{"id":2072,"date":"2015-01-03T15:01:09","date_gmt":"2015-01-03T14:01:09","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=2072"},"modified":"2015-01-03T15:02:05","modified_gmt":"2015-01-03T14:02:05","slug":"socialismen-faldt-naeste-gang-bliver-det-bedre","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/socialismeblog\/socialismen-faldt-naeste-gang-bliver-det-bedre","title":{"rendered":"Socialismen faldt: N\u00e6ste gang bliver det bedre"},"content":{"rendered":"

\"marx_engels_unschuldig\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Af Dorte Grenaa<\/em><\/p>\n

 
\nOpl\u00e6g p\u00e5 Novemberkonferencen 2014<\/p>\n

Kongresdebat<\/strong><\/p>\n

Kort efter murens fald i Berlin 1989 og revisionismens efterf\u00f8lgende fald i \u00d8stblokken var jeg p\u00e5 Alexanderplatz i det gamle \u00d8stberlin. Her stod en stor statue af Marx og Engels. Med r\u00f8d graffiti var skrevet p\u00e5 den ene side af soklen ‘Wir sind unschuldig’, og p\u00e5 den anden side stod ‘Beim n\u00e4chsten Mal wird es besser’.
\n<\/p>\n

Det er et billede, der har br\u00e6ndt sig fast p\u00e5 nethinden som symbol p\u00e5 ukuelig revolution\u00e6r optimisme. Ikke lalleglad \u201ddet h\u00e5ber vi virkelig, det bliver, det skal nok g\u00e5\u201d-optimisme. Eller folketingspolitiker-agtig \u201ddet kan vi g\u00f8re bedre\u201d-optimisme.<\/p>\n

Men revolution\u00e6r optimisme. Hvorfor? Fordi det kan blive bedre n\u00e6ste gang, hvis det revolution\u00e6re indhold af Marx’ og Engels politik fastholdes, og ikke kun deres statue. Hvis arbejderklassens og socialismens historiske erfaringer \u2013 marxismen-leninismen, som er summen af klassekampens, revolutionens og socialismens erfaringer \u2013 fastholdes og bruges skabende p\u00e5 dagens betingelser.<\/p>\n

Det var ikke socialismen, der faldt<\/strong><\/p>\n

Det var ikke socialismen, der faldt p\u00e5 det tidspunkt, dengang da muren og Sovjetblokken faldt. Og det var heller ikke Marx’ og Engels’ videnskabelige teori om klassekampens forandring af verden og skabelsen af socialismen, der faldt.<\/p>\n

Det var derimod slutningen p\u00e5 en lang opl\u00f8sningsproces, som de tidligere socialistiske samfund havde gennemg\u00e5et med \u00e6ndringen til revisionistiske statsmonopolkapitalistiske samfund.<\/p>\n

Socialismens fald begyndte helt tilbage ved Hrusjtjov-klikens kup, der tog magten og den politiske ledelse i det sovjetiske kommunistparti midt i forrige \u00e5rhundrede, under SUKP’s 20. kongres i 1956.<\/p>\n

Det var et fald, der resulterede i Sovjetunionens endelige og formelle opl\u00f8sning i 1991. Og som i 1992 banede vejen for kontrarevolutionen i det socialistiske Albanien, der under Enver Hoxha havde fastholdt socialismen og bek\u00e6mpet den moderne revisionisme.<\/p>\n

Den aktive modstandsmand og kommunist Frede Klitg\u00e5rd skriver i artiklen \u201dSocialdemokratiets storhed og store fald\u201d (der ligger p\u00e5 APK’s hjemmeside):<\/p>\n

\u201dDen revolution\u00e6re Lenin har indskrevet sig i historien som den marxistiske teoretiker, der efterlevede ideerne i praksis. Han samlede den tr\u00e6lbundne og forpinte russiske arbejderklasse og b\u00f8nderne og udstak ogs\u00e5 vejen til den epokeg\u00f8rende Oktoberrevolution i 1917, der f\u00f8rte til afslutningen p\u00e5 F\u00f8rste Verdenskrig og den brutalt undertrykte og fornedrede multinationale befolknings frig\u00f8relse fra tsarens enev\u00e6lde.<\/p>\n

