{"id":3260,"date":"2015-08-13T08:36:09","date_gmt":"2015-08-13T06:36:09","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=3260"},"modified":"2015-08-13T10:53:57","modified_gmt":"2015-08-13T08:53:57","slug":"solstraalen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/reno\/solstraalen","title":{"rendered":"Solstr\u00e5len"},"content":{"rendered":"

\"solstraale\"<\/a><\/p>\n

Af Reno
\nKommunistisk Politik 8, 2015
\n<\/em><\/p>\n

Som nogen vil vide, s\u00e5 gik Lillian i forsommeren ned med stress for anden gang p\u00e5 sin tidligere arbejdsplads, et bosted for udsatte og omsorgssvigtede unge. Lillians fagforening, LFS, advarede hende kraftigt imod at vende tilbage:<\/span><\/span><\/p>\n

– N\u00e5r det inden for en kort \u00e5rr\u00e6kke er sket to gange, s\u00e5 tager arbejdsgiveren ikke problemet alvorligt.<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Lillian, som p\u00e5 baggrund af sit vidunderlige sind og hum\u00f8r b\u00e6rer k\u00e6lenavnet <\/span><\/span>Solstr\u00e5le<\/i><\/span><\/span>, meldte \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 anbefaling af LFS \u2013 sygdommen som en arbejdsskade og sendte \u2019pladsen\u2019 en langtidssygemelding. Arbejdsgiveren var ikke dummere end de fleste, s\u00e5 han l\u00e6ste skriften p\u00e5 v\u00e6ggen og meldte klart ud:<\/span><\/span><\/p>\n

– Du er fyret!<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af, at Lillian havde besluttet at vende bostedet ryggen, s\u00e5 var det alligevel noget af en nyser. Afskedigelsen kom jo i en situation, hvor hun stadig bearbejdede stresssymptomerne, hvilket inkludere mange tanker, der omhandlede hendes egen duelighed:<\/span><\/span> Er det, fordi jeg ikke er god nok til mit arbejde?<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Efterh\u00e5nden som sommeren gik p\u00e5 h\u00e6ld, fik Lillian rystet de v\u00e6rste fornemmelser af sig. <\/span><\/span>Solstr\u00e5len<\/i><\/span><\/span> fik sit smukke smil, overskud og selvtillid tilbage. Stille og roligt indfandt de konstruktive tanker sig:<\/span><\/span><\/p>\n

– Jeg kan godt. Jeg dur!<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Hvis hun selv eller omgivelserne var i tvivl, s\u00e5 blev det dokumenteret med f\u00f8lgende lille solstr\u00e5lehistorie:<\/span><\/span><\/p>\n

Lillian havde for flere \u00e5r siden f\u00e5et ansvaret for en teenagepige, Ina, som var raget uklar med en af Lillians kollegaer. Ina var ikke fyldt 20 \u00e5r. Der blev langsomt, men sikkert opbygget et tillidsforhold, og Ina fik en uddannelse som SOSU-hj\u00e6lper og flyttede fra bostedet i egen bolig, hvor hun ogs\u00e5 som alenemor bar en lille dreng p\u00e5 armen. Lillian \u2019fulgte med\u2019 som kontaktperson. I dag st\u00e5r Ina over for at p\u00e5begynde en uddannelse som SOSU-assistent.<\/span><\/span><\/p>\n

Det vil f\u00f8re alt for vidt at beskrive Inas tilv\u00e6relse gennem tiden, men hun kan med sikkerhed betegnes som en person med ben i n\u00e6sen. S\u00e5ledes voldte det Lillians n\u00e6rmeste leder uoverstigelige problemer at skulle forklare hende, at hun ikke l\u00e6ngere skulle se Lillian. Lederen blev aftvunget sandheden, selvom det ikke er tilladt at oplyse. Resultatet var kun et yderligere angreb:<\/span><\/span><\/p>\n

– Det er jo jer, der har slidt Lillian ned. Man smider da ikke guld p\u00e5 gaden<\/i><\/span><\/span>, indvendte Ina.<\/span><\/span><\/p>\n

Det lykkedes efterf\u00f8lgende Ina at skabe kontakt til Lillian, i hvilket \u00f8jemed de aftalte et rendezvous. Over en kop kaffe kunne Ina redeg\u00f8re for, at bostedet (dvs. Lillians \u2013 tidligere \u2013 n\u00e6rmeste leder) havde haft en samtale med hendes sagsbehandler og Ina selv. Der blev lagt op til, at en af Lillians eks-kollegaer skulle have ansvaret for Ina, men den ide blev skudt ned:<\/span><\/span><\/p>\n

– Det kun Lillian, jeg har tillid til<\/i><\/span><\/span>, fastslog Ina. Det blev igen forklaret, at Lillian ikke vendte tilbage til bostedet, som kunne byde p\u00e5 andre ansvarlige p\u00e6dagoger. Nu br\u00f8d sagsbehandleren ind:<\/span><\/span><\/p>\n

– Det er vi sikre p\u00e5 er korrekt, men vi \u00f8nsker at forts\u00e6tte samarbejdet med Lillian, fordi hun og Ina har opbygget det n\u00f8dvendige tillidsforhold. Hvis det betyder, at vi m\u00e5 hyre Lillian som konsulent parallelt med et eventuelt nyt job, s\u00e5 g\u00f8r vi det!<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Det var uventede toner i \u00f8rene p\u00e5 Lillians leder fra en kommunal sagsbehandler, der ellers sloges h\u00e5rdt for ikke at betale en krone for meget til de unges udvikling.<\/span><\/span><\/p>\n

Lillian slubrede kaffe og historie i sig! Men hendes arbejdssituation er stadig \u00e5ben, og der er rigtig mange usikkerhedsmomenter ved at p\u00e5tage sig en funktion som konsulent \u2013 trods de mange smukke roser. Lysten til fortsat at st\u00f8tte Ina mangler bestemt heller ikke.<\/span><\/span><\/p>\n

Det skal til sidst pointeres, at Inas k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring bestemt ikke st\u00e5r alene i forhold til de tilkendegivelser, Lillian har f\u00e5et gennem tiden af s\u00e5vel kollegaer som \u2019de unge\u2019, men n\u00e5r selv en kommunal sagsbehandler, der er \u00f8konomisk bundet p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder med kynismens b\u00e5nd, s\u00e5 er det, fordi Lillian dur!<\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

\u00a0<\/i><\/span><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Reno Kommunistisk Politik 8, 2015 Som nogen vil vide, s\u00e5 gik Lillian i forsommeren ned med stress for anden gang p\u00e5 sin tidligere arbejdsplads, et bosted for udsatte og omsorgssvigtede unge. Lillians fagforening, LFS, advarede hende kraftigt imod at vende tilbage: – N\u00e5r det inden for en kort \u00e5rr\u00e6kke er sket to gange, s\u00e5 … L\u00e6s videre Solstr\u00e5len<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":11,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-3260","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-QA","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3260","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/11"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3260"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3260\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3282,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3260\/revisions\/3282"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3260"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3260"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3260"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}