{"id":2621,"date":"2015-04-09T10:53:26","date_gmt":"2015-04-09T08:53:26","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=2621"},"modified":"2015-06-24T13:26:44","modified_gmt":"2015-06-24T11:26:44","slug":"moeller-maersk-danmarks-rigeste-kriger-og-klimaforurener","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/ron-ridenour\/moeller-maersk-danmarks-rigeste-kriger-og-klimaforurener","title":{"rendered":"M\u00f8ller-M\u00e6rsk: Danmarks rigeste kriger og klimaforurener"},"content":{"rendered":"

\"Ron_Ridenour_ESM\"<\/a><\/span><\/span>Ron taler p\u00e5 Aktionsdag Tid til Fred 6. april. Foto: Erling Skov Madsen<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Af Ron Ridenour
\n<\/b><\/em><\/p>\n

Hvad der g\u00e5r godt for A.P. M\u00f8ller g\u00e5r godt for Danmark\u2014eller g\u00f8r det?
\n<\/p>\n

I 2013 var A.P. M\u00f8ller-M\u00e6rsk gruppens (APMM) indt\u00e6gt $12.2 mia. (ca. 660 mia. kr.); profitten<\/a> (udbyttet) var $1.3 mia. (ca. 7.2 mia. kr.). Gruppen har 89.000 ansatte i 1.100 selskaber, i 130 lande.<\/p>\n

Med sine 600 container skibe, er APMM verdens st\u00f8rste container rederi. Arnold Peter M\u00e6rsk McKinney M\u00f8ller var gruppens formand fra han tog over ved sin fars d\u00f8d, i 1965 (1). <\/span>Firmaet og familien M\u00e6rsk er Danmarks rigeste.<\/p>\n

AP M\u00e6rsk ejede<\/a> 54 % af aktierne i gruppen. Han d\u00f8de i april 2012, 98 \u00e5r gammel. If\u00f8lge Berlingske Nyhedsmagasin var han en af verdens 20 rigeste personer med en formue af 125 mia. kr. i 2010. AP M\u00e6rsk ejede 16 villaer og huse i Charlottenlund, for en v\u00e6rdi af over 100 mio. kr., og en lystb\u00e5d til en v\u00e6rdi af 60 mio. kr.<\/p>\n

\u201dN\u00e5r der kom et signal fra M\u00e6rsk Mc-Kinney M\u00f8ller, sluttede diskussionen ofte. Den n\u00e6rmest royale and\u00e6gtighed omkring det, der bliver sagt fra Esplanaden kommer nok ikke til at forts\u00e6tte,\u201d<\/em> lyder vurderingen fra Anders Krab-Johansen<\/a>, B\u00f8rsens chefredakt\u00f8r.<\/p>\n

Udover rederiet stemmer APMMs rigdomme fra olie, prim\u00e6rt i Nords\u00f8en, som danske regeringer omtrent har for\u00e6ret M\u00e6rsk, samt transport og salg af v\u00e5ben – \u00a0is\u00e6r n\u00e5r USA kalder p\u00e5 hj\u00e6lp til deres krige. Deres virksomheder forurener og \u00f8del\u00e6gger naturen lige s\u00e5 meget som Danmarks samlede udslip af CO2 (2).<\/p>\n

M\u00e6rsk tjener stort p\u00e5 v\u00e5ben og krig<\/b><\/p>\n

APMM og Danmarks stat er betydningsfulde dele af kampfly projektet Joint Strike Fighter (JSF)\u00a0 fra Lockheed Martin, verdens st\u00f8rste v\u00e5benselskab. Projektet\u00a0blev p\u00e5begyndt\u00a0kort efter 11. september 2001 med udsigt til at bygge 1.763 nye F-35 super kampfly. <\/a><\/p>\n

Dengang ville\u00a0flyene have kostet $1.1 billion (1.1 trillion dollars). Siden da er projektet udvidet med op til 4.000 kampfly. Projektets samlede budget ligger p\u00e5 omkring $3 billioner fordelt over 30 til 40 \u00e5r.<\/p>\n

