{"id":2077,"date":"2015-01-03T15:10:08","date_gmt":"2015-01-03T14:10:08","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=2077"},"modified":"2015-01-03T15:12:13","modified_gmt":"2015-01-03T14:12:13","slug":"perspektiver-for-socialisme","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/socialismeblog\/perspektiver-for-socialisme","title":{"rendered":"Perspektiver for socialisme"},"content":{"rendered":"

\"roedt_flag_boersen\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Af Klaus Riis<\/em><\/p>\n

 
\nOpl\u00e6g p\u00e5 Novemberkonferencen 2014<\/p>\n

Kommunistisk Politik 12, 2014<\/p>\n

Kongresdebat
\n<\/strong>
\nBehovet for et andet globalt samfundssystem end kapitalisme og imperialisme er skrigende.<\/p>\n

Som Lenin sagde, betyder imperialisme reaktion over hele linjen. Reaktionen er bundl\u00f8s og endel\u00f8s. Massernes fattigdom og elendighed kan altid blive st\u00f8rre, undertrykkelsen h\u00e5rdere, den \u00e5ndelige form\u00f8rkelse i form af religi\u00f8se doktriner eller kapitalistisk indoktrinering mere udbredt.
\n<\/p>\n

P\u00e5 kn\u00e6 for Gud, Mekka eller kapitalismens guldkalv \u2013 det er \u00e9n og samme ting: Find dig i de riges diktatur, i krigene, i elendigheden, i at udbytningen, udplyndringen og undertrykkelsen bliver v\u00e6rre.<\/p>\n

Lad v\u00e6re med at protestere, lad v\u00e6re at g\u00f8re opr\u00f8r!<\/p>\n

For det koster og har altid kostet at stille sig p\u00e5 revolutionens og fremskridtets side.<\/p>\n


\nRevolution og kontrarevolution i det 20. \u00e5rhundrede<\/strong><\/p>\n

Den verdensomsp\u00e6ndende fakkel af h\u00e5b, som Oktoberrevolutionen i 1917 ant\u00e6ndte, skulle snart form\u00f8rkes af imperialismens og reaktionens modoffensiv \u2013 af fascismens og en ny verdenskrigs sorte skygger. 30’ernes revolution\u00e6re kommunister betragtede sig som \u2019d\u00f8de p\u00e5 orlov\u2019. Men der var nu opst\u00e5et et nyt og st\u00e6rkt socialistisk land bygget p\u00e5 tsarismens ruiner og forvandlet til et moderne samfund med en v\u00e6sentlig forbedret levestandard og relativ velf\u00e6rd for alle.<\/p>\n

Og socialismens, kommunisternes og de revolution\u00e6res kamp og ofre var ikke forg\u00e6ves: Den knuste fascismen og tvang imperialismen tilbage. Den skabte en verden delt mellem imperialismen og en ny socialistisk og folkedemokratisk verden, med Sovjetunionen og Kina foran og med en stadig voksende antikolonialistisk og antiimperialistisk b\u00f8lge af nationale befrielseskrige og revolutioner p\u00e5 det asiatiske og det latinamerikanske kontinent, med Cuba som den f\u00f8rste erkl\u00e6ret socialistiske revolution i Latinamerika.<\/p>\n

Denne verdenshistoriske proces blev bremset under \u2019den kolde krig\u2019 og sendt i modsat retning af den revisionistiske kontrarevolution efter Stalins d\u00f8d.<\/p>\n

Men i tiden frem til 1989-91 og \u2019murens fald\u2019 og Sovjetunionens sammenbrud var resultatet ikke givet. Faktorerne for revolution var st\u00e6rke, ikke mindst i, hvad der blev kaldt ‘den 3. verden’. I Indokina og Afrika i form af befrielseskrige mod de gamle kolonimagter. I Latinamerika i form af guerillabev\u00e6gelser og folkeopstande mod de amerikansk-st\u00f8ttede milit\u00e6rdiktaturer. Der var et h\u00e5b om, at revisionismen kunne sl\u00e5s tilbage.<\/p>\n

