{"id":3706,"date":"2015-12-03T09:00:25","date_gmt":"2015-12-03T08:00:25","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=3706"},"modified":"2015-12-03T09:00:25","modified_gmt":"2015-12-03T08:00:25","slug":"nyanmeldelse-af-en-gammel-russisk-roman-af-tolstoj","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/freddy\/nyanmeldelse-af-en-gammel-russisk-roman-af-tolstoj","title":{"rendered":"Nyanmeldelse af en gammel russisk roman af Tolstoj"},"content":{"rendered":"<p><i><a href=\"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/tolstoj.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" data-attachment-id=\"3709\" data-permalink=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/freddy\/nyanmeldelse-af-en-gammel-russisk-roman-af-tolstoj\/tolstoj\" data-orig-file=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/tolstoj.jpg\" data-orig-size=\"2480,3508\" data-comments-opened=\"1\" data-image-meta=\"{&quot;aperture&quot;:&quot;0&quot;,&quot;credit&quot;:&quot;&quot;,&quot;camera&quot;:&quot;&quot;,&quot;caption&quot;:&quot;&quot;,&quot;created_timestamp&quot;:&quot;1334674960&quot;,&quot;copyright&quot;:&quot;&quot;,&quot;focal_length&quot;:&quot;0&quot;,&quot;iso&quot;:&quot;0&quot;,&quot;shutter_speed&quot;:&quot;0&quot;,&quot;title&quot;:&quot;&quot;,&quot;orientation&quot;:&quot;0&quot;}\" data-image-title=\"tolstoj\" data-image-description=\"\" data-image-caption=\"\" data-large-file=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/tolstoj-724x1024.jpg\" class=\"aligncenter wp-image-3709\" src=\"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/tolstoj-212x300.jpg\" alt=\"tolstoj\" width=\"242\" height=\"342\" srcset=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/tolstoj-212x300.jpg 212w, https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/tolstoj-724x1024.jpg 724w\" sizes=\"auto, (max-width: 242px) 100vw, 242px\" \/><\/a><\/i><\/p>\n<p><em>Af Freddy Wedel<\/em><\/p>\n<p>Jeg har lige l\u00e6st en bog. En gammel en som jeg fandt p\u00e5 et loppemarked. Den var i tre bind og var et s\u00e5 godt som ukendt v\u00e6rk af en meget kendt forfatter. \u201dOpstandelse\u201d hedder den og den er skrevet af selveste Leo Tolstoj, forfatteren til \u201dKrig og Fred\u201d og \u00e5rhundredes k\u00e6rlighedsroman \u201dAnna Karenina\u201d.<!--more--><\/p>\n<p>Som titlen kunne antyde handler \u201dOpstandelsen\u201d overhovedet ikke om kristendom eller religion i det hele taget. Ja, intet sted i hele bogen m\u00f8der man s\u00e5 meget som en antydning til Jesus eller nogen anden persons opstandelse fra de der er d\u00f8de og borte. Nej, den handler om noget helt andet.<\/p>\n<p>Hovedpersonen er adelig og tituleres \u201dfyrste\u201d. Han er rig som bare pokker. Ejer en hel del store godser med en masse af livegne b\u00f8nder. Vi befinder os i Rusland omkring 1890\u2019erne, alts\u00e5 f\u00f8r revolutionen. Men forfatteren ved at den er p\u00e5 vej, og det s\u00e6tter sit pr\u00e6g p\u00e5 handlingen.<\/p>\n<p>Fyrsten forelsker sig i en tjenestepige p\u00e5 et af sine godser, og det giver naturligvis \u201dpote\u201d. Men som man gjorde den gang, og bestemt slet ikke kunne finde p\u00e5 at g\u00f8re i dag, s\u00e5 vil faderen ikke vedkende sig sit ansvar. Han betaler pigen en dejlig rund sum rubler, og s\u00e5 er den sag ude af verden. Tror han.<\/p>\n<p>Nogle \u00e5r senere bliver han dommer i en r\u00e6kke retssager hvor sm\u00e5folk stilles til ansvar for sm\u00e5forbrydelser. Han bliver derfor rystet, da han bliver stillet overfor sin tidligere elskerinde, som st\u00e5r tiltalt for et giftdrab som hun ikke er skyldig i. Men p\u00e5 grund af en procedurefejl bliver hun alligevel d\u00f8mt til et antal \u00e5r i Sibirien.<\/p>\n<p>Vores hovedperson f\u00e5r bet\u00e6nkeligheder. Han har nemlig stadig sympati for pigen. Derfor beslutter han sig til at afh\u00e6nde en stor del af sine jordbesiddelser til b\u00f8nderne, hvorefter han rejser med hende i fangenskabet.<\/p>\n<p>I l\u00f8bet af bogen f\u00e5r l\u00e6seren en rystende indf\u00f8ring i den udbredte fattigdom og den store forskel p\u00e5 dem der ejede og dem der lod sig udbytte. Man f\u00e5r en dybere forst\u00e5else af hvorfor den revolution i 1917 m\u00e5tte finde sted.<\/p>\n<p>Tolstoj var selv troende, men det fornemmer man ikke n\u00e5r man l\u00e6ser \u201dOpstandelsen\u201d. I \u00f8vrigt blev han smidt ud af Den russiske ortodokse kirke p\u00e5 grund af sine anarkistiske tilb\u00f8jeligheder, og s\u00e5 tog Fanden ved ham, bogstaveligt talt, og vi fik den store litteratur som hans v\u00e6rker er.<\/p>\n<p>Han var ikke kommunist eller socialist og hans v\u00e6rker kan ikke omtales som egentlig arbejderlitteratur, men derfor kan vi godt l\u00e6se ham n\u00e5r vi lige har det i baghovedet.<\/p>\n<p>Jeg har ikke skrevet navnene p\u00e5 bogens to hovedpersoner. Det er ikke fordi jeg ikke kan huske dem, men fordi de, som i de fleste andre russiske b\u00f8ger snart hedder det ene og snart det andet, alt efter hvem de taler med og hvorfor. Jeg kan ikke finde ud af systemet. Selv om det irriterer mig, s\u00e5 kan jeg alligevel anbefale Tolstojs \u201dOpstandelsen\u201d.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Freddy Wedel Jeg har lige l\u00e6st en bog. En gammel en som jeg fandt p\u00e5 et loppemarked. Den var i tre bind og var et s\u00e5 godt som ukendt v\u00e6rk af en meget kendt forfatter. \u201dOpstandelse\u201d hedder den og den er skrevet af selveste Leo Tolstoj, forfatteren til \u201dKrig og Fred\u201d og \u00e5rhundredes k\u00e6rlighedsroman &hellip; <a href=\"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/freddy\/nyanmeldelse-af-en-gammel-russisk-roman-af-tolstoj\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre <span class=\"screen-reader-text\">Nyanmeldelse af en gammel russisk roman af Tolstoj<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":17,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-3706","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-XM","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3706","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/17"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3706"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3706\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3712,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3706\/revisions\/3712"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3706"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3706"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3706"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}