{"id":1869,"date":"2014-11-19T08:31:13","date_gmt":"2014-11-19T07:31:13","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=1869"},"modified":"2014-11-19T18:30:48","modified_gmt":"2014-11-19T17:30:48","slug":"ingen-nemme-loesninger-paa-kapitalismens-kriser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/ingen-nemme-loesninger-paa-kapitalismens-kriser","title":{"rendered":"Ingen nemme l\u00f8sninger p\u00e5 kapitalismens kriser"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n

Af fsk<\/em><\/p>\n

Skal man tro vore dages orakler, medier, politikere og \u00f8konomerne, s\u00e5 kommer v\u00e6rdierne alene fra det private erhvervsliv. Samfundets rigdomme skyldes simpelthen private virksomheder, og i s\u00e6rlig grad deres direkt\u00f8rer. Mens de arbejdsl\u00f8se er dovne snyltere p\u00e5 systemet.<\/p>\n

V\u00e6rdi trylles ogs\u00e5 ud af s\u00e5kaldt fri konkurrence, eller konkurrenceuds\u00e6ttelse af offentlige arbejdspladser som et mantra lyder fra EU og danske proselytter. Derfor fuld blus udliciteringer, statsst\u00f8tte til iv\u00e6rks\u00e6ttere og de private, s\u00e6lg Dong til spekulanter og pisk til de arbejdsl\u00f8se.<\/p>\n

Magthavernes p\u00e5stande st\u00e5r ikke for en n\u00e6rmere pr\u00f8velse: det h\u00e6nger s\u00e5dan sammen at samfundets v\u00e6rdier bliver skabt af arbejde, standser h\u00e6nderne og g\u00e5r hovederne hjem s\u00e5 lukkes der for det varme vand – ejerformen er uvedkommende for v\u00e6rdiskabelsen. Det har til geng\u00e6ld stor betydning for hvem profitten tilfalder.<\/p>\n

Konkurrenceuds\u00e6ttelse i sig selv skaber heller ingen v\u00e6rdi – eller produktivitetsl\u00f8ft for den sags skyld. Det giver til geng\u00e6ld, i vores tid, endnu en formel for at trykke l\u00f8nninger og kvaliteten.
\nKapitalismen tilstr\u00e6ber en vis arbejdsl\u00f8shed selvom den fort\u00e6ller det modsatte.\u00a0 En passende hoben fattige arbejdsl\u00f8se er afg\u00f8rende for holde folks kampmod nede, og\u00a0prisen som kapitalen skal betale for arbejdskraften holdes nede af udbuddet.<\/p>\n

Der kan gives mange andre eksempler p\u00e5 helt almindeligt forekomne p\u00e5stande fra magthaverne der dybest set er deres egne \u00f8konomiske interesser kamufleret som almengyldige sandheder.<\/p>\n

Og man m\u00e5 sige at det et stykke hen af vejen er lykkedes at overbevise en ret stor del af befolkningen i Danmark om at direkt\u00f8rernes interesser er til samfundets f\u00e6lles bedste.<\/p>\n

Mange lider af tillid til autoriterne ogs\u00e5 selvom hver uge har en ny OW Bunker skandale og ethvert kig ind banker og andre af samfundets b\u00e6rende piller af advokatfirmaer, revision og forsikringsselskaber og pensionskasser osv. osv. afsl\u00f8rer at alle har dobbeltroller og et sammensurium af skattelykonstruktioner og kort sagt af afgrundsdyb r\u00e5ddenskab.<\/p>\n

Den \u00f8konomiske krisepolitik har i mange lande f\u00f8rt til at massebev\u00e6gelser har rejst sig i opr\u00f8r mod fattigdom og spekulanters gr\u00e5dighed mod at betale for kapitalismens krise. Desv\u00e6rre er opr\u00f8ret ofte blevet indd\u00e6mmet af reformistiske fagforeninger eller parlamentariske illusioner og mangel p\u00e5 erfaring og bevidsthed.<\/p>\n

Marx’s beskrivelser af kapitalen synes glemt og i stedet abonneres p\u00e5 varianter af kapitalismens egne forklaringer omkring hvordan v\u00e6rdierne i samfundet skabes ud af den bl\u00e5 luft.<\/p>\n

En af de borgerlige \u00f8konomiske teorier der serveres til Occypy og De Indignerede m.fl., repr\u00e6senteres i Danmark af forening \u201dGode Penge\u201d. I den korte form s\u00e5 kan deres synspunkt koges ned til at problemet med den kapitalistiske \u00f8konomi skyldes den m\u00e5de pengem\u00e6ngden forvaltes p\u00e5.<\/p>\n

Det er ikke den f\u00f8rste bev\u00e6gelse der har som sit hovedsynspunkt at problemet med kapitalismens kriser kan l\u00f8ses ved en ny internationale pengestandard (F.eks. har foreningen Schiller Instituttet lignende ideer).<\/p>\n

Sidste \u00e5r udgav foreningen Gode Penge en lille bog af Ole Bjerg, der fors\u00f8gte sig med at forklare deres teorier p\u00e5 dansk. Og er man forvirret i forvejen, bliver det ikke bedre. Det problematiseres, at bankerne spiller rollen som den institution der veksler kapitaltyper.<\/p>\n

Foreningen Gode Penge fort\u00e6ller, at alle penge er l\u00e5n og bruger ikke begreber som kapital, eller at bygninger kan betegnes som kapital, det samme kan maskiner, forbrugsstoffer og r\u00e5stoffer og varelager.<\/p>\n

Det er alle begreber i kapitalens cirkulation og oms\u00e6tning. Penge er bare den likvide form, byttev\u00e6rdien i en nem h\u00e5ndterbar st\u00f8rrelse. Kapitalismens kriser er systemiske og i bund og grund overproduktionskriser, der ikke l\u00f8ses ved at regulere eller \u00e6ndre bankv\u00e6senet.<\/p>\n

V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 de mange falske tilbud i oml\u00f8b der bygger p\u00e5 simplificering af kapitalismens problemer, de medvirker til at skabe forvirring og illusioner beregnet til at f\u00f8re arbejderklassen og protestbev\u00e6gelser p\u00e5 vildveje.<\/p>\n

Det endelig opg\u00f8r med kapitalismen kommer ikke let, men kr\u00e6ver at man omhyggeligt studerer kapitalismen p\u00e5 samme videnskabelige m\u00e5de som Marx, og l\u00e6re sig marxismen-leninismen, revolutions teori og praksis.<\/p>\n

\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0 Af fsk Skal man tro vore dages orakler, medier, politikere og \u00f8konomerne, s\u00e5 kommer v\u00e6rdierne alene fra det private erhvervsliv. Samfundets rigdomme skyldes simpelthen private virksomheder, og i s\u00e6rlig grad deres direkt\u00f8rer. Mens de arbejdsl\u00f8se er dovne snyltere p\u00e5 systemet. V\u00e6rdi trylles ogs\u00e5 ud af s\u00e5kaldt fri konkurrence, eller konkurrenceuds\u00e6ttelse af offentlige arbejdspladser som … L\u00e6s videre Ingen nemme l\u00f8sninger p\u00e5 kapitalismens kriser<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[193],"class_list":["post-1869","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs","tag-gode-penge"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-u9","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1869","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1869"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1869\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1882,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1869\/revisions\/1882"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1869"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1869"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1869"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}