Mao Tsetungs Kina og Enhver Hoxhas Albanien viste vejen. De revisionistiske lande var ikke stabile, og med majopr\u00f8ret i Frankrig i 1968 viste det sig, at revolutionen igen var p\u00e5 dagsordenen i Europa. Ogs\u00e5 i verdensreaktionens bolv\u00e6rk USA udviklede en revolution\u00e6r bev\u00e6gelse sig i Vietnamkrigens k\u00f8lvand.<\/p>\n

For den ny generation af revolution\u00e6re var det ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l, om revolutionen og et nyt socialistisk samfund ville komme, men hvorn\u00e5r og hvordan. Revolutionen var et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som var taget op til l\u00f8sning, som kammerat Enver Hoxha sagde.<\/p>\n

Der var en indlysende forst\u00e5else ikke bare for revolutionens n\u00f8dvendighed, men ogs\u00e5 for dens akut p\u00e5tr\u00e6ngende karakter. Og dermed igen af det n\u00f8dvendige i en stor disciplin og offervilje fra kommunisterne og de revolution\u00e6re, og det kommunistiske parti \u2013 marxister-leninister \u2013 i s\u00e6rdeleshed.<\/p>\n

Tre-fire \u00e5rtier senere kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5.<\/p>\n


\nMarxismen-leninismens n\u00f8dvendighed<\/strong><\/p>\n

Tilbage i 70’ernes begyndelse kunne kinesiske partifolk under bes\u00f8g i Danmark finde p\u00e5 at foresl\u00e5 deres danske kammerater at indlede en folkekrig fra en af de danske \u00f8er. R\u00e5det blev taget til efterretning, men ikke fulgt.<\/p>\n

Den revolution\u00e6re Che Guevaras forestillinger om, hvordan revolutionen kunne udvikle sig i Latinamerika med nogle hundrede modige guerillak\u00e6mpere som udgangspunkt, holdt heller ikke. De franske studenters parole om \u2019Fantasien til magten\u2019 var for kul\u00f8rt som revolutionsteori.<\/p>\n

Der var ikke andet at g\u00f8re for de revolution\u00e6re end at vende tilbage til den teori, der havde skabt revolutionens og socialismens sejre i det 20. \u00e5rhundrede \u2013 marxismen-leninismen \u2013 og befri den fra de revisionistiske forvanskninger om fredelig og parlamentarisk overgang til socialismen.<\/p>\n

I Danmark via det s\u00e5kaldte \u2019antimonopolistiske demokrati\u2019, som fortsat pr\u00e6dikes af DKP, KPiD og KP, selvom det ikke giver nogen mening og ingen forst\u00e5r det.
\nDet er s\u00e6rt, men det er ikke mindre s\u00e6rt, end at Enhedslisten gennem sine 25 \u00e5rs eksistens har p\u00e5st\u00e5et, at der er et \u2019revolution\u00e6rt\u2019 og \u2019socialistisk\u2019 parti, uden at v\u00e6re i stand til at definere, hvad revolution eller socialisme er.<\/p>\n

Det er ikke noget tilf\u00e6lde, at den socialistiske bev\u00e6gelse i Danmark i dag trasker efter begivenhederne, efter den spontane bev\u00e6gelse, som et tarveligt haleh\u00e6ng. Den har ikke nogen revolution\u00e6r teori til at vise vej.<\/p>\n

Marxismen-leninismen opfattes som for\u00e6ldet og doktrin\u00e6r. Og f\u00f8rst og fremmest som ubehageligt foruroligende. Men uden teori bliver den revolution\u00e6re praksis blind. I Danmark forsumper den til reformistisk klassesamarbejde eller totalt isolerede n\u00e5lestiksaktioner uden konsekvens for andre end de implicerede og deres domme.<\/p>\n

Dengang i 70’erne f\u00f8rte behovet for revolution\u00e6r teori som vejledning i en situation, hvor revolutionen f\u00f8ltes at st\u00e5 for d\u00f8ren, til, at den unge generation af revolution\u00e6re igen omfavnede marxismen-leninismen og fornyede det kommunistiske parti i skikkelse af ml-bev\u00e6gelsen p\u00e5 basis af erfaringerne fra det revolution\u00e6re DKP, fra Lenins og Stalins og Kominterns tid.<\/p>\n

