{"id":3735,"date":"2015-12-12T21:45:20","date_gmt":"2015-12-12T20:45:20","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=3735"},"modified":"2015-12-13T21:21:34","modified_gmt":"2015-12-13T20:21:34","slug":"paris-klimaaftale-er-en-afgrund-fra-at-rede-verden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/paris-klimaaftale-er-en-afgrund-fra-at-rede-verden","title":{"rendered":"Paris klimaaftale er en afgrund fra at redde verden"},"content":{"rendered":"

\"cop21<\/a>Den aftale, der blev indg\u00e5et p\u00e5 COP21 i Paris l\u00f8ndag den 12. december 2015 kaldes \u2018historisk\u2019 og forventes modtaget med jubel overalt. Men der er ikke s\u00e5 meget at juble over.<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Indholdet i klimaaftalen er ganske langt fra at h\u00e6nge sammen. Det som de enkelte lande har forpligtiget sig til vil p\u00e5 ingen m\u00e5de v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt til at n\u00e5 aftalens m\u00e5ls\u00e6tning om at s\u00e6tte en stopper for den globale opvarmning.<\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8r COP21 i Paris havde de enkelte lande indsendt en liste med deres egne frivillige nedsk\u00e6ringer i CO2 udledningen, og disse frivillige bidrag er en del af den indg\u00e5ede aftaletekst som samtidig stiller en m\u00e5ls\u00e6tning om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader C.<\/span><\/span><\/p>\n

Men dels er summen af disse frivillige bidrag slet ikke i n\u00e6rheden af det som videnskaben siger er n\u00f8dvendigt, s\u00e5 selv om alle frivillige m\u00e5l bliver n\u00e5et er katastrofen alts\u00e5 indtruffet. Og dels tr\u00e6der aftalen f\u00f8rst i kraft om fem \u00e5r, alts\u00e5 ingen reduktioner f\u00f8r 2020, og p\u00e5 det tidspunkt vil det allerede v\u00e6re for sent hvis afbr\u00e6ndingen af fossile br\u00e6ndsler forts\u00e6tter som nu.<\/span><\/span><\/p>\n

If\u00f8lge videnskaben kr\u00e6ver en 1,5 graders m\u00e5ls\u00e6tning, at verden straks holder op med at lede efter nye fossile br\u00e6ndstoffer, og ogs\u00e5 efter mere fra de kilder, som allerede er kendt, olie, kul, naturgas og skifergas mm. De skal stort set blive, hvor de er, alts\u00e5 i jorden og under havet og ikke graves\u00a0 eller pumpes op og br\u00e6ndes af.<\/span><\/span><\/p>\n

Norge og Danmark osv. skal lukke deres boreplatforme med det samme. Gr\u00f8nland skal forbyde unders\u00f8gelser efter nye oliefelter. Men disse n\u00f8dvendige tiltag er slet ikke n\u00e6vnt konkret i aftalen.<\/span><\/span><\/p>\n

I stedet kender vi vores politikere og olieimperialister godt nok til at vide, at deres visioner handler om at pumpe og pumpe fra Amazones til ishavet, og om hvordan man skal bruge alle de beskidte penge. Og her er selv dele af den danske venstrefl\u00f8j helt med fremme og \u00f8nsker sig del i skatten.<\/p>\n

Overgangen til vedvarende energi kr\u00e6ver en k\u00e6mpeinvestering p\u00e5 en billion dollars om \u00e5ret, indtil transformationen er gennemf\u00f8rt. Meget af denne omstilling h\u00e6nger sammen med udvikling af industrien i fattige lande. Men klimaaftalen har kun givet tilsagn om 15 procent af det n\u00f8dvendige bel\u00f8b, og disse l\u00f8fter om penge er tvivlsomme, om de bliver til noget.<\/span><\/span><\/p>\n

Kraftv\u00e6rker er langsigtet investering og den m\u00e6ngde megawatt timer, der er p\u00e5 tegnebr\u00e6ttet i dag, kan v\u00e6re under konstruktion i fire-fem \u00e5r f\u00f8r produktionen er i drift i 2020. De fleste kraftv\u00e6rker st\u00e5r i 20 til 30 \u00e5r. f\u00f8r de bliver erstattet af nye.<\/span><\/span><\/p>\n

Samtidig er en hurtig modernisering i de fattige landes energiforsyning vigtig, s\u00e5 deres \u00f8konomier kan modst\u00e5 de klimaudfordringer, der allerede er der, s\u00e5dan at skovhugst og \u00f8rkendannelse kan stoppes.<\/p>\n

Derfor er tilsagn om investeringer og adgang til teknologi vigtigt, og det er de rige lande der skal hoste op med pengene. Bel\u00f8bet for at redde verden er ikke penge, der aldrig vil kunne findes. Hvert \u00e5r bruges langt over det dobbelte p\u00e5 milit\u00e6r, og det sk\u00f8nnes at diverse regeringer til sammen fandt 14 billioner dollars, da bankerne blev reddet. Set i den sammenh\u00e6ng er omstillingen en fornuftig fremadrettet investering. Og en investering der jo kommer f\u00f8r eller siden, n\u00e5r olien slipper op\u2026<\/span><\/span><\/p>\n

Ingen er vel rigtig overraskede over at en aftale indg\u00e5et mellem lande, der p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de har gjort sig afh\u00e6ngige af fossile br\u00e6ndsler, er s\u00e5 fyldt med varm luft i stedet for handling. Ved bordet sidder de store \u00f8konomiske interesser og magthavere af i g\u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

Fremtidens verden tegnes af gr\u00e6sr\u00f8dderne, og vi m\u00e5 f\u00f8re den p\u00e5 samme m\u00e5de som nordjyderne tog kampen mod skiffergas-spekulanterne, og som folk verden over har rejst sig imod forurening af vores alle sammen Jord. Der er ikke andre veje.<\/p>\n

-fsk<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

(<\/span><\/span>opdateret 13.12 -red.)<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den aftale, der blev indg\u00e5et p\u00e5 COP21 i Paris l\u00f8ndag den 12. december 2015 kaldes \u2018historisk\u2019 og forventes modtaget med jubel overalt. Men der er ikke s\u00e5 meget at juble over. Indholdet i klimaaftalen er ganske langt fra at h\u00e6nge sammen. Det som de enkelte lande har forpligtiget sig til vil p\u00e5 ingen m\u00e5de v\u00e6re … L\u00e6s videre Paris klimaaftale er en afgrund fra at redde verden<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-3735","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-Yf","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3735","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3735"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3735\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3741,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3735\/revisions\/3741"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3735"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3735"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3735"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}