00c5E nej. Gert ville bede dem blive boende. Hun kunne slet ikke t\u00e6nke p\u00e5, at han ikke skulle v\u00e6re der hver dag, og hun fik t\u00e5rer i \u00f8jnene bare ved tanken.<\/p>\n

Gert lovede at det med bolig ville l\u00f8se sig. De skulle ikke bekymre sig.<\/p>\n

Ida havde helt glemt hvor dejligt man sov i en rigtig seng. Dagen have v\u00e6ret begivenhedsrig, s\u00e5 hun var meget tr\u00e6t og sov hurtigt.<\/p>\n

Mens Ida Viktor og Magnus sov fast. Forsatte nisserne med at pynte huset op til den store dag i morgen.<\/p>\n

\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 22. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nDet var dagen hvor hele Danmark v\u00e5gnede op til historien i medierne om lille Lars fra Gr\u00e6sted som har hugget alle str\u00f8mperne p\u00e5 tr\u00e6et. Den lille nisse som rejste med ekstra post fra by til by, have givet billedet til aviserne. B\u00e5de mennesker og nisser rasede mod ham. DU er gr\u00e5dig r\u00e5bte menneskene. DU \u00d8DEL\u00c6GGER JULEN FOR OS ALLE !! r\u00e5bte andre. Lille Lars fors\u00f8gte at snakke udenom.<\/p>\n

F\u00f8rst p\u00e5stod han, at det bare var nogen der sagde det, for at f\u00e5 stemplet ham. Han mente ikke landet kunne undv\u00e6re ham. Efterh\u00e5nden som billederne ramte forsiderne og folk blev mere vrede, begyndte han dog at f\u00e5 kolde f\u00f8dder. Han fors\u00f8gte at true aviserne med sagsanl\u00e6g, men det tog ingen sig af. Da medierne begyndte at grave andre ting op som Lars og hans venner havde lavet tog historien rigtigt fart. Man sagde endda at han ikke betalte sit t\u00f8j selv med tog det af kassen, ja enkelte mente ovenik\u00f8bet at han havde lidt for meget hang til \u00f8l.<\/p>\n

Nisserne besluttede sig for at lave en k\u00e6de som de kaldte h\u00e5nd i h\u00e5nd rundt om det store store slot langt langt borte. De stod med hinanden i h\u00e5nden mens de sang julesange. De r\u00e5bte i megafoner at de ville have deres Danmark tilbage. Flere og flere mennesker tog til slottet for at deltage i nisse opr\u00f8ret.<\/p>\n

Lille Lars fra Gr\u00e6sted havde ikke andre muligheder end at g\u00e5 sammen med oppositionen. Der var ingen der var vilde med at Lars skulle miste magten lige nu, de havde alle noget i klemme. Alle dem der havde deres gang i det store slot havde lavet noget som ikke t\u00e5lte at se dagens lys. S\u00e5 Mette skrupsak besluttede sig for at r\u00e6kke ham en lillefinger. Lars tog hele h\u00e5nden, og gik ud og gr\u00e6d lidt foran mennesker og nisser.<\/p>\n

Han pudsede n\u00e6se og kneb en t\u00e5re og sagde undskyld, at han ikke vidste bedre. Han lovede at piben skulle f\u00e5 en anden lyd, og at han nu vil s\u00f8rge for at alle var regnet med i f\u00e6llesskabet.<\/p>\n

Nisserne stod fast. De ville have ham v\u00e6k. Men menneskene begyndte at blive bekymret. De ville bare have lov at holde jul igen. Der var en ballade af den anden verden, og i Randers l\u00e6ste Julemanden om Bertel som var blevet talsmand for nisserne, og kr\u00e6vede at alle, b\u00e5de dyr og mennesker skulle have ret til mad, varme og omsorg hver dag. F\u00f8r ville de ikke stoppe blokaden.<\/p>\n

Julemanden jublede. Den var han helt med p\u00e5, han snakkede endda om at tage dertil for at hj\u00e6lpe Bertel. Mor mente nu de havde for travlt til den slags. Hun havde f\u00e5et travlt med at g\u00f8re klar til jul. Lille Lars fra Gr\u00e6sted havde s\u00f8rget for at alle fik penge ind p\u00e5 bankbogen s\u00e5 de kunne holde en god jul, og familien Jensen kunne nu k\u00f8be b\u00e5de and, steg og julesnolder. Ida var, s\u00e5 hun var ved at springes af gl\u00e6de. Julemanden m\u00e5tte passe dem, mens mor rendte rundt i butikker sammen med alle de andre danskere, som nu pludselig kunne k\u00f8be det hele. Butikkerne kunne n\u00e6sten ikke f\u00f8lge med. Der blev b\u00e5de k\u00f8bt lys og marcipan til at lave snolder af. Ida og Viktor fik hele eftermiddagen til at g\u00e5 med at lave nogle fine marcipan grise som pyntede s\u00e5 p\u00e6nt p\u00e5 fadet.<\/p>\n

Julemanden fik pludselig travlt, s\u00e5 Ida, Magnus og Viktor m\u00e5tte med rundt i kanen for at vinke og dele slik ud til b\u00f8rnene. Sj\u00e6ldent havde der v\u00e6ret s\u00e5 mange i byen op til jul. Folk smilede og vinkede, mens de lo og snakkede med alle, ogs\u00e5 dem de ikke kendte. Selv om der var mange i k\u00f8en, var der ingen der sn\u00f8d, folk tog hensyn til hinanden. Det var tydeligt at nisserne havde str\u00f8et deres julesind over hele landet, og brudt Lille Lars forbandelse og magt.<\/p>\n

Det blev sent inden familien Jensen kom i seng. De skulle lige finde et Tv s\u00e5 de ogs\u00e5 kunne se Lille Lars sn\u00f8fte og undskylde. De var imponeret over at se hvordan alle nisserne stod skulder ved skulder uden at rokke sig en t\u00f8ddel. De viste alle menneskene at f\u00e6llesskab kan rykke ved uretf\u00e6rdighed og n\u00f8d.<\/p>\n

Kampr\u00e5b som stop hetzen p\u00e5 syge og handicappede. Vi vil ha Danmark tilbage, gjaldede hen over landet og rundt om i byerne gik folk p\u00e5 gaden for at fejre at julen endelig var kommet til landet. Der er lysere tider p\u00e5 vej sagde man til hinanden.<\/p>\n

Bertel og lille Lars kom i fjernsynet hos en lille grim mand med store l\u00e6ber, hvor de sk\u00e6ndtes om hvordan Danmark skulle v\u00e6re fremover. Bertel nisse slog fast, at hvis nisserne droppede blokaden, var det kun fordi menneskene ville have det. men hvis ikke Lars holdt ord, ville de komme tilbage og g\u00f8re arbejdet f\u00e6rdigt.<\/p>\n

Familien var pavestolt af deres nisseven.<\/p>\n

Ida sov ind og dr\u00f8mte at hun var blevet nisse og arbejde for f\u00e6lleskabet. Og nu er der kun 2 dage til juleaften.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/p>\n

\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 21. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nIda og Viktor hoppede hurtigt ud af fjerne her til morgen. Nu var julestemningen ved at s\u00e6tte ind. der duftede lidt af gran og kager. Rundt om l\u00e5 der gaveb\u00e5nd og julepapir. De l\u00f8b hen og t\u00f8mte deres sokker og fandt et par sm\u00e5kager og spil. Ida fik et spil kort, og Viktor havde f\u00e5et et pindespil. I l\u00f8bet af natten var der s\u00f8rme kommet et tr\u00e6 ind i hytten. Ida og Viktor jublede m\u00e5 vi pynte tr\u00e6et, r\u00e5bte de.<\/p>\n

Pynt v\u00e6k, l\u00f8d det fra en bunke h\u00f8 og t\u00e6pper. Det var Julemanden, han havde \u00e5benbart sovet hos dem om natten. Ida smed sig ned ved siden af ham. Hvad laver du her spurgte hun undrende. Julemanden grinede. Det er sgu da MIN hytte s\u00e5 jeg er jo bare hjemme. Viktor kom springene og smed sig oven i julemanden. Hva s\u00e5 juleb\u00f8rge skal vi ordne julegaver i dag os to. Julemanden rykkede i Viktors n\u00e6se. Det er netop lige hvad vi skal, og vi gider ikke have t\u00f8ser med vel. Ida protesterede, men m\u00e5tte overgive sig hylende da de to andre kildrede hende i siden. Magnus og Anton kom susende.<\/p>\n

N\u00c5!! Sagde julemanden. Flyt jer unger, jeg skal op. Julem\u00e6nd kan ikke ligge her og flyde s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 juleaften. V\u00e6k med sig, jeg HADER b\u00f8rn, r\u00e5bte han mens han fors\u00f8gte at kildre dem efter tur. De fl\u00f8j hvinene til alle sider, og han smuttede ud af d\u00f8ren mod byens toilet.<\/p>\n

Da de havde spist var det tid for Viktor og julemanden at s\u00f8rge for hestene som stod p\u00e5 en g\u00e5rd uden for byen. Derefter ville de ordne gaver bestemte de. k\u00f8b nu noget jeg bliver glad for r\u00e5bte Ida efter dem da de gik. Svaret kom prompte. Nu skal du ikke v\u00e6re forv\u00e6nt. Mor grinede og rystede p\u00e5 hovedet til Ida som legede med Anton og Magnus.<\/p>\n

Mens alt dette forgik i en lille hytte i Randers, listede Lille Lars fra Gr\u00e6sted ud i virkeligheden uden for det store store slot langt langt borte. Han havde nemlig f\u00e5et besked p\u00e5 at der ventede en sok p\u00e5 ham i byens juletr\u00e6 til juleaften. Ikke nok med det, der ventede faktisk sokker til samtlige personer som der havde sin gang p\u00e5 slottet. Selv om Lars ikke var s\u00e6rlig god til at regne, kunne han godt regne ud, at det var p\u00e6nt mange sokker. Nogen af dem er der sikkert slik i t\u00e6nkte han. Han havde kl\u00e6dt sig ud som nisse s\u00e5 ingen ville kunne kende ham troede han.<\/p>\n

Han listede sig af sted p\u00e5 t\u00e5 for han sku ud og r\u00f8ve.
\nSokkerne til store og sm\u00e5, ja i det mindste pr\u00f8ve.<\/p>\n

Det store tr\u00e6 stod og funklede smukt p\u00e5 byens torv, men det s\u00e5 Lars slet ikke, s\u00e5dan nogen som ham har slet ikke \u00f8je for den slags sk\u00f8nhed. Han havde KUN \u00f8je for sokkerne. I \u00f8vrigt synes han det var skr\u00e6mmende at v\u00e6re ude i virkeligheden uden ministerbilen. Men han gr\u00e5dighed vandt over skr\u00e6kken.<\/p>\n

Hurtigt som lynet hev han str\u00f8mper ned af grenene og t\u00f8mte dem i hans store s\u00e6k, mens han spiste af slikket. I Hans str\u00f8mpe var der kul. Lars blev rasende og stampede i jorden og tudede af raseri, indtil der kom en gammel dame og spurgte om hun kunne g\u00f8re noget for ham. Han r\u00e5bte hun skulle smutte og lade ham v\u00e6re.<\/p>\n

Pludselig genkendte damen ham, og spurgte hvorfor han tog ALLE sokkerne og ikke kun hans egen. Lars var ligeglad med hendes mening. Jeg har lov til at g\u00f8re hvad jeg vil. Regler g\u00e6lder ikke for mig, kun for andre mente han, hvorefter han gik derfra med n\u00e6sen i sky. Han s\u00e5 slet ikke den lille nisse som rejste med ekstra post fra by til by som tog et billede af ham, med s\u00e6kken og munden fuld af Pernille Skippers slik. Stakkels lille Lars Han skulle lige vide at han kom p\u00e5 forsiden i avisen i morgen.<\/p>\n

Mens alt det her stod p\u00e5 sad Ida intet anende og pakkede de gaver ind hun havde k\u00f8bt til drengene, mens hun h\u00f8rte julemusik.
\nMor satte sig ned og roste gaverne. Hvad skal julemanden have spurgte hun. Ida blev helt svedt. Det havde hun glemt. Hvad giver man en julemand i julegave, han laver dem jo selv. Mor rejste sig resolut og pakkede Magnus og Anton i barnevognen. Vi finder p\u00e5 noget konstaterede hun t\u00f8rt. Kom s\u00e5 g\u00e5r vi ud og finder noget.<\/p>\n

Ida og mor hyggede sig med at kigge vinduer og gaver til julemanden L\u00c6\u00c6NGE. Men alligevel kom de f\u00f8r ham og Viktor hjem, s\u00e5 de n\u00e5ede at pakke den ind ogs\u00e5.<\/p>\n

Resten af dagen pyntede Ida og Viktor juletr\u00e6, mens Magnus og Anton pillede det af igen. Julemanden mente at det var fast arbejde til nogen hvis kommunen s\u00e5 det, hvilket mor fnisede af.<\/p>\n

Senere da Viktor og Ida l\u00e5 side om side talte de om at der nu kun var 2 dage tilbage til juleaften. Ida fors\u00f8gte at pumpe Viktor for at f\u00e5 af vide hvad han havde k\u00f8bt. Men han var for god til at holde p\u00e5 hemmeligheder.<\/p>\n

Ida slumrede ind, mens hun dr\u00f8mte om dukken som Pernille havde f\u00e5et at julemanden i sokken.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 20. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nIda v\u00e5gnede den 2o december, og kom straks i tanker om, at det meget snart var jul. Hun skulle ud og k\u00f8be gaver til drengene. Hun havde faktisk ingen penge. De penge de tjente p\u00e5 juledekorationer var g\u00e5et til mors gave. Hun ville ellers s\u00e5 gerne give drengene en god julegave. Ida l\u00e5 og udt\u00e6nkte planer p\u00e5 hvordan hun skulle skaffe sig nogle penge p\u00e5 lovlig vis, da hun h\u00f8rte mor fnise.<\/p>\n

Ida l\u00f8ftede hovedet og kiggede. Det syn der m\u00f8dte hende ville for altid st\u00e5 mejslet i hendes erindring, for lige der, lige for n\u00e6sen af hende sad julemanden og kyssede mor. Ikke bare s\u00e5dan et tante kys, som mor gav Ida og drengene. Nej s\u00e5dan et K\u00c6RESTE kys, som Ida synes var VILDT ul\u00e6kkert. Ida lukkede \u00f8jnene. Hun \u00e5bnede dem igen og kiggede. Det havde ikke hjulpet de sad stadig og kyssede, og ikke nok med det, mor kyssede tilbage. Ida blev vildt forvirret. Hun skyndte sig at lade som om hun sov. De m\u00e5tte for alt i verden ikke opdage at hun s\u00e5 dem. Ida l\u00e5 s\u00e5 l\u00e6nge med lukkede \u00f8jne s\u00e5 hun faldt i s\u00f8vn igen.<\/p>\n

Da hun v\u00e5gnede var mor ved at s\u00e6tte mad frem og julemanden var der ikke. Ida var ikke l\u00e6ngere sikker p\u00e5 om hun havde dr\u00f8mt at julemanden havde kysset mor, eller om det rent faktisk var sket. Hun spurgte Viktor om han havde set noget. Viktor trillede rundt af grin. Julemanden og MOR, alene tanken var \u00e5benbart mere end Viktor kunne klare han trimlede rundt af grin ved tanken om, at hvis de fik b\u00f8rn kunne de hedde Nissen til mellemnavn. Ida blev enig med sig selv om, at hun nok havde dr\u00f8mt det.<\/p>\n

Ida havde stadig et problem som hed julegaver. Hun besluttede sig at sp\u00f8rge en ekspert igen, nemlig julemanden. Heldigvis havde han noget arbejde til hende. Hun skulle give hesten vand og strigle dem mens de havde hviletid. Hun synes faktisk godt om julemandens heste, det var nogle store godmodige nordbagger som altid var klar til at hilse og nusse. I starten var de ikke s\u00e5 vild med Anton, men efterh\u00e5nden har de v\u00e6nnet sig til ham, og han til dem. Hun hyggede sig med dyrene og legede med Anton. Lidt senere kom julemanden og inspicerede hendes job, og hun fik 100 kr. og meget ros. Julemanden forklarede at det var vigtigt at v\u00e6re rolig og god ved dyr hvis de skulle stole p\u00e5 en, faktisk var det lidt ligesom b\u00f8rn. Han synes hun var rolig med dem og havde naturlige evner for den slags. Ida blev meget stolt.<\/p>\n

Da dyrene havde f\u00e5et hvad de kunne tilkomme gik Ida med julemanden p\u00e5 julegave indk\u00f8b. Julemanden var kl\u00e6dt ud som et almindeligt menneske for ikke at stikke ud fra andre. det var hyggeligt at kigge p\u00e5 butikker med ham synes Ida, selv om han s\u00e5 m\u00e6rkelig ud uden sin julemandsdragt.<\/p>\n

Det var n\u00e6sten som at have en far. Han havde meget t\u00e5lmodighed og brokkede sig ikke en eneste gang over alle de butikker Ida ville ind i. Der var jul og juleting overalt, og Ida f\u00f8lte gl\u00e6den boble helt ned i maven. Gad vide om de skulle holde jul i hytten, det ville blive lidt sv\u00e6rt. Ida var lidt bekymret over det. Julemanden lovede at det nok skulle ordne sig s\u00e5 de fik en fin og god jul. Ida betroede ham at hun havde dr\u00f8mt om kysset. Julemanden blev helt r\u00f8d i hovedet og grinede lidt sk\u00e6vt da hun fortalte det, hvorfor kunne hun ikke helt greje.<\/p>\n

De endte med at k\u00f8be et starwars lego til Viktor, og en pegebog med bondeg\u00e5rdsdyr til Magnus. Hun havde ikke helt penge nok, men Ida lovede Julemanden at hj\u00e6lpe med hestene og Anton resten af ugen, mod resten af pengene nu. Det var en god aftale og de gav h\u00e5nd p\u00e5 det og sk\u00e5lede i kakao p\u00e5 en lille cafe hvor julemanden gav lidk\u00f8b.<\/p>\n

