{"id":4621,"date":"2016-12-04T14:31:13","date_gmt":"2016-12-04T13:31:13","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=4621"},"modified":"2016-12-06T10:55:01","modified_gmt":"2016-12-06T09:55:01","slug":"fidels-doed-frembringer-store-og-triste-minder-reflektioner-og-haab-for-socialisme","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/ron-ridenour\/fidels-doed-frembringer-store-og-triste-minder-reflektioner-og-haab-for-socialisme","title":{"rendered":"Fidels d\u00f8d frembringer store og triste minder – Reflektioner og h\u00e5b for socialisme"},"content":{"rendered":"

\"fidelcastrotaler-i-havana-efter-invasionen-i-svenebugten\"<\/a>Fidel Castro taler i Havana kort efter USA’s invasion i Svinebugten<\/em><\/p>\n


\n<\/span>Af Ron Ridenour<\/span><\/em><\/p>\n

Indl\u00e6gget er en nyredigeret og oversat udgave af<\/span> Reflections on Fidel, Cuba, internationalism and Tamils<\/a><\/p>\n

“Yankee Go Home”, “Out of Cuba”, “Cuba Si, Yankee N<\/i><\/span>o<\/i><\/span>“!<\/i><\/span><\/strong><\/p>\n

Vi sang og vi stod med plakater foran den amerikanske Federal Building i Los Angeles, Californien den 19. april, 1961. Det var her, jeg blev medlem af Fair Play for Cuba Committee.<\/p>\n

Dette var f\u00f8rste gang jeg demonstrerede, og her var jeg: En modstander af mit land, som jeg havde “forsvaret” mellem 1956 og 1960. Jeg var for nylig blevet udskrevet fra United States Air Force. Men hvad havde jeg l\u00e6rt\u00a0 i disse \u00e5r?
\n<\/p>\n

At USA var aggressoren. Vi overfl\u00f8j og chikanerede hele tiden russisk, kinesisk og cubansk territorium uden modstand, mens vi soldater havde ordre til at skyde mod “fjenden” hvis de gjorde det samme. Dog foretog de aldrig nogen “ulovlig indtr\u00e6ngen”.<\/p>\n

Det var Cubas revolution, der v\u00e6kkede mig til virkeligheden –\u00a0 at USA var morderisk med sin dominerende udenrigspolitik der gik helt tilbage til landets uafh\u00e6ngighed fra Storbritannien.<\/p>\n

Min artikel, “Born in the USA: Et regime af permanent krig” <\/a>beskriver denne historie.<\/p>\n

\u00d8verst p\u00e5 min hjemmeside st\u00e5r citater, der ogs\u00e5 forklarer, hvorfor jeg blev aktivist imod det amerikanske \u201dManifest Destiny\u201d, og for et socialistisk alternativ, noget Fidel ogs\u00e5 stod for.<\/p>\n

“Det er CIA’s funktion at holde verden ustabil, at propagandere overfor og undervise det amerikanske folk i at hade, s\u00e5 vi vil lade The Establishment bruge ubegr\u00e6nsede penge p\u00e5 v\u00e5ben,”<\/i> skrev John Stockwell, en tidligere CIA embedsmand.
\n
\n“Hvad der er n\u00f8dvendig<\/i>t<\/i> for <\/i>at det <\/i>ond<\/i>e kan<\/i> triumfere er, at gode mennesker<\/i> intet g\u00f8r<\/i>” (<\/i>Edmund Burke).<\/p>\n

Fidel var en mester blandt de mennesker, der g\u00f8r et uudsletteligt bidrag i den globale kamp for ligestilling og frig\u00f8relse. Fidel vil blive husket af mange \u00e5rsager, der i blandt disse:<\/p>\n

1. Fidel f\u00f8rte sit land ud af fattigdom, skabte besk\u00e6ftigelse for alle, gjorde uddannelse og sundhedsv\u00e6sen gratis for alle, hvilket bragte b\u00f8rned\u00f8deligheden under niveauet i USA; fremmede alfabetisering p\u00e5 et h\u00f8jere niveau end i USA; afskaffede officiel racisme. Og hans ledelse skabte en samfundsm\u00e6ssig basis som gjorde befolkningen stolt over at v\u00e6re cubaner.<\/p>\n