Kontrarevolutionerne i 1989-91 udsk\u00f8d behovet for revolution (og dermed revolution\u00e6r teori) p\u00e5 ubestemt tid. Faktisk erkl\u00e6rede borgerskabets ideologer, at historien var slut. Ingen revolution\u00e6r forandring var mulig eller ville komme.<\/p>\n

De nye generationer af revolution\u00e6re m\u00e5tte arbejde med mere langsigtede strategier. Nogle tilpassede sig de nye omst\u00e6ndigheder og ville opn\u00e5 sm\u00e5 resultater ad reformernes vej. Andre fokuserede p\u00e5 og lagde deres kraft i enkeltsager.<\/p>\n

Den nyliberale kapitalistiske offensiv satte ind p\u00e5 alle felter \u2013 ogs\u00e5 i form af ubehersket antikommunisme og had til revolutioner, parret med krigsbegejstring og militarisering: Imperialismens \u2019nye\u2019 verdensorden var en realitet, med dens endel\u00f8se krige, ul\u00f8selige kriser og rystende elendighed i den st\u00f8rste overflod, kloden har kendt \u2013 men en overflod forbeholdt nogle f\u00e5 griske multimilliard\u00e6rer.<\/p>\n

Det har selvf\u00f8lgelig kaldt til modstand.<\/p>\n

En ny b\u00f8lge af antiimperialistiske og socialistiske revolutioner er undervejs, som g\u00e5r op mod imperialismens og reaktionens offensiv, kriser og krige.<\/p>\n

Det er f.eks opsvinget for de folkelige revolution\u00e6re bev\u00e6gelser i Latinamerika, som bragte antiimperialisten Hugo Ch\u00e1vez og ligesindede til magten. Det er \u2019Det arabiske for\u00e5r\u2019, som indledtes i Tunesien, anf\u00f8rt af vores broderparti Tunesiens Arbejderparti. Og netop nu opstanden i Burkina Faso, anf\u00f8rt af vores broderparti Voltas Revolution\u00e6re Kommunistiske Parti, som det f\u00f8rste tegn p\u00e5 et \u2019afrikansk for\u00e5r\u2019.<\/p>\n

Eller i Europa, hvor EU’s magt udfordres ikke bare af gr\u00e6ske og italienske masseprotester, men ogs\u00e5 af \u00f8stukrainske folkerepublikker.<\/p>\n

Vi lever ikke bare i \u2019interessante tider\u2019 med krige og omv\u00e6ltninger, som de gamle kinesere ans\u00e5 som en ulykke. Vi lever i revolution\u00e6re tider, ved overgangen til noget nyt, til et nyt kapitel i revolutionshistorien.<\/p>\n

Den nye generation af unge revolution\u00e6re m\u00e5 forholde sig til det \u2013 og endnu en gang v\u00e6lge den revolution\u00e6re kamps vej.<\/p>\n

Derfor er der behov for at t\u00e6nke revolutionsteorien og socialismeteorien \u2013 ikke mindst teorien om socialisme i et land, nemlig i Danmark \u2013 igennem igen.<\/p>\n

Endnu mere p\u00e5tr\u00e6ngende end dengang APK blev stiftet og vi vedtog partiprogrammet \u2019Manifestet for et socialistisk Danmark\u2019, der skitserede det socialistiske danske samfund i store tr\u00e6k.<\/p>\n


\nIngen socialistisk kloning<\/strong><\/p>\n

Der findes ingen model for socialisme, der kan kopieres fra det ene land til det andet eller fra en historisk situation til en anden.<\/p>\n