De kom hjem til en Anton som havde neglet en bamse fra Magnus. Magnus synes det var vildt sk\u00e6gt at kravle efter Anton for at tage den tilbage. Anton blev liggende til Magnus N\u00e6sten havde indhentet ham, hvorefter han sprang v\u00e6k s\u00e5 Magnus grinede h\u00f8jt. Ind imellem l\u00f8b hunden rundt og rundt om Magnus, som kvitterede ved at blive svimmel og v\u00e6lte rundt af grin. Hele familien morede sig over de to, mens Ida gemte gaverne i julemanden kanebil. Julemanden blinkede til hende og nikkede. Han skulle nok passe p\u00e5 den.<\/p>\n

Hvad s\u00e5 Viktor, hvad skal dine sm\u00e5 s\u00f8skende have i julegave af dig?. spurgte Julemanden mens de spiste aftensmad. Viktor blev r\u00f8d i hovedet. Det ved jeg ikke jeg har ingen penge mumlede han, mens han kiggede ned i tallerknen. Julemanden blinkede til ham. Jeg har et job til dig s\u00e5 du kan tjene nogen, er du interesseret i det. Viktor lyste op. Ja det var han bestemt men han havde noget regning for til i morgen som han ikke kunne finde ud af. Den hj\u00e6lper jeg dig lige med i aften, s\u00e5 kan vi hj\u00e6lpe hinanden med job g julegave i morgen er det ok?. Viktor str\u00e5lede som en sol, s\u00e6rligt da Ida sagde at hun havde v\u00e6ret inde og f\u00e5 ligk\u00f8b. Julemanden grinede h\u00f8jt. Ida det hedder lidk\u00f8b. Man fejre en god handel. Julem\u00e6nd handler ikke med Lig vel.<\/p>\n

Ida fik lov at l\u00e6se lidt inden hun skulle sove, hun l\u00e5 og lyttede til hvordan julemanden forklarede Viktor hvordan man skulle regne \u00e6bleskiver sammen og tr\u00e6kke fra. Viktor blev ikke sur en eneste gang, som han nogen gange g\u00f8r med mor, n\u00e5r hun skal forklare ham noget.<\/p>\n

Ida gl\u00e6dede sig til jul, s\u00e6rligt nu hvor julemanden havde lovet den blev god.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 19. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Ida slog \u00f8jnene op, og huskede med det samme at hun skulle f\u00f8lges i B\u00f8rnehave af Julemanden. Hun gl\u00e6dede sig helt vildt, for han gav sig altid god tid henne med alle b\u00f8rnene.<\/p>\n

Hun stod straks op og begyndte at s\u00e6tte morgenmaden frem, og inden l\u00e6nge stod mor og gabte bag ved hende. Hvem har tisset i din seng spurgte hun gabende. Ida synes det var et underligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, det var der jo ingen der havde, men hun svarede p\u00e6nt. Det har Viktor. Mor grinede h\u00f8jt og gik ud for at finde vand til kaffe p\u00e5 det offentlige toilet som l\u00e5 lige ved siden af hytten. Ida gik med for at vaske sig. Mor skubbede venskabeligt til hende. N\u00c5E skal du g\u00f8re dig smuk for din k\u00e6reste. Ida blev r\u00f8d i hovedet. Og skubbede tilbage og fnisede.<\/p>\n

Da de kom tilbage var julemanden kommet med rundstykker. Han og mor smilede s\u00e5 underligt til hinanden. Ida kiggede fra den ene til den anden og forstod ikke hvorfor. Nu stod Viktor op og ledte efter sit t\u00f8j. Magnus begyndte at knage i sin barnevogn, s\u00e5 inden l\u00e6nge var freden fordi.<\/p>\n

FARVEEEL r\u00e5bte de to store til mor som tog sig af Magnus, som var alle vegne med hans sm\u00e5 fingre.<\/p>\n

Henne i b\u00f8rnehaven gik julemanden med ind, og alle b\u00f8rnene flokkedes omkring ham og Anton som elsker b\u00f8rn. Han gav sig tid til at lege lidt med alle. Ida var s\u00e5 stolt af julemanden. Bare han dog var deres far i stedet for ham som kom engang imellem og var fuld. Heldigvis var det l\u00e6nge siden. Ida var bestemt ikke tryg ved ham n\u00e5r han kom for at se sine b\u00f8rn, som han sagde. Det endte n\u00e6sten altid med at, han og mor kom op at sk\u00e6ndes. Mor havde n\u00e6sten altid bl\u00e5 m\u00e6rker bagefter. Men Julemanden var rar og god ved b\u00e5de mor, Viktor, Magnus og hende selv. Hun holdt s\u00e5 meget af ham, og var ked af at han skulle tilbage til nordpolen juleaften. Hun kunne n\u00e6sten gr\u00e6de ved tanken. Hun gav julemanden et K\u00c6MPEKNUS da han m\u00e5tte g\u00e5. Han satte sig p\u00e5 hug og kiggede vurderende p\u00e5 hende. Er noget i vejen Idamus spurgte han blidt mens han fors\u00f8gte at forhindre Anton i at bide hendes str\u00f8mper itu. Ida m\u00e5tte blinke for at f\u00e5 t\u00e5rerne v\u00e6k. Er du n\u00f8dt til at tage til nordpolen juleaften spurgte hun h\u00e6st. Julemanden gav hende et knus. Lad os se til den tid. Men lad v\u00e6re at bekymre dig. Der er ikke langt til nordpolen med rensdyr, S\u00e5 mon ikke jeg f\u00e5r tid til et bes\u00f8g i ny og n\u00e6, smilede han. Ida blev lidt gladere og gled ud til de andre b\u00f8rn for at lege. Vi ses senere sagde julemanden, jeg kommer ved 2 tiden.<\/p>\n

Dagen gik lynhurtigt og pludselig var han der igen.<\/p>\n

Da Viktor og Ida kom hjem kunne de dufte vaniljekranse helt ud p\u00e5 torvet. Det duftede af jul. Inde i hytten sad Magnus midt p\u00e5 gulvet med en sm\u00e5kage og str\u00e5lede som en nysl\u00e5et toskilling som julemanden udtrykte det. hvad en toskilling var, og hvorfor den str\u00e5lede anede Ida ikke noget om, og hun spurgte og det var en form for lampe. Mor lo h\u00f8jt, og gav Ida og Viktor hver en sm\u00e5kage. Julemanden ville ogs\u00e5 have en, men mor drillede ham, og sagde hun havde sat risengr\u00f8d frem til ham under tr\u00e6et p\u00e5 torvet. De sloges for sjov, og endte med at mor stoppede en sm\u00e5kage i munden p\u00e5 ham for at f\u00e5 ro, mens Anton rendte rundt og g\u00f8ede af begejstring.<\/p>\n

Alts\u00e5 ham jule har vi alts\u00e5 ikke v\u00e6re heldig med udbr\u00f8d Ida. De to voksne grinede h\u00f8jt, og mor mente han hun havde helt ret, de m\u00e5tte hellere bytte ham for en nisse som Bertel. Julemanden stjal en sm\u00e5kage mere, klappede mor bagi inden han gik med kommentaren, ham Bertel kan alligevel ikke f\u00f8lge med i dit tempo. Mor slog grinene efter ham med viskestykket. Julemanden blinkede polisk til hende da han kom tilbage med risengr\u00f8den som havde st\u00e5et et varmt sted ude i vognen.<\/p>\n

Resten af eftermiddagen bagte familien julesm\u00e5kager, endda flere slags i den nye ovn. Julemanden og Anton tiggede konstant og m\u00e5tte holdes under konstant opsyn, s\u00e5 der blev nogen tilbage til juleaften. Til sidst sagde mor stop til at Anton m\u00e5tte f\u00e5 mere. Han kunne blive syg. Julemanden mente han skulle have Antons del. NEJ ! sagde mor du bliver FED ! Julemanden stoppede op midt i en sm\u00e5kage. JAMEN lille Gitte det skal julem\u00e6nd da v\u00e6re forklarede han og klappede sig selv p\u00e5 maven. Begge unger var helt enig og stoppede flere sm\u00e5kager i ham s\u00e5 han kunne ligne en rigtig julemand, han var faktisk for tynd. Hvilket fik ham til at hovere, og mor til smilende at ryste p\u00e5 hovedet.<\/p>\n

efter risengr\u00f8den som fik julemanden til at synge, var det puttetid. Julemanden fortalte om dengang han var en nisse p\u00e5 650 og kun et barn, som havde lukket snehvides stedmor inde p\u00e5 lokum for at hun ikke skulle dr\u00e6be snehvide. Han havde ogs\u00e5 smidt kl\u00f8pulver ned af ryggen heksen i Hans og Grethe s\u00e5 hun kl\u00f8ede sig i 100 \u00e5r s\u00e5 de kunne komme ud af ovnen.<\/p>\n

Ida sov smilende ind den aften.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Jul p\u00e5 kontant loftet 18. december
\n<\/strong>tilegnet de modige Nisser som stod for Operation julesok.<\/p>\n

\"\"<\/a>
\nFamilien Jensen v\u00e5gnede ved at det raslede og bimlede ude foran hytten. Kort efter bankede det H\u00c5RDT og bestemt p\u00e5 d\u00f8ren. Mor lukkede op. Uden for stod to sm\u00e5 Nissepiger. De var lidt generte og skubbede hinanden fremad og sig selv tilbage. S\u00e5dan stod de og k\u00e6mpede lidt indtil de sagde i kor. Er Nissen Bertel til stede, mor skulle lige til af afvise, da Bertel sprang op og r\u00e5bte HER !! . De to Nisser gjorde honn\u00f8r og rakte ham et hjerte af papir hvorp\u00e5 der stod nogle bogstaver p\u00e5 et andet sprog. Bertel lod \u00f8jnene l\u00f8be hen over linjerne og tog hurtigt retning mod d\u00f8ren. F\u00f8lg mig b\u00f8d han bestemt. Og de l\u00f8b alle tre hen til en vogn og k\u00f8rte i h\u00f8j fart ud af byen.<\/p>\n

Mor kiggede m\u00e5bende efter bilen. De fik da godt nok travlt sagde hun leende. Derefter r\u00e5bte hun hvad laver vi oppe nu en S\u00d8NDAG. Kan vi S\u00c5 komme i seng igen. Den som kommer sidst skal lave morgenmad. Hele familien kastede sig i nakken p\u00e5 hinanden ned i h\u00f8et mens de hvinede h\u00f8jt. Det jo s\u00f8ndag de kunne sove l\u00e6nge.<\/p>\n

Imens sad Bertel i bilen p\u00e5 vej til det store store slot langt langt borte. De to Nisser som hed Rie og Diana var betroede nisser som stod i direkte forbindelse med julemanden. De havde brugt hele natten p\u00e5 at putte kul og slik i sokker, som skulle afleveres til lille Lars fra Gr\u00e6sted den 4 s\u00f8ndag i advent. I \u00e5r havde hovedkarteret bestemt, at sokkerne skulle h\u00e6nges i byens juletr\u00e6, s\u00e5 alle danskere kunne se, at Lars og vennerne f\u00e5r kul i sokken, mens de andre f\u00e5r slik. De havde ogs\u00e5 lavet de fineste medaljer til de modige nisser som skulle med i den meget farlige operation julesok. Rie og Diana h\u00e5bede at det kunne f\u00e5 danskerne til at kr\u00e6ve ordentlige forhold for syge og ledige. Men det var ikke helt ufarligt politiet kunne risikere at komme og sigte dem for terrorisme og h\u00e6rv\u00e6rk. De var lidt nerv\u00f8se.<\/p>\n

Bertel var ogs\u00e5 Nerv\u00f8s. Nu var der ingen vej tilbage. Nu var han blevet fuldblodsnisse igen, og kastet sig ind i kampen p\u00e5 den gode side. Man kan ikke s\u00e5dan lige stikke af fra sin genetiske arv, han var og blev nisse og m\u00e5tte agere som en s\u00e5dan. Faktisk var han helt opl\u00f8ftet ved tanken, og gl\u00e6dede sig til at pynte tr\u00e6 og v\u00e6re juleglad med mennesker.<\/p>\n

Efter en meget lang k\u00f8retur, k\u00f8rte de endelig ind p\u00e5 pladsen hvor de modigste nisser i Landet var samlet. Nisser er af natur meget sky, s\u00e5 der var kun 8 til 10 stykker og nogle b\u00f8rn. Operationen skulle foreg\u00e5 om dagen, det var derfor farligere end de andre aktioner som var foreg\u00e5et om natten. For at understrege at man hadede jul havde lille Lars fra Gr\u00e6sted f\u00e5et sat hegn omkring tr\u00e6et s\u00e5 ingen skulle i n\u00e6rheden af det.<\/p>\n

Rie og Diana hev s\u00e6kken med str\u00f8mper frem, og entrede hegnet. De begyndte at h\u00e6nge sokkerne p\u00e5 de fine gr\u00f8nne grene. De andre nisser fulgte trop og der blev sunget julesange og julehygget s\u00e5 ikke et \u00f8je var t\u00f8rt. Menneskene stimlede sammen og kiggede nysgerrigt p\u00e5 nisserne som pilede rundt. Bertel s\u00f8rgede for noget mundgodt til folk og forklarede alle, at de pyntede tr\u00e6et for at hj\u00e6lpe med til at redde julen, som Lille Lars fra Gr\u00e6sted ville \u00f8del\u00e6gge. Han kunne se at lys t\u00e6ndte sig i b\u00f8rnenes \u00f8jne og deres for\u00e6ldre fik h\u00e5b i blikket. Nogen gav sig endda til at hj\u00e6lpe Nisserne med at pynte tr\u00e6.<\/p>\n

HVAD FORG\u00c5R DER HER !! det var en betjent som Bertel kendte fra gangene p\u00e5 slottet. Har i f\u00e5et lov til at pynte med gamle sokker spurgte betjenten. Bertel fortalte at det havde de skam f\u00e5et lov til af selveste julemanden, i \u00f8vrigt var sokkerne helt splinternye. Betjenten FN\u00d8S. Julemanden fn\u00f8s han. Han eksisterer jo ikke. Hvad tror du Lars siger, n\u00e5r han opdager at du har sl\u00e5et dig sammen med opr\u00f8rerne spurgte han. Bertel kiggede fast p\u00e5 ham. Det ved jeg ikke, og jeg er ogs\u00e5 ligeglad. Jeg har levet herude i virkeligheden og opdaget hvordan m\u00f8rke kr\u00e6fter er ved at ligge landet \u00f8de, det skal forhindres. Nogen m\u00e5 g\u00f8re noget, og hvorfor ikke mig. Om lidt g\u00e5r vi til slottet og aflevere vores krav og besked om hvor de skal hente deres sokker i \u00e5r. Betjenten vendte rund og sp\u00e6nede af sted mod slottet.<\/p>\n

Nisser og mennesker gik syngende i samlet trop med Rie, Diana og Bertel i spidsen med en K\u00c6MPE julesok p\u00e5 en pind. De stoppede op ude p\u00e5 den store plads og r\u00e5bte HALLOO DERINDE KOM UD VI VIL SNAKKE MED JER. Der var ikke en lyd derinde fra. De pr\u00f8vede igen. HALLOOOO KOMS\u00c5 UUD !! stadig ikke en lyd, for det var s\u00f8ndag og de tog ikke imod. I \u00f8vrigt var Lille Lars og hans venner stukket af fordi de ikke ville st\u00e5 til ansvar for at have \u00f8jelagt julen.<\/p>\n

Da der ikke var nogen at snakke fra slottet. Blev der i stedet holdt en tale og uddelt medaljer for modig kamp for social retf\u00e6rdighed til alle de nisser der var med.<\/p>\n

Rie og Diana tog derefter brevet, med kravet om at rulle reformerne tilbage, og stak det ind i den store postkasse i den k\u00e6mpestore d\u00f8r. De satte ogs\u00e5 sokken med besked p\u00e5, at i \u00e5r m\u00e5tte Lars og de andre g\u00e5 ud i virkeligheden og hente sokkerne til spot og spe.<\/p>\n

Og hvis ikke de har hentet dem h\u00e6nger de der nok endnu.<\/p>\n

\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 17. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nBertel og Familien Jensen l\u00e5 i en stor bunke da de v\u00e5gnede den morgen. Begge unger var blevet raske og tr\u00e6ngte til at blive luftet mente mor. Hun gennede dem ud af sengen og hen til morgenmaden.<\/p>\n

Efter morgenmaden blev alle ungerne udstyret med vanter, huer, halst\u00f8rkl\u00e6der, store st\u00f8vler og en b\u00e6repose til naturens egen pynt. Dern\u00e6st pakkede hun madpakker ned til en mindre h\u00e6r, de skulle bestemt ikke sulte.<\/p>\n

N\u00e5r vi kommer hjem skal vi lave juledekorationer til hytten, og pynte op til jul, forklarede hun. JAAAAA! Ida og Viktor jublede, mens Magnus hoppede af begejstring over al den gl\u00e6de, i sin stol.<\/p>\n

Bertel hjalp mor med at sl\u00e6be maden og og t\u00f8rt t\u00f8j hen til bussen. Inden l\u00e6nge sad de og kiggede ud mens byen blev til land og land til skov.<\/p>\n

Vel fremme stod de af bussen og stod nu og kiggede p\u00e5 en skov med en masse stier ind. Viktor spurgte lidt bekymret, hvad nu hvis vi farer vild. Mor lo, s\u00e5 er det da godt at vi har masser af br\u00f8d, s\u00e5 leger vi Hans og Grethe. Ida kunne ikke lade v\u00e6re at gyse. Helle for ikke at komme i ovnen r\u00e5bte hun og l\u00f8b hen mod skoven. Mor r\u00e5bte de skulle blive sammen. Ida stoppede med det samme. Ja selvf\u00f8lgelig skulle de da det s\u00e6t nogen blev v\u00e6k.<\/p>\n

Hele familien myldrede ind mellem tr\u00e6erne og samlede mos, grene, n\u00f8dder og anden pynt. Pludselig \u00e5bnede skoven sig til en legeplads. Ungerne jublede og sp\u00e6nede hen for at pr\u00f8ve karrusel og Rutsjebanen. Der var ogs\u00e5 et lille legehus man kunne lege butik i. Ida begyndte at finde ting til en leg. Viktor var flink og k\u00f8bte pinde som de kaldte kager. Magnus kunne slet ikke f\u00e5 nok af gyngen og karrusellen hver gang mor satte ham ned kravlede han alt hvad remmer og t\u00f8j kunne holde, hen til legeredskaberne.<\/p>\n