2. Fidels ledelse af revolutionen handlede om, at v\u00e6re solidarisk med de fattige og undertrykte i hele verden, is\u00e6r i Latinamerika og Afrika, ogs\u00e5 med milit\u00e6r hjalp til Vietnam mod Goliat. Disse kampe for de undertrykte inspirerede milliarder af mennesker.<\/p>\n

Uden den solidaritet, som Cubas ledelse, soldater og sundhedspersoner tilb\u00f8d Angola, og indirekte Namibia og sorte mennesker i Sydafrika, ville de hvide racister i Sydafrika med USA’s og Israels st\u00f8tte havde knust de sorte folks kampe for befrielse og suver\u00e6nitet. Desuden ville Nelson Mandela v\u00e6re d\u00f8d i f\u00e6ngslet. Dette var, hvad jeg h\u00f8rte ham sige i Cuba st\u00e5ende ved siden af Fidel umiddelbart efter sin l\u00f8sladelse. Og Fidel sendte ikke kun milit\u00e6r bistand, han sendte hundredtusindvis af h\u00f8jtuddannede cubanere ud i verden for at helbrede og undervise.<\/p>\n

3. Fidel var Cubas Don Quijote, sammen med Che Guevara . Hans id\u00e9 om socialisme var forskellig fra den sovjetiske og kinesiske, og med sikkerhed mere humanit\u00e6r end kapitalismen. Ingen politi eller soldater skyder i gaderne og ingen uds\u00e6ttes for tortur. Der er ingen d\u00f8dspatruljer, ingen massakrer, intet Gulag. Der er masser af sociale menneskerettigheder, men f\u00e6rre borgerlige rettigheder end lovet.<\/p>\n

4. Fidel trodsede Uhyret og lykkedes med dette i alle disse \u00e5r. Hans udfordring af og fasthed overfor imperialismen og for sit lands suver\u00e6nitet – hvad Danmark kunne l\u00e6re noget af – bragte den amerikanske pr\u00e6sident og krigsmager Obama til Cuba med sin tomh\u00e6ndede, fine snak. For f\u00f8rste gang forgiver en amerikansk pr\u00e6sident at v\u00e6re en ven i h\u00e5bet om at stikke Cuba i ryggen, og overtage Cuba med sin kapitalisme.<\/p>\n

Fidel, Cuba og Mig<\/b><\/p>\n

I 1980, blev jeg forelsket i en dansk kvinde, Grethe, og flyttede til Danmark. P\u00e5 vejen til El Salvador i 1987 for at hj\u00e6lpe opr\u00f8rerne der, bes\u00f8gte jeg\u00a0 Cuba. Dette var mit f\u00f8rste bes\u00f8g i det land som trodsede min f\u00f8deland. Min f\u00f8rste bog var lige udkommet, da jeg m\u00f8dte Fidel.<\/p>\n

“Fidel Castro, den 12. oktober, 1987”<\/i><\/span> \u2013 skrev Fidel i min bog, “Yankee Sandinistas: interviews with northeamericans living & working in the new Nicaragua.\u201d
\n<\/span>Jeg havde givet ham et eksemplar af bogen, hvor han talte om arven fra Che Guevara 20 \u00e5r efter at Che var myrdet i Bolivia. Vi var hundredvis af cubanere og nogle solidariske udl\u00e6ndinge og journalister som samledes foran et nybygget hospital i den cubanske provins Matanza. Bogen blev returneret til mig efter at Fidel havde l\u00e6st den.<\/p>\n

Cubas Kulturministerium inviterede mig til at arbejde for et bogforlag, Editorial Jos\u00e9 Mart\u00ed, som senere udgav min bog, “Backfire: CIA ‘s Biggest Burn” om dobbeltagenter i CIA, som var loyale over for Cuba. Den var den f\u00f8rste af seks b\u00f8ger, jeg skrev om Cuba. Mellem 1988 og 1996, arbejdede jeg for forlaget og for Prensa Latina, det nyhedsbureau som Che startede.<\/p>\n