De historisk kendte socialistiske samfund som Sovjetunionen (1917-53) eller Albanien (1944-1991) kan og skal ikke kopieres. Det ville selvf\u00f8lgelig v\u00e6re en \u00f8del\u00e6ggende dogmatisk fejl. Det er historiske eksempler p\u00e5 socialistiske samfund. De har haft og har betydning i verdenshistorien og ogs\u00e5 i dag, ikke mindst Lenins og Stalins Sovjetunion, hvor det socialistiske samfunds f\u00f8rste verdenshistoriske erfaringer blev gjort.<\/p>\n

Men bortset fra det absurde i socialismekloning g\u00f8r den historiske, videnskabelige, teknologiske og kulturelle udvikling i sig selv det umuligt at forestille sig et socialistisk samfund i dag i de to historiske eksemplers billede.<\/p>\n

De kan fortsat tjene til inspiration, deres positive erfaringer og pionerindsatser kan stadig bruges eller bygges p\u00e5, de negative erfaringer kan der l\u00e6res af, s\u00e5 de kan undg\u00e5s eller virkningerne reduceres.<\/p>\n

Men et socialistisk samfund i dag, der ser ud som eller ligner disse, er en umulighed. De var anderledes og langt bedre end de borgerlige propagandistiske skr\u00e6mmebilleder, de nu fremstilles som. Det er deres historiske resultater og sejre, der skal fokuseres p\u00e5: At de er eksempler p\u00e5, at et andet samfund er muligt, og at det betyder fremskridt for nationen og den brede befolkning, at de viser, at arbejderklassen kan styre landet og produktionen –\u00a0 og s\u00e5 videre.<\/p>\n

De revisionistiske og pseudosocialistiske samfund, som opstod efter den revisionistiske kontrarevolution i Sovjetunion og den sovjetiske lejr i tiden efter Stalins d\u00f8d, viste sig som en historisk parentes (1953-89).<\/p>\n

Men ved at klaske disse hybridsamfund p\u00e5 vej mod kapitalisme sammen med de \u00e6gte socialistiske samfund i Sovjetunionen (1917-53) og Albanien (1944-91) \u2013 som fremstilles som uhyggelige diktaturer og ved at parre disse dynamiske socialistiske samfund med de revisionistiske landes gigantiske bureaukrati og \u00f8konomiske og sociale stagnation, vil den borgerlige propaganda vende blikket fra den mulige revolution\u00e6re inspiration fra den historiske socialisme – og f\u00f8rst og fremmest v\u00e6k fra den videnskabelige socialisme, fra marxismen-leninismen.<\/p>\n


\nSocialismens grundtr\u00e6k<\/strong><\/p>\n

De to grundl\u00e6ggende tr\u00e6k ved ethvert socialistisk samfund er, at arbejderklassen er ved magten, alts\u00e5 at ‘proletariatets diktatur’ er etableret, og at produktionsmidlerne (i hvert fald de afg\u00f8rende) er samfundsejendom.<\/p>\n

Arbejdernes klasseherred\u00f8mme vil, som Lenin siger, antage forskellige former og udtryk fra land til land, afh\u00e6ngigt af dets sammens\u00e6tning, historie og s\u00e6rlige tr\u00e6k.<\/p>\n

At produktionsmidlerne overg\u00e5r til socialistisk ejendom, og at produktionen organiseres, ledes og reguleres efter en samordnet samfundsm\u00e6ssig plan, er sammen med proletariatets diktatur foruds\u00e6tningen for, at socialismens \u00f8konomiske grundlov kan komme til at virke.<\/p>\n

Denne grundlov best\u00e5r i, at den socialistiske produktion bestandig \u00f8ges til at d\u00e6kke samfundets og de enkelte samfundsmedlemmers stadig voksende behov.<\/p>\n

Dette betyder selvf\u00f8lgelig ikke i, at det vil v\u00e6re en blind v\u00e6kst\u00f8konomi som den kapitalistiske, der ofrer de begr\u00e6nsede ressourcer og de arbejdendes liv og helbred p\u00e5 produktion for profit, som aldrig kan v\u00e6re eller blive b\u00e6redygtig.<\/p>\n