Lenin inspirerede millioner af mennesker verden over til at rette ryggen og optage kampen for socialismen, med andre ord det \u00e6gte demokratis afg\u00f8rende sejr over udbytningssamfundet.\u201d<\/p>\n

Se
\nSocialdemokratiets storhed og store fald
\n\u00a0Del 1<\/a> + Del 2<\/a><\/p>\n

S\u00e5 l\u00e6nge arbejderklassens og dens socialistiskes stats fjender var synlige, blev de overvundet. \u00c5rs interventionskrige mod den unge sovjetstat er levende beskrevet i bogen \u201dDen hemmelige krig\u201d. Og s\u00e5 l\u00e6nge arbejderklassens statsmagt \u2013 proletariatets diktatur \u2013 var ved magten, kunne skjulte fjender, der gav sig ud for at v\u00e6re kommunister, i h\u00f8j grad afsl\u00f8res og fjernes.<\/p>\n

Intet er s\u00e5 ind\u00e6dt forhadt beskrevet i imperialismens historieforfalskning som netop Moskva-processerne under Stalin, der gjorde det muligt at besejre nazismen under 2. verdenskrig. Da arbejderklassen tabte magten gennem et kup i partitoppen, kunne statsmagten og det kommunistiske parti undergraves og omformes indefra og politikken \u00e6ndres under d\u00e6kke af nye tider og modernisering.<\/p>\n

Det, at det lykkedes revisionismen at overtage magten, bet\u00f8d, at der ikke l\u00e6ngere eksisterede nogen socialistiske lande. Det var et alvorligt tilbageslag for arbejderklassen og alle verdens folk. Nogle lande bibeholdt stadig deres socialistiske og kommunistiske image og facade, mens de udviklede hver sin s\u00e6rlige form for revisionistisk kurs.<\/p>\n

Alt det, som revisionismen i alle sine afskygninger blev afsl\u00f8ret for i den store verdensomsp\u00e6ndende kamp, der udfoldede sig i den internationale kommunistiske bev\u00e6gelse og partier, viste sig efterf\u00f8lgende at holde stik. Ikke bare udviklingen i Sovjet og \u00d8steuropa. Kina blev klart og tydeligt et kapitalistisk land med en nyliberalistisk markeds\u00f8konomi og hurtigt voksende udbytning og undertrykkelse. Cuba p\u00e5begyndte en langsommere proces mod integration i verdenskapitalismen. Og Korea stagnerede i sin egen variant med Kim Il Sung-t\u00e6nkning.<\/p>\n

Alt dette bet\u00f8d, at de veje til socialismen \u2013 socialismens teori og praksis \u2013 der eksisterer, blev miskrediteret. Og det \u00e5bnede for en hel manege, hvor man selv kunne opfinde nye teorier for socialisme. Kendetegnende for dem alle var, at de lavede det nummer, at de kritiserede revisionismen, men samtidig slog de socialismen ihjel. Det gjorde de ved at sl\u00e5 dem sammen og behandle dem som \u00e9t fedt. Det er f.eks., hvad Ch\u00e1vez gjorde i teorien om ‘det 21. \u00e5rhundredes socialisme’, hvilket jeg vil vende tilbage til.<\/p>\n

Socialismens kendetegn er revolution\u00e6r dynamik, udvikling og omformning af samfundet, fremskridt og stadig forbedringer for befolkningen og dens velstand. Her bestemmer folket, hvad der skal produceres, hvordan det fremstilles, og hvordan produktionen distribueres.<\/p>\n

Stalin siger det s\u00e5dan her i \u201dSocialismens \u00f8konomiske problemer i Sovjetunionen”:<\/p>\n

\u201dDe v\u00e6sentlige tr\u00e6k og krav, som socialismens \u00f8konomiske grundlov rummer, er sikring af den maksimale tilfredsstillelse af hele samfundets stadigt voksende materielle og kulturelle behov gennem den socialistiske produktions uafladelige v\u00e6kst og fuldkommeng\u00f8relse p\u00e5 basis af den h\u00f8jeste teknik.\u201d<\/p>\n