Bertel havde k\u00f8bt en avis, og n\u00f8d freden mens b\u00f8rnene legede. Han slog op og l\u00e6ste at den stilling Lars ville give ham slet ikke var ledig. Ham som havde stillingen ville egentlig gerne forts\u00e6tte. Folk i omr\u00e5det havde skrevet lange breve om at de ville beholde ham. Bertel lukkede avisen og besluttede sig til at sige ned til jobbet, han ville ikke tr\u00e6nge sig p\u00e5. S\u00e5 m\u00e5tte Lars selv om hvad han ville g\u00f8re ved det. I det hele taget kom Bertel l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k fra at ville hjem p\u00e5 slottet igen. Ikke engang hans kone savnede han, hun h\u00f8rte ligesom til der, og nu f\u00f8lte han, at han h\u00f8rte til HER:<\/p>\n

Efter lang tid god leg begyndte ungerne at blive sultne. Mor pakkede maden ud og delte den rundt. Hun havde s\u00f8rme taget varm kakao med. Det var en dejlig overraskelse. B\u00e5de nisser og menneskeb\u00f8rn elsker varm kakao. Mor n\u00f8d at se sine glade unger med r\u00f8de kinder og skinnende \u00f8jne. Selv om hun var bekymret for fremtiden tillod hun sig at nyde nuet. Det var nu de skulle v\u00e6re noget for hinanden, og gratis gl\u00e6der m\u00e5tte man s\u00e5 plukke der hvor man kunne. Hun var glad for, at de ikke var s\u00e5 store at de forlangte modet\u00f8j og m\u00e6rkevarer.<\/p>\n

Da de havde spist samlede de masser af materialer til juledekorationer mens de ventede p\u00e5 at bussen skulle hente dem. P\u00e5 vej hjem i den varme bus faldt alle tre unger i s\u00f8vn som sm\u00e5 sten lige indtil de skulle af.<\/p>\n

Hjemme ventede julemanden med aftensmaden og friskbagt br\u00f8d. Han havde skaffet en ovn s\u00e5 de nu kunne bage. Mor besluttede med det samme at de snart skulle bage julesm\u00e5kager. Hun str\u00e5lede som en sol synes Ida som blev glad fordi mor gjorde det. Ida og Viktor fik lov at v\u00e6re l\u00e6nge oppe, fordi de ikke skulle i skole. De julepyntede hytten og lavede de fineste dekorationer som de stillede i vinduerne. Bagefter lavede de guirlander af den avis som Bertel havde k\u00f8bt om morgenen. Hele hytten emmede af jul og hygge da mor endelig sagde at nu skulle de seng.<\/p>\n

Senere da alle b\u00f8rn var puttet med en historie, kunne de h\u00f8re de voksne snakke hyggeligt sammen om fremtiden.<\/p>\n

Bertel fortalte et eller andet om et slot han ikke ville tilbage til. Ida vidste slet ikke han var konge, det m\u00e5tte hun sp\u00f8rge ham om i morgen.<\/p>\n<\/div>\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 16. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Spionnissen Bertel fors\u00f8ger at holde sig ajour med hvad der sker rundt omkring i landet. Han boede sammen med de opr\u00f8rske nisser som efterh\u00e5nden havde bredt sig i store dele af landet.<\/p>\n

Bertel undrede sig over den tillid Nisserne havde til ham. Ingen vidste at han var spion. Hvis de vidste det var de ligeglade. Nisserne gik mest op i at morer sig med det de lavede, og de arbejdede h\u00e5rdt for at lave s\u00e5 mange boliger som muligt. Bertel havde altid l\u00e6rt at n\u00e5r man var seri\u00f8s m\u00e5tte man ikke grine og morer sig, men her var det som om jo mere sjov, jo mere blev der lavet.<\/p>\n

Bertel var uden at ville indr\u00f8mme det for sig selv begyndt at holde af opr\u00f8rerne. De gjorde aldrig nar af hinanden, og hvis nogen var syge eller ked af det kom alle de andre og opmuntrede og hjalp vedkommende.<\/p>\n

Man delte hvad man havde, og alle fik deres del af risengr\u00f8den og snolder. Ingen blev snydt, heller ikke dem der var syge.<\/p>\n

Bertel havde lavet en rapport til Lars fra Gr\u00e6sted. Han havde fors\u00f8gt at forklare at folk var vrede, utrygge og bange. Han h\u00e5bede at han kunne f\u00e5 Lars og vennerne til at forst\u00e5, at det var en gal retning de gik i. Hvis de her nisser slog sig sammen med folk ville de kunne tage taburaten Fra Lille Lars, ogs\u00e5 selv om han tog den med hjem hver aften for at ingen skulle hugge den.<\/p>\n

Bertel kom i tanker om det svar han fik i morges med postnisserne. Han \u00e5bnede hurtigt konvolutten, og kunne l\u00e6se at Lille Lars var godt tilfreds med at uligheden voksede. Det skulle Bertel ikke t\u00e6nke p\u00e5 mente han . Lars havde nemlig skaffet ham en stilling ved gr\u00e6nsen som konsul. Bertel Jublede, s\u00e5 var hans alderdom sikret.<\/p>\n

Det bankede p\u00e5 d\u00f8ren og ind kom en af de nisser som havde f\u00e5et ideen til opr\u00f8ret. Hej Bertel vi er blevet s\u00e5 glade for dig at du skal med p\u00e5 broen i Randers, hvad siger du til det. Bertel smilede stort, s\u00e5 kunne han hilse p\u00e5 Ida og hendes familie igen, det ville gl\u00e6de ham. De nisser der stod p\u00e5 Broen i Randers var de ide nisser, og dem der stod for selve aktiviteter rundt omkring.<\/p>\n

F\u00e5 timer efter stod han p\u00e5 Randers bro og vinkede til Bilerne som dyttede som gale, fordi det stod p\u00e5 bannerne at de skulle. Der var godt hum\u00f8r og h\u00f8j cigarf\u00f8ring.<\/p>\n

En nisse der hej Lise havde lavet varm suppe til alle. Der var ogs\u00e5 kage og kaffe. Ingen skulle lide n\u00f8d i den times tid de stod der. Da de havde st\u00e5et og pjattet i nogen tid, blev to nisser sendt af sted mod en anden plads med en banner hvor der stod hvor mange fattige der var i \u00f8jeblikket, det tal chokkerede Betel meget.<\/p>\n

De skulle m\u00f8des med nogle andre et andet sted i byen. Bertel fik besked p\u00e5 at alle skulle st\u00f8de til senere, men at de var n\u00f8dt til at g\u00f8re det f\u00e6rdig de var i gang med. AHA t\u00e6nkte Bertel de har faktisk planer de f\u00f8lger. Det er ikke bare grin og spas, selv om det kunne se s\u00e5dan ud.<\/p>\n

En halv time senere befandt Bertel sig foran r\u00e5dhuset i Randers, lige der hvor Ida boede. Familien var at finde mellem alle de fremm\u00f8dte, som havde t\u00e6ndt lys for at protestere og forklare folk der gik forbi, at man alts\u00e5 ikke kan finde 225 timers besk\u00e6ftigelse, n\u00e5r man allerede VAR i besk\u00e6ftigelse uden l\u00f8n.<\/p>\n

Det kunne Bertel godt se var urimeligt. I det hele taget, var han begyndt at forst\u00e5 at det var helt galt herude i virkeligheden. Det var kommet langsomt til ham. Han troede at folk var dovne og skulle tvinges ud i arbejde. Nu fandt han ud af at folk gerne vil arbejde men ikke kunne f\u00e5 lov. Jo!! hvis de ville arbejde gratis, men det kunne ingen jo leve af. Han var ogs\u00e5 begyndt at t\u00e6nke p\u00e5, at hvis ingen tjente penge ville der jo ikke komme noget ind i skat, og det var n\u00f8dvendig for at lave veje og sygehuse.<\/p>\n

Man kunne allerede se hvordan der skulle spares alle steder fordi der ikke kom skat ind. Den skat der kom ind blev brugt af Lars og hans venner til dyre biler, eller sendt til nogle banker i andre lande.<\/p>\n

Bertel kunne godt se at den var helt gal nu. Han havde ogs\u00e5 ondt af alle de b\u00f8rn han s\u00e5, som levede et d\u00e5rligt liv fordi mor og far var syge eller arbejdsl\u00f8s. Ja arbejdsl\u00f8s var de ikke. Mange arbejdede fuld tid for nogle f\u00e5 kroner i timen.<\/p>\n

Bertel var og blev nisse, og nisser var empatiske og glad for alt levende, s\u00e6rligt b\u00f8rn og dyr. Bertels Natur forn\u00e6gtede sig ikke, han kunne ikke l\u00e6ngere opretholde illusionen om at man skulle skr\u00e6mme folk og skabe angst for at motivere dem. Nisser ved inderst inde bedre. Det som motivere mennesker og nisser er tryghed, venlighed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n

Bertel bankede p\u00e5 i Hytten til familien Jensen, og blev m\u00f8dt med stor begejstring af familien som havde savnet ham. Det var f\u00f8rste gang Bertel havde oplevet at v\u00e6re savnet, og det var faktisk en rigtig dejlig ting at v\u00e6re. Han str\u00f8g b\u00f8rnene p\u00e5 h\u00e5ret og klappede forsigtigt Anton som fors\u00f8gte at stj\u00e6le hans sko, til hele familiens store morskab.<\/p>\n

\u00c5\u00c5RH alts\u00e5 man burde blive her ude i virkeligheden og deltage i opr\u00f8ret sammen med nisserne, s\u00e5 man kunne blive holdt af for sin egen skyld. Ikke s\u00e5dan som han har levet hidtil med intriger og l\u00f8gne.<\/p>\n

Da Bertel sov ind den aften t\u00e6nkte han tilbage p\u00e5 en tid, som l\u00e5 langt tilbage. dengang var Bertel en hel ung og idealistisk nisse som troede p\u00e5 det gode i andre.<\/p>\n

hvor blev den unge fyr af, hvorn\u00e5r begyndte det at \u00e6ndre sig. Bertel vidste det ikke, men han var n\u00f8dt til at finde den unge fyr igen hvis han skulle blive rigtig glad. Han kunne ikke bare g\u00e5 tilbage og blive en del at Lars og hans venner igen.<\/p>\n

Det kunne han alts\u00e5 ikke, det kunne han godt m\u00e6rke p\u00e5 sig selv. Det var nu skr\u00e6mmende.<\/p>\n

Med bankende hjerte faldt han i s\u00f8vn sammen med familien Jensen og en masse nisser som l\u00e5 rundt omkring.<\/p>\n


\n<\/span>Jul p\u00e5 kontantloftet 15. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nP\u00e5 det store store slot lang langt borte, sad den lille Lars fra Gr\u00e6sted og havde l\u00e6st rapporten fra spion nissen Bertel. Bertel gjorde klart i hans rapport at der var stor stor n\u00f8d derude bland danskerne. Han fort\u00e6ller at de ikke har r\u00e5d til medicin og mad l\u00e6ngere efter alle de nye reformer, hvor man har lagt loft over hvad folk kan f\u00e5 hj\u00e6lp til. Han fort\u00e6ller at l\u00f8nnen for at arbejde ogs\u00e5 er p\u00e5 vej ned, s\u00e5 folk er n\u00f8dt til at have to jobs for at kunne betale enhver sit. Han fort\u00e6ller ogs\u00e5 at han har f\u00e5et kontakt med de opr\u00f8rske nisser som han f\u00f8lger t\u00e6t. Bertel advare i hans rapport om, at folk er vrede, og at det kan blive en trussel mod landet, hvis vreden blev for stor. I \u00f8vrigt fort\u00e6ller rapporten at syge og ledige tvinges til at arbejde med d\u00e5rlige jobs som ingen andre gad. I det hele taget er der blevet stor forskel p\u00e5 rig og fattig.<\/span><\/p>\n

\n

Lille Lars fra Gr\u00e6sted gned sig i h\u00e6nderne og gn\u00e6kkede for sig selv. Det var Lige det han tr\u00e6ngte til at h\u00f8rer. Folk skulle l\u00e6re engang for alle hvem der bestemte her i landet, og det var HAM, Lars. Alle de der humanistiske svage mennesker som insisterede p\u00e5 loyalitet og f\u00e6llesskab skulle forst\u00e5 at det var dem der var dumme. Det er kun dumme mennesker som deler med andre. den kloge narrer den mindre kloge og s\u00e5dan var det, og bette Lars var KLOG, hvis han selv skulle sige det. Han vidste hvordan han skulle holde andre stangen ved at virke tillidsv\u00e6kkende for derefter at bruge den viden han f\u00e5r til at ramme dem senere.<\/p>\n

Nu havde han s\u00e5 besluttet sig for at spolere danskernes jul. De nye reformer havde allerede sat de f\u00f8rste p\u00e5 gaden, og han fik sat skat i gang med nogle opkr\u00e6vninger som ellers var sat i st\u00e5. P\u00e5 den m\u00e5de fik de fattige og dovne et ekstra gok i \u00f8konomien. Lars klukkede ved tanken.<\/p>\n

Men der var noget i rapporten som bekymrede ham, det var at folk som insisterede p\u00e5 et velf\u00e6rdssamfund er begyndt at hj\u00e6lpe hinanden rundt omkring. Det startede med at folk hjalp flygtninge helt spontant. Som havde g\u00e5et hele vejen op gennem Europa. Det fik man da sat en stopper for gennem retssager og b\u00f8der til nogle kendte. Men det ville ikke rigtig lykkedes f\u00e5 folk til at v\u00e6re mist\u00e6nksomme og sladre om hinanden. Folk Insisterede p\u00e5 at hj\u00e6lpe hinanden, og s\u00e5 l\u00e6nge de gjorde det kunne Lars ikke bare bruge l\u00f8s af pengene som han ville sammen med vennerne. Og nu s\u00e5 det endda ud til at brede sig. Rundt om i landet poppede der butikker op som var gratis at handle i, eller borgere som lavede aftaler med butikker om at uddele maden til de sultne. Hvis ikke der blev sat en stopper for det, kunne Lars godt se i \u00f8jnene at vennerne ville vende ham ryggen fordi de mistede den gratis arbejdskraft som de syge og ledige lavede. Lars var godt klar over at han var n\u00f8dt til at spille folk ud mod hinanden, ellers ville de opdage hvor skattepengene blev af, og at skat med vilje overs\u00e5 skattesnyd fra erhvervslivet og de rigeste, og det m\u00e5tte ikke ske. Men heldigvis var det Lars og vennerne der styrede pressen s\u00e5 man kunne altid finde nogen som kunne undsige de fattige som fors\u00f8gte at fort\u00e6lle deres historie, ligesom demonstrationer bare kunne ignoreres. S\u00e5 det skulle nok g\u00e5 alligevel.<\/p>\n

Lars besluttede sig for at f\u00e5 sig en hyggedag, ved at k\u00f8re uden for slottet for ved selvsyn at se hvordan det stod til. Som t\u00e6nkt s\u00e5 gjort.<\/p>\n

Ved f\u00f8rste \u00f8jekast var der ikke nogen fattigdom at spore. Men da Han bad chauff\u00f8ren k\u00f8re ind i de sm\u00e5 gader blev det synligt at der var flere hjeml\u00f8se. P\u00e5 en avisforside stod der, at DSB p\u00e5 kort tid havde fjernet 400 hjeml\u00f8se fra varmen p\u00e5 baneg\u00e5rden og sat dem ud i kulden. Lars fnisede for sig selv. Pludselig fik han \u00f8je p\u00e5 en familie inde i en gyde som rodede i en container. De ledte efter mad, og det ser ud til at det lykkedes dem at finde en del godt. Lars t\u00e6nkte at han nok var n\u00f8dt til at lave en lov mod det der. Folk kunne jo ligefrem overleve.<\/p>\n

Han t\u00e6nkte meget over at Bertel havde advaret mod uligheden. Mon han var ved at bliv svag. Lars besluttede sig p\u00e5 stedet for, at han ville s\u00e6tte Bertel ind som generalkonsul nede ved gr\u00e6nsen, s\u00e5 var han af vejen, s\u00e5 han ikke kunne blive farlig for Lars selv. Det kr\u00e6vede lige at ham der havde stillingen nu blev fyret, men det var bare en ligegyldig bagatel. Ja s\u00e5dan skulle det g\u00f8res.<\/p>\n

Efter en lang dag hvor han havde hygget sig ved at se hvordan folk led under fattigdom tog han opl\u00f8ftet hjem og fejrede hans fortr\u00e6ffelighed med en fadbamse, nye sko og habit. Og som rosinen i p\u00f8lseenden fik han nogle nye underbukser med bamser p\u00e5.<\/p>\n

Lars faldt i s\u00f8vn mens han suttede p\u00e5 sin tommelfinger og klynkede i s\u00f8vne.<\/p>\n<\/div>\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 14. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nMagnus havde stadig lidt feber til morgen. Ida f\u00f8lte sig ogs\u00e5 sl\u00f8j og sad og hang p\u00e5 stolen og fr\u00f8s. Viktor stod og begyndte at nyse. Mor kiggede p\u00e5 sine tre guldklumper. I ligner udskidt \u00e6blegr\u00f8d g\u00f8r i. Hun fandt termometeret frem og tog deres Temperatur. Ida havde n\u00e6sten 39 mens Viktor havde 38.5. I er jo syge sagde mor og str\u00f8g dem over panden; i m\u00e5 hellere blive hjemme hos mig i dag.<\/p>\n

Det passede Ida helt fint, hun orkede n\u00e6sten heller ikke tanken om en hel dag i B\u00f8rnehaven. S\u00e5 snart hun havde spist sin morgenmad gik hun hen og puttede sig under dynen igen. Lidt efter kunne hun h\u00f8re Viktor lagde sig ved siden af hende. Selv om Ida havde hovedpine og ondt i hele kroppen og halsen, var det egentligt meget hyggeligt at ligge her og hygge med Viktor. Det var trygt og rart at h\u00f8re mor pusle om Magnus som pludrede til hende. Ida faldt hen og da hun v\u00e5gnede var der helt stille fordi b\u00e5de Viktor og Magnus sov, mens mor sad ved bordet og l\u00e6ste i en bog. Ida d\u00f8sede hen igen.<\/p>\n