\"diaz\"<\/a>Jes\u00fas Francisco D\u00edaz, som infiltrerede CIA hilser p\u00e5 mig ved udgivelsen af min bog i Havana 1990<\/i><\/p>\n

Foran mig har jeg nu DR nyhedshistorie om Fidels d\u00f8d.
\nI nationens vigtigste tv- og radiokanal kan man om Fidels arv l\u00e6se\u00a0 denne\u00a0 s\u00e6tning p\u00e5 fire ord: Fidel “overlevede 600 mordfors\u00f8g”.\u00a0 Der er ingen henvisning til hvem det var der pr\u00f8vede at myrde ham, og heller ikke det ulovlige eller umoralske i dette. L\u00e6sere og lyttere skal selv finde ud af, at det var USA – det land\u00a0 som ser sig selv som verdens forsvarer af “menneskerettighederne\u201d. Der var ingen ford\u00f8mmelse, og ingen opfordring til at bringe nationens ledere foran en international domstol for krigsforbrydelser. Jeg er sikker p\u00e5, at massemedierne ikke \u00f8nsker at huske, at den Internationale Domstol i Haag fandt den amerikanske regering skyldig i krigsforbrydelser mod Nicaragua i 1986 – bare som et referencepunkt.<\/p>\n

Hvad vi kunne l\u00e6se, var hvad pr\u00e6sident Barak Obama havde at sige om Fidel:<\/p>\n

\u201dHistorien vil registrere og d\u00f8mme den enorme indflydelse, som denne enkelte person har haft p\u00e5 sit folk og verden omkring ham\u2026 I dag kondolerer vi over for Fidel Castros familie, og vores tanker og b\u00f8nner er med det cubanske folk. I de kommende dage vil cubanerne mindes fortiden og ogs\u00e5 kigge fremad. N\u00e5r de g\u00f8r det, skal de vide, at de har en ven og en partner i skikkelse af USA.\u201d<\/p>\n

Oh Yeah! “Ven og partner” med det land, som har fors\u00f8gt at myrde deres pr\u00e6sident 600 gange. Amerikanske terrorangreb dr\u00e6bte og leml\u00e6stede flere tusinde cubanere p\u00e5 deres egen jord. USA var ogs\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 at for\u00e5rsage en atom-verdenskrig den 27. oktober 1962. Den ubegribelige katastrofe blev kun forhindret af den tapre russiske ub\u00e5dskaptajn Vasil Arkhipov.
\nDen “beskidte kommunist” n\u00e6gtede at fyre sit atommissil da han var under granatangreb i internationalt farvand fra et amerikansk krigsskib bev\u00e6bnet med atomv\u00e5ben.<\/p>\n

Revolutionen og Fidel<\/b>s negative sider<\/b><\/p>\n

Ti \u00e5r efter hjemkomsten til Danmark var jeg igen i Cuba. Fidel havde for nylig talt med universitetsstuderende om interne problemer.<\/p>\n

“Dette land kan tilintetg\u00f8re sig selv, men de [USA] kan aldrig \u00f8del\u00e6gge os. Vi kan \u00f8del\u00e6gge os selv, og dette ville v\u00e6re vores egen skyld. “<\/p>\n

I sin 17. November, 2005-tale, henviste Fidel for f\u00f8rste gang offentligt til Cubas egen skyld ved ikke at udvikle en revolution\u00e6r bevidsthed i befolkningen som helhed.<\/p>\n

En desillusioneret befolkning, forklarede Fidel, forf\u00f8lger en gr\u00e5dig forbrugerisme, som kan \u00f8del\u00e6gge det cubanske revolution\u00e6re projekt. Det ville betyde, at det centrale m\u00e5l, som var Che’s motto – “Den ultimative og vigtigste revolutionerende aspiration: At se mennesket befriet fra sin fremmedg\u00f8relse”\u00a0 ikke ville blive virkeliggjort.<\/p>\n

At vores “\u00f8verste leder” havde reflekteret offentligt p\u00e5 denne m\u00e5de var en enorm indr\u00f8mmelse af de st\u00f8rste aktuelle udfordringer for denne humanistiske revolution.<\/p>\n

