{"id":2946,"date":"2015-06-11T18:43:55","date_gmt":"2015-06-11T16:43:55","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=2946"},"modified":"2015-06-12T08:38:04","modified_gmt":"2015-06-12T06:38:04","slug":"historien-om-pigen-paa-kirkegaarden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/skitseblog\/historien-om-pigen-paa-kirkegaarden","title":{"rendered":"Historien om pigen p\u00e5 kirkeg\u00e5rden"},"content":{"rendered":"

Af K Dalgaard<\/p>\n

<\/em><\/p>\n

Jeg m\u00f8dte en mand p\u00e5 Vestre Kirkeg\u00e5rd, som fortalte mig en fantastisk historie. Til at begynde med troede jeg ham ikke, men han fortalte s\u00e5 overbevisende, at jeg undervejs i hans beretning begyndte at tage noter. Jeg selv sad p\u00e5 en b\u00e6nk og n\u00f8d stilheden og fuglenes sang. Som vanlig f\u00f8lte jeg mig p\u00e5virket af kirkeg\u00e5rden til at f\u00f8le en m\u00e6rkelig ro i sj\u00e6len.<\/p>\n

Jeg havde bem\u00e6rket ham p\u00e5 god afstand, som han kom slentrende i sine cowboybukser, en l\u00f8st siddende jakke og hvide gummisko. Jeg vurderede ham til at v\u00e6re omkring de 50. Hans alder er m\u00e5ske ikke s\u00e5 vigtig for historien, men \u00e5rstal er nu alligevel noget, man spekulerer lidt over s\u00e5dan et sted.<\/p>\n

Han satte sig p\u00e5 b\u00e6nken ved siden af mig og t\u00e6ndte en sm\u00f8g. Da han havde taget et par hv\u00e6s og taget mod til sig, spurgte han, om han m\u00e5tte l\u00e5ne mine \u00f8rer. Jeg er nysgerrig af natur og h\u00f8flig af opdragelse, s\u00e5 jeg b\u00f8d ham at tale. Han startede let uroligt, men undervejs fandt han et roligere og roligere tempo. Her er hvad han sagde til mig p\u00e5 kirkeg\u00e5rden:<\/p>\n

Misforst\u00e5 mig ik’ hr. Jeg er ikke vanvittig. Men jeg m\u00e5 fort\u00e6lle det her til nogen.<\/p>\n

I g\u00e5r aftes var jeg p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Det har jeg v\u00e6ret mange gange f\u00f8r. Ogs\u00e5 ud p\u00e5 de sene timer. Jeg havde ik’ drukket, for jeg drikker sj\u00e6ldent, og kun \u00f8l. Men der skete det m\u00e6rkeligste. En pige som jeg har set flere gange, kom hen til mig og bad mig om at hj\u00e6lpe hende med at finde hendes grav.<\/p>\n

Det var f\u00f8rst da hun var helt t\u00e6t p\u00e5, og da hun talte om sin grav, at jeg opdagede, det var et sp\u00f8gelse der talte til mig. Jeg tog et hurtigt skridt tilbage. Jeg var bange. Da jeg s\u00e5 at hun blev skr\u00e6mt af mine bev\u00e6gelser, fattede jeg mig lidt for, forst\u00e5 mig ret, jeg ville ikke skr\u00e6mme et barn.<\/p>\n

Jeg var stadig forvirret, og jeg blev n\u00e6sten kun mere forvirret af at h\u00f8re ordene der kom ud af min egen mund. \u201dM\u00e5ske kan jeg hj\u00e6lpe dig, kan du kende stenen\u201d! Det sagde jeg, og selv i dag forst\u00e5r jeg det ikke. Jeg fortryder nu ikke. Hun var s\u00f8d, viste det sig. Men forst\u00e5r det g\u00f8r jeg ikke.<\/p>\n