Kapitalistisk \u00f8konomi er derimod kendetegnet ved, at produktionens m\u00e5l er profit for den herskende klasse gennem konkurrence og produktionsanarki, der som en blind, \u00f8del\u00e6ggende kraft udplyndrer, udbytter og \u00f8del\u00e6gger menneskets og jordens ressourcer. Produktionens m\u00e5l bestemmes af ejendomsforholdene til produktionsmidlerne.<\/p>\n

Da revisionismen kom til magten, \u00e6ndrede de gradvist ejendomsforholdene og den \u00f8konomiske basis for den socialistiske \u00f8konomi og opbygning. Det bet\u00f8d stagnation og tilbagegang \u2013 \u00f8konomisk, teknisk og socialt \u2013 frem mod den \u00e5bne markedskapitalisme med alle dens kendetegn i dag.<\/p>\n

Enver Hoxha beskriver hele denne periode og kampen mellem socialismen og revisionismen i en r\u00e6kke b\u00f8ger oversat og udgivet p\u00e5 dansk. De giver b\u00e5de en levende beskrivelse og dels en god baggrund for at forst\u00e5 den senere udvikling og udviklingen i dag.<\/p>\n

En hel h\u00e6r af imperialismens historikere, ideologer og propagandamaskiner verden over har fors\u00f8gt og fors\u00f8rger stadig at skjule og miskreditere socialismens erfaringer gennem at skildre tiden efter, at arbejderklassen mistede magten i de tidligere socialistiske lande, som var det selve socialismen. Og skildre socialismen, som var den selve ondskaben. I en endel\u00f8st lang remse.<\/p>\n

S\u00e6rligt udtrykket ‘proletariatets diktatur’ \u2013 i mods\u00e6tning til borgerskabets diktatur \u2013 kan f\u00e5 borgerskabet til at g\u00e5 helt amok. Midt i 90’erne \u2013 f\u00f8r Bushs og Foghs Ondskabens Akse \u2013 afholdt Statens Museum for Kunst en udstilling med titlen \u201dOndskaben\u201d, og her blev bogen \u201dFor et socialistisk Danmark under proletariatets diktatur \u2013 Centralkomiteens beretning til DKP\/MLs 2. kongres\u201d udstillet som eksempel p\u00e5 ondskabens aktuelle ansigt.<\/p>\n

En udstilling, der i parentes bem\u00e6rket blev rost af den dav\u00e6rende socialdemokratiske kulturminister Jytte Hilden for at v\u00e6re et udtryk for, at den folkelige kunst havde sejret over magtelitens. Men det er en helt anden historie.<\/p>\n

Det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l er sp\u00f8rgsm\u00e5let om magten<\/strong><\/p>\n

Det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l er sp\u00f8rgsm\u00e5let om magten i samfundet. Om et land er socialistisk eller kapitalistisk, er sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvilken klasse der har magten og herred\u00f8mmet over staten og produktionsmidlerne.<\/p>\n

Allerede Marx skrev, at \u201dpolitisk magt i egentlig betydning er en klasses organiserede magt til at undertrykke en anden klasse\u201d.<\/p>\n

For f\u00e5 dage siden udtalte Burkina Fasos Demokratiske Ungdomsorganisation OJD i anledning af den folkelige opstand, der forel\u00f8big kulminerede med den forhadte diktators fald her den 30. oktober 2014:<\/p>\n

\u201dDe unges tapperhed og beslutsomhed i denne opstand har kun sit modstykke i deres t\u00f8rst efter forandring, der er ophobet af elendighed, fattigdom, sult, arbejdsl\u00f8shed, kort sagt de manglende udsigter. De unges kamp er derfor ikke blot en kamp for at f\u00e5 nogle andre m\u00e6nd til magten, det er et offer, der udspringer af vores unges forh\u00e5bninger om social velf\u00e6rd og frihed.
\nMed Blaise Compaor\u00e9s diktatoriske regimes fald rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let om statsmagten sig frontalt. I denne situation har h\u00e6ren, angiveligt p\u00e5 befolkningens opfordring, endnu en gang beslaglagt mere politisk magt.\u201d<\/p>\n

