{"id":4451,"date":"2016-09-30T17:55:29","date_gmt":"2016-09-30T15:55:29","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=4451"},"modified":"2016-10-01T10:11:22","modified_gmt":"2016-10-01T08:11:22","slug":"mistro","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/reno\/mistro","title":{"rendered":"Mistro – 1 \u00e5r som arbejdsl\u00f8s"},"content":{"rendered":"

\"flere-haender\"<\/a><\/p>\n


\nAf Lillian<\/p>\n

Reno, der skriver fast p\u00e5 sin blog ‘Bag rattet’ har denne gang l\u00e5nt pladsen ud til Lillian
\n<\/em><\/p>\n

Jeg havde indtil sidste \u00e5r fungeret som ungdomsp\u00e6dagog p\u00e5 et bosted i Valby. I en \u00e5rr\u00e6kke n\u00f8d jeg faktisk branchen, hvor jeg sammen med nogle fantastiske kollegaer havde rigtig mange succesoplevelser med de unge mennesker, hvoraf det lykkedes os at bringe et stort flertal af de unge ud i selvst\u00e6ndige boliger, i uddannelse eller p\u00e5 arbejdspladser.<\/p>\n

Bevares; – det var h\u00e5rdt arbejde, s\u00e5 det var ikke hver dag, hvor min mand skulle hj\u00e6lpe mine arme ned, n\u00e5r jeg kom hjem. Jeg var oftest tr\u00e6t og meget tr\u00e6t \u2013 ikke mindst over bureaukratiet, som kun havde til form\u00e5l at dokumentere bostedets fantastiske \u2013 langt fra virkelighedens verdens \u2013 tilbud til de unge. Kommunerne blev virkelig bedraget med antallet af \u2019varme h\u00e6nder\u2019-timer.<\/p>\n

Nuvel; – i forl\u00e6ngelse af krisen i 2008 trak kommunerne f\u00f8lehornene til sig. De nedprioriterede indsatsen for samfundets unge \u2019sk\u00e6verter\u2019, som skulle stille sig tilfreds med meget mindre og derfor trukket ud af bostedet. Vores arbejdsgiver reducerede personalet, samtidig med at han tog et betydeligt \u2019h\u00e5rdere\u2019 klientel ind. Vi var en h\u00e5rd kerne, der valgte at tage kampen op trods de nye, barske arbejdsforhold: Vi ville ikke svigte de i forvejen svigtede unge.<\/p>\n

For 1\u00bd \u00e5r siden kn\u00e6kkede jeg for anden gang. Jeg l\u00f8b ind i min depression nummer 2 i l\u00f8bet af al for kort tid, og terapeuter bel\u00e6rte mig om, at jeg gang nummer 3 kunne bevirke livsvarige men! Min historie er s\u00e5, at jeg efter endt sygdom m\u00e5tte g\u00e5 den tunge gang til a-kasse og jobcenter 1.september 2015 \u2013 alts\u00e5 for et \u00e5r siden rundt regnet.<\/p>\n

Jeg vil(le) s\u00e5 gerne forts\u00e6tte i branchen; men jeg f\u00e5r ofte ondt i maven, n\u00e5r jeg ser et stillingsopslag som ungdomsp\u00e6dagog, hvilket ikke \u00e6ndrer ved, at jeg ind imellem s\u00f8ger indenfor branchen \u2013 eller rettere i de f\u00e5 stillingsopslag, hvor du er pakket ind i vat og bomuld. Derudover har jeg s\u00f8gt et meget bredt udsnit af ufagl\u00e6rte brancher i et meget stort geografisk omr\u00e5de i Stork\u00f8benhavn.<\/p>\n

Jeg er kun 51 \u00e5r gammel, s\u00e5 jeg har lagt megen energi i ans\u00f8gninger og er med stor forh\u00e5bning blevet kaldt til 2 samtaler \u2013 desv\u00e6rre med negativ udgang.<\/p>\n

I det \u00e5r jeg har haft titlen \u2019ledig\u2019, har jeg j\u00e6vnligt frekventeret det lokale jobcenter. Det er en fast tradition, at man en halv time f\u00f8r m\u00f8det med sagsbehandleren skal afvikle Joblounge<\/i> et visit. Normalt kan jeg sidde ugeneret og s\u00f8ge jobs p\u00e5 deres computere; men s\u00e5dan skulle det ikke v\u00e6re sidst, hvilket var i starten af august.<\/p>\n

Jeg fandt trygt hen til en ledig computer og var godt i gang med at orientere mig blandt de f\u00e5 arbejdsgivere, der i pressen f\u00e5r masser af plads til deres udsagn: \u201dVi mangler arbejdskraft\u201d.<\/i> Pludselig afbrydes min koncentration af en mandsstemme bag mig:<\/p>\n

– Er der noget, jeg kan hj\u00e6lpe dig med?<\/i><\/p>\n

Den velmenende unge mand var jo ikke klar over, at jeg var grundig autodidakt i Jobloungens muligheder, hvorfor jeg venligt svarede:<\/p>\n

– Tusind tak; men jeg har styr p\u00e5 det.<\/i> Afv\u00e6rgelsen blev besvaret med et nyt sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n

– Hvor lang tid har du v\u00e6ret arbejdsl\u00f8s?<\/i><\/p>\n

Jeg oplyste om perioden p\u00e5 et \u00e5r, hvorefter den unge man for alvor chokerede mig:<\/p>\n

– S\u00e5 har du for alvor brug hj\u00e6lp!<\/i> Min m\u00e5ben fik ham til at forts\u00e6tte:<\/p>\n

– N\u00e5r du har v\u00e6ret arbejdsl\u00f8s i s\u00e5 lang tid, s\u00e5 har du da for alvor brug for hj\u00e6lp.<\/i><\/p>\n

– Jeg har v\u00e6ret p\u00e5 et intensivt jobs\u00f8gningskursus.<\/i><\/p>\n

– S\u00e5 s\u00f8ger du ikke bredt nok.<\/i><\/p>\n

– Jeg s\u00f8ger alle brancher overalt i Stork\u00f8benhavn.<\/i><\/p>\n

– Hvis du virkelig vil have arbejde, s\u00e5 havde du f\u00e5et det!<\/i> Det var dr\u00e5ben. Jeg blev vred:<\/p>\n

– Hvordan kan du tillade dig at tale s\u00e5dan til os. Tror du, det er for sjov, vi er her?<\/i><\/p>\n

Mine \u00f8jen\u00e6bler surfede hurtigt loungen,<\/i> og konstaterede stor sympati for udtalelsen fra de andre ledige.<\/p>\n

\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Lillian Reno, der skriver fast p\u00e5 sin blog ‘Bag rattet’ har denne gang l\u00e5nt pladsen ud til Lillian Jeg havde indtil sidste \u00e5r fungeret som ungdomsp\u00e6dagog p\u00e5 et bosted i Valby. I en \u00e5rr\u00e6kke n\u00f8d jeg faktisk branchen, hvor jeg sammen med nogle fantastiske kollegaer havde rigtig mange succesoplevelser med de unge mennesker, hvoraf … L\u00e6s videre Mistro – 1 \u00e5r som arbejdsl\u00f8s<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":true,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-4451","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/s451d4-mistro","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4451","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/11"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4451"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4451\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4459,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4451\/revisions\/4459"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4451"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4451"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4451"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}