Hun dr\u00f8mte at hun og Viktor var blevet forvandlet til mus af en ond heks. Pludselig faldt Viktor i et stort hul som rendte rundt dernede og peb, mens Ida fors\u00f8gte at hj\u00e6lpe ham op. Han peb som en hund, og lige som hun selv faldt ned i hullet v\u00e5gnede hun. Hun kunne bare stadig h\u00f8re piberiet. Ida satte sig op, og kigge sig omkring. Julemanden var kommet mens de sov. Han sad og snakkede med mor. I sk\u00f8det havde han en lille bylt, og det var fra den piberiet kom. Ida undrede sig og strakte hals for at se hvad det var der l\u00e5 der.<\/p>\n

Pludselig begyndte bylten at bj\u00e6ffe som en hund. En lillebitte en. Mor og julemanden lo over bylten, mens de klappede den. Hvad har i der spurgte Ida. Julemanden smilede hemmelighedsfuld. Det er min nye bedste ven. Han hedder Anton. Han rejste sig og kom hen til Ida, og i hans arme l\u00e5 den s\u00f8deste lille Mopshvalp og kiggede p\u00e5 Ida med nogle store brune uskyldige \u00f8jne.<\/p>\n

NUUURH Ida`s hjerte smeltede helt og aldeles. Hvor er den kommet fra hviskede hun. Den har jeg hentet ude p\u00e5 en g\u00e5rd. Den skal bo hos mig, er den ikke s\u00f8d spurgte Julemanden. JO OM DEN VAR, Ida kunne slet ikke se sig m\u00e6t p\u00e5 de \u00f8jne. Hunden blev sat ned til Ida og begyndte \u00f8jeblikkelig at tonse rundt med dynen og bide Ida i fingrende. Ida kunne ikke lade v\u00e6re med at grine fordi det kildrede.<\/p>\n

Hvalpen fik \u00f8je p\u00e5 Viktor, og inden nogen n\u00e5ede at gribe ind havde den bidt ham i n\u00e6sen. HJ\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6LP skreg han, og viftede med arme og ben. Trolden tager mig HJ\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6LP. Ida og de to voksne lo h\u00f8jt, s\u00e5 Viktor v\u00e5gnede og satte sig op med et s\u00e6t. Hvad er det, og hvor kommer den fra, udbr\u00f8d han. Julemanden gentog forklaringen fra f\u00f8r. Og Viktor var allerede begyndt at t\u00f8 op over for kr\u00e6et. Pludselig satte den sig og spredte bagbenene. Julemanden tog hvalpen i et snuptag og bar den udenfor. Den skulle tisse forklarede han da han kom ind med den igen.<\/p>\n

Resten af eftermiddagen gik med at ligge og kigge p\u00e5 hvalpen som ind imellem kom l\u00f8bende og bed i dynen, t\u00e6erne og alt andet den kunne f\u00e5 fat i. Mor og julemanden havde begge h\u00e6nder fulde og rendte ud og ind med den n\u00e5r den satte sig ned. Magnus synes det var rigtigt sjovt at kigge p\u00e5 den. Han hang n\u00e6sten i selen halvt ude af barnevognen mens han boblede l\u00f8s p\u00e5 babysprog efter den.
\nDa Hvalpen blev tr\u00e6t kom den hen og lagde sig mellem de to b\u00f8rn og faldt i s\u00f8vn. Roen s\u00e6nkede sig over hytten indtil pokker tog ved den igen, hvorefter den vilde jagt startede igen.
\nHen mod aften steg feberen p\u00e5 begge b\u00f8rn og de faldt i s\u00f8vn af udmattelse og influenza, mens hvalpen tumlede rundt. P\u00e5 trods af sin sygdom var Ida glad. Hun gl\u00e6dede sig til at blive rask og lege med hvalpen, og i \u00f8vrigt var det s\u00e5 hyggeligt at blive fork\u00e6let fordi man var syg, s\u00e5 fik man cola og is, hvilket ellers ikke var noget mor brugte penge p\u00e5 ret tit.<\/p>\n

Ida kunne m\u00e6rke hvalpens pels i h\u00e6nderne da hun v\u00e5gnede lidt op i l\u00f8bet af natten. Og t\u00e6nkte mon julemanden s\u00e5 ogs\u00e5 er her.<\/p>\n

Jul p\u00e5 Kontantloftet 13. december.<\/strong>
\n<\/a>
\n\"\"<\/a><\/p>\n

Ida var var i hopla i b\u00f8rnehaven i dag, for Josefines mor kom med en gave til jul, fordi hun havde slukket branden i Josefines h\u00e5r. Alle b\u00f8rnene var meget optaget af gaven som skulle krammes og rystes indtil en af de voksne tog den og lagde den v\u00e6k, s\u00e5 den ikke gik i stykker.<\/p>\n

Amalie og Ida havde f\u00e5et lov at v\u00e6re med til at lave mad. De skulle have risengr\u00f8d, som er noget af det Ida godt kunne lide. Bagefter skulle de have \u00e6bleskiver. Alle de andre rendte rundt ude p\u00e5 legepladsen mens Ida og Amalie gik inde i varmen og hyggede sig med k\u00f8kkendamen. Da risengr\u00f8den var f\u00e6rdig fik de to piger lov at lege inde p\u00e5 stuen, hvis de kunne lege p\u00e6nt.<\/p>\n

De tegnede fine tegninger til deres for\u00e6ldre. Det vil sige Amalie gjorde, Ida tegnede til mor, men besluttede s\u00e5 at give julemanden en tegning ogs\u00e5. Amalie tegnede oversk\u00e6g p\u00e5 sig selv. Se jeg ligner min far. Ida kunne ikke lade v\u00e6re med at fnise, hvor s\u00e5 hun underlig ud Amalie. Ida tegnede r\u00f8de kinder p\u00e5 sig selv og Amalie grinede h\u00f8jt. Du ligner en rumpenisse. Nu var det dukkerne der skulle sminkes, de blev rigtig fine damer. Hvad laver i l\u00f8d en stemme. Det var en af de voksne. Det der m\u00e5 i da ikke. I \u00f8del\u00e6gger jo leget\u00f8jet, s\u00e5 m\u00e5 i hellere g\u00e5 ud og tage t\u00f8j p\u00e5 og g\u00e5 ud til de andre.<\/p>\n

Ida skulle have sin flyverdragt p\u00e5. Hun hadede at tage den p\u00e5 det kunne v\u00e6re sv\u00e6rt, og i dag var ingen undtagelse. Amalie og hende fors\u00f8gte at tr\u00e6kke tiden og l\u00f8b grinende rundt efter hinanden. De havde lige n\u00e5et at f\u00e5 alt t\u00f8jet p\u00e5, inden de andre kom myldrende ind af d\u00f8ren og tog deres overt\u00f8j af. Ida sukkede og knappede op. Nogen gange var det alts\u00e5 besv\u00e6rligt at g\u00e5 i b\u00f8rnehave.<\/p>\n

Inde p\u00e5 stuen fik de dagens julekapitel og en sm\u00e5kage. De snakkede lidt om hvad de \u00f8nskede sig og hvor de skulle have jul. Ida havde ingen bedstefor\u00e6ldre at holde jul med, men hun fortalte om julemanden og hans hytte i stedet for. EEJ alts\u00e5 udbr\u00f8d Pernille nu begynder hun med den julemand igen. Der findes ingen julemand g\u00f8r der vel Ellen, det sidste sagde hun til den voksne som smilende gav hende ret. Ida blev sur og lovede dem alle at de skulle m\u00f8de ham en dag. Han er ven med min mor p\u00e5stod hun h\u00e5rdnakket mens de andre b\u00f8rn lo.<\/p>\n

Pludselig l\u00f8d der en bimlen og en bamlen udenfor p\u00e5 legepladsen, og ind k\u00f8rte julemandens kane med to store nordbagger foran. Ida Jublede DET VAR JO JULEMANDEN. Han standsede hestene uden for b\u00f8rnehaven. Og tog s\u00e6kken frem og begyndte at give b\u00f8rnene slik. De voksne kom ud for at se det underlige syn. Julemanden r\u00e5bte til dem at han kom for at hente Ida som boede i hans hytte. Ida var stolt som en pave. De andre b\u00f8rn m\u00e5bede da hun satte sig i kanen med julemandens t\u00e6ppe og k\u00f8rte v\u00e6k, mens de r\u00e5bte at julemanden eksisterede. S\u00e5 kunne de l\u00e6re det kunne de.<\/p>\n

Hjemme hos mor var Magnus sur. Han kravlede rundt og hylede hele tiden. Mor mente det var fordi han var ved at f\u00e5 t\u00e6nder. Han havde ogs\u00e5 en smule feber. Julemanden besluttede at han hellere m\u00e5tte blive hvis det blev n\u00f8dvendigt med vagtl\u00e6ge. Mor kiggede taknemmelig p\u00e5 ham og hviskede tak. Julemanden str\u00f8g hende over kinden lige s\u00e5 blidt. Ida undrede sig, s\u00e5dan plejer han da ikke at g\u00f8re.<\/p>\n

Efter aftensmaden havde Magnus endnu mere feber, s\u00e5 julemanden besluttede at k\u00f8re Mor til l\u00e6gevagten. Ida og Viktor protesterede. De gad ikke slippe deres lege for at tage med. Men der var ikke noget at g\u00f8re. Afsted kom de, men de satte bare mor og Magnus af og k\u00f8rte hjem igen med julemanden som pludselig skulle v\u00e6re barnepige.<\/p>\n

Det var rigtigt rigtigt hyggeligt at f\u00e5 historier af ham, fordi han fortalte s\u00e5 godt om hans v\u00e6rksted I Gr\u00f8nland. Det sidste Ida h\u00f8rte var at mor kom hjem med Magnus.<\/p>\n

\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 12.december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nIda var meget sp\u00e6ndt her til morgen hun kunne slet ikke finde ro. Hun hoppede rundt, og op og ned. Mens mor fors\u00f8gte at s\u00e6tte hende viltre kr\u00f8ller i en p\u00e6n frisure. Ida skulle nemlig g\u00e5 Lucia optog henne i b\u00f8rnehaven i dag. De havde \u00f8vet sig siden den 1. december p\u00e5 at g\u00e5 p\u00e6nt med levende lys i h\u00e5nden, og Pernille skulle endda have 4 lys i h\u00e5ret i en adventskrans. Der havde v\u00e6ret stor kamp om at f\u00e5 lov til at v\u00e6re den der gik med adventskransen i spidsen af optoget. Man var nemlig stor og dygtig n\u00e5r man fik den plads, og det var som regel det barn som var p\u00e6nest med lyst h\u00e5r og bl\u00e5 \u00f8jne.<\/p>\n

Ida var nu godt tilfreds med at v\u00e6re nede bagi, hun br\u00f8d sig slet ikke om al den opm\u00e6rksomhed, og da slet ikke at g\u00e5 med lys i h\u00e5ret, det l\u00f8d p\u00e6nt farligt. Men hun gl\u00e6dede sig til det alligevel for Viktor, mor og Magnus ville komme og se p\u00e5. B\u00f8rnehaven holdt julefest for alle b\u00f8rn og deres familier. Der havde v\u00e6ret travlt. Der var blevet bagt masser af sm\u00e5kager og k\u00f8bt slikposer til alle b\u00f8rnene.<\/p>\n

St\u00e5 nu stille Ida udbr\u00f8d mor irriteret, jeg kan jo ikke s\u00e6tte dit h\u00e5r n\u00e5r du springer rundt som en loppe. Ida kunne ikke lade v\u00e6re at fnise. Hende mor er alts\u00e5 fjollet nogle gange. Men Ida fors\u00f8gte at t\u00f8jle sommerfuglene i maven for en stund. Og endelig blev mor da f\u00e6rdig s\u00e5 de kunne komme ud af d\u00f8ren.<\/p>\n

Henne i b\u00f8rnehave sad Ida`s bedste veninde Amalie og ventede p\u00e5 Ida, hun havde sin fineste kjole p\u00e5 og var meget stolt. Ida synes kjolen var rigtig p\u00e6n, bare det var hende som havde s\u00e5dan en flot en. Ida`s egen var k\u00f8bt i kirkens korsh\u00e6r for 20 kr. men det kunne man heldigvis ikke se p\u00e5 den. Har du set at Pernille har f\u00e5et en dukke der kan gr\u00e6de og tisse og snakke spurgte Amalie sukkende, bare det var mig. Ida kunne ogs\u00e5 godt t\u00e6nke sig s\u00e5dan en dukke, men det var der ikke r\u00e5d til.<\/p>\n

De to veninder tog hinanden i h\u00e5nden og l\u00f8b mod bl\u00e5 stue. HOV! HOV! R\u00e5bte mor GLEMTE DU IKKE NOGET UNGE DAME. N\u00e5e jo Ida l\u00f8b tilbage og gav mor og Magnus et farvel knus og et kys, inden hun l\u00f8b efter Amalie ind til de andre b\u00f8rn, som flokkedes om Pernille og hendes nye dukke. Er du ikke meget glad for den spurgte Ida og r\u00f8rte forsigtigt ved den fine kjole. Pernille trak dukken til sig. Ladv\u00e6r den m\u00e5 ikke blive beskidt siger min mor. Hun siger s\u00e5dan nogen fattige nogen som jer ikke skal have lov at l\u00e5ne den. Jeg skal passe p\u00e5 den. Ida blev ked af det og fik t\u00e5rer i \u00f8jnene. Jeg vil da SKIDE p\u00e5 din dumme dukke, jeg bor i julemandens hytte. Jeg kan da bare bede ham om en s\u00e5 f\u00e5r jeg det. Ja jeg kan sikkert f\u00e5 to hvis jeg sp\u00f8rger p\u00e6nt. Pernille gik helt t\u00e6t p\u00e5 Ida og sagde triumferende, julemanden findes slet ikke, ved du slet ikke det. Nu blev Ida rigtig sur. JO HAN G\u00d8R! Jeg bor i hans hytte og han kommer hver dag fordi min mor kender ham. De andre b\u00f8rn lo og r\u00e5bte at Ida troede p\u00e5 julemanden. Ida blev rigtigt arrig nu og pandede Pernille S\u00c5DAN en p\u00e5 l\u00e5get s\u00e5 hun r\u00f8g tilbage og tabte dukken. De voksne kom l\u00f8bende og Pernille vr\u00e6lede som en stukken gris og sagde Ida havde \u00f8delagt hende nye dukke. S\u00e5 fik hun til Ida`s store fryd besked p\u00e5 at ligge den ud til t\u00f8jet.<\/p>\n

Ida gik lidt for sig selv og var ked af det, hvorfor troede de andre hende ikke. Amalie kom ind til hende med en sm\u00e5kage og spurgte hvad de skulle lege. Ida var bare s\u00e5 glad for at Amalie var hendes ven, hun kunne altid f\u00e5 en til at grine. Og f\u00e5 minutter efter l\u00f8b de to piger rundt i en leg hvor de red p\u00e5 julemandens rensdyr.
\nKl 15 kom mor, Viktor og Magnus. Ida l\u00f8b dem ivrigt i m\u00f8de og fik dem b\u00e6nket p\u00e5 nogle sm\u00e5 stole. Magnus var helt vild med at f\u00e5 fingrende i sm\u00e5kagerne og mor m\u00e5tte redde sk\u00e5len flere gange s\u00e5 han hylede efter mere.<\/p>\n

S\u00e5 blev pigerne kaldt ind og fik fine hvide kjoler p\u00e5, og lysende blev t\u00e6ndt i deres h\u00e6nder. Det var nu lidt skr\u00e6mmende synes Ida. Da de syngende ind p\u00e5 stuen igen var alt lyset blevet slukket, og alle sad musestille og kiggede p\u00e5 optoget med betagelse. Ida f\u00f8lte sig meget stolt og kunne se p\u00e5 mor at det var hun ikke alene om, selv Viktor vinkede og smilede til hende med stolthed i blikket. Ida fik helt t\u00e5rer i \u00f8jnene over sin s\u00f8de familie.<\/p>\n

Lige pludselig skreg Josefine som gik lige foran Ida. Der var g\u00e5et ild i en lok af hende h\u00e5r. Ida tog resolut et glas gl\u00f8gg som stod p\u00e5 bordet og h\u00e6ldte det p\u00e5 ilden og klappede p\u00e5 det. S\u00e5dan sagde hun beroligende, det er v\u00e6k nu. Nu tog fanden ved publikum Mor kom sp\u00e6nende og tog Ida op i armene og gav hende et stort knus, mens hun fortalte at Ida var meget dygtig. Alle smilede og lo til hende og kaldte hende en helt. Selv vidste hun egentligt ikke hvorfor hun ikke fik sk\u00e6ld ud for at h\u00e6lde gl\u00f8gg ud over Josefine.<\/p>\n

P\u00e5 vejen hjem fik de lov at f\u00e5 slik, selv om de lige havde f\u00e5et en stor pose henne i b\u00f8rnehaven. Mor mente at man skulle fejre n\u00e5r man var blevet helt. Ida fortalte mor om drillerierne fra de andre da de kom hjem, og mor satte sig og vuggede hende som da hun var lille. Ida n\u00f8d den stille stund med mor, det var ikke s\u00e5 tit de fik s\u00e5dan en, s\u00e5 den skulle nydes.<\/p>\n

Da ungerne sov ind dr\u00f8mte Ida at hun fik en medalje af en nisse med store \u00f8re og braktud.
\nJul p\u00e5 Kontantloftet\u00a0 11. december<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Det var s\u00f8ndag og hele familien sov meget l\u00e6nge, ungerne var nemlig tr\u00e6tte af den lange arbejdsdag i g\u00e5r.
\nDet dundrede H\u00c5RDT p\u00e5 d\u00f8ren, og alle fl\u00f8j op af deres senge eller hvad man nu kalder en bunke h\u00f8. Ida hviskede til mor og Viktor, der er nogen der r\u00e5ber. Hun var skr\u00e6mt. Mor lukkede d\u00f8ren op og kiggede ud. Udenfor stod en mand i meget gammelt t\u00f8j. Han stod usikkert p\u00e5 benene og s\u00e5 r\u00f8dspr\u00e6ngt ud i \u00f8jnene, mens han fors\u00f8gte at fokusere.<\/p>\n

