{"id":2885,"date":"2015-06-05T08:23:51","date_gmt":"2015-06-05T06:23:51","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=2885"},"modified":"2015-06-05T08:23:51","modified_gmt":"2015-06-05T06:23:51","slug":"100-aaret-for-kvinders-stemmeret-men-ikke-for-arbejdsloese-og-fattige","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/dorte\/100-aaret-for-kvinders-stemmeret-men-ikke-for-arbejdsloese-og-fattige","title":{"rendered":"100 \u00e5ret for kvinders stemmeret – men ikke for arbejdsl\u00f8se og fattige"},"content":{"rendered":"

\u00a0<\/b><\/span><\/p>\n

\"international_kvindekonference_kbh_1910\"<\/a>Den internationale kvindekonference i K\u00f8benhavn 1910
\n<\/em><\/p>\n

Af Dorte Grenaa<\/em><\/p>\n

100 \u00e5ret for kvindernes stemmeret med grundloven 5.juni 1915 fejres med glitter og glamour. Her midt i en valgkamp er alle sejl sat til med sk\u00e5ltaler og hurrar\u00e5b. Festen for den store nationale enhed, hvor alle gode kr\u00e6fter gav Danmarks kvinder deres demokratiske ret til at stemme er i gang.
\n<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 lidt plads til sm\u00e5 bekymrede panderynker over de f\u00e5 sk\u00f8nhedspletter, der trods alt er tilbage. Det er jo valgkamp. Der skal scores v\u00e6lgere. Sidste valgkamps \u201dBl\u00e5 Bjarne\u201d er blevet til denne valgkamps \u201dR\u00f8de Lone\u201d, som er imod de asociale konsekvenser af de nyliberale reformer. Spindoktorer skal have lavet tilbageskridtene for flertallet af kvinderne om til de rene fremskridt, hvis man bare stemmer p\u00e5 dem og deres.<\/p>\n

Stemmeret til kvinder er et stort demokratisk fremskridt. Ingen tvivl om det.<\/p>\n

Der er bare det med det her 100 \u00e5rs jubil\u00e6um, at ikke alle kvinder og heller ikke alle m\u00e6nd fik stemmeret dengang.<\/p>\n

Ingen stemmeret til arbejdsl\u00f8se<\/b><\/p>\n

Magthavernes historiefort\u00e6lling er, at m\u00e6nd fik stemmeret i 1849, mens kvinderne blev holdt ude til 1915. Fakta er at indtil 1915 havde kun cirka 15 procent af befolkningen stemmeret \u2013 nemlig m\u00e6nd med en vis formue og position.
\n\u201dF-erne\u201d fruentimmere, folkehold, fremmede, forbrydere, fjolser, fattige havde ingen stemmeret.<\/p>\n

De herskendes fort\u00e6lling om et samfund uden klasser og uden klassekamp er uden bund i virkeligheden. Ren sk\u00f8nmaling.<\/p>\n

Efter grundloven 1915 var det fortsat s\u00e5dan, at blev man arbejdsl\u00f8s mistede man stemmeretten. Kom man p\u00e5 fattighj\u00e6lp, fik man f\u00f8rst sin stemmeret igen den dag, man havde betalt sin fattighj\u00e6lp tilbage. Det gjaldt b\u00e5de for arbejderklassens kvinder og m\u00e6nd.<\/p>\n

F\u00f8rst fra 1961 med \u00e6ndringerne i Forsorgsloven kunne man ikke l\u00e6ngere fratages sin stemmeret, fordi man var p\u00e5 fattighj\u00e6lp og offentlig fors\u00f8rgelse.<\/p>\n

I dag mister man for forsat sin stemmeret, hvis man bliver gjort \u00f8konomisk umyndig.<\/p>\n

Skellet mellem klasser og ikke k\u00f8n<\/b><\/p>\n

P\u00e5 det ber\u00f8mte foto af kvindeoptoget fra 1915 g\u00e5r de borgerlige kvinder i takketog for stemmeretten til den selvsamme danske konge, der f\u00e5 \u00e5r senere gjorde sig bem\u00e6rket med et mislykket statskup mod grundloven.<\/p>\n

Det egentlige pres for valgret kom imidlertid fra en hel anden kant, nemlig fra arbejderbev\u00e6gelsen, der havde vokset sig st\u00e6rk. Og som p\u00e5 den internationale scene gennemf\u00f8rte den russiske socialistiske revolution i 1917.<\/p>\n

Kvindernes stemmeret var et af hovedkravene, da Kvindernes Internationale kampdag blev indstiftet af Clara Zetkin og den socialistiske kvindebev\u00e6gelse i 1910.<\/p>\n

At kvinder fik stemmeretten skyldes deres egen kvindekamp, arbejderbev\u00e6gelsens og de progressive kr\u00e6fters kamp som en del af datidens klassekamp.<\/p>\n

Reaktionen k\u00e6mpede med n\u00e6b og kl\u00f8r mod kvinders valgret ud fra samme reaktion\u00e6re kvindesyn som i dag. Borgerskabets kvinder sprang i m\u00e5let og udr\u00e5bte sejren, da kvinder med formue og egen indt\u00e6gt kunne f\u00e5 stemmeret – s\u00e5 skidt med arbejderklassens kvinder og m\u00e6nd og de fattige.<\/p>\n

Ligesom de i dag k\u00e6mper for flere kvinder p\u00e5 topposter og bedre karrieremuligheder og samme klasseforagt for deres \u201dmeds\u00f8stre\u201d fra arbejderklassen.<\/p>\n

At der sparkes til de arbejdsl\u00f8se, syge og fattige. og at de holdes udenfor, det sl\u00e5r ingen sk\u00e5r i gl\u00e6den. Hverken for hundrede \u00e5r siden eller ved 100 \u00e5rs jubil\u00e6et i dag.<\/p>\n

Det egentlige skel i kampen for kvinders rettigheder, ligestilling og frig\u00f8relse g\u00e5r ikke mellem m\u00e6nd og kvinder. Hverken dengang eller nu.<\/p>\n

Det g\u00e5r mellem progressive og reaktion\u00e6re kr\u00e6fter, det g\u00e5r mellem samfundets klasseskel, hvor der er b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder p\u00e5 begge sidder.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0 Den internationale kvindekonference i K\u00f8benhavn 1910 Af Dorte Grenaa 100 \u00e5ret for kvindernes stemmeret med grundloven 5.juni 1915 fejres med glitter og glamour. Her midt i en valgkamp er alle sejl sat til med sk\u00e5ltaler og hurrar\u00e5b. Festen for den store nationale enhed, hvor alle gode kr\u00e6fter gav Danmarks kvinder deres demokratiske ret til … L\u00e6s videre 100 \u00e5ret for kvinders stemmeret – men ikke for arbejdsl\u00f8se og fattige<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-2885","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-Kx","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2885","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2885"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2885\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2888,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2885\/revisions\/2888"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2885"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2885"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2885"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}