Derfor ford\u00f8mmer OJD p\u00e5 det kraftigste det igangv\u00e6rende statskupog opfordrer alle politiske og sociale kr\u00e6fter til at forene sig endnu st\u00e6rkere og fors\u00e6tte kampen.<\/p>\n

Teorien om det 21. \u00e5rhundredes socialisme<\/strong><\/p>\n

Det er en almen erfaring \u2013 historisk og aktuelt, herhjemme og internationalt \u2013 at jo st\u00e6rkere arbejderklassens og ungdommens krav om forandring rejser sig, jo mere sk\u00e6rpet klassekampen bliver, jo h\u00e5rdere s\u00e6tter ikke bare reaktionen ind, men ogs\u00e5 dets splittelsesagenter og alleh\u00e5nde afledningsmagere.<\/p>\n

Hver gang en variant af reformismen og revisionismen er blevet afsl\u00f8ret, s\u00e5 afl\u00f8ses den af en ny. Denne funktion opfylder de nye opportunistiske teorier bedst ved at udspringe af \u00e6gte folkelige bev\u00e6gelser og kampe.<\/p>\n

Venezuelas nu afd\u00f8de pr\u00e6sident Hugo Ch\u00e1vez, der var modstander af den amerikanske imperialisme og \u00f8nskede social fremgang for de fattige masser, lancerede \u2019det 21. \u00e5rhundredes socialisme\u2019. Ideer, der ogs\u00e5 blev fremf\u00f8rt af regeringerne i Ecuador og Bolivia. Det skete pr\u00e6cis i en situation, hvor den amerikanske imperialisme var sv\u00e6kket i Latinamerika, og folkenes revolution\u00e6re og sociale kamp havde sat socialismen p\u00e5 dagsorden som en konkret opgave.<\/p>\n

Det var en situation, som vores latinamerikanske kammerater i CIPOML p\u00e5 Det 7. Internationale Seminar om revolutionens problemer i Latinamerika i 2008 bl.a. beskriver s\u00e5ledes:<\/p>\n

\u201dKravet om forandring, som i \u00e5revis har v\u00e6ret f\u00e6stnet i vores folks bevidsthed, er i dag vokset til et niveau, hvor det er socialisme, der er p\u00e5 dagsordenen. Store dele af arbejderne i by og p\u00e5 land , ungdommen, de intellektuelle, milj\u00f8fork\u00e6mperne \u2026 er interesseret i at diskutere socialismens natur og muligheden for dens sejr, og det i en s\u00e5dan grad, at diverse borgerlige fraktioner og andre sm\u00e5borgerlige kr\u00e6fter, som forfalsker, fordrejer og forvansker socialismen, s\u00f8ger at manipulere denne tendens og kanalisere den hen mod positioner, som kan forsones og forenes med det kapitalistiske system.\u201d<\/p>\n

Det var i den situation, at Ch\u00e1vez lancerede teorien om, at socialismens hidtidige erfaringer m\u00e5tte forkastes og en ny slags socialisme opbygges, om at kapitalismen kan omformes uden revolution, ad parlamentarisk vej, at socialismen kan opbygges hen ad vejen, dag for dag, uden p\u00e5 forh\u00e5nd at havde gjort sig nogen ting klart. Og ikke mindst teorien om at erstatte dagens h\u00e5rde og besv\u00e6rlige klassekamp med solidaritet, k\u00e6rlighed og menneskelighed.<\/p>\n

Begrundelsen er det gamle nummer med at kritisere socialismen for revisionismes fejl og forbrydelser. Man p\u00e5st\u00e5r, at socialismen var lig med bureaukratiske statsmonopoler, der fejlfordelte ressourcerne og kvalte skaber\u00e5nden og de personlige valg. Og at det var en slags dybt udemokratisk socialisme, der br\u00f8d sammen i 1989.<\/p>\n