\n

Kan i ikke lige hj\u00e6lpe min ven jeg kan ikke v\u00e6kke ham og han fryser. Mor gik med manden ud i kulden og fandt en anden mand som sov p\u00e5 en b\u00e6nk med en avis over sig. Det var rigtig nok han var langt v\u00e6k. F\u00f8rst da hun drejede hele \u00f8ret en omgang rundt s\u00e5 det gjorde nas i Ida, fl\u00f8j han op med et HYL. Han var noget utilfreds og sk\u00e6ldte en del ud p\u00e5 mor, som han mente var voldelig, men han lod sig da berolige da hans kammerat lovede ham en \u00f8l. Mor stod og sm\u00e5grinede da de to venner st\u00f8ttende sig til hverandre gik over torvet, mens de sang en hyldest til kvinders dyd.
\nDa de kom ind i varmen var morgenbordet d\u00e6kket og duften af kaffe havde bredt sig i hele hytten. Hvem mon havde v\u00e6ret her imens. B\u00f8rnene kiggede rundt og s\u00e5 deres sokker var tykke i dag. De l\u00f8b begejstret hen og t\u00f8mte dem, det var de st\u00f8rste pakker de havde f\u00e5et endnu i kalenderen. Ivrigt gav de sig til at lukke dem op, inden i pakken l\u00e5 \u2026\u2026 LUFT \u2026\u2026 den var simpelthen TOM, Ida var lige ved at gr\u00e6de og Viktor stod med t\u00e5rer i \u00f8jnene. HO HO HO l\u00f8d en dyb latter. Der tog jeg numsen p\u00e5 jer. Ida vendte sig og s\u00e5 julemanden st\u00e5 med et par gaver og grinede. DIN! DIN! DIN! Dumme julemand r\u00e5bte hun og sprang ham om halsen. HVA siger du t\u00f8s .. ja s\u00e5 m\u00e5 jeg hellere give min gave til en anden lille pige som har v\u00e6ret artig sagde han og puttede gaven tilbage i s\u00e6kken. Ida greb efter den og fik fat i den og l\u00f8b. Julemanden lo og blinkede til mor. Inden i gaverne l\u00e5 der en splinterny Ipad til hver. Ida havde aldrig f\u00e5et s\u00e5 meget i kalender gave, hun blev helt stum, og glemte at tr\u00e6kke vejret mens hun forsigtigt trak den op af kassen. Julemanden gav begge b\u00f8rn et klap p\u00e5 hovedet. N\u00e5r vi har f\u00e5et morgenmad hj\u00e6lper jeg jer med at s\u00e6tte den op s\u00e5 i kan se film og tegne p\u00e5 den OK? Ja selvf\u00f8lgelig! det var mere end ok, det var fantastisk, t\u00e6nk sig at man har f\u00e5et sin egen ipad som Sigrid og de andre i B\u00f8rnehaven. Ida troede ikke hun kunne blive mere lykkelig. Hun kunne slet ikke st\u00e5 stille, men m\u00e5tte give julemanden et stort knus.
\nUngerne synes der gik en evighed med den mad, mor og julemanden snakkede og snakkede og mor grinede underligt, lidt som Pernille g\u00f8r n\u00e5r hun snakker med Gustav som hun er forelsket i. Mor synes det er alt for meget med de ipad\u2019s. NUUUL r\u00e5bte begge b\u00f8rn, det er lige tilpas, og de to voksne smilede varmt til hinanden. Bare de ville stoppe den snakken s\u00e5 de kunne f\u00e5 leget med deres nye leget\u00f8j. Magnus havde f\u00e5et en and med jul som man skulle tr\u00e6kke op han jublede hver gang den pilede af sted.
\nEndelig fik Julemanden da \u00f8jnene fra mor og hjalp dem. Og derefter h\u00f8rte man ikke en lyd fra to b\u00f8rn i en lille hytte i Randers.
\nPludselig dundrede det p\u00e5 d\u00f8ren igen. Mor sukkede. Det er de hjeml\u00f8se fra i morges. Hun genkendte dunket. Julemanden lukkede op, og ganske rigtig stod de begge to med en adventskrans imellem sig. Den her skal du have frue fordi du hjalp os. Mor kiggede p\u00e5 liget af en adventskrans og lo. Det var nok noget af det mest mishandlede verden havde set. Tak for det. Den er jeg glad for. Mor satte den midt p\u00e5 bordet. Men kom nu ind og f\u00e5 lidt varme, det m\u00e5 v\u00e6re koldt derude. Den ene hjeml\u00f8se g\u00f8s og medgav at det var VILDT koldt. Begge m\u00e6nd kom ind, og hytten duftede ikke l\u00e6ngere af morgenmad men juleporter.
\nResten af dagen stod den p\u00e5 julehygge og \u00e6bleskiver som julemanden gav. Selv Magnus spiste mere end tre \u00e6bleskiver. Han k\u00f8bte ogs\u00e5 gl\u00f8g som han ivrigt h\u00e6ldte p\u00e5 mor for at f\u00e5 et kys. Ida synes han var meget underlig i dag. De to hjeml\u00f8se blev der hele dagen. De hed Hugo og Kaj, og havde v\u00e6ret venner i mange \u00e5r. De havde begge v\u00e6ret bankdirekt\u00f8rer og var blevet syge fordi der var ALT for meget at lave. Nu levede de p\u00e5 gaden og fik varme p\u00e5 baneg\u00e5rden. De sov tit i butikken Herberg hvor de ogs\u00e5 har m\u00f8dt Ida og Viktor.
\nDa Ida og Viktor l\u00e5 sammen med Magnus og fors\u00f8gte at sove med hver sin gave inden for r\u00e6kkevide kunne de h\u00f8re mor og julemanden fnise og grine som b\u00f8rn..
\nViktor mumlede til Ida du har ret, de er godt nok meget underlige i dag, men det er nu ogs\u00e5 meget hyggeligt.<\/p>\n

Trygt og godt sov de ind med et smil p\u00e5 kinden.<\/p>\n<\/div>\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 10. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nBertel v\u00e5gnede med en gigantisk hovedpine. Lyset stak ham i \u00f8jnene. Han satte sig op i halmen og st\u00f8ttede hovedet i h\u00e6nderne, mens han overvejede hvilket juletr\u00e6 han skulle h\u00e6nge sig i for at g\u00f8re ende p\u00e5 lidelsen.<\/p>\n

\n

Han blev pludselig opm\u00e6rksom p\u00e5 en st\u00f8nnende jammer fra en bunke gamle klude der l\u00e5 smidt p\u00e5 gulvet. \u00c5\u00e5\u00e5rh for en muggen pebern\u00f8d skyd mig, jeg lider l\u00f8d det fra bunken. Den sk\u00e6lvede og rystede hvorp\u00e5 der kom et opkogt r\u00f8dt ansigt til syne, som kiggede med blodskudte \u00f8jne p\u00e5 Bertel. Giv mig lige en codymagnyl og lad venligst v\u00e6re at sm\u00e6kke med l\u00e5gen st\u00f8nnede nissen. Bertel trak p\u00e5 skulderen s\u00e5dan noget har jeg ikke, s\u00e5 jeg kan ikke hj\u00e6lpe dig. Nissen kravlede st\u00f8nnende ud af t\u00f8jbunken og satte kursen mod k\u00f8kkenet hvor han satte m\u00e6lk over til risengr\u00f8d.<\/p>\n

Lidt efter lidt kom de andre nisser luskende og satte sig stille ned og st\u00f8nnede. Det var sgu en fed fest mente en, de andre nikkede alvorligt, jo men morgenen derp\u00e5 kan vi godt springe over. Visse vasse kom det fra k\u00f8kkenet I skal bare have en ordentlig sk\u00e5l risengr\u00f8d s\u00e5 er I friske igen, hvorp\u00e5 der l\u00f8d en skramlen og en bragen som fik alle de syge nisser til at holde sig for \u00f8rerne.<\/p>\n

Mens de spiste begyndte de langsomt at v\u00e5gne op, og drille hinanden. Bertel kunne ikke lade v\u00e6re med at more sig over deres nissedrilleri. Det m\u00e5tte v\u00e6re drillenisser.<\/p>\n

Hele dagen gik med at dovne den og hygge sig med spil, musik og l\u00e6sning, det var kun n\u00e5r det blev m\u00f8rkt de gik ud og arbejdede med reform hjem.<\/p>\n

Hjemme i julemandens hytte havde Viktor og Ida spurgt julemanden til r\u00e5ds om hvordan de skulle finde en gave til mor. Kom med mig sagde julemanden. Han f\u00f8rte Ida og Viktor ind i en anden hytte hvor der l\u00e5 natur materialer og lys. Han satte sig ned og begyndte at lave en juledekoration. Nu skal i h\u00f8re, i dag er det torvedag her i Randers s\u00e5 kan man s\u00e6lge alt muligt. I skal s\u00e6lge dem her til folk der ikke gider lave dem selv, s\u00e5 tjener I nogen penge som I kan bruge til jeres mors gave. Jo flere I s\u00e6lger jo st\u00f8rre gave, kan I se det?. Ida og Viktor nikkede ivrigt, og i en rum tid sad de tre fordybet, mens de pyntede de flotteste dekorationer. Mens de pyntede snakkede de om skolen, julen og alt hvad der lige kom op p\u00e5 tungen. Ida havde en masse p\u00e5 hjertet og fortalte om sine veninder som ikke ville tro p\u00e5 hun kendte julemanden. Mens Viktor fortalte om hans skole. Det var s\u00e5 hyggeligt at sidde der sammen og julemanden var rigtig god til at forst\u00e5 hvad de mente.<\/p>\n

De fik lavet en masse juledekorationer, Julemanden mente de skulle tage 50 kr for dem, det var en formue for de to b\u00f8rn som bestemt ikke mente det gik. Pr\u00f8v nu sagde julemanden, s\u00e5 ser vi hvad de g\u00e5r for.<\/p>\n

Ida og Viktor stillede sig p\u00e5 torvet ved det bord som de l\u00e5nte i granhytten. Ida var lidt genert fordi folk smilede til dem og sagde de s\u00e5 s\u00f8de ud. Julemanden stod lige i n\u00e6rheden og st\u00f8ttede dem til at sp\u00f8rge folk.<\/p>\n

Ida tog mod til sig og r\u00e5bte til en dame. HEY dame vil du k\u00f8be en juledesperation s\u00e5 vi kan k\u00f8be gave til vores mor. Damen smilede og k\u00f8bte en, og t\u00e6nk hun gav uden videre 50 kr. Viktor unders\u00f8gte sedlen grundigt, det var ikke s\u00e5 tit han havde mulighed for det, og julemanden lovede ham at den var \u00e6gte.<\/p>\n

Eftermiddagen gik hurtigt, og inden de fik set sig om havde de solgt alle dekorationerne og havde tjent 500KR, en svimlende sum b\u00f8rnene aldrig havde set f\u00f8r. De unders\u00f8gte sedlen b\u00e5de forfra og bagfra. Viktor mente tankefuldt at det var underligt at man kunne f\u00e5 s\u00e5 meget for en papirlap. Julemanden grinede og mente det ville v\u00e6re for besv\u00e6rligt at rende rundt med \u00e6gte guld i lommerne. Man ville simpelthen tabe bukserne. Hvilket fik de to b\u00f8rn til at fnise.<\/p>\n

Mor ventede med maden da de kom hjem. De gav hende den sidste dekoration og hun smilede med t\u00e5rer i \u00f8jnene og synes de var de bedste unger i hele verden. Julemanden mumlede i sk\u00e6gget, men ogs\u00e5 de mest larmende og blinkede til Ida. Ida blev varm om hjertet, hun var s\u00e5 glad for at de m\u00e5tte bo der. Vil du ikke fort\u00e6lle vores godnat historie i dag lokkede hun. MIG !? udbr\u00f8d julemanden. JAA Viktor var med p\u00e5 ideen. Efter en del lokken og overtalelse gav han sig og mens mor sad og syede Ida`s bukser fortalte Julemanden om Gr\u00f8nland og alle de nisser og alfer der arbejdede for ham med at lave b\u00f8rns leget\u00f8j.<\/p>\n

Og med hygge i hjerterne sov b\u00f8rnene ind. og h\u00f8rte de voksne snakke hyggeligt sammen lige inden de sov ind med r\u00f8de \u00e6blekinder<\/p>\n<\/div>\n

\n

P\u00e5 grund af nissetravlhed er dette kapitel blevet meget forsinket . s\u00e5 m\u00e5 i jo have to p\u00e5 samme dag ..<\/em><\/p>\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 9. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nBertel v\u00e5gnede om morgen den 9 december ved at hans mobil vibrerede i hans lomme. Han sov ellers s\u00e5 dejligt og dr\u00f8mte om hans kone, som ville finde hans pung i hans bukselomme. Tog s\u00f8vnigt efter telefonen og svarede. Det var Lille Lars fra Gr\u00e6sted. Hvor fanden er du henne r\u00e5bte han. Bertel som stadig n\u00e6sten sov sagde HER ! HVOR blev der r\u00e5bt. Bertel sank en klump jeg er hos en familie som bor i en lille hytte, du kan ikke t\u00e6nke dig hvor fattige de er. JEG VIL SKIDE P\u00c5 OM DE ER FATTIGE skreg Lars. For min skyld kan de sulte ihjel, de kan bare finde sig et arbejde.<\/p>\n

Jamen der er 3 sm\u00e5 b\u00f8rn og, l\u00e6ngere kom han ikke. Lars afbr\u00f8d og r\u00e5bte at de opr\u00f8rske nisser nu var i Ekstrabladet og 2 andre aviser, ja han havde endda h\u00f8rt en i radioen. De skal bures inde, kan du fatte det. Du har bare at komme i omdrejninger, ellers s\u00f8rger jeg for at du ikke kommer til taffel hos den h\u00f8je h\u00f8je dronning.<\/p>\n

Bertel sank en klump. Den var v\u00e6rre, at komme til taffel var noget FRU Bertel satte stor pris p\u00e5 og snakkede om hele \u00e5ret. Og han turde slet ikke t\u00e6nke tanken til ende p\u00e5 hvad der ville ske hvis de ikke blev inviteret.<\/p>\n

Bertel sprang ud af sengen og smuttede efter morgenmad. Da han havde spist skrev han en seddel om at han m\u00e5tte videre, det var med bl\u00f8dende hjerte han forlod den lille familie.<\/p>\n

Bertel gik og gik hele dagen uden at rende p\u00e5 en eneste nisse. F\u00f8rst da det blev m\u00f8rkt fik han \u00f8je p\u00e5 en flok som var ved at indrette et hjem til en hjeml\u00f8s som sad og hyggede sig med en kop kaffe. Manden hed J\u00f8rgen og var rigtigt glad for nissernes hj\u00e6lp. Han var udfaldsramt og boede i en skurvogn. Men nu sad han her for at st\u00f8tte nisserne, som p\u00e5 den anden side st\u00f8ttede ham. Bertel var forundret. Alle virkede s\u00e5 glade selv den udfalds ramte. Som i \u00f8vrigt b\u00f8d p\u00e5 en jule\u00f8l af st\u00e6rkere kaliber. Bertel tog en t\u00e5r, og f\u00f8lte freden helt ned i t\u00e6erne. Det var skidt det her. S\u00e5dan skulle han ikke have det, hvor blev den vrede Bertel af. Han blev helt bange for at miste sig selv.<\/p>\n

Nu havde han fundet nisserne, men han kunne ikke f\u00e5 sig selv til at f\u00e6ngsle dem. Han vidste heller ikke hvordan han ene mand skulle kunne det. S\u00e5 han sad bare og stenede. Indtil nisserne hankede op i ham og bar ham hjem til deres hemmelige sted. Der var fest og glade dage. Der blev diskuteret p\u00e5 livet l\u00f8s.<\/p>\n

Der blev holdt m\u00f8de. JEG synes vi skal give ham Lars en lammer, r\u00e5bte en stor tyk nisse med munden fuld af risengr\u00f8d, og et gigantisk bl\u00e5t \u00f8je. NEEJ r\u00e5bte de andre i kor. En lille bebrillet fyr bel\u00e6rte br\u00f8det om at nisser alts\u00e5 var rare og s\u00f8de. De kunne ikke finde p\u00e5 at sl\u00e5. En anden ville trylle en stor grim r\u00f8d n\u00e6se p\u00e5 ham. Det blev ogs\u00e5 stemt ned. S\u00e5 de fik planlagt hvor der skulle laves nye hjem til de reform ramte. Bertel fik noget papir p\u00e5 hvor mange b\u00f8rn og familier som blev rigtigt meget fattige, ogs\u00e5 syge som ikke l\u00e6ngere havde r\u00e5d til medicin og mad. Bertel blev helt rystet, t\u00e6nk at det var s\u00e5 slemt, det havde han ikke g\u00e6ttet. Efter m\u00f8det blev der drukket jule\u00f8l og spist risengr\u00f8d mens man dansede tr\u00e6skopolka s\u00e5 halmen fl\u00f8j om \u00f8rerne p\u00e5 dem.<\/p>\n

Bertel blev helt \u00f8r og tr\u00e6t over alle indtryk han fik at disse opr\u00f8rske nisser. De var bestemt ikke s\u00e5dan som Lars og de andre fortalte. De var jo flinke og gode ved hinanden, og de havde jo ret i at folk blev s\u00e5 fattige, at de m\u00e5tte flytte fra hus og hjem. Bertel kom til at gabe, og straks var der en nisse som fortalte ham hvor han kunne sove, n\u00e5r den tid kom. Bertel fik helt t\u00e5rer i \u00f8jnene, han var blevet helt v\u00e6nnet af med at v\u00e6re god ved hinanden. Men det var jo dejligt at give og f\u00f8le et f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Ida gik derhjemme i hytten og savnede sin nye ven. Hun snakkede om ham hele dagen. Hun kunne ikke forst\u00e5 hvorfor han var g\u00e5et. Mor forklarede hende at s\u00e5dan var det nogen gange. Man m\u00e5tte gl\u00e6de sig over den tid man havde haft sammen og mindes de gode tider. Ida h\u00e5bede at hun ville f\u00e5 ham at se igen.<\/p>\n