Danmark er et af otte andre lande som fik tilbud om at deltage med JSF. AP M\u00f8ller Gruppen \u2013 M\u00e6rsk Data Defence og Systematic \u2013 samarbejder med flere andre danske v\u00e5benfirmaer. Det st\u00f8rste, Terma, fik en ordre p\u00e5 gun-pods, som er holderne til flyets maskin-kanoner. (3)<\/p>\n

Maersk Sealands vil f\u00e5 en lukrativ del af projektet. M\u00e6rsk skibe vil sejle flydele fra det meste af verden til Lockheed Martins fabrik i Fort Worth, Texas, hvor de bliver samlet.<\/p>\n

Danmarks regering bidrager ogs\u00e5 med befolkningens skattepenge til JSF. I 2007\u00a0bevilgede forsvarsminister S\u00f8ren Gade endnu et milliardbel\u00f8b \u00a0til kampflyene.<\/p>\n

Tidligere havde den danske stat betalt 892 millioner kroner for at v\u00e6re partner. Af de 892 millioner kroner betalte de danske selskaber M\u00e6rsk Data Defence og Terma tilsammen 170 millioner kroner i h\u00e5bet om at f\u00e5 del af udviklingskagen. (MDD blev solgt til den svenske Saab i 2006 for 73 mio.kr.)<\/p>\n

F-35\u00a0kan udstyres med taktiske atomv\u00e5ben og\u00a0\u00a0affyrer missiler fyldt med beriget uran. Samtidig med at de dr\u00e6ber forurener de luften, jorden og vandet i \u00e5rtier.<\/p>\n

\u201dSundhedsv\u00e6senet i Irak, samt i f.eks. Jugoslavien, hvor der ogs\u00e5 er
\nbrugt store m\u00e6ngder ammunition med forarmet uran, har registeret en markant stigning i antallet af kr\u00e6ftsyge b\u00f8rn og voksne,\u201d skrev
\nArbejderen, 9 marts, 2007, \u201dDanmark med i a-v\u00e5benfly”.<\/p>\n

Forsvarsminister S\u00f8ren Gade \u201dhar underskrevet en aftale med sin
\namerikanske kollega, der betyder at danske virksomheder kan springe en masse s\u00e5kaldt bureaukrati over, n\u00e5r man skal levere v\u00e5bendele til USA,\u201d skrev Arbejderen, 7 marts, 2007, \u201dDu betaler for v\u00e5benlobbyist”.<\/p>\n

Direkt\u00f8ren for Dansk Industris afdeling for Forsvars og Aerospace
\nindustrien (FAD), Ena Bjerregaard fortalte Arbejderen, at\u00a0 Gade\u2019s
\naftale med USA \u201dindeholder ikke et etisk kodeks.\u201d \u201dVi tager ikke
\nstilling til, om vores udstyr bruges i krige [ eller er] godkendt af FN eller ej,\u201d sagde hun.<\/p>\n

Siden 1991 har USA\u2019s forsvarsministerium lavet 350 aftaler med dansk krigsindustri og anden industri, mange af dem med APMM. Dansk Industris afdeling for Forsvars- og aerospace industrien i Danmark har 73 medlemsvirksomheder.<\/p>\n

S\u00e6rligt avanceret udstyr som radar til satellitter og ubemandede fart\u00f8jer (droner); specialudstyr til m\u00e5linger af st\u00f8v, varme, lyd, lys; IT-programmer til kommunikation, logistik, planl\u00e6gning, tr\u00e6ning og geografisk man\u00f8vrering. Ogs\u00e5 transport og forsendelse af milit\u00e6rt udstyr og milit\u00e6r bekl\u00e6dning samt faciliteter til udstationerede soldater.<\/p>\n

\"031030_maersk3\"<\/a>\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 M\u00e6rsk- en aktiv deltager\u00a0i Irak-krigen<\/em>\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

Siden 1990 har USA\u2019s krige sikret A. P. M\u00f8ller M\u00e6rsk indt\u00e6gter p\u00e5 mange milliarder kroner. Pengene er f\u00f8rst og fremmest betaling for transport af tropper og materiel til h\u00e6ren og fl\u00e5den.<\/p>\n

\u201dA. P. M\u00f8ller var s\u00e5 smart i forbindelse med den f\u00f8rste Golf-krig i 1990, at han stillede deres skibe gratis til r\u00e5dighed for Pentagon. Det gjorde, at man fik benet indenfor, og det er blandt andet derfor, at man i dag har s\u00e5 store ordrer,\u201d siger sikkerhedspolitisk ekspert Peter Viggo Jensen fra K\u00f8benhavns Universitet, <\/i>skrev Ole Mikkelsen <\/a>i Berlingske Business.<\/p>\n

Jensen, som nu arbejder for det dansk forsvarsministeriet, sagde at det danske rederi transporterede op imod en halv million soldater til Saudi-Arabien ved krigens start i sommeren 1990.<\/p>\n

M\u00e6rsk transporterer ogs\u00e5 v\u00e5ben for USA\u2019s diktatoriske allierede<\/a>. I November 2013 sejlede en af APMM \u2019s skib, M\u00e6rsk Illinois, 22 tons ammunition og milit\u00e6rt udstyr til diktatur staterne Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, skrev Ekstra Bladet 28. juli, 2013.<\/p>\n

M\u00e6rsks tidligere medie Berlingske Business skrev:<\/p>\n

\u201dKulegravningen af de gigantiske kontrakter, som flyder ud fra Pentagon, afsl\u00f8rer, at A. P. M\u00f8ller \u2013 M\u00e6rsk uden sammenligning er det danske selskab, der er blevet betalt for at udf\u00f8re flest opgaver for den amerikanske regering. N\u00e5r det drejer sig om transportydelser i det hele taget, indtager A. P. M\u00f8ller tredjepladsen p\u00e5 listen over virksomheder med de st\u00f8rste kontrakter,\u201d.<\/em><\/p>\n

\u201dA.P. M\u00f8ller-M\u00e6rsk er med amerikanske forsvarskontrakter p\u00e5 17 milliarder kroner over de sidste seks et halvt \u00e5r blevet Irak krigens helt store vinder<\/a>\u201d, skrev Information, 16. juni, 2007. (5)<\/p>\n

Det danske rederi har oprettet et specielt selskab til lejligheden, Maersk Line, Limited (MLL) med hovedkvarter i Norfolk, Virigina.<\/p>\n

\u201dVores forretningsgrundlag forts\u00e6tter med at vokse med udvidelse af vores fl\u00e5de under amerikansk flag,\u201d siger John F. Reinhart, der er en af flere direkt\u00f8rer for det amerikansk indregistrerede selskab\u2019\u201d,<\/em> skrev Mikkelsen i Berlingske Business.<\/p>\n

MLL Ejer 56 skiber med USA flag<\/a>; 22 af dem er direkte brugt af USA\u2019s regering med henblik p\u00e5 milit\u00e6re operationer. Selskabet har 4.000 ansatte.<\/p>\n

\u201dSiden MLL blev stiftet i 1981, har det tjent USA \u2019s nationale sikkerhedsinteresser gennem statslig og kommerciel skibsdrift og -support, der sikrer, at MLL aktiver\u00a0til vands\u00a0og i land altid er til r\u00e5dighed for at st\u00f8tte den amerikanske regerings behov. MLL har investeret over 1 mia. $ for at opretholde og opgradere vores amerikanske flag fl\u00e5de i de seneste 31 \u00e5r “.<\/em><\/p>\n

Det Danske Forsvar indgik i et strategisk samarbejde med Damco<\/a>, i november 2013.<\/p>\n

\u201dA.P. M\u00f8ller-M\u00e6rsk-ejede logistikselskabet Damco og Det Danske Forsvar har underskrevet en tre\u00e5rig kontrakt, hvor Damco skal indtage rollen som eksklusiv leverand\u00f8r af transportl\u00f8sninger og konsulentydelser\u201d.<\/em><\/p>\n

\u201d\u2019Damco har stor erfaring i at operere i omr\u00e5der med undtagelsestilstand, og omr\u00e5der hvor der er behov for milit\u00e6r indblanding, og vi ser nu frem til at udbygge den erfaring til ogs\u00e5 at omfatte styringen af Det Danske Forsvars transportopgaver\u2026\u2019<\/em> siger Mads Drejer for Damco Norden.\u201d<\/p>\n

Dansk Institut for Internationale Studiers forsker Vibeke Schou Tjalve sagde til Politiken, 1\/10\/14:<\/p>\n

\u201dVi opfatter det som noget naturligt, at vi igen er p\u00e5 vej i krig.\u201d<\/em>
\nEr det hvad vi \u00f8nsker?<\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5<\/p>\n

Danmark er i krig – g\u00f8r opr\u00f8r<\/span><\/span><\/a>
\nPjece af Ron Ridenour<\/em><\/p>\n

En levende fredsbev\u00e6gelse siger: Nu er det tid til fred!
\n<\/a>Kpnetavisen 9. april 2015
\n<\/a>
\nGlubende appetit efter profit
\n<\/em>Hvorfor M\u00e6rsks profil er kulsort \u2013 og vil blive ved med at v\u00e6re det<\/span><\/span><\/a>
\n<\/strong>Kommunistisk Politik 24, 2009<\/em><\/p>\n

Noter: <\/b><\/p>\n

(1) \u201dA. P M\u00f8ller begyndte sin rederivirksomhed i 1904\u2026[og] blev Danmarks st\u00f8rste erhvervsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet skibsfart, olieudvinding og detailhandel,\u201d skriver A.P. M\u00f8ller og Hustru Chastine McKinney M\u00f8llers Fond til almene Formaal.<\/p>\n

M\u00e6rsk McKinney M\u00f8ller fonden\u00a0blev grundlagt\u00a0i 1953 med det form\u00e5l at forhindre andre kapitalister i at kunne overtage deres rederivirksomhed og andre firmaer.<\/p>\n

\u201dAlmenfonden er den st\u00f8rste danske fond b\u00e5de m\u00e5lt efter egenkapital og efter de \u00e5rlige st\u00f8tteuddelinger. Egenkapitalen er nu p\u00e5 90 mia. kr.\u201d<\/p>\n

Fonden ejer ogs\u00e5 20 % af aktierne i Den Danske Bank, som APMM for nylig solgte til fonden.<\/p>\n

(2) \u201dEn liter tung bunkerolie driver verdens st\u00f8rste containerskib, Emma M\u00e6rsk, 4,5 meter frem. Det er hoved\u00e5rsagen til, at CO2-udslippet fra M\u00e6rsks containerskibe og boreplatforme er lige s\u00e5 stort som Danmarks samlede udslip,\u201d skrev Thomas Djursing<\/a>, 7. feb. 2008.<\/p>\n

Hvert \u00e5r (m\u00e5lt i 2008) udleder M\u00e6rsks samlede fl\u00e5de samt M\u00e6rsk Olie og Gas i Nords\u00f8en mellem 40 og 50 millioner tons CO2, skriver Berlingske Tidende.<\/p>\n

\u201dTil sammenligning l\u00e5 det korrigerede danske CO2-udslip – dvs. private og virksomheders samlede udslip – i 2006 p\u00e5 52,5 millioner tons.\u201d<\/p>\n

Skibsfarten er ikke medregnet i de enkelte landes CO2-regnskaber.<\/p>\n

(3) Anti-krigs aktivist Ulla R\u00f8der mener at M\u00e6rsk koncernen har ejet Terma gennem en association af bestyrelser af forskellige firmaer. Svend Aage Nielsen sad som formand for Thrige Holding, som direkte ejer Terma. Aage var ogs\u00e5 formand til Terma mens han sat i bestyrelsen af APMM (1993-2008). <\/span>Se:<\/span><\/span><\/p>\n