P\u00e5 APK 3. kongres i 2006 behandlede vi teorien om det 21. \u00e5rhundredes socialisme grundigt, hvilket man kan l\u00e6se i en artikel af Henning P\u00e5ske p\u00e5 APK’s hjemmeside.<\/p>\n

Se<\/p>\n

Hugo Chavez og \u2019Det 21. \u00e5rhundredes socialisme\u2019<\/a>
\nAf Henning Paske Jensen
\nP\u00e5 CIPOML’s Konference om revolutionens problemer i Latinamerika i 2011 beskrives nogle af konsekvenserne, som teorien af det 21. \u00e5rhundredes socialisme medf\u00f8rte :<\/p>\n

\u201dDen demokratiske og antiimperialistiske tendens i Latinamerika er en ubestridelig kendsgerning, som baner vej for, giver n\u00e6ring til og byder p\u00e5 talrige muligheder for revolutionens fremgang.<\/p>\n

Opkomsten af adskillige demokratiske og progressive regeringer i Latinamerika som resultat af valg udg\u00f8r vigtige skridt i denne retning. I dag trues disse regeringers eksistens af imperialismens og de lokale bourgeoisiers h\u00f8jreoffensiv. De har ikke opgivet de privilegier, de har nydt gennem \u00e5rhundreder i vores lande. Imperialismens og oligarkiernes offensiv har \u00e6ndret kursen hos flere af disse regeringer, som nu er forvandlet til \u00e5benlyse forsvarere af det kapitalistiske system, af udenlandsk herred\u00f8mme. De er forvandlet til nye former for de gamle regeringsmetoder, der undertrykker de arbejdende masser og ungdommen, som sk\u00f8nmalere det repr\u00e6sentative demokrati, og som er tilh\u00e6ngere af udvikling gennem reformistiske tiltag.”<\/p>\n

Se<\/p>\n

Folkenes virkelige befrielse ligger i revolutionen og socialismen<\/a><\/p>\n

99 % mod 1 % \u2013 et nyt anti-monopolitisk EU-demokrati<\/p>\n

Ogs\u00e5 i Europa, hvor klassekampen sk\u00e6rpes, ikke mindst blandt ungdommen og de sociale bev\u00e6gelser i de sydeurop\u00e6iske EU-lande, er der vokset nye partier frem, der ideologisk baserer sig p\u00e5 teorierne fra det 21. \u00e5rhundredes socialisme.<\/p>\n

P\u00e5 et kritisk tidspunkt for videreudviklingen af de store spanske massebev\u00e6gelser s\u00e5som Indignados-bev\u00e6gelsen i sommeren 2011, og senere 15M-bev\u00e6gelsen, lykkedes det et sammenrend af gamle ledere fra tidligere revisionistpartier, universitetsprofessorer, \u00f8konomer og forskellige slags socialister at danne et s\u00e5kaldt parti af en ny type: Podemos, der kom ind med fem mandater i EU-parlamentet. Det baserer sig tungt p\u00e5 de gamle spanske anarkistiske traditioner som talsm\u00e6nd for ‘flad struktur’ og ‘spontane revolutioner’. Det betegner sig som et ‘anti-kapitalistisk folkeligt alternativ’.<\/p>\n

Hvad bygger Podemos deres teori og politik om samfundsforandring og alternativ p\u00e5? If\u00f8lge en gennemgang p\u00e5 Modkraft bygger det ideologisk p\u00e5 tre kilder.
\nDen f\u00f8rste beskrives s\u00e5dan her: \u201dDet handler for det f\u00f8rste om Ernestos Laclaus’ teori om populisme som et progressivt alternativ, som muligg\u00f8r artikulationen af masseprotester og sociale og politiske akt\u00f8rers kamp imod en elite, som repr\u00e6senterer og reproducerer de f\u00e5s interesser.\u201d<\/p>\n