Den socialistiske produktion kan fungere uden kriser, uden spild og uden rovdrift, fordi den er samfundsm\u00e6ssigt organiseret og opererer if\u00f8lge en plan, og ikke i de multinationale monopolers d\u00f8dbringende indbyrdes konkurrence. Den kan fungere uden r\u00f8verkrige om ressourcer, i fredeligt og venskabeligt samarbejde med andre nationer.<\/p>\n

Den socialistiske \u00f8konomi vil i videst muligt omfang v\u00e6re selvb\u00e6rende og i f\u00f8rste r\u00e6kke stole p\u00e5 de nationale ressourcer. Halvfabrikata skal ikke sendes den halve klode rundt med enormt spild for at g\u00f8res f\u00e6rdig til markedet. De negative erfaringer fra det revisionistiske Sovjetunionen og \u00f8stlandene peger ogs\u00e5 p\u00e5 det.<\/p>\n

Den vil selvf\u00f8lgelig s\u00e6tte hele samfundets interesser forrest. Udviklingen af samfundet som helhed \u2013 og en harmonisk udvikling af det \u2013 er den vigtigste foruds\u00e6tning for alle dets medlemmers og alle dets deles udvikling, for tilfredsstillelsen af alle de voksende sociale behov \u2013 hvad enten det er infrastruktur, teknologisk fornyelse eller kulturelle og materielle behov.<\/p>\n

Der er ikke et eneste kapitalistisk land, der er i stand til det. I alle lande fors\u00f8mmes den samfundsm\u00e6ssige udvikling til fordel for de riges profitter.<\/p>\n


\nDen socialistiske \u00f8konomi sikrer velf\u00e6rd til alle.<\/strong><\/p>\n

De kapitalistiske velf\u00e6rdssamfund som det danske var som bekendt et biprodukt af socialismens sejre og fremgang, og nu er de ved at forsvinde i takt med imperialismens og reaktionens bef\u00e6stelse af magten. Det socialistiske velf\u00e6rdsamfund vil v\u00e6re det f\u00f8rste samfund, hvor velf\u00e6rden g\u00e6lder for alle og er i takt med det historiske og teknologiske udviklingstrin.<\/p>\n

Det vil ikke bare sikre de mere eller mindre element\u00e6re materielle og kulturelle behov som bolig, mad, kl\u00e6der, elektronik, uddannelse, kulturelle faciliteter. Det vil ogs\u00e5 i kraft af produktionens organiserede samfundsm\u00e6ssige karakter og den rigtige udnyttelse af de teknologiske muligheder reducere arbejdstiden for alle samfundsmedlemmer, s\u00e5 fritid og tiden til sociale og kulturelle aktiviteter \u00f8ges og livskvaliteten forbedres.<\/p>\n

Den socialistiske \u00f8konomi m\u00e5 rette op p\u00e5 \u00f8del\u00e6ggelserne, der er skabt af den kapitalistiske produktionsm\u00e5des anarki, som til stadighed bliver st\u00f8rre, med dens globale fremmarch p\u00e5 alle kontinenter og polaregnene, i havet, luften og verdensrummet.<\/p>\n

Fra klima\u00f8del\u00e6ggelser og dens virkninger som oversv\u00f8mmelser og stormskader til rovdrift p\u00e5 ressourcer, \u00f8del\u00e6ggelse af urskove, forgiftning af jord, grundvand, havene og atmosf\u00e6ren. Forpestede bymilj\u00f8er og t\u00f8mte udkanter. Og \u00f8del\u00e6ggelse af mennesket i form af usund levevis p\u00e5tvunget af forfalskede og forgiftede f\u00f8devarer, med fedme og sygdom som nogle af konsekvenserne.<\/p>\n

Det vil kr\u00e6ve m\u00e6ngder af innovation, udvikling af ny og passende teknologi baseret p\u00e5 vedvarende energi og b\u00e6redygtige ressourcer. Og socialismen er i stand til at levere innovation, der langt overg\u00e5r den begr\u00e6nsede kapitalistiske innovation, der bestemmes af profitmulighederne og hellere laver produkter af begr\u00e6nset holdbarhed end b\u00e6redygtig varighed.<\/p>\n