Som det barn Ida var, glemte hun hurtigt da Viktor hev hende med ud og kigge efter julegave til mor. De kiggede p\u00e5 tingene i butikkernes vinduer. Det var godt nok dyrt sagde Ida. Viktor nikkede bekymret. Hvad g\u00f8r vi. Vi m\u00e5 se om vi kan tjene nogle penge mente Viktor. Lad os snakke med julemanden om det, han er ekspert p\u00e5 gaver.<\/p>\n

De to b\u00f8rn gik hjem i hytten som f\u00f8ltes mere og mere som et rigtigt hjem, ogs\u00e5 selv om der hverdag sad b\u00f8rn derinde og skrev til julemanden. Det var kun hyggeligt med nogen p\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n

Ida kom i tanker om Bertel igen da hun skulle sove, men mor tr\u00f8stede hende ved at fort\u00e6lle en dejlig historie om en pige som m\u00f8dte sin bedste ven igen.<\/p>\n

Inden l\u00e6nge sov Ida fast, og dr\u00f8mte om Bertel og nogle nisser som festede.<\/p>\n<\/div>\n

\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 8. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nBertel v\u00e5gnede ved duften af nylavet kaffe og ristet br\u00f8d. Hans mund l\u00f8b i vand. Det duftede godt nok dejligt. Bertel kunne m\u00e6rke at det gode hum\u00f8r fra i g\u00e5r stadig sad i kroppen , og han sukkede af velv\u00e6re. God morgen sagde moderen i familien Jensen, har du sovet godt. Bertel nikkede, jo tak forbl\u00f8ffende dejligt sagde han. Der er morgenmad lige om lidt, sagde moderen, som viste sig at hedde Gitte. Du kan lige n\u00e5 at g\u00e5 over p\u00e5 den offentlige og vaske dig hvis du vil, jeg skal nok holde kaffen klar. Bertel skyndte sig af sted.<\/p>\n

Bertel blev overrasket over at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 en julemand, da han renskuret og fin vendte tilbage til den lille hytte. Julemanden sad og spiste rundstykker og var g\u00e5et i gang med kaffen. Gitte trak en stol ud, s\u00e6t dig nu ned og f\u00e5 lidt morgenmad, s\u00e5 du kan blive menneske igen, s\u00e5 v\u00e6kker jeg ungerne imens. Julemanden smilede venligt til Bertel, var det h\u00e5rdt at sove p\u00e5 gulvet. Det var s\u00e5m\u00e6nd ikke noget at regne, mente Bertil, mens han sad og betragtede Gitte som t\u00e5lmodigt tog sig af sine unger, som snakkede og hoppede rundt i et v\u00e6k.<\/p>\n

Bertel kunne ikke lade v\u00e6re at smile af de unger, de var s\u00e5 glade og tilfredse, og det endda p\u00e5 trods af deres fattigdom. Og s\u00e5 k\u00e6rlig deres mor tog sig af dem. Viktor nuppede julemandens rundstykke og grinede, mens han l\u00f8b lidt v\u00e6k, mens julemanden udbr\u00f8d, hva sat\u2026 Kn\u00e6gt skal du stj\u00e6le min mad, s\u00e5 skal jeg komme efter dig og de tumlede rundt, mens Ida hoppede rundt omkring dem og hylede op. Mor tyssede p\u00e5 dem og bad dem d\u00e6mpe sig lidt, de skulle snart i skole. Julemanden satte sig ned og smurte en mad til Ida og Viktor mens han spurgte hvad de skulle lave i dag. Bertel skulle egentlig ud at finde de opr\u00f8rske nisser, men han havde ikke meget lyst til at forlade hyggen i familien, han ville s\u00e5dan \u00f8nske sig at han selv havde s\u00e5dan en dejlig familie.<\/p>\n

Julemanden som i \u00f8vrigt havde pr\u00e6senteret sig som Gert, kiggede p\u00e5 b\u00f8rnene, hvad siger i unger, kunne i have lyst til at k\u00f8re med mig ud med kanen. Han blinkede til Gitte som smilede genert tilbage, og kiggede ned i maden. Begge unger jublede og Magnus som kunne m\u00e6rke begejstringen, boblede over af begejstring og kom til at sl\u00e5 en prut. Alle lo s\u00e5 de trillede og Magnus viftede med arme og ben i begejstring over at v\u00e6re midt punkt. Ida M\u00c5TTE simpelthen give ham et kys p\u00e5 kinden. Lillebror kvitterede med et k\u00e6mpesmil.<\/p>\n

Hvad med Bertel m\u00e5 han ogs\u00e5 komme med, spurgte Ida og det mente Gert godt der kunne blive plads til. Bertel vidste ikke hvad han skulle g\u00f8re af sig selv, i beh\u00f8ver ikke t\u00e6nke p\u00e5 mig, jeg m\u00e5 hellere komme videre, fors\u00f8gte han sig. Men Gert affejede ham smilende. Lad os nu hygge os, s\u00e5 kan du rejse videre i morgen. Bertel var ikke l\u00e6nge om at gribe chancen for at blive hos den lille familie endnu en dag.<\/p>\n

Ida kunne slet ikke vente med at komme i b\u00f8rnehave, for at fort\u00e6lle at hun skulle ud og k\u00f8re i kane med julemanden. Hun rendte ind til hendes veninder og fortalte det ivrigt. DET tror jeg ikke p\u00e5, sagde Amalie man kan ikke k\u00f8re kane uden sne. Ida t\u00e6nkte sig om – Amalie havde en pointe. Men Julemanden kan ALT, s\u00e5 der kommer nok bare sne. Men hun blev nu alligevel en lille smule usikker p\u00e5 det med den julemand.<\/p>\n

Julemanden stod og ventede p\u00e5 dem ved siden af sin kane da de kom med mor hjem til hytten. Ida kunne se at der under kanen var hjul. Du m\u00e5 ikke flyve for h\u00f8jt oppe over husene, s\u00e5 bliver jeg bange, udbr\u00f8d hun. Julemanden lo h\u00f8jt. Det er kun juleaften kanen kan flyve, i dag skal vi bare rundt og vinke til alle b\u00f8rn og give dem slik og sm\u00e5kager. Det synes b\u00e5de Ida og Viktor var en rigtig god ide, selv om Viktor allerede var g\u00e5et i vaniljekransene. HOV HOV HOV, lo Julemanden, kan du f\u00e5 snitterne v\u00e6k, det er kun til de S\u00d8DE b\u00f8rn. Viktor grinede ogs\u00e5 og forklarede – K\u00e6re julemand der findes ingen s\u00e5 s\u00f8d som mig, s\u00e5 bare hit med kagerne.
\nBertel nuppede kaged\u00e5sen og delte med Ida og lod som om Viktor ikke m\u00e5tte f\u00e5. Viktor protesterede p\u00e5 skr\u00f8mt og var ved at falde, da kanen pludselig satte i gang. alle grinede og larmede, mens de k\u00f8rte fra hytten hvor mor stod og vinkede med Magnus p\u00e5 armen.
\nDer var masser af gaver i den kane og det var n\u00e6rmest umuligt at lade v\u00e6re at pille ved dem. De klemte og rystede hver eneste pakke og g\u00e6ttede l\u00f8s p\u00e5 hvad der var i.<\/p>\n

Julemanden sad p\u00e5 bukken, da Ida satte sig og l\u00e6nede sig s\u00f8vnigt op af ham. Er du tr\u00e6t, Ida nikkede. Julemanden spurgte, tror du din mor har lyst til at komme ud og spise, n\u00e5r vi kommer tilbage. JAAA jublede Ida og var v\u00e5gen i et nu, vi skal p\u00e5 McDonald\u2019s . Julemanden korsede sig . NUL ikke der, vi finder p\u00e5 noget andet.
\nSenere da de m\u00e6tte og tilfredse l\u00e5 i h\u00f8et blev de enige om, at det havde v\u00e6re en dejlig dag, Bertel var helt enig og gl\u00e6dede sig allerede til dagen efter. Selv om han godt vidste han skulle videre snart.<\/p>\n

Snart sov hele familien, mens hele hytten sk\u00e6lvede p\u00e5 grund af Bertels snorken.<\/p>\n<\/div>\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 7. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nP\u00e5 det store slot langt langt borte var Bertel ved at g\u00f8re sig klar til at infiltrere det opr\u00f8r der var i gang for at redde julen. Det var mange \u00e5r siden han var ude i den slags arbejdsopgaver, men Lille Lars var ikke s\u00e5dan en man sagde imod, der var masser af eksempler p\u00e5 at det kunne g\u00e5 helt galt. Faktisk var Bertil ret utilpas i hans festlige r\u00f8de hue med tilh\u00f8rende jakke og bukser. Han havde for l\u00e6ngst v\u00e6nnet sig til at v\u00e6re en gr\u00e5 og kedelig parlamentariker eller hvordan man nu staver den slags sv\u00e6re ord. Man kunne jo g\u00e5 hen og tro at han var en venlig sj\u00e6l.<\/p>\n

\n

Bertel gik i sine egne tanker og overvejede hvordan man kunne \u00f8del\u00e6gge julen for alle, s\u00e5 han kunne blive forfremmet til at sidde med ved Lars og hans venners bord. Pludselig fik han \u00f8je p\u00e5 et underligt syn, en statue stod pakket ind i sort plastik. P\u00e5 en seddel stod der at statuer i Danmark var kl\u00e6dt i sort i loyalitet med nissernes opr\u00f8r mod menneskenes umenneskelige politik. HMMM t\u00e6nkte Bertil det er vist p\u00e5 h\u00f8je tide der bliver sat ind over for den slags terror og landsforr\u00e6deri, han kiggede sig omkring for at se om der var nogle r\u00f8de huer i farvandet. Men den eneste han kunne se var en lille pige som legede med sin bror ved en lille hytte hvor der stod Julemanden.<\/p>\n

Han n\u00e6rmede sig hytten for at se n\u00e6rmere p\u00e5 den. Det var dog et underligt lille hjem den familie havde. Han kiggede nysgerrigt ind, og s\u00e5 at de sov i halm og faktisk kun havde et spisebord med stole til deling. Kun et rum s\u00e5 der kunne da kun bo en person. Der var ikke noget toilet. Det var godt nok ikke meget.<\/p>\n

HEJ l\u00f8d det muntert ved siden af ham. Han kiggede ned, og kiggede ind i et par tindrende glade pige\u00f8jne som smilede troskyldigt. Han mumlede et goddag lille ven. Kan du ikke lige tage min bold til mig, den er r\u00f8get op i tr\u00e6et, jeg kan ikke n\u00e5, forklarede den lille. JOOO deee. Bertil fulgte efter pigen som hoppede lystigt foran og fortalte at hun hed Ida, og hendes bror som sk\u00f8d p\u00e5 mur l\u00e6ngere v\u00e6k hed Viktor. Jeg har ogs\u00e5 en lillebror som hedder Magnus. Hvad hedder du. Bertil var lidt uvant med b\u00f8rn, og mumlede jeg hedder Bertil. Ida pegede hen p\u00e5 hytten. Der bor jeg, hvor bor du ? Bertel mumlede at det ikke var lige s\u00e5 nemt at forklare og nu m\u00e5tte han da virkelig videre. Men Ida kastede bolden til ham og r\u00e5bte STIKBOLD du er d\u00f8d. Inden Bertil vidste af det var han midt i en leg. Og til hans store forbl\u00f8ffelse morede han sig kostelig.<\/p>\n

Senere sad de to nye n\u00e6sten venner og pustede ud p\u00e5 en b\u00e6nk. Bertil kiggede p\u00e5 hytten. Er det virkelig rigtigt at i bor 3 mennesker i den der, han nikkede mod hytten. Ida vippede med benene ( kunne det barn dog ikke sidde stille bare 2 minutter ) mens hun sagde ja vi g\u00f8r, vi var n\u00f8dt til at flytte fordi fogeden stjal vores m\u00f8bler, s\u00e5 flyttede vi herind, men f\u00f8rst boede vi i et busskur som nogen nisser havde lavet til folk som os. Det var rigtigt koldt kan du tro, det her er meget bedre, her kan vi komme p\u00e5 WC og blive vasket p\u00e5 det offentlige toilet.<\/p>\n

Bertil var rystet over at nogen kunne bo s\u00e5dan. Men han kom ogs\u00e5 i tanker om hans mission, s\u00e5 han m\u00e5tte se at komme videre. Ida insisterede p\u00e5 at han skulle have en tegning med sig til minde om hende og familien. Moderen smilede venligt da Ida pr\u00e6senterede dem for hinanden.<\/p>\n

Nu havde Bertil travlt, han skulle finde de forbistrede opr\u00f8rer s\u00e5 han kunne komme hjem igen, det var koldt som bar pokker. Pludselig s\u00e5 han en flok r\u00f8de nissehuer forude 3 Nisser var godt i gang med at indrette et busskur. Bertil satte i l\u00f8b mod dem. Nisserne blev glade da de s\u00e5 en nisse mere, de b\u00f8d ham velkommen og gav ham en pebern\u00f8d, mens de grinende hang ting op. Pludselig blev en mikrofon stukket op i ansigtet p\u00e5 ham. Journalisten ville gerne vide hvorfor de gjorde opr\u00f8r. Bertil forklarede at han ogs\u00e5 var meget imod den slags terror og han tog klart afstand fra s\u00e5dan noget. De andre Nisser grinede. Bertil blev rigtig vred og sk\u00e6ldte journalisten ud, for at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l han ikke vidste nok om, journalisten blev forbl\u00f8ffet og mente at Bertil bare kunne svare. Bertil r\u00e5bte af ham at han hellere ville v\u00e6re hjemme ved konen og risengr\u00f8den end svare p\u00e5 dumme sp\u00f8rgsm\u00e5l. Han begyndte at l\u00f8be rundt i cirkler og r\u00e5bte svin, r\u00f8vhul og andre sprogblomster mod reporteren som egentligt tog det p\u00e6nt.<\/p>\n

Pludselig opdagede Bertil at de andre nisser var g\u00e5et, s\u00e5 nu var han p\u00e5 den, hvor skulle han sove i nat. Bertel vidste han havde dummet sig, og begyndte at g\u00e5 tilbage for at finde et sted at sove. Han satte sig p\u00e5 en b\u00e6nk foran r\u00e5dhuset og sukkede. Her fandt Ida`s mor ham og tilb\u00f8d ham en plads i h\u00f8et for natten.
\nIda Jublede da hun s\u00e5 sin nye ven, og for f\u00f8rste gang i mange \u00e5r sov Bertil ind med gl\u00e6de i hjertet, mens han lyttede til historien som Ida`s mor fortalte.<\/p>\n

f\u00e5 minutter efter snorkede Bertel s\u00e5 hele hytten rystede og rungede<\/p>\n<\/div>\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 6. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\n<\/strong>Hvad f\u2026.. foreg\u00e5r der her. Det gav et s\u00e6t i hele familien Jensen, og de kigger forskr\u00e6kket op. Og der, lige der stod han, julemanden. Men han s\u00e5 slet ikke spor rar ud, synes Ida. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 han meget, meget vred ud. Mor rejste sig hurtigt og mens hun t\u00f8rrede sine h\u00e6nder i forkl\u00e6det og gjorde sig lille, fors\u00f8gte hun at undskylde for, at de var der. Ja du m\u00e5 meget undskylde, men vi vidste ikke hvor vi skulle g\u00e5 hen, sagde hun undskyldende. I vidste det ikke? Rungede Julemandens dybe stemme, hvad med at g\u00e5 HJEM. Mor kiggede flovt ned i jorden og blev om noget endnu mindre, synes Ida.<\/p>\n

Faktisk kunne Ida slet ikke lide denne her julemand. Hun havde meget sv\u00e6rt ved, at forbinde ham med det billede hun havde fra alle b\u00f8gerne. Mor fortalte stille, at de ikke havde et hjem mere. Julemanden fnysede, s\u00e5 m\u00e5 du jo s\u00f8ge hj\u00e6lp ved kommunen. Har du drukket pengene op, eller hvad ? synes du, dette er et liv, at byde sm\u00e5 b\u00f8rn? At g\u00e5 p\u00e5 gaden?<\/p>\n

Nu blev Viktor skide sur. Han for op og r\u00e5bte til julemanden, at han skulle klappe i og smutte. Du skal behandle min mor ordentligt skal du, N\u00c5! R\u00e5bte han. Ida sukkede, det var s\u00e5 de julegaver, der r\u00f8g p\u00e5 gulvet. Det var ret tvivlsomt, at julemanden ville give dem noget nu, ovenp\u00e5 den her balle. Ida bem\u00e6rkede ogs\u00e5, at mor slet ikke kendte julemanden, og det forstod hun slet ikke? For mor l\u00f8j aldrig. Hun h\u00e5bede bare, det var fordi julemanden ikke kunne huske s\u00e5 godt.<\/p>\n

Lillebror satte sig til at vr\u00e6le h\u00f8jt af forskr\u00e6kkelse, og Ida tr\u00e5dte til med en sut, som hun dog hurtigt fik lige tilbage i synet. Bold\u00f8je havde lillebror godt nok. Ida gned sin n\u00e6se mens hun fors\u00f8gte, at tr\u00f8ste ham.<\/p>\n

Julemanden og Viktor stod og r\u00e5bte af hinanden og nu var det mor der blev skide sur. S\u00c5DAN TALER DU IKKE TIL MINE B\u00d8RN, ER DU MED! DU KAN BEHANDLE DINE EGNE B\u00d8RN SOM LORT; MEN MINE ER VANT TIL RESPEKT KAN DU FORST\u00c5 DET !!
\nHun r\u00e5bte s\u00e5 h\u00f8jt, at der kom en fyr med en cykel forbi, som lige skulle se, om alt var okay. SKRID!! r\u00e5bte julemanden, mor og Viktor som med en mund, og manden tog klogeligt flugten, i en vis fart.<\/p>\n

Julemanden stirrede olmt p\u00e5 mor. I har bare at v\u00e6re v\u00e6k, n\u00e5r jeg kommer tilbage, er du med? Mor nikkede og stirrede vredt tilbage. nu blev det for meget for Ida, hun begyndte at gr\u00e6de. T\u00e6nk sig at julemanden er s\u00e5 vred p\u00e5 dem. Julemanden kiggede p\u00e5 Ida og lukkede hurtigt d\u00f8ren. Mor fl\u00f8j hen til d\u00f8ren og r\u00e5bte \u201d gl\u00e6delig jul julemand, g\u00e5 du bare ud og skr\u00e6m nogle flere b\u00f8rn. Du er sgu s\u00e5 sej. F\u00d8J . Mor var s\u00e5 vred, at hun spyttede.<\/p>\n

De pakkede hurtigt sammen og kom af sted til skole. Ida sn\u00f8ftede ulykkeligt. Skal vi s\u00e5 bo i busskuret igen, spurgte hun? Mor lagde armen om hende og kyssede hende p\u00e5 h\u00e5ret. Det h\u00e5ber jeg ikke. Jeg vil finde p\u00e5 noget, mens i er i skole og b\u00f8rnehave. Vi skal nok klare os, bare vi er sammen.<\/p>\n

Hele dagen i b\u00f8rnehaven, var Ida ked af det. Selvom de voksne fors\u00f8gte at snakke om det, holdt Ida sig, for sig selv. hun var rigtig ked af, at julemanden var sur p\u00e5 dem.<\/p>\n

Mor havde Viktor med da hun hentede Ida. De gik ned til herbergsbutikken og snakkede med damerne, mens de fik aftensmad. Ida fortalte om den sure julemand og kom n\u00e6sten til at gr\u00e6de igen. Damerne blev meget forargede over en julemand, der ikke var god ved b\u00f8rn. Det er uh\u00f8rt, sagde den ene. Forf\u00e6rdeligt, sagde den anden. Men Ida havde h\u00f8rt det med sine egne \u00f8rer.<\/p>\n

Da de gik derfra satte de kurs mod julemandens hytte, det gjorde Ida bekymret hun var \u00e6rlig talt bange for den der vrede julemand og ville ikke med. Men Mor fortalte at de havde glemt sokkerne. Ja dem m\u00e5tte de have med.<\/p>\n

Da de myldrede ind i varmen udbr\u00f8d Viktor SE !! der er noget i sokkerne. Ida var ved at tude af lettelse, s\u00e5 var der h\u00e5b endnu.
\nDer var en k\u00e6mpe slikpose til hver at ungerne. Og Julemanden havde skrevet et brev om at han var et gammelt morgensurt fjols som ville sige undskyld. Han ville komme i morgen med morgenmad p\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n

Ida smilede stille mens hun sov ind og dr\u00f8mte om gaver.<\/p>\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 5. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/strong>
\nI dag v\u00e5gnede Ida ved at mor raslede med papir og puslede rundt. Hun smilede s\u00f8vnigt og mumlede g`morgn. Mor smilede tilbage. Morgen min skat, kom op og f\u00e5 et rundstykke inden du skal i skole. Ida hoppede ud af h\u00f8et og satte sig med dynen om sig. Hun n\u00f8d rundstykket og kakaoen og sad helt stille i sig selv.<\/p>\n

\n

Viktor sprang op og rendte hen til sokkerne. Stak h\u00e6nderne ned og fandt en chokolade julemand. Ida ville gemme sin til de kom hjem, det var s\u00e5 sjovt at drille Viktor n\u00e5r han ikke havde mere og hun guffede. Efter maden var det tid at blive vasket mor havde fundet vand lige ved siden af p\u00e5 det offentlige toilet. Faktisk var det hele meget nemmere her i julemandens hytte end i busskuret. Her var helt hyggeligt n\u00e5r de sad ved stearinlyset om aftenen n\u00e5r mor fortalte eventyr.<\/p>\n

Kom nu unger bussen venter ikke. Mor var ved at pakke alting sammen s\u00e5 ingen kunne se de havde sovet der. Ida synes det var hyggeligt at de skulle f\u00f8lges med Viktor til skole, det gjorde de ikke i den gamle lejlighed, der gik han selv og mor fulgte Ida i b\u00f8rnehave.<\/p>\n

Hvorfor er der ikke gardiner i jeres vinduer spurgte Katrine henne i b\u00f8rnehaven. Ida fortalt stolt at de boede i julemanden hytte nu. Katrines k\u00e6be n\u00e5ede gulvet med et DUNK .. hun var meget benovet. N\u00d8\u00d8\u00d8J bare det var mig, det m\u00e5 v\u00e6re rigtigt fedt, er han ikke flink?. Det ved jeg ikke indr\u00f8mmede Ida han har ikke v\u00e6ret der men min mor kender ham og hun synes han er flink.<\/p>\n

Katrine fortalte det til flere af de andre b\u00f8rn, som ville h\u00f8re om julemanden og mor. Ida pyntede lidt p\u00e5 det og mente nok at hun havde set hans rensdyr komme forbi efter ham en dag. Hun kunne godt m\u00e6rke at de gerne ville have hende med i legen, mere end de plejede. Katrine snakkede endda om at komme p\u00e5 bes\u00f8g.<\/p>\n

Hjemme i julemandens hytte var der dejligt varmt mor havde fundet en el radiator som kunne s\u00e6ttes til en kontakt uden p\u00e5 r\u00e5dhuset. Kontakten var egentlig til, hvis der skulle holdes tale eller spilles musik med h\u00f8jtaler forklarede mor. Men nu kunne de jo f\u00e5 gl\u00e6de af den. Hun havde ogs\u00e5 skaffet et lille apparat med 2 kogeplader, s\u00e5 nu kunne de f\u00e5 varm kakao.<\/p>\n

Ida og viktor legede uden for huset under det store store juletr\u00e6. Mor havde lovet at de skulle danse om det juleaften. Det kunne Ida og Viktor n\u00e6sten ikke vente p\u00e5. Men lige nu legede de g\u00e5 i d\u00e5sen som mor havde l\u00e6rt dem, det var en leg hun legede som barn. Da de blev tr\u00e6tte af det var der masser af vinduer at kigge p\u00e5 mens m\u00f8rket faldt p\u00e5, og de skulle hen i butikken herberg og spise ved de flinke damer.<\/p>\n

Efterh\u00e5nden var Ida og Viktor blevet dus med alle de mennesker der spiste der, det var ikke alle der var lige flinke, men de fleste kunne godt lide b\u00f8rn. Ida n\u00f8d opm\u00e6rksomheden og hun skulle ikke lokkes ret meget, f\u00f8r hun sang en sang for alle.<\/p>\n

P\u00e5 vej hjem i m\u00f8rket fik Ida \u00f8je p\u00e5 en stor stjerne. Mor er det den lede stjerne den der. Mor lo h\u00f8jt. Det ved jeg ikke, hvad tror du?. Ida nikkede. Ja det troede hun og hun hviskede til mor, at det kunne v\u00e6re at jesusbarnet var blevet f\u00f8dt i julemandens hytte i h\u00f8et. Mor smilede et sk\u00e6vt lille smil og , sagde jaa m\u00e5ske, hvem ved.<\/p>\n

Da de l\u00e5 i hytten og kiggede ud p\u00e5 stjernerne udenfor, fortalte mor om den lede stjerne og det lille jesusbarn der var blevet f\u00f8dt i h\u00f8et de l\u00e5 i. Ida f\u00f8lte sig helt fantastisk til mode. T\u00e6nk sig at de boede hos julemanden og n\u00e6sten Jesusbarnet. WOOW .<\/p>\n

PLING sagde det s\u00e5 sov IDA<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n
\n
\n
\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 4. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Mens Familien Jensen sov l\u00e6nge i julemanden hytte fordi det var s\u00f8ndag og skolefri, var der gang i nogen andre langt langt v\u00e6k i den anden ende af kongeriget p\u00e5 et stort slot som hed Christiansborg.<\/p>\n

Det var Lille Lars fra Gr\u00e6sted som gik frem og tilbage og gned sig i h\u00e6nderne og talte med sig selv. Du er en fandens karl er du Lars, yderst tilfreds med sig selv. Sagde han. S\u00e5 kan de l\u00e6rer det kan de. Alle dem som drillede og h\u00e5nede mig som lille skal f\u00e5 at se at jeg er stor og magtfuld. H\u00e6vnen er s\u00f8d gn\u00e6kkede han, ja h\u00e6vnen er s\u00f8d.<\/p>\n

Lille Lars som ingen rigtig regnede som lille havde taget magten i Landet. Selv om folk ikke kunne lide ham og hans parti tabte til valget, var det ham der satte sig p\u00e5 i stolen som statsminister, for da folket havde stemt p\u00e5 alle mulige andre, valgte et flertal at dem man kunne v\u00e6lge, at han skulle have magten i landet.
\nLars er nemlig en rigtig flink mand som altid bel\u00f8nnede sine venner med fad\u00f8l, gode pensioner og vennetjenester s\u00e5 folk ikke s\u00e5 at de sn\u00f8d i skat. Men hvis han ikke fik sin vilje blev han farlig.<\/p>\n

Lars svor p\u00e5 h\u00e6vn over den befolkning som ikke ville have ham. Jeg smadre hele landet g\u00f8r jeg, lige fra det mindste barn til den \u00e6ldste gamling, som m\u00e5 bruge ble fordi der ikke er nogen til at hj\u00e6lpe dem p\u00e5 toilet. Jeg \u00f8del\u00e6gger julen for de fattige b\u00f8rn besluttede han, som sagt s\u00e5 gjort. Han tog pengene fra de syge s\u00e5 de blev fattige, derefter tog han pengene fra de fattige familier som havde flest b\u00f8rn. Han vendte op og ned p\u00e5 rigtigt og forkert, s\u00e5 det rigtige blev forkert og omvendt. Han opfandt nye ord. Kontanthj\u00e6lpsloftet var et af dem. Ingen m\u00e5tte have et godt liv hvis de ikke kunne arbejde.<\/p>\n

han hypnotiserede befolkningen i det lille land ved at gentage \u201d det skal kunne betale sig at arbejde \u201d s\u00e5 l\u00e6nge at befolkningen gik i trance og dalrede rundt som zombier og mumlede \u201d det skal kunne betale sig at arbejde \u201d det skal kunne betale sig at arbejde \u201d<\/p>\n

Humanist som var et ord som beskrev et menneske som var godt, blev til sk\u00e6ldsord, og nu opfandt han begrebet, at flashe sin godhed. Gode mennesker er ikke gode hed det sig, de vil bare se s\u00e5dan ud. I virkeligheden er vi alle onde, og det skal vi v\u00e6re stolte af, s\u00e5 er der ikke nogen der snyder os medmindre de er klogere, og det er ok, for den kloge narrer den mindre kloge det er naturen orden, og lille Lars elskede naturen s\u00e6rligt n\u00e5r den kastede penge af sig, helst MASSER af penge.<\/p>\n

Alt det gjorde han naturligvis ikke alene, han fik de andre valgte til at hj\u00e6lpe sig. alle vidste nemlig godt at det bedst kunne betale sig at g\u00f8re Lars tilpas, ellers kunne han blive FRYGTELIGT vred og vende andre mod en s\u00e5 man ikke blev valgt n\u00e6ste gang. Selv dem som var imod han rettede sig ind fordi de var bange for hvad han kunne finde p\u00e5.<\/p>\n

Men inderst inde var Lars stadig den lille dreng som ingen kunne lide, og det gjorde han forf\u00e6rdelig ulykkelig. Men det havde han bare glemt. Han var med tiden blevet bitter og mist\u00e6nksom over for al hvad der var venligt og k\u00e6rligt, og han gjorde alt for at holde magten ved at straffe folk. Og alle de penge folket tjente tog han i skat undtagen de riges, de fik lov at beholde deres til nye luksusbiler.<\/p>\n

Nu havde han alts\u00e5 sat sig for at straffe befolkningen for ikke at kunne lide ham, og ganske langsomt og sikkert slukkede han for h\u00e5bet, empatien og tilliden i det lille land, som ellers var kendt for sine h\u00f8je idealer p\u00e5 den front.<\/p>\n

Det eneste Lille Lars elskede i hele verden var Fadbamser, penge og gaver. Gerne DYRE gaver og han fik aldrig sko under 2000 kr. Selv hans jakkes\u00e6t fik han for\u00e6ret sammen med gratis rejser og hotel ophold med al den fad\u00f8l han kunne h\u00e6lde ned. Nu stod han s\u00e5 her p\u00e5 slottet mens folk samlede sig p\u00e5 Christiansborg slotsplads i sorg over hvad der skete med deres elskede lille land.<\/p>\n

Som alle andre barnlige sj\u00e6le havde han ogs\u00e5 en sok til julemanden som han forventede at f\u00e5 sine \u00f8nsker opfyldt fra. Den ene dag var det nye sko, den anden en aftale med erhvervslivet, s\u00e5dan blev det ved dag efter dag. Der var ikke nogen som kunne f\u00e5 over sit lig at fort\u00e6lle ham at julemanden ikke fandtes, s\u00e5 der blev pligtskyldigt puttet noget i hver dag.
\nNu var det s\u00e5 at mor Inger havde glemt at det var hendes tur til at putte noget i den. Lille Lars vr\u00e6lede s\u00e5 man kunne h\u00f8re ham i det ganske land. BUUUHUUUU hvor er min sok ?? hvorfor er julemanden s\u00e5 D\u00c5\u00c5\u00c5M? Jeg vil ha min vilje. Han sparkede og slog i gulvet i hysteri indtil Inger kom l\u00f8bende med en kuvert. Han sn\u00f8ftede forn\u00e6rmet, hvad er det spurgte han forn\u00e6rmet.<\/p>\n

Inger smilede indsmigrende, det er stramninger p\u00e5 flygtninge omr\u00e5det, denne gang snupper vi det halve af deres kontanthj\u00e6lp s\u00e5 de er n\u00f8dt til at flytte p\u00e5 gaden. Lars lo og lo. Og det allerbedste er, forklarede Inger, at der er rigtigt mange danskere der kommer til at lide samme sk\u00e6bne men det ved de ikke endnu. Lille Lars var helt tilpas nu, og gn\u00e6kkede h\u00f8jt, s\u00e5 kan de l\u00e6rer det kan de grinede han ondt.<\/p>\n

Det bankede p\u00e5 d\u00f8ren og Bertil kom ind. Bertil var kendt som en arrig loft nisse som bliver vred hvis ikke han f\u00e5r sin risengr\u00f8d med konen. Han sk\u00e6ldte engang en journalist ud fordi han blev afbrudt i spisningen for at svare p\u00e5 dumme sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hr l\u00f8kke sagde han ophidset vi har et problem, nisserne g\u00f8r opr\u00f8r i hele landet. Det er ved at oprette midlertidige hjem for at redde julen for de udsatte familier. De vil ikke acceptere at du \u00f8del\u00e6gger julen.<\/p>\n

Lille Lars blev frygtelig vred. Han hylede og rasede mens han stampede i gulvet. S\u00c5 G\u00d8R DOG NOGET MAND !! sigt dem for terror og landsforr\u00e6deri. Inger fors\u00f8gte at berolige ham ved at klappe ham p\u00e5 kinden. S\u00e5 s\u00e5 bette Lars tag det nu roligt vil du op og have et kram og din fadbamse s\u00e5 ved du at du f\u00e5r det bedre. NEEJ ! hylede Lars jeg VIL \u00f8del\u00e6gge julen. JEG VIL JEG VIL JEG VI !! G\u00e5 og sigt dem for noget.<\/p>\n

Jam jam sagde Bertil jeg kan ikke hitte ud af hvem de er. De har gemt sig i en hemmelig hule og lukker kun folk ind af en bevogtet indgang. S\u00c5 G\u00c5 UNDERCOVER r\u00e5bte Lars, de skal finde NU !!<\/p>\n

Javel hvislede Bertil og listede af, mens Inger h\u00e6ldte fad\u00f8l op i flasken og fandt nogle flere sko som Lars kunne sove med. Hun lavede tr\u00f8stende lyde, og det sidste Bertil s\u00e5 var en Lars som blev vugget af Inger med hun nynnede en tysk sang. Akkompagneret af folket som gr\u00e6d udenfor p\u00e5 slotspladsen. Han mumlede mens han gik. Ja s\u00e5 havde det sgu v\u00e6re bedre at det var hende det lange hyl til dronning der bestemte, men hun har heller ikke mere at skulle have sagt. \u00d8V sagde han mens han fandt hans nisset\u00f8j frem.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Jul p\u00e5 kontant loftet 3. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nHvad fanden i helvede foreg\u00e5r der her ??? Familien Jensen blev v\u00e6kket af en vred stemme. Hvem pokker har giver jer lov til at campere her hvor fredelige menneske skal tage bussen p\u00e5 arbejde? Stemmen kom fra en Buschauff\u00f8r som sad inde i hans bus med \u00e5ben d\u00f8r, og r\u00e5bte ud til dem. Ida blev bange, men lillebror blev endnu mere bange, s\u00e5 hun skyndte sig hen og berolige ham s\u00e5 mor kunne berolige den vrede mand.<\/p>\n

Mor s\u00e5 slet ikke ud til at v\u00e6re bange, hun stod n\u00e6sten med fingeren oppe i manden n\u00e6se da hun hv\u00e6sede til ham, hvem taler du s\u00e5 grim til, vi er ogs\u00e5 en slags mennesker og du skal ikke skr\u00e6mme mine b\u00f8rn fra sans og samling. Jeg har f\u00e5et nok af hykleri. Tror du vi bor her fordi det er morsomt og rart. Hvor dum er du lige. Manden blev helt overrasket over mors angreb og faldt en lille smule til ro.<\/p>\n