Jeg fulgtes rundt med hende, for at finde hendes grav. Hun fortalte mig at hun var lidt nerv\u00f8s, for hun var ny og kendte ikke alle reglerne. Jeg kunne selvsagt ikke dy mig, og jeg spurgte om der var flere som hende. Hun sagde at der var masser, og hvis jeg havde tid, s\u00e5 kunne jeg jo t\u00e6lle stenene. Jeg blev urolig og kiggede mig omkring, men hun sagde, at jeg ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re bange, for de fleste p\u00e5 kirkeg\u00e5rden var flinke.<\/p>\n

Jeg t\u00e6nkte mig om et \u00f8jeblik, men besluttede at det var vigtigt at pigen fandt hjem til sin grav. Jeg fortsatte med at sp\u00f8rge hende om kirkeg\u00e5rden og hvilke regler det var hun snakkede om. Hun fortalte mig de utroligste ting. Hun fortalte mig, at det var sj\u00e6ldent at beboerne antog en synlig skikkelse og dern\u00e6st n\u00e6rmede sig de bes\u00f8gende. Hun havde kun gjort det, fordi hun ville finde hjem.<\/p>\n

Hun fortalte at beboerne levede godt p\u00e5 kirkeg\u00e5rden og n\u00f8d de mange blomster og naturen omkring dem. Jeg skiftede mellem frygt og nysgerrighed og jeg fortsatte med at sp\u00f8rge. Vi gik langs stenene for at finde hendes. Og ved nogle sten bem\u00e6rkede jeg, at hun smilede ekstra, mens hun fortalte videre. Hun fortalte at de arbejdede om dagen og sov om natten, og jeg spurgte hvad de arbejdede med. Hun fortalte at de lavede forskellige ting, passede tr\u00e6erne og dyrene, men det vigtigste var at vande \u00f8jnene for sorg.<\/p>\n

Jeg forstod ikke det sidste, og jeg spurgte hende hvad det bet\u00f8d. Hun pegede p\u00e5 en vandpost og fortalte: \u201dN\u00e5r der kommer bes\u00f8gende, er det vores arbejde at skylle sorgen ud af dem. Vi henter vand ved vandposten og h\u00e6lder det i \u00f8jnene p\u00e5 de bes\u00f8gende. P\u00e5 den m\u00e5de renses deres sorg stille v\u00e6k. Nogle har mange bes\u00f8gende og nogle har f\u00e5 eller ingen, men vi hj\u00e6lper hinanden.\u201d<\/p>\n

Hun smilte. \u201dI g\u00e5r var mine for\u00e6ldre, mine s\u00f8skende og min mormor her, og jeg blev meget glad. Men det er et stort arbejde for mig at sl\u00e6be alt det vand. Heldigvis er der mange flinke beboere, og selvom de kommer fra forskellige steder og havde forskellig tro om livet efter livet, s\u00e5 hj\u00e6lper alle hinanden.\u201d<\/p>\n

Vi kom til en r\u00e6kke med gravsten med nyere dato, og hun sagde, at nu kunne hun godt finde hjem. Hun takkede mig for hj\u00e6lpen og gik videre. Hun vendte sig om enkelt gang og smilede og vinkede, og jeg vinkede m\u00e5bende tilbage. Utroligt ik’?<\/p>\n

Han var f\u00e6rdig med sin beretning og kiggede nerv\u00f8st p\u00e5 mig efter et bekr\u00e6ftende svar. Jeg vurderede om han var vanvittig eller bare lidt sm\u00e5sk\u00f8r, men jeg besluttede at det ikke bet\u00f8d noget. Jeg sagde blot til ham, at jeg synes det var en fantastisk historie\u201d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af K Dalgaard Jeg m\u00f8dte en mand p\u00e5 Vestre Kirkeg\u00e5rd, som fortalte mig en fantastisk historie. Til at begynde med troede jeg ham ikke, men han fortalte s\u00e5 overbevisende, at jeg undervejs i hans beretning begyndte at tage noter. Jeg selv sad p\u00e5 en b\u00e6nk og<\/p>\n","protected":false},"author":16,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-2946","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-Lw","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2946","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/16"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2946"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2946\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2949,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2946\/revisions\/2949"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2946"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2946"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2946"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}