Arbejdernes klasseherred\u00f8mme: Virkeligt demokrati
\n<\/strong>
\nVi m\u00e5 ogs\u00e5 stille et andet sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad betyder proletariatets diktatur, arbejdernes klasseherred\u00f8mme, i forhold til et socialistisk Danmark?<\/p>\n

Det betyder, at arbejderklassen er organiseret som herskende klasse. Det betyder, at bourgeoisiet og dets lakajer fratages deres magt. Det betyder, at borgerskabets magtinstrumenter \u2013 h\u00e6r, politi og statsadministration \u2013 erstattes med arbejderklassens magtorganer, som ikke har til form\u00e5l at undertrykke befolkningens flertal eller f\u00f8re krig mod og i andre lande.<\/p>\n

Det betyder et udvidet og virkeligt demokrati i den forstand, at samfundet bygger p\u00e5 det store flertals interesser og opbygges efter en plan, som udarbejdes af og inddrager alle. Og ikke et formelt parlamentarisk demokrati, som blot er en facade og en fernis over pengenes og monopolernes og det regerende kapitalistiske mindretals magt.<\/p>\n

Det betyder en udvidelse af civilsamfundet, og samfundsmedlemmernes kontrol og indsigt med alt og alle med magtpositioner. Det betyder retten til at sammens\u00e6tte ledelser af enhver art, indbefattet p\u00e5 virksomhederne, og retten til at afskedige dem. Det betyder ansvar og kontrol.<\/p>\n

Det betyder, at medierne bliver frie og ikke l\u00e6ngere er organer for privatinteresser \u2013 at deres opgave bliver at st\u00f8tte opbygningen af socialismen, bek\u00e6mpe dens undergravning og finde frem til sandheden, uden besmykkelse eller forvr\u00e6ngning.<\/p>\n

Ytringsfriheden vil blive forsvaret og sikret og v\u00e6re tilg\u00e6ngelig for alle, og ikke alene for pengem\u00e6ndene og deres tjenere.<\/p>\n

De politiske strukturer m\u00e5 omskabes til at tjene den socialistiske opbygning. Det skal ikke v\u00e6re muligt at finansiere politiske partier eller personer med privat kapital, indenlandsk eller udenlandsk. Valgene under socialismen m\u00e5 v\u00e6re demokratiske, frie og fair.<\/p>\n

Internettet og mobiltelefoni \u2013 hurtig, omfattende og ubesv\u00e6ret kommunikation \u2013 er en n\u00f8dvendighed for et dynamisk socialistisk samfund.<\/p>\n

Vi v\u00e6rds\u00e6tter den almindelige stemmeret. Den er v\u00e6rdifuld, og vi har sv\u00e6rt ved at forestille os et socialistisk samfund uden den. Eller indskr\u00e6nkninger, selv for borgerlige kr\u00e6fter.<\/p>\n

Ligesom p\u00e5 en lang r\u00e6kke andre felter kan et program for socialismen i dag ikke her komme med definitive anvisninger. En lang r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l m\u00e5 simpelthen besvares i l\u00f8bet af den revolution\u00e6re udvikling, og til den tid.<\/p>\n

Det er imidlertid en uundg\u00e5elighed, at n\u00e5r samfundets basis forvandles grundl\u00e6ggende, m\u00e5 samfundets overbygning tilpasses til den nye basis.<\/p>\n

Derfor m\u00e5 der under socialismen foreg\u00e5 en fortsat fornyelse og revolutionering af overbygningen, af de samfundsm\u00e6ssige strukturer og institutioner.<\/p>\n

Parti, klasser og masser\u00a0 under socialismen<\/strong><\/p>\n

Et af de mest kontroversielle sp\u00f8rgsm\u00e5l i teorien om revolutionen og socialismen er n\u00f8dvendigheden af et parti, et revolution\u00e6rt fortropsparti, der behersker den revolution\u00e6re teori og kan vinde arbejderklassen og brede folkemasser for det revolution\u00e6re projekt. De historiske erfaringer vejer tungt.<\/p>\n