Og hvad betyder det s\u00e5 lige? Og hvem er denne Ernesto Laclaus, som I sikkert ligesom jeg heller aldrig har h\u00f8rt om? Han er argentinsk professor og skrev i 1990 \u201cNew Reflections on the Revolution of Our Time\u201d. Jeg har taget ham med her, fordi vi ofte m\u00f8der hans teorier gennem internationalt inspirerede bev\u00e6gelser herhjemme, s\u00e5som Podemos, Occupy, Global end to War og Tid for Fred-bev\u00e6gelsen.<\/p>\n

Laclaus erkl\u00e6rer sig som tidligere marxist og nuv\u00e6rende anti-marxist, der helt har forkastet teorien om klasser og klassekamp. I f\u00f8lge Laclaus har globaliseringen og nyliberalismen helt oph\u00e6vet forskellen p\u00e5 h\u00f8jre og venstre i politik. Politik er en objektiv markedssandhed for eliten (hvilket er den m\u00e5de, liberalismen og New Labour ser politik p\u00e5). Hans konklusion er, at klassekampen og arbejderklassen er erstattet af folkets \u2013 menneskehedens \u2013 kamp mod eliten \u2013 de 99 % mod de 1 %, som ogs\u00e5 er Occupys parole. Den parole og bev\u00e6gelse er den anden kilde, Podemos baserer sig p\u00e5.<\/p>\n

Det hedder videre i artiklen:<\/p>\n

\u201dEndelig er det klart, at der er en indflydelse fra den boliviarianske tradition (nogle af de markante navne i Podemos samarbejder med Venezuela, Ecuador eller Bolivia), is\u00e6r i det politiske program om, hvordan man k\u00e6mper imod de kapitalistiske interesser, bl.a. gennem nationalisering af virksomheder eller en revision af den offentlige g\u00e6ld.\u201d<\/p>\n

‘Den boliviarianske revolution’ er opkaldt efter den latinamerikanske folkehelt Simon Bolivar. Hugo Ch\u00e1vez’ ‘socialisme for det 21. \u00e5rhundrede’ erkl\u00e6rede at videref\u00f8re dennes ideer. Det er teorien om, at en social massebev\u00e6gelse kan opbygge demokrati, \u00f8konomisk uafh\u00e6ngighed, en retf\u00e6rdig fordeling af samfundets goder og stoppe korruption. En slags \u201danti-monopolitisk demokrati\u201d \u2013 et overgangssamfund, hvor hverken borgerskabet eller arbejderklassen har magten, og uden klassekamp!<\/p>\n

Et s\u00e5dant findes ikke. Ikke f\u00f8r det kommunistiske samfund. Indtil da er det, som revolutionssoldaten, der stod vagt ude foran Vinterpaladset i romanen \u201d10 dage, der rystede verden\u201d, sagde: \u201dDer er meget, jeg ikke har forstand p\u00e5, men \u00e9n ting ved jeg: Der er to klasser, borgerskabet og arbejderklassen.\u201d<\/p>\n

Og det er netop sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvilken klasse der har magten, der bestemmer udviklingen.<\/p>\n

De nye opportunistiske partier som Podemos i Spanien og Syriza i Gr\u00e6kenland er EU-venlige partier og str\u00f8mninger. De fik begge mange stemmer til EU-parlamentet ved sidste valg og form\u00e5ede at samle en stor del af EU-modstanden op. De ser ikke klassekampen i de enkelte lande som afg\u00f8rende; de fremh\u00e6ver, at nationalstaterne ikke l\u00e6ngere er i stand til at l\u00f8se problemerne og l\u00f8fte en forandring. Deres politik og strategi er kampen for \u201det andet Europa\u201d, ikke for opl\u00f8sningen af den imperialistiske og neoliberalistiske Europ\u00e6iske Union, EU, men for et socialt retf\u00e6rdigt r\u00f8d-gr\u00f8nt EU opn\u00e5et gennem EU-parlamentet og pres fra folkelige bev\u00e6gelser.<\/p>\n