Den moralske rod til dette dilemma – egoisme mod holisme – <\/i>st\u00e5r<\/i> i virkeligheden i centrum for homo sapiens og for planetens eksistens. Det egoistiske dilemma er kerne<\/i>n<\/i> i kapitalismen, som en \u00e6gte <\/i>funderet<\/i> socialisme kan begynde at rette op p\u00e5.
\n<\/i>
\nSom korrespondent for det engelske dagblad “Morning Star” blev jeg inviteret til at modtage den nyvalgte pr\u00e6sident for Bolivia, den indf\u00f8dte k\u00e6mper Evo Morales. Et korps af udenlandske og nationale reportere stod ved landingsbanen og ventede for Evo’s fly sammen med hundredvis af bolivianere, der studerede medicin i Cuba.<\/p>\n

Jeg havde forberedt et sp\u00f8rgsm\u00e5l til den nye pr\u00e6sident: Hvordan agter du at konfrontere og vinde den uundg\u00e5elige konflikt mellem dit humanit\u00e6re program og de gr\u00e5dige multinationale selskaber?<\/p>\n

Hvad der derefter skete overraskede mig. Fidel ankom og straks gav han h\u00e5nd til den bolivianske ungdom. Jeg stod ved siden af dem. Pludselig standsede Fidel foran mig. Hans store h\u00f8jre h\u00e5nd n\u00e6rmede sig\u00a0 min lille h\u00e5nd, som steg forventningsfuld mod hans. S\u00e5 talte fire udgaver af Ron p\u00e5 \u00e9n gang.<\/p>\n

1. Den r<\/b>evolution<\/b>\u00e6ere<\/b> Ron<\/b>: Jeg \u00f8nsker at tage hans h\u00e5nd, kramme ham; fort\u00e6lle ham, hvor meget han betyder for mig, for os.<\/p>\n

2. Journalist<\/b>en<\/b> Ron<\/b>: Nu skal du komme op med et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Manden er der og venter p\u00e5 dig.<\/p>\n

3. Ego<\/b>istiske<\/b> Ron<\/b>: Fort\u00e6l ham, du \u00f8nsker at f\u00e5 en bog udgivet her, s\u00e5 cubanerne kan l\u00e6se dig i dette land som du har givet dit hjerte.<\/p>\n

4. Cubanske Ron<\/b>: Du skal ikke r\u00f8re Kommandantens h\u00e5nd. Husk, hvordan formodede journalister fors\u00f8gte at myrde ham i Chile, i 1971 med et v\u00e5ben skjult i et tv-kamera. Fidels vagter vil se mig som en potentiel morder.<\/p>\n

Den cubanske Ron stoppede min h\u00e5nd. Den forvirrede journalist Ron kunne ikke t\u00e6nke hurtigt nok til at holde de andre udgaver af Ron nede, og i stedet stillede jeg Fidel sp\u00f8rgsm\u00e5let der var t\u00e6nkt til Evo.<\/p>\n

Realisten Fidel svarede: “Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l til Evo Morales”. Hvor dum kan man v\u00e6re Ron, og formanden gik videre.<\/p>\n

Senere fortalte jeg denne historie til to cubanske journalister. De sagde, at jeg skulle have fanget hans opm\u00e6rksomhed ved at fort\u00e6lle ham, at det var mig, der havde br\u00e6ndt mit Yankee pas og givet afkald p\u00e5 mit statsborgerskab foran USA’s Interests Section i Havana, i januar 1991\u2014min protest mod deres f\u00f8rste krig mod Irak.<\/p>\n

\"ron-pass\"<\/a>Her er jeg foran US Interest Section i Havana i gang med at br\u00e6nde mit pas i protest mod invasionen af Irak i 1991
\n<\/i><\/p>\n

Den f\u00f8lgende dag, fortalte jeg denne historie til Antonio Garc\u00eda Urquiolla, der havde v\u00e6ret kaptajn i handelsfl\u00e5den, som jeg havde sejlet med. Han havde v\u00e6ret dobbeltagent og havde infiltreret CIA (se “Backfire”). CIA havde fors\u00f8gt at f\u00e5 ham til at hj\u00e6lpe med at myrde Fidel.<\/p>\n