Lige s\u00e5 lidt som der er eksempler p\u00e5 fredelig overgang til socialisme, er der eksempler p\u00e5 en sejrrig revolution, der er fortsat med opbygningen af socialisme uden et marxistisk-leninistisk parti i spidsen.<\/p>\n

Teorier om massernes spontane rejsning og muligheden af en spontan opbygning af socialismen er d\u00f8mt til at lide fiasko og vil bringe en revolution\u00e6r proces i fare.<\/p>\n

Revolutionen og socialismen er massernes v\u00e6rk, flertallets bevidste bestr\u00e6belse. Men uden det revolution\u00e6re parti til at vise vej er den d\u00f8dsd\u00f8mt.<\/p>\n

Det er sandheden, selvom der ikke er mangel p\u00e5 folk eller organisationer, der pr\u00e6diker spontan revolution eller l\u00e6gger det revolution\u00e6re parti og revolutionens teori for had.
\nLad os sl\u00e5 fast: Det socialistiske samfund g\u00f8r op med alle de sk\u00e6vheder, som er et resultat af de tidligere klassesamfunds historiske udvikling \u2013 imperialismen indbefattet. Og socialismen er en historisk n\u00f8dvendighed, som udspringer af det kapitalistiske samfunds egne iboende mods\u00e6tninger.<\/p>\n

Socialismen er et historisk overgangssamfund frem mod det kommunistiske samfund, samfundet uden sociale klasser og klassemods\u00e6tninger og derfor uden en statsmagt.<\/p>\n

Socialismen s\u00f8ger at stille alle samfundsmedlemmer lige og give alle lige muligheder for uddannelse og udvikling, for et rigt personligt og socialt liv.<\/p>\n

I f\u00f8rste omgang m\u00e5 det ikke mindst fokusere p\u00e5 at udvikle arbejderklassen til rollen som samfundets ledende klasse.<\/p>\n

Det fokuserer p\u00e5 at oph\u00e6ve den sociale mods\u00e6tning mellem k\u00f8nnene, oph\u00e6ve arbejdevindernes dobbelte undertrykkelse og sikre fuldst\u00e6ndig ligestilling mellem k\u00f8nnene ved at give begge k\u00f8n muligheder for at indg\u00e5 fuldt ud i samfundet og produktionen og formindske opgaverne i hjemmet, samtidig med at der gives mere tid til familien for begge k\u00f8n.<\/p>\n

Et generelt h\u00f8jere uddannelsesniveau og stadige teknologiske forbedringer i produktionen og andre dele af samfundet skal v\u00e6re med til at formindske forskellene mellem intellektuelt og fysisk arbejde.<\/p>\n

Socialismen modvirker alle former for diskrimination \u2013 fra alders- til ungdoms- og b\u00f8rnediskrimination- og diskrimination p\u00e5 baggrund af etnisk oprindelse eller kulturel baggrund \u2013 gennem integration og s\u00e6rlige hensyn til overvindelse af forskelle i forhold til de sociale m\u00f8nstre.<\/p>\n

De nye teknologiske muligheder skaber samtidig nye perspektiver i forholdet mellem land og by, periferi og s\u00e5kaldt udkant \u2013 med b\u00e5de en h\u00f8jre grad af urbanisering af \u2019landet\u2019, med bibevarelse af gr\u00f8nne v\u00e6rdier, og ‘tyndere’ og \u2019gr\u00f8nne\u2019 byer. Og hvorfor ikke skabe \u00f8kologiske afgr\u00f8der og f\u00f8devarer b\u00e5de i byen og p\u00e5 landet?<\/p>\n

Til syvende og sidst m\u00e5 det v\u00e6re det socialistiske samfunds mennesker, det kommende samfunds mennesker, der l\u00e6gger planerne og tr\u00e6ffer afg\u00f8relserne om, hvordan deres socialisme skal se ud.<\/p>\n

Samfundstypen skaber mennesket, selv n\u00e5r det r\u00e6kker ud over sin tid og k\u00e6mper for et andet samfund.<\/p>\n

