{"id":1835,"date":"2014-11-07T17:01:01","date_gmt":"2014-11-07T16:01:01","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=1835"},"modified":"2014-11-07T17:01:39","modified_gmt":"2014-11-07T16:01:39","slug":"1835","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/lisbet\/1835","title":{"rendered":"Folkebev\u00e6gelsen mod EU er levende og livskraftig"},"content":{"rendered":"

\"lisbet_bonde\"<\/a><\/p>\n

Af Lisbet Bonde
\n<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Men Folkebev\u00e6gelsens overlevelse har der altid skullet k\u00e6mpes for \u2013 det skal der stadig.
\n<\/p>\n

EU-tilh\u00e6ngerne- industrien, toppen i partier og medier- ser hellere end gerne EU-modstandens stemme gjort tavs.
\nFolkebev\u00e6gelsen er s\u00e5ledes blevet udr\u00e5bt til at v\u00e6re d\u00f8d utallige gange. Det har hver gang v\u00e6ret udtryk for magthavernes \u00f8nsket\u00e6nkning og ideologiske pres.<\/p>\n

Et ideologisk pres, der har \u00f8vet indflydelse p\u00e5 en r\u00e6kke kr\u00e6fter gennem tiden.
\nSidst i denne klumme vil jeg omtale et par af de anslag, der har v\u00e6ret mod Folkebev\u00e6gelsen gennem dens 42-\u00e5rige historie.<\/p>\n

Ogs\u00e5 ved dette \u00e5rs valg til EU-parlamentet var kommentatorerne overbeviste om (eller lod hvert fald som), at vi ikke ville lykkes med at f\u00e5 et parlamentsmedlem valgt.
\nDet lykkedes med st\u00f8rre tilslutning end vi l\u00e6nge har haft.<\/p>\n

S\u00e5 p\u00e5 Folkebev\u00e6gelsens landsm\u00f8de den sidste weekend i oktober var der sejrstemning og gl\u00e6de blandt de 200 fremm\u00f8dte. Det var rigtig godt t\u00e6nkt af \u00c5rhuskomiteen som stod som v\u00e6rt, at \u00e5bne landsm\u00f8det ved at lade champagnepropperne springe s\u00e5 vi kunne sk\u00e5le og \u00f8nske tillykke til hinanden.<\/p>\n

Folkebev\u00e6gelsen blev stiftet af og best\u00e5r fortsat af en r\u00e6kke forskellige politiske kr\u00e6fter sammen med en lang r\u00e6kke enkeltpersoner.
\nFolkebev\u00e6gelsens karakter af en organisation i h\u00f8j grad best\u00e5ende af aktive medlemmer \u2013 p\u00e5 tv\u00e6rs af forskellige partier, foreninger og et flertal udenfor partierne \u2013 er styrket gennem \u00e5rene. Det uanset mange af aktivisterne naturligvis ofte er mest aktive, n\u00e5r der er en kampagne, en folkeafstemning og ved parlamentsvalg. Det er naturligt nok.<\/p>\n

Ud af EU kravet st\u00e5r st\u00e6rkere nu end de seneste mange \u00e5r, b\u00e5de i den danske befolkning, blandt mange grupperinger i Danmark og i Folkebev\u00e6gelsen selv. Hvor kravet kom helt i centrum i dette \u00e5r i forbindelse med valgkampen, da Rine og Lave \u2013 de to spidskandidater – satte spot p\u00e5 det, og resten af bev\u00e6gelsen hurtigt tog tr\u00e5den op.<\/p>\n

P\u00e5 landsm\u00f8det blev der talt om, at kravet igen er brand aktuelt og det blev bl.a. dr\u00f8ftet, hvorn\u00e5r en koncentreret kampagne med underskriftsindsamling osv. skal s\u00e6ttes i gang.
\nI et af mine indl\u00e6g i landsm\u00f8dedebatten sagde jeg bl.a.:
\n-Vi st\u00e5r med en lang r\u00e6kke alvorlige anslag endnu engang mod Danmark som selvst\u00e6ndig nation, mod arbejdernes og befolkningens interesser.<\/p>\n

Vi skal k\u00e6mpe mod Handelsunionen, for et ja til at bevare den retslige undtagelse, for et nej til Bankunionen osv. \u2013 Men vi kan ikke tage hver enkelt kampagne isoleret og n\u00f8jes med at k\u00e6mpe mod dette anslag \u2013 der kommer nye hele tiden.
\nI vores aktiviteter og materiale m\u00e5 vi forbinde sp\u00f8rgsm\u00e5lene med den eneste holdbare l\u00f8sning : Ud af EU.<\/p>\n

Mange andre talere gav udtryk for det samme.
\nDet var en gennemg\u00e5ende r\u00f8d tr\u00e5d i landsm\u00f8det , mens en anden tr\u00e5d var: N\u00f8dvendigheden af at forst\u00e6rke den l\u00f8bende aktivitet langt mere, synligheden og modernisere vores fremtr\u00e6den, vores brug af sociale medier osv.<\/p>\n

Fra hele landet var der folk oppe med gode indl\u00e6g, med forslag og ideer til en st\u00e6rkere Folkebev\u00e6gelse.
\nFlere lagde v\u00e6gt p\u00e5, at en vigtig del af Folkebev\u00e6gelsens f\u00e6lles grundlag og dens identitet er det nationale aspekt, kampen for Danmarks selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n

I den overst\u00e5ede valgkamp var det Dansk Folkeparti, der fremstod som forsvarere af landet \u2013 med et st\u00e6rkt forvr\u00e6nget og falsk nationalt perspektiv, som adskiller sig afg\u00f8rende fra Folkebev\u00e6gelsen:<\/p>\n

DF \u00f8nsker at bevare Danmark i EU, DF st\u00f8tter det indre marked og alt hvad deraf f\u00f8lger!!<\/p>\n

Og DF har et indsn\u00e6vret, egoistisk nationalistisk perspektiv, hvor Folkebev\u00e6gelsens er internationalt, bl.a. med parolen Nej til EU- Ja til verden.<\/p>\n

Heller ikke Enhedslisten har den nationale kamp p\u00e5 programmet, Enhedslistens forslag i Folkebev\u00e6gelsen har ikke taget hensyn til denne v\u00e6sentlige del af grundlaget, deres forslag handler mest om den sociale kamp, social dumpning, fagforeningernes rettigheder. Yderst n\u00f8dvendige kampe, som imidlertid ikke kan st\u00e5 som det eneste i en folkefront.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 tydeligt at Enhedslisten s\u00e6tter sit pr\u00e6g med at f\u00e5 den parlamentariske side \u2013 arbejdet nede i Bruxelles \u2013 hovedprioriteret.
\nOg meget v\u00e6sentligt er Enhedslistens ledelse og folketingsgruppe ikke st\u00f8tter af, at Danmark skal ud af EU. De udtaler det hