{"id":2204,"date":"2015-01-23T11:30:23","date_gmt":"2015-01-23T10:30:23","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=2204"},"modified":"2015-01-23T11:30:23","modified_gmt":"2015-01-23T10:30:23","slug":"qe-euro-og-systemkrise","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/klaus\/qe-euro-og-systemkrise","title":{"rendered":"QE, euro og systemkrise"},"content":{"rendered":"

\"financiel_crisis_Jiao<\/a><\/b>
\n<\/b><\/span>Af Klaus Riis
\n<\/i><\/p>\n

I den \u00e5rlige pr\u00e6sidenttale om nationens tilstand erkl\u00e6rede den nuv\u00e6rende indehaver af embedet med vanlig demagogi, at USA er ude af den \u00f8konomiske krise: \u2019Krisens skygger er v\u00e6k, og unionens tilstand er st\u00e6rk\u2019<\/i> erkl\u00e6rede Obama, og tegnede et rosenr\u00f8dt billede af den amerikanske \u00f8konomi og af en global supermagt, s\u00e5 st\u00e6rk som nogensinde.
\n<\/p>\n

\u2019Middelklasse\u00f8konomien virker\u2019<\/i>, sagde Obama. I hans pr\u00e6sidentperiode er flere amerikanere end nogensinde f\u00f8r blevet proletariserede og st\u00f8dt ud af den selvsamme \u2019middelklasse\u2019 af funktion\u00e6rer, sm\u00e5borgere og fagl\u00e6rte arbejdere, som begge de amerikanske partier erkl\u00e6rer at bygge p\u00e5 og forsvare.<\/p>\n

P\u00e5 globalt plan har forskellene mellem rige og fattige aldrig v\u00e6ret st\u00f8rre: 1 pct. superrige ejer mere end halvdelen af verdens h\u00e5rdt arbejdende, ludfattige og g\u00e6ldsatte befolkning tilsammen.<\/p>\n

Obamas \u2019middelklasse\u00f8konomi\u2019 eksisterer ikke. USA er ikke ude af dets egen \u00f8konomiske krise, eller af dens skygger. Den \u00f8konomiske verdenskrise er en fortsat realitet, der forbinder sig med kapitalismens \u00f8vrige systemkriser.<\/p>\n

USA har i kraft af sin supermagtsposition og dollarens internationale stilling som global reservevaluta kunnet tage en r\u00e6kke skridt til kortsigtet styrkelse af sin egen \u00f8konomi \u2013 p\u00e5 alle sine konkurrenters og de fattige og afh\u00e6ngige landes bekostning.<\/p>\n

F\u00f8rst og fremmest har man ladet seddelpresserne rulle \u2013 devalueret dollaren og v\u00e6rdien af konkurrenternes dollarbeholdninger, og dermed styrket den amerikanske produktion og eksport, samtidig med at den medf\u00f8lgende inflation er blevet bremset og opsuget gennem finanspolitiske og spekulative man\u00f8vrer.<\/p>\n

At \u00f8ge papirpengem\u00e6ngden \u2013 eller rettere den elektronisk opgjorte pengem\u00e6ngde \u2013 p\u00e5 denne m\u00e5de kaldes QE (Quantitative Easing). Det er en garanti for inflation, og dermed et af de spekulative redskaber Den europ\u00e6iske Centralbank ECB fra sin start i 1999 bandlyste. Men efter USA, UK og Japan har grebet til at \u00f8ge pengem\u00e6ngden \u2013 det middel mod de kapitalistiske \u00f8konomiske kriser, Tyskland havde s\u00e5 bitre erfaringer med i 1920\u2019erne \u2013 har ECB skiftet politik.<\/p>\n

Mindst 500 milliarder nye euro skal over de n\u00e6ste \u00e5r pumpes ind i eurozonens skrantende \u00f8konomi. Den har i \u00e5revis v\u00e6ret stagnerende, i depression, og balanceret p\u00e5 randen af nye recessioner. De har periodisk ramt nogle af landene siden den store krises udbrud i 2008. Indbefattet Danmark, som har bundet sin \u00f8konomiske sk\u00e6bne til et fastkursforhold til euroen, og er p\u00e5 vej ind i Bankunionen.<\/p>\n

ECB griber til QE som et sidste halmstr\u00e5 efter at de \u00f8vrige penge- og finanspolitiske virkemidler er sl\u00e5et fejl. Selvom EU-politikere som Helle Thorning-Schmidt ustandseligt har erkl\u00e6ret krisen for n\u00e6sten overvundet, er fortsat lavv\u00e6kst en realitet. For f\u00f8rste gang i mands og kvindes minde er eurozonen ramt af deflation, et sikkert tegn p\u00e5 depression. Investeringerne og de lovede arbejdspladser udebliver.<\/p>\n

Det er ikke fordi pengene ikke er der. Men bankerne l\u00e5ner ikke ud til risikofyldte produktive investeringer. De s\u00e6tter dem hellere i andre papirinvesteringer med relativt h\u00f8je afkast som statsobligationer. Siden det dybe krise\u00e5r 2009 er bankernes udl\u00e5n til virksomheder og producenter i EU faldet med 4.500 milliarder kroner \u2013 nogenlunde det bel\u00f8b, der nu skal pumpes ind i \u00f8konomien. 85 pct. af erhvervslivets kapital kommer fra bankerne.<\/p>\n

Ved at opk\u00f8be statsobligationer fra banker og private investorer for mindst 500 milliarder nye euro, skabt ud af den bl\u00e5 luft, h\u00e5ber ECB og unionspolitikerne at kanalisere midlerne over i udl\u00e5n til mere produktive form\u00e5l. Samtidig skal euroen sv\u00e6kkes over for dollaren og andre valutaer til gavn for eksporten fra EU. En sidegevinst vil if\u00f8lge beregningerne v\u00e6re, at renten p\u00e5 statsobligationerne falder, idet de bliver mindre v\u00e6rd, og dermed billigere for de st\u00e6rkt g\u00e6ldsplagede EU-lande, is\u00e6r i Sydeuropa (minus Gr\u00e6kenland, som f\u00e5r en s\u00e6rlig reformbehandling af EU, ECB og IMF).<\/p>\n

QE er med andre ord et n\u00f8dtvungent sidste middel og udvej til at redde det fejlslagne og truede europrojekt, som ECBs bankdirekt\u00f8r Mario Draghi \u2019vil g\u00f8re alt for\u2019<\/i>. Problemet er at ingen ved om QE vil virke, og i s\u00e6rdeleshed for eurozonen, hvor en r\u00e6kke andre forhold i \u00f8konomien end i USA og Japan g\u00f8r sig g\u00e6ldende.<\/p>\n

Realiteten er at konkurrencen mellem de globale \u00f8konomier bliver lige s\u00e5 intens som i 20erne og 30erne i sidste \u00e5rhundrede, nu p\u00e5 et st\u00f8rre plan end mellem de datidige nationalstater, og i form af kamp mellem blokkene. For at undg\u00e5 en tilspidset kamp mellem EU og USA og afb\u00f8de dens virkninger er politikerne p\u00e5 begge sider af Atlanten vildt forhippede p\u00e5 at f\u00e5 gennemf\u00f8rt den planlagte handelstraktat TTIP.<\/p>\n

Og realiteten er, at man bruger samme metode, som alle l\u00e6reb\u00f8ger i hvordan man skal f\u00e5 den kapitalistiske \u00f8konomi til at virke p\u00e5 optimal m\u00e5de har frar\u00e5det: ved at lade seddelpressen rulle, ved at \u00f8ge pengem\u00e6ngden i gigantisk omfang. Blokprotektionisme og inflationsskabelse p\u00e5 \u00e9n gang.<\/p>\n

\u2019Nu sker der endelig noget\u2019<\/i>, sukker Thorning-Schmidt og Lars L\u00f8kke lettede. Krisens skygger er ved at forsvinde \u2026<\/p>\n

Tegning: Jiao Haiyang<\/span><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Klaus Riis I den \u00e5rlige pr\u00e6sidenttale om nationens tilstand erkl\u00e6rede den nuv\u00e6rende indehaver af embedet med vanlig demagogi, at USA er ude af den \u00f8konomiske krise: \u2019Krisens skygger er v\u00e6k, og unionens tilstand er st\u00e6rk\u2019 erkl\u00e6rede Obama, og tegnede et rosenr\u00f8dt billede af den amerikanske \u00f8konomi og af en global supermagt, s\u00e5 st\u00e6rk som … L\u00e6s videre QE, euro og systemkrise<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-2204","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-zy","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2204","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2204"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2204\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2206,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2204\/revisions\/2206"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2204"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2204"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2204"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}