Stadig de sociale revolutioners epoke
\n<\/strong>
\nSlavesamfundet, feudalismen og kapitalismen har skabt mennesketyper, der alle var pr\u00e6get af klassesamfundets fjendtlige mods\u00e6tninger.<\/p>\n

\u201dDet er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres v\u00e6ren, men omvendt deres samfundsm\u00e6ssige v\u00e6ren, som bestemmer deres bevidsthed,\u201d sagde Karl Marx.<\/p>\n

Mennesket under socialismen er for f\u00f8rste gang i historien befriet for kapitalens l\u00e6nker. Det vil give nye mennesker.<\/p>\n

Karl Marx fortsatte det angivne citat:
\n\u201dP\u00e5 et vist trin i deres udvikling kommer samfundets materielle produktivkr\u00e6fter i strid med de forh\u00e5ndenv\u00e6rende produktionsforhold, eller hvad der kun er et juridisk udtryk for det samme, med de ejendomsforhold, inden for hvilke de hidtil har bev\u00e6get sig. Fra at v\u00e6re produktivkr\u00e6fternes udviklingsformer sl\u00e5r disse forhold om til at blive l\u00e6nker for dem. Der indtr\u00e6der da en epoke med sociale revolutioner.\u201d<\/p>\n

Det er en s\u00e5dan epoke, vi stadig befinder os\u00a0 i.<\/p>\n

Det er ikke vores opgave at lave et handlingsprogram for socialisme. Det kr\u00e6ver f\u00f8rst en revolution.<\/p>\n

Men vores diskussioner her og vores kongresproces kan v\u00e6re med til at \u00e5bne for en forst\u00e5else af socialismens perspektiver, i Danmark og i verden, og v\u00e6re med til at styrke forst\u00e5elsen for den videnskabelige socialisme og tr\u00e6nge opportunistiske, reformistiske og utopiske forestillinger om socialisme uden revolution og uden at ekspropriere borgerskabet tilbage.<\/p>\n

De kan ogs\u00e5 bidrage til at g\u00f8re vores forestillinger om det nye samfund lidt mere pr\u00e6cise og sl\u00e5 lidt af den r\u00e5dende forvirring p\u00e5 flugt.<\/p>\n

Forestillingerne om socialisme i Danmark er i h\u00f8j grad formet af revisionistiske forvr\u00e6ngninger i forhold til den s\u00e5kaldte \u2019reelt eksisterende socialisme\u2019 i Sovjetunion og \u00f8stlandene. Hhvis ikke generelt den er pr\u00e6get af antikommunisme, som er det borgerlige samfunds herskende ideologi. Eller af tilpas vage og t\u00e5gede ideer og formuleringer, som ikke kan sp\u00e6nde ben for det parlamentariske samarbejde i den s\u00e5kaldte \u2019r\u00f8de\u2019 blok.<\/p>\n

Der er brug for en reel diskussion i den revolution\u00e6re bev\u00e6gelse og blandt venstrekr\u00e6fterne. Det er det, vi fors\u00f8ger at bidrage til.
\nSe ogs\u00e5 fra Novemberkonferencen<\/p>\n

Socialismen faldt: N\u00e6ste gang bliver det bedre<\/a>
\nAf Dorte Grenaa<\/em><\/p>\n

F\u00f8lg med i kongresdebatten<\/p>\n

\u00a0TEMA: P\u00e5 vej mod APKs 6. kongres<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Af Klaus Riis   Opl\u00e6g p\u00e5 Novemberkonferencen 2014 Kommunistisk Politik 12, 2014 Kongresdebat Behovet for et andet globalt samfundssystem end kapitalisme og imperialisme er skrigende. Som Lenin sagde, betyder imperialisme reaktion over hele linjen. Reaktionen er bundl\u00f8s og endel\u00f8s. Massernes fattigdom og elendighed kan altid blive st\u00f8rre, undertrykkelsen h\u00e5rdere, den \u00e5ndelige form\u00f8rkelse i form … L\u00e6s videre Perspektiver for socialisme<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":33,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-2077","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-xv","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2077","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/33"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2077"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2077\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2080,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2077\/revisions\/2080"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2077"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2077"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2077"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}