Antonios svar til mig: “Ron vandt slaget om Ron”!<\/p>\n

I 2009, var jeg igen i Cuba, denne gang for at deltage i fejringen af revolutionens 50-\u00e5rs dag. Jeg skrev:<\/p>\n

“De historiske og uudslettelige fordele cubanerne har skabt ved at opbygge en begyndende socialisme efter at have vundet nationens uafh\u00e6ngighed, med produkter og goder til alle, var et projekt der blev st\u00f8ttet af det store flertal af befolkningen, is\u00e6r i de tidlige \u00e5r …<\/p>\n

“Men i dag, halvtreds \u00e5r senere, er der stadig en lang vej at g\u00e5 for at fremme interesser, energier og visdom i Cubas arbejdende folk … Nationen er helt klart fyldt med passivitet og d\u00e5rlig produktion b\u00e5de kvantitativt og kvalitativt. Jeg tror, det er s\u00e5dan delvist fordi folk mangler den reelle magt til at tr\u00e6ffe beslutninger p\u00e5 deres arbejde, skoler, og selv i deres lokale, provinsielle og nationale regeringer.\u201d<\/p>\n

Kort efter at min artikel blev udgivet, modtog jeg en mail fra Amarantha Visalakshi. Hun skrev til mig som repr\u00e6sentant for Den Latinamerikanske Venskabsforening i Tamil Nadu, Indien. Hendes gruppe havde aktivt st\u00f8ttet Cuba og Fidel i mange \u00e5r, og havde oversat mange af deres skrifter.<\/p>\n

Og nu fortalte hun mig, at: “Det var et stort chok for befolkningen i Tamil Nadu at se, at Cuba … st\u00f8ttede Sri Lankas regeringer i deres tilintetg\u00f8relse af den tamilske befolkning i Sri Lanka.”<\/p>\n

“Her i Tamil Nadu fejrede vi 80 \u00e5rs f\u00f8dselsdag for kammerat Fidel ved at udgive otte b\u00f8ger om Cubas resultater … Vi er gjort modl\u00f8se og desillusionerede gennem denne handling fra Cubas side og de andre [progressive ALBA alliance] lande i Latinamerika, som vi har sat vores forh\u00e5bninger for fremtiden til.”<\/p>\n

P\u00e5 min v\u00e6g, foran min skrivemaskine h\u00e6nger mit foto af den cubanske plakat: “At v\u00e6re internationalist er at afvikle vores g\u00e6ld til menneskeheden”.<\/p>\n

Dette motto er kernen af, hvad Fidel sagde: “De, der udnyttes, er vores landsm\u00e6nd over hele verden; og udbytterne over hele verden er vores fjender … Vores land er i virkeligheden hele verden, og alle de revolution\u00e6re i verden er vores br\u00f8dre. “<\/i><\/p>\n

Den holdning og handling var mere end noget andet det der gjorde mig til en stor beundrer af Fidel. Men dette brev fra Indien tvang mig, modstr\u00e6bende til at unders\u00f8ge anklagerne. Det endte med en angergiven produktion af snesevis af artikler og en bog, “Tamil Nation i Sri Lanka” (New Century Book House, Chennai, Indien, november 2011) om det forf\u00e6rdelige folkemord mod tamilerne og hvordan Cuba (og ALBA) svigtede dem.<\/p>\n

Her er et uddrag fra min f\u00f8rste artikel, “Cuba-ALBA Let Down Sri Lanka Tamiler”, Nov.16, 2009:<\/p>\n

“Jeg mener, at regeringerne i Cuba, Bolivia, og Nicaragua svigtede hele den tamilske befolkning i Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka, samt den \u2019proletariske internationalisme\u2019 og de udbyttede arbejdere, ved at give deres ubetingede st\u00f8tte til Sri Lankas regering … [det gjorde de ved] at underskrive en resolution fra FN’s Menneskerettighedsr\u00e5d, der roser regeringen i Sri Lanka for at “fremme og beskytte menneskerettighederne”\u2026<\/p>\n