M\u00e6rskfonden og Terma: De skjulte ressourcer eller bloddryppende godg\u00f8renhed<\/a><\/p>\n

(4)<\/span>I 1982 blev <\/span>Berlingske Tidende<\/span> solgt prim\u00e6rt til <\/span>M\u00e6rsk Mc-Kinney M\u00f8ller<\/span><\/span><\/a><\/span>.
\n\u201dUnder chefredakt\u00f8r <\/span>Peter Wivel<\/span><\/span><\/a><\/span>, udgav Berlingske Tidende i november 1999 en kulegravende artikelserie om <\/span>Riffelsyndikatet<\/span><\/span><\/a><\/span>, der solgte v\u00e5ben til tyskerene under <\/span>2. verdenskrig<\/span><\/span><\/a><\/span>. Firmaet var dengang ejet af <\/span>A.P. M\u00f8ller<\/span><\/span><\/a><\/span>, og da den f\u00f8rste artikel udkom, reagerede hans s\u00f8n <\/span>M\u00e6rsk Mc-Kinney M\u00f8ller<\/span><\/span><\/a><\/span> ved at s\u00e6lge sine aktier. <\/span>Det Berlingske Officin<\/span><\/span><\/a><\/span>, der udgiver <\/span>Berlingske Tidende,<\/span> blev derefter i <\/span>2000<\/span><\/span><\/a><\/span> k\u00f8bt af den norske koncern <\/span>Orkla Media<\/span><\/span><\/a><\/span>.\u201d<\/span><\/p>\n

Wikipedia: Berlingske<\/a><\/p>\n

Andre selskaber som APMM har ejet og solgt, inkluderer M\u00e6rsk Air som blevet solgt til Islandske Fons Eignarhaldsfelag, i 2005. I januar 2014, solgte APMM Dansk Supermarked (F\u00f8tex, Netto, Bilka) tilbage til Salling fonden for 17 mia. kr. M\u00e6rsk holdte 19 % aktier i fem \u00e5r. Salling havde solgt konsortiet til M\u00e6rsk for 50 \u00e5r siden.<\/p>\n

(5) \u201dAlt tyder dog p\u00e5, at det snarere er M\u00e6rsk, der har hjulpet den danske krigsdeltagelse, end den danske krigsdeltagelse, der har hjulpet M\u00e6rsk. Bogen M\u00e6rsk, manden og magten refererer s\u00e5ledes, hvordan M\u00e6rsk McKinney-M\u00f8ller allerede under Golfkrigen i 1990 udtrykte sin dybe irritation over, at kun en af Danmarks korvetter blev sendt af sted til Golfen. Den borgerlige regering sendte derfor senere, p\u00e5 amerikanernes anmodning om hj\u00e6lp til troppeopbygningen, beskeden direkte til M\u00e6rsk. Rederiet stillede vederlagsfrit op, og siden da har M\u00e6rsk, som er kendt for sin intense lobbyvirksomhed i Danmark og udlandet, alts\u00e5 st\u00f8t arbejdet sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i varmen i det amerikanske forsvar og var alts\u00e5 en del af Irak krigens planl\u00e6gning, l\u00e6nge f\u00f8r den danske regering meldte sig under fanerne i De villiges koalition.\u201d<\/p>\n

M\u00e6rsk tjener milliarder p\u00e5 Irakkrigen<\/a><\/p>\n


\n<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ron taler p\u00e5 Aktionsdag Tid til Fred 6. april. Foto: Erling Skov Madsen   Af Ron Ridenour Hvad der g\u00e5r godt for A.P. M\u00f8ller g\u00e5r godt for Danmark\u2014eller g\u00f8r det?<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-2621","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-Gh","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2621","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2621"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2621\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3053,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2621\/revisions\/3053"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2621"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2621"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2621"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}