{"id":4437,"date":"2016-09-23T12:39:08","date_gmt":"2016-09-23T10:39:08","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=4437"},"modified":"2016-09-23T12:39:08","modified_gmt":"2016-09-23T10:39:08","slug":"er-de-sociale-ydelser-almisser-eller-et-vederlag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/er-de-sociale-ydelser-almisser-eller-et-vederlag","title":{"rendered":"Er de sociale ydelser almisser eller et vederlag?"},"content":{"rendered":"

\"enough-is-enough_kbh-copy\"<\/a><\/p>\n

Af Gitte Rasmussen, Steen Hartmann og Henrik Pank<\/em><\/p>\n

Er de sociale ydelser almisser eller et vederlag der skal erstatte den l\u00f8n man mister ved sygdom eller arbejdsl\u00f8shed ?<\/p>\n

Velf\u00e6rdssystemet blev bygget for at g\u00f8re op med et almissesamfund, hvor forarmede borgere m\u00e5tte troppe op p\u00e5 fattigkontoret med hatten i h\u00e5nden. Alle havde ret til et v\u00e6rdigt liv \u2013 ogs\u00e5 dem, der aldrig fik mulighed for at betale samfundet tilbage.<\/p>\n

Overgangen fra fattighj\u00e6lp til det moderne underst\u00f8ttelsessystem handlede ogs\u00e5 om, at velf\u00e6rdsydelser skal v\u00e6re en ubetinget ret, som ikke medf\u00f8rer skam eller stigmatisering. Ideen om, at det skal kunne betale sig at arbejde, er blevet en ideologisk barriere for at skabe politisk grundlag for, at mennesker i vores samfund kan leve og ikke bare overleve. Dagens debat v\u00e6kker mindelser om det konservative almissesamfund og fattigg\u00e5rden, hvor man skal g\u00f8re sig fortjent til velf\u00e6rd, men almisseloven blev afskaffet i 1933.<\/p>\n

N\u00e5r man udhuler de sociale ydelser som man har gjort i de sidste mange \u00e5r, s\u00e5 ender vi med et almissesamfund hvor borgerne bliver mere og mere afh\u00e6ngig af private hj\u00e6lpeorganisationer og vi er tilbage til tilstande hvor de arbejdsl\u00f8se og syge m\u00e5 st\u00e5 med hatten i h\u00e5nden. Og v\u00e6k er vores sikkerhedsnet og tilbage st\u00e5r et almissesamfund. Dette anno 1920-Danmark er \u00e5benbart fremtiden. Det er en ren \u201dPelle Erobreren\/\u201dDitte Menneskebarn\u201d-samfundsmodel, vi er i gang med at skabe i dagens Danmark. Men er det virkelig n\u00f8dvendigt i et af verdens rigeste land, Nej er svaret, det er ren ideologi, det er et politisk \u00f8nske mere end det er befolkningens \u00f8nske eller en \u00f8konomisk n\u00f8dvendighed.<\/p>\n

Men vi har et repr\u00e6sentativt demokrati, og det betyder faktisk, at man b\u00f8r forvente, at de folkevalgte ogs\u00e5 lytter til befolkningen i store sager som vores sikkerhedsnet lige meget hvilken regering vi har. Vi har p\u00e5 intet tidspunkt set en meningsm\u00e5ling der viser at danskerne \u00f8nsker et ringere sikkerhedsnet. Det \u00f8nske lever alene inde p\u00e5 Christiansborg.<\/p>\n

Dagens debat burde ikke handle om, at det skal kunne betale sig at arbejde, for det har intet med grundlaget for de sociale ydelser at g\u00f8re, for de er ikke en almisse, de er et vederlag, der skal erstatte den l\u00f8n man mister, hvis man er arbejdsl\u00f8s eller for syg til at arbejde. Og, n\u00e5r man drejer debatten over p\u00e5 om det kan betale sig at arbejde, s\u00e5 er det fordi man \u00f8nsker almissesamfundet tilbage, fordi man udhuler de sociale ydelser i en grad hvor vi ikke bare f\u00e5r sulten tilbage, vi f\u00e5r ogs\u00e5 hjeml\u00f8se, fattige b\u00f8rn, og flere syge i fremtiden som kun overlever ved at st\u00e5 med hatten i h\u00e5nden hos de private hj\u00e6lpeorganisationer.<\/p>\n

Danskerne er n\u00f8dt til at g\u00f8re op med sig selv, om de \u00f8nsker et velf\u00e6rdssamfund eller et almissesamfund. Vi st\u00e5r overfor et valg lige nu, for bliver vi ved med den udvikling, vi har haft de sidste mange \u00e5r, s\u00e5 er almissesamfundet en kendsgerning. Vores sociale ydelser er n\u00f8dt til at have en st\u00f8rrelse, der g\u00f8r at arbejdsl\u00f8se eller borgere der for syge til at arbejde kan opretholde en levestandart hvor de kan deltage i samfundet p\u00e5 lige fod med resten af samfundet, hvis vi \u00f8nsker et velf\u00e6rdssamfund og ikke et almissesamfund.<\/p>\n

Lad os tage et tilbageblik p\u00e5 vores dagpengesystem.<\/p>\n

Dagpengesystemet blev grundlagt med de f\u00f8rste arbejdsl\u00f8shedskasser i fagforeningsregi i 1880\u2019erne, og i 1907 blev staten medfinansierende, da et egentligt lovf\u00e6stet system blev indf\u00f8rt. Form\u00e5let var at sikre arbejdernes levevilk\u00e5r i tilf\u00e6lde af ledighed \u2013 og fra fagforeningernes side at modvirke l\u00f8ntrykkeri.<\/p>\n

Op gennem \u00e5rhundredet udbygges systemet, men i 1970\u2019erne begyndte stramningerne. Siden 1990\u2019erne er dagpengeperioden blevet forkortet flere gange: til syv \u00e5r i 1993; fem \u00e5r i 1996; fire \u00e5r i 1999; og alts\u00e5 til to \u00e5r i 2010. Og ydelsen er blevet udhulet med forskellige tiltag som blandt andet den vi fik med den forrige regering, hvor de sociale ydelser skal f\u00f8lge prisudviklingen \u2013 og ikke l\u00f8nudviklingen. Og s\u00e5dan kan vi blive ved. Maske efter maske i vores sikkerhedsnet er forringet eller fjernet, efterl\u00f8nnen, h\u00f8jere pensionsaldre osv. alt sammen en udhuling af vores sikkerhedsnet.<\/p>\n

Vi st\u00e5r ved en korsvej, hvor vi skal g\u00f8re op med os selv, hvad vi vil have. Et velf\u00e6rdssamfund eller et almissesamfund. Hvad v\u00e6lger du?<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Gitte Rasmussen, Steen Hartmann og Henrik Pank Er de sociale ydelser almisser eller et vederlag der skal erstatte den l\u00f8n man mister ved sygdom eller arbejdsl\u00f8shed ? Velf\u00e6rdssystemet blev bygget for at g\u00f8re op med et almissesamfund, hvor forarmede borgere m\u00e5tte troppe op p\u00e5 fattigkontoret med hatten i h\u00e5nden. Alle havde ret til et … L\u00e6s videre Er de sociale ydelser almisser eller et vederlag?<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-4437","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-19z","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4437","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4437"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4437\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4442,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4437\/revisions\/4442"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4437"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4437"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4437"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}