De minder p\u00e5faldende meget om Enhedslisten herhjemme. Enhedslisten har dog aldrig efter 25 \u00e5r v\u00e6ret i stand til at blive enigt om et f\u00e6lles ideologisk og teoretisk udgangspunkt for sin politik, endsige et program for socialisme, og er nu b\u00e5de i ord og handling g\u00e5et over p\u00e5 reformistiske standpunkter og samarbejde med Socialdemokratiet med troen p\u00e5 en ‘arbejderregering’ under dets ledelse.<\/p>\n

Revisionismen forl\u00e6nger imperialismens forbrydelse<\/strong><\/p>\n

Vi bek\u00e6mper ikke eller er uforsonlige over for medlemmer af opportunistiske og revisionistiske partier og organisationer eller undg\u00e5r at samarbejde i mange sp\u00f8rgsm\u00e5l i klassekampen. For det kan og skal vi.<\/p>\n

Men i kampen for at opbygge arbejderklassens revolution\u00e6re enhedsfront og den folkelige front mod liberalismens krisepolitik, krigspolitikken og reaktionen st\u00e5r vi fast p\u00e5 at skabe politisk klarhed om arbejderklassens rolle og marxismen-leninismens teori og historiske erfaringer, og vi st\u00e5r fast p\u00e5 at afsl\u00f8re opportunisternes afledning af klassekampen.<\/p>\n

Jeg vil runde af med endnu et citat. Denne gang fra kommunisten og forfatteren John Max Pedersen:<\/p>\n

Han siger i “Marxisme og leninisme \u2013 En l\u00e6rebog for begyndere” (findes digitalt p\u00e5 APK’s hjemmeside):<\/p>\n

\u201dMen hvad betyder da disse ‘afvigelser’ fra marxismen-leninismen? Eftersom marxismen-leninismen er en videnskabelig teori, der er bekr\u00e6ftet gennem praksis, betyder afvigelser fra marxismen-leninismen selvsagt en afsporing af klassekampen. Hver eneste dag, den endelige likvidering af verdensimperialismen bliver forsinket, koster hundredtusinder d\u00f8de: dr\u00e6bt i krig, af sult og sygdom, af kriminalitet, narkotika og druk, usunde arbejdsforhold og almindelig hensynsl\u00f8shed.<\/p>\n

Hver eneste dags forsinkelse betyder en voldsommere \u00f8del\u00e6ggelse af denne den eneste jord, vihar til r\u00e5dighed, gennem forurening og profitgal rovdrift p\u00e5 vore ressourcer.<\/p>\n

Derfor er enhver afsporing af udviklingen en forbrydelse med vidtr\u00e6kkende konsekvenser, ogderfor er ikke alene afvigelser fra marxismen-leninismen forbryderisk. Endnu mere forbryderisk erdet, hvis de, der ved dette, udviser forsonlighed over for afvigelserne.\u201d<\/p>\n

Kun ved at tage dette alvorligt og k\u00e6mpe for at udf\u00f8re det hver dag kan vi sikre os, at socialismens revolution\u00e6re erfaringer bruges til at g\u00f8re det bedre n\u00e6ste gang \u2013 i morgen.
\nSe<\/p>\n

\u00a0Marxisme og leninisme – En l\u00e6rebog for begyndere<\/a>
\nAf John Max Padersen (pdf)<\/p>\n

F\u00f8lg med i kongresdebatten<\/p>\n

\u00a0TEMA: P\u00e5 vej mod APKs 6. kongres <\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Af Dorte Grenaa   Opl\u00e6g p\u00e5 Novemberkonferencen 2014 Kongresdebat Kort efter murens fald i Berlin 1989 og revisionismens efterf\u00f8lgende fald i \u00d8stblokken var jeg p\u00e5 Alexanderplatz i det gamle \u00d8stberlin. Her stod en stor statue af Marx og Engels. Med r\u00f8d graffiti var skrevet p\u00e5 den ene side af soklen ‘Wir sind unschuldig’, og … L\u00e6s videre Socialismen faldt: N\u00e6ste gang bliver det bedre<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":33,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-2072","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-xq","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2072","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/33"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2072"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2072\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2076,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2072\/revisions\/2076"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2072"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2072"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2072"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}