“I l\u00f8bet af det sidste \u00e5r af krigen internerede den srilankanske regering ulovligt og brutalt n\u00e6sten en halv million tamilske civile; 280.000 af disse civile blev fanget i flere \u2019velf\u00e6rd centre\u2019 … Deres forhold er det modsatte af \u2019fremme og beskyttelse af menneskerettighederne\u2019. Hundredvis er d\u00f8de og d\u00f8r af mangel p\u00e5 mad, vand og grundl\u00e6ggende sundhedspleje\u201d.<\/p>\n

Efter at have sagt sandheden – at den cubanske regering, den mest solidariske nation p\u00e5 jorden, vendte det sig fra det centrale princip om solidaritet – blev jeg forr\u00e6der i \u00f8jnene p\u00e5 nogle cuba-solidariske folk, et s\u00e5r jeg m\u00e5 b\u00e6re, fordi solidaritet er ubetinget, og Che ville ikke have tilgivet mig ellers.<\/p>\n

I 2011 blev jeg inviteret til at foretage en tale\/tur om min bog da den blev udgivet i Indien. Jeg talte om, hvor stor den cubanske revolution var for os alle, men beklagede denne kritiske fejl i ikke at st\u00f8tte de undertrykte tamilske folk. I et rally, optr\u00e5dte jeg med Che’s ansigt p\u00e5 en r\u00f8d T-shirt til st\u00e5ende bifald fra 15.000 tamiler. Che og den cubanske revolution var stadig den store k\u00e6rlighed og h\u00e5b for dette folk, trods det faktum, at Fidel- og Raul Castro-regeringen forr\u00e5dte deres tillid.<\/p>\n

Jeg f\u00f8ler mig bev\u00e6get ved at citere min konklusion p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l: “Jeg anbefaler, at \u00e6gte venstrefl\u00f8jsorganisationer og hjemmesider, og is\u00e6r solidaritetsgrupper med Cuba, Bolivia, Venezuela, Ecuador, Nicaragua (ALBA-landene) g\u00f8r disse regeringer opm\u00e6rksomme p\u00e5, at de har brug for at vende tilbage til deres oprindelige princip som internationalister, der st\u00f8tter de undertrykte overalt p\u00e5 jorden, og oph\u00f8re med at st\u00f8tte Sri Lankas folkemords-regering. ”<\/p>\n

Til sidst m\u00e5 jeg sige om Cubas Revolution: Jeg elskede den, og den gjorde mig \u201dgenf\u00f8dt\u201d fra at leve i den stupide amerikanske dr\u00f8m til at v\u00e6re international revolution\u00e6r. Ikke desto mindre har Cuba, som alle andre revolution\u00e6re eller kommunistiske regeringer, ikke vovet at give reel magt til arbejderklassen, til en kollektiv m\u00e5de at danne reel socialisme. Og nu er Cuba, ligesom Vietnam, Kina og alle andre \u201dsocialistiske\u201d \u201dkommunistiske\u201d regeringer i gang med at vende tilbage til kapitalisme og samarbejder med det imperialistiske USA.<\/p>\n

Der er en <\/i>fundamental<\/i> manglende tillid til folket, og vores ideologiske moral. Hvis moral ikke bliver integreret i vores kampe, er jeg bange for at vi er p\u00e5 vej til et globalt moralsk sammenbrud. Den er allerede i gang p\u00e5 grund af kapitalisme<\/i>n<\/i> og imperialisme<\/i>n<\/i>, og forliset <\/i>for <\/i> moderne socialisme, og fremkomsten af <\/i><\/i>fascismen i <\/i>store dele<\/i> af verden.<\/i><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fidel Castro taler i Havana kort efter USA’s invasion i Svinebugten Af Ron Ridenour Indl\u00e6gget er en nyredigeret og oversat udgave af Reflections on Fidel, Cuba, internationalism and Tamils “Yankee Go Home”, “Out of Cuba”, “Cuba Si, Yankee No“! Vi sang og vi stod med plakater foran den amerikanske Federal Building i Los Angeles, Californien … L\u00e6s videre Fidels d\u00f8d frembringer store og triste minder – Reflektioner og h\u00e5b for socialisme<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":true,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-4621","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-1cx","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4621","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4621"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4621\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4640,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4621\/revisions\/4640"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4621"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4621"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4621"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}