Mor begyndte at pakke sagerne sammen og bad Viktor om at hj\u00e6lpe. Ida ville have sin sok og hentede den. Den var tung i dag. Der var chokolade i den, sammen med noget Kakao og et rundstykke, og oveni det hele l\u00e5 der en tyvekroners m\u00f8nt. Ida kunne se, at Viktor havde f\u00e5et det samme og hun begyndte ivrigt at spise sit rundstykke mens hun drak af kakaoen. Den smagte rigtig godt. Det var sj\u00e6ldent de fik s\u00e5dan noget s\u00e5 det var velkomment. Mor havde ogs\u00e5 f\u00e5et noget denne gang, Hun havde f\u00e5et en b\u00e6repose med br\u00f8d og m\u00e6lk samt et brev, kunne Ida se. Da bussen k\u00f8rte satte mor sig og l\u00e6ste brevet og fik t\u00e5rer i \u00f8jnene. Ida troede hun var ked af det, men mor fortalte at det var fordi hun var glad. Det var nemlig en fremmed som havde puttet noget i sokkerne. NIX sagde Viktor med munden fuld af br\u00f8d og Kakao, det er julemanden, han findes alligevel. Mor smilede til ham, og gav ham et knus. Ja det kunne se s\u00e5dan ud min ven. Husk at bruge de tyve kroner til skolemad.<\/p>\n

Da de var m\u00e6tte og tilpasse gennede mor dem over p\u00e5 busstationens toilet, s\u00e5 de kunne blive vasket og f\u00e5 b\u00f8rstet t\u00e6nder. Viktor protesterede vildt, men under mors kyndige vejledning og falkeblik blev han ren og p\u00e6n inden han fik noget rent t\u00f8j p\u00e5 som mor havde reddet fra Fogeden. I eftermiddag n\u00e5r i f\u00e5r fri fra skole og b\u00f8rnehave g\u00e5r vi ud og kigger p\u00e5 julebyen og finder julemanden lovede hun. Ida blev glad. Det gl\u00e6dede hun sig til. M\u00e5 vi s\u00e5 skrive et brev til ham spurgte hun ivrigt. Mor nikkede smilende \u201d Naturligvis.\u201d Ida havde faktisk glemt den sure chauff\u00f8r fordi der nu var noget at gl\u00e6de sig til.<\/p>\n

Byen var helt fantastisk pyntet. Ida og Viktor kiggede og kiggede efter julemanden, men det var mor der fandt ham bag ved en lille hytte man kunne sidde og tegne og skrive til ham i. Der var ovenik\u00f8bet varme derinde. Mor sad og kiggede sig tankefuldt omkring, mens hun bed sig i l\u00e6ben. Magnus legede p\u00e5 gulvet og kravlede rundt efter en bold som nogen havde glemt. Han fik ren ble og t\u00f8j p\u00e5 i hytten og Ida ville \u00f8nske at det var deres hytte den var S\u00c5 hyggelig. Ida og Viktor rullede rundt i noget h\u00f8, som l\u00e5 i hj\u00f8rnet. Magnus smilede sit gladeste smil og rakte ud efter dem. De tog ham med i legen. Pludselig kom mor susende og og r\u00e5bte TIIIMBER ! mens hun lod sig falde ned til dem i h\u00f8et .. Hele familien hvinede og grinede mens mor kildrede sine unger s\u00e5 lillebror fik hikke. De andre familier som var ved at skrive til julemanden lo ogs\u00e5 af den sk\u00f8re familie. Ida var stolt af sin familie. Det var verdens bedste. Hun havde den bedste storebror i verden. Den bedste Mor, og den allers\u00f8deste lillebror. Det var faktisk heldigt at det lige blev dem der kom i familie. Ida f\u00f8lte sig MEGET heldig.<\/p>\n

Ida hoppede og dansede foran de andre da du gik videre, mens hun sang p\u00e5 loftet sidder nissen med sin risengr\u00f8d. De spiste i butikken fra i g\u00e5r og damerne var mindst lige s\u00e5 s\u00f8de som dagen f\u00f8r. De fik Ida og Viktors livret i dag, frikadeller med r\u00f8dk\u00e5l. Damerne fortalte at de havde f\u00e5et en barnestol til Viktor og lidt leget\u00f8j. Mor fik igen t\u00e5rer i \u00f8jnene og sagde mange mange tak. Viktor tog en kage p\u00e5 et bord \u201d her mor tag en tudekiks \u201d Mor og damerne lo h\u00f8jt. Mor sagde hun ikke kunne betale for hj\u00e6lpen, mens damerne bedyrede at det heller ikke var meningen. Ida fik en ide. JEG KAN BETALE !! mor gloede. Ja jeg kan synge en sang, r\u00e5bte Ida Ivrigt. Det synes de voksne var en god ide, og Ida stillede sig op p\u00e5 en stol mens hun skr\u00e5lede.<\/p>\n

\u201d ET BARN BLEV F\u00d8DT I BETLEHEM ;B\u00c6TLEH\u00c6\u00c6M B\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6TL\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6\u00c6HEEEM S\u00c5 L\u00c5 HAN DER OG KEEEEDEEEDE SIG : HALELUJA HAAAAALEEEELUUUUJAAAAA !!<\/p>\n

Et latterbr\u00f8l og klapsalver ramte Ida. Som stolt nejede til alle sider. I skal ogs\u00e5 se Viktor han kan sluge tr\u00e5de med n\u00e6sen, han er S\u00c5 sej. Viktor m\u00e5tte bevise sin kunnen, inden mor pakkede sine glade unger sammen og k\u00f8rte ud i m\u00f8rket. Hun smilede hulsalig i kan ikke g\u00e6tte hvor vi skal sove i nat. Begge unger hoppede og dansede rundt om hende. \u201d HVOR ? HVOR ?? \u00e5rh sig det nu hva? Hun smilede hemmelighedsfuld det f\u00e5r i se.<\/p>\n

Ida og Viktor jublede da mor l\u00e5ste julemandens hytte op uden n\u00f8gle. Og de styrtede ind i h\u00f8et og hoppede rundt. Ida kom i tanker om at hun ikke fik sendt brevet til julemanden, heldigvis stod postkassen lige uden for. S\u00e5 det blev hurtigt ordnet. T\u00e6nk sig at sove i julemandens hytte, det var der ikke mange der havde pr\u00f8vet. Mor fortalte at hun kendte ham og havde f\u00e5et lov at l\u00e5ne den.
\nDet var s\u00e5 hyggeligt at putte med mor og drengene i h\u00f8et. Ida f\u00f8lte sig meget tryg og glad mens mor fortalte et juleeventyr. Hun havde slet ikke haft tid til at savne det derhjemme p\u00e5 vejen. Og med Mors blide stemme i \u00f8ret faldt Ida i dyb s\u00f8vn. T\u00e6nk sig at mor kender julemanden var det sidste hun n\u00e5ede at t\u00e6nke inden s\u00f8vnen indfandt sig.<\/p>\n

Jul p\u00e5 kontantloftet 2. december<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/a>
\nIda l\u00f8b og l\u00f8b. Lige bagefter l\u00f8b der en k\u00e6mpe elefant .. Hun fors\u00f8gte at s\u00e6tte farten op men kunne h\u00f8re den trompetere t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5, til sidst f\u00f8lte hun den fyldte hele hendes hoved. Ida var frygtelig bange og lige da den skulle til at gribe hende med den store snabel skreg hun som besat og SLOG ud med armene.<\/p>\n

\n

AV FOR FANDEN ! var der en der udbr\u00f8d, og Ida v\u00e5gnede og l\u00e5 til hendes store lettelse i sin egen seng. Elefanten var v\u00e6k og erstattet med Viktor som bl\u00f8dte fra n\u00e6sen og havde en plastik trompet i h\u00e5nden. Ida blev helt flov. Viktor havde heldigvis for travlt til at blive rigtig sur. Du skal ind og t\u00f8mme din sok, julemanden har v\u00e6ret der. Ida sprang som en gazelle ud af sengen og 2 sekunder efter stod hun med h\u00e5nden nede i sokken og trak en lille babydukke op af sokken. NEJ HVOR BLEV HUN GLAD !! MOOAR !!! 2 glade unger tumlede ud i k\u00f8kkenet til morgenmad. Se julemanden har alligevel v\u00e6ret her sang Ida. Mor grinede \u201d du ved godt han ikke findes \u201d det er nogle n\u00e6stehj\u00e6lpere som har v\u00e6ret s\u00e5 s\u00f8de at s\u00f8rge for at der kom pakker i. Ida vidste ikke der fandtes engle, nu var hun helt forvirret.<\/p>\n

Da Ida og Viktor kom hjem fra skole stod mor p\u00e5 gaden med Magnus. hun ser helt forvirret ud, for mens de havde v\u00e6ret i skole havde mor haft bes\u00f8g af en mand som hed fogeden. Han havde taget alt og l\u00e5st mor ude med de mest vigtige ting, s\u00e5 som Magnus og hans sut. Til Viktors store fortrydelse havde han ogs\u00e5 udleveret deres tandb\u00f8rster. Men Ida var glad for at sokkerne var kommet med sammen med gaverne.<\/p>\n

Hvor skal vi nu bo? De smed alle deres ting op til Magnus i barnevognen og begyndte at traske mod krisecenteret. Der kunne de ikke bo sagde den s\u00f8de dame som gav dem en clementin hver. Der var overfyldt. De fortsatte mod kommunen som mor mente, m\u00e5tte kunne hj\u00e6lpe dem.. Viktor mente nu det var klogere at g\u00e5 til politiet og fort\u00e6lle at ham fogeden havde hugget vores sager. Mors alvorlige ansigt fik et lille smil, men de trillede derudaf. Damen p\u00e5 kommunen var s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 meget s\u00f8d, selv om hun ikke gav noget ud. Hun bad mor komme igen om 4 uger s\u00e5 ville de se p\u00e5 sagen. Mor Hankede op i Magnus og sagde kom s\u00e5 unger vi finder ud af noget. Det kunne ses at mor var vred.<\/p>\n

Ida, Viktor og mor gik og gik til de kom til en butik som Ida aldrig havde v\u00e6ret i . den hed herberg. Der var duftede af l\u00e6kker mad og Idas mave knurrede. En masse mennesker spiste mens de h\u00f8jlydt diskuterede indbyrdes. Ida og Viktor spiste og spiste. De havde helt hul i maven fordi de ikke havde spist. Inden de gik fik de hver en madpakke med af en dame som arbejdede der.
\nDe gik ud i kulden og tusm\u00f8rket. Pludselig stoppede Viktor og udbr\u00f8d nu gider jeg ikke g\u00e5 l\u00e6ngere jeg vil have en bus jeg fryser. Mor havde heldigvis buskort s\u00e5 de k\u00f8rte og k\u00f8rte til b\u00e5de Magnus og Ida faldt i s\u00f8vn i varmen.<\/p>\n

Ida v\u00e5gnede ved at st\u00e6rke h\u00e6nder bar hende ud og satte hende ned. Viktor stod p\u00e5 b\u00e6nken i busskuret og satte deres julepynt og sokker op. \u201d hvad laver du \u201d spurgte Ida forvirret. Pynter op til jul var svaret. Som du kan se har nisserne inddraget busskure til folk som foged har stj\u00e5let fra. S\u00e5 nu bor vi her siger mor. Idet samme kommer mor rundt om hj\u00f8rnet med nogle dyner og t\u00e6pper. S\u00e5 det sengetid unger. I skal have b\u00f8rstet t\u00e6nder, i skal tidligt op i morgen den f\u00f8rste bus k\u00f8re kl 5. og i skal vaskes inden skole.<\/p>\n

Mor fortalte godnat historie, og gav dem hver et kys inden de blev puttet p\u00e5 luft madrassen sammen. Det var helt hyggeligt at ligge s\u00e5 t\u00e6t sammen mens vinden k\u00e6rtegnede kinderne. Magnus sov s\u00e5 han snorkede i sin vogn.<\/p>\n

Ida sov ind mens mor sang en lille sang. Senere kunne Ida m\u00e6rke at mor puttede sig mellem sine poder. Ida var sp\u00e6ndt p\u00e5 hvad der mon var i sokken i morgen, og faldt i s\u00f8vn med mors duft i n\u00e6sen.<\/p>\n


\nJul p\u00e5 kontantloftet 1. december<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Det er tidlig onsdag morgen, det er stadig helt m\u00f8rkt. Ida v\u00e5gner langsomt, hun ved der er noget med den her dag, men hun kan ikke lige huske hvad det er. Hun kigger ud af vinduet, udenfor er det stadig kulsort. Ida gyser, godt man ikke er derude, der er koldt og Ida kan ikke lide m\u00f8rke, ja hvis hun skal v\u00e6re helt \u00e6rligt s\u00e5 er hun skidebange for m\u00f8rket, men det skal hun ikke have sagt til nogen, allermindst hendes bror Viktor. Ida er helt sikker p\u00e5, at Viktor ville elske at drille hende hvis hun indr\u00f8mmede det. Ida bliver mere og mere v\u00e5gen, hun m\u00e6rker s\u00f8vnen forlade kroppen, og PLUDSELIG kan hun huske hvad det var for en dag. Det er jo den 1 december, der er 24 dage til juleaften, og mor plejer at h\u00e6nge sokker op som julemanden putter noget i hver dag. Mor havde godt nok snakket om i g\u00e5r, at julemanden ikke kom med noget i \u00e5r, men det sagde hun hvert \u00e5r, og han kom altid alligevel.<\/p>\n

Mens de spiste morgenmad fortalte mor dem at de skulle blive hjemme fra skole og b\u00f8rnehave i dag. Ida blev lidt glad igen ved udsigten til en hyggedag med mor, hvis bare ikke det var fordi Viktor ogs\u00e5 skulle v\u00e6re hjemme. Vi skal pakke sagde mor. Vi skal flytte. Ida m\u00e5bede. Flytte hvorhen ?? mor vidste det ikke , det m\u00e5 vi se. Ida og Viktor hjalp mor med at pakke og mor satte etiketter p\u00e5 kasserne s\u00e5 man kunne se hvad rum de h\u00f8rte til. Imens h\u00f8rte de julemusik og gl\u00e6dede sig til julekalenderen.. men det var nu ikke helt det samme n\u00e5r de ikke fik pakker af julemanden. Men p\u00e5 trods af det fik de en god dag. Mor k\u00f8bte \u00e6bleskiver til aften og sagde at ind mellem var man alts\u00e5 n\u00f8dt til at have lov at spise usund aftensmad, s\u00e6rligt n\u00e5r elregningen kom. Ida n\u00f8d \u00e6bleskiverne som ellers ikke var rigtig mad, men det smagte godt og man blev i julehum\u00f8r af det.<\/p>\n

Efter aften fandt mor saks og karton frem og lavede julepynt med dem. Det var rigtigt hyggeligt selv Viktor glemte at drille, og s\u00e5 pudsig ud med hans nissehue p\u00e5 sned. Da Ida l\u00e5 i sengen t\u00e6nkte hun p\u00e5, at selv om julemanden var p\u00e5 ferie havde de nu alligevel haft en hyggelig 1 december. Hvorefter hun slumrede ind til lyden af fjernsynet inde i stuen ..<\/p>\n

INTRO TIL JUL I L\u00d8KKELAND<\/strong><\/p>\n

Nisser i hele landet er i opr\u00f8r!! Hvad sker der i Danmark?! Hvor har i danskere gjort at jeres julestemning? Hvorfor laver i reformer der skaber fattigdom? Hvorfor laver i reformer, som s\u00e6tter folk fra hus og hjem? Hvordan kan man i at af verdens rigeste lande, finde p\u00e5 at g\u00f8re b\u00f8rn fattige ? Hvordan kan man i et af verdens rigeste lande acceptere at nogle af landets borgere bliver hjeml\u00f8se ? Hvordan kan I f\u00e5 jer selv til at acceptere, at nogen bliver sat uden for f\u00e6llesskabet? Hvorfor s\u00e6tter i danskere flere tusinde b\u00f8rn og voksne ud i kulden?
\nJulen er hjerternes fest – hvor har I gjort af jeres – er de blevet iskolde? Menneskehjerter skal v\u00e6re varme og rummelige ligesom nissers. N\u00e5r menneske-hjerter er varme, skaber man gode og ligev\u00e6rdige vilk\u00e5r for alle i samfundet
\nVi nisser er ulykkelige over at se b\u00f8rn, som ikke kan f\u00e5 en god jul. Hvis det stod til os, var der jul hele \u00e5ret og ikke bare en m\u00e5ned. Vi er forbundet til b\u00f8rn, som tror p\u00e5 os, og nu m\u00e5 b\u00f8rnene lide under voksne politikere med iskolde julehjerter. Vi har talt med julemanden om problemet, og han har lovet at Lars L\u00f8kke og hans regering f\u00e5r kul i sokken juleaften !
\nVi har i byer i landet, indrettet et busskur til en midlertidig familiebolig til en juleaften. Vi h\u00e5ber p\u00e5, at i borgere i Danmark, p\u00e5 denne m\u00e5de vil t\u00e6nke p\u00e5, at mens i st\u00e5r frysenede og ventende p\u00e5 en bus \u2013 at der er familier, som ikke har r\u00e5d til en bolig og m\u00e5 bo p\u00e5 gaden. 13 procent flere danskere har ikke haft r\u00e5d til husleje i disse m\u00e5neder. Det tal kommer til at stige s\u00e5 endnu flere bliver hjeml\u00f8se.
\nVi \u00f8nsker alle danskere en rigtig gl\u00e6delig jul og skal hilse fra julemanden og sige, at han er meget, meget skuffet over politikerne, som ikke har hverken julehjerte eller n\u00e6stek\u00e6rlighed med sig.<\/p>\n

VENLIG HILSEN
\nNISSERNES BEFRIELSES FRONT.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi f\u00f8lger med sp\u00e6nding dagens l\u00e5ge fra Jul p\u00e5 kontantloftet – Jul i L\u00f8kkelands julekalender om familien Jensen.\u00a0 Har du misset en dag er det let at finde den her. Den nyeste \u00f8verst. Alle opslag hentet p\u00e5 Jul i L\u00f8kkeland Tegninger af\u00a0 Marie St\u00f8vring Kilde –\u00a0 kunstnernavn Mask66 Jul p\u00e5 kontantloftet 24. december Ida v\u00e5gnede … L\u00e6s videre Jul p\u00e5 kontantloftet – Af Nissernes Befrielsesfront fra Jul i L\u00f8kkeland<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":true,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-4643","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1cT","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4643","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4643"}],"version-history":[{"count":39,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4643\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4750,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4643\/revisions\/4750"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4643"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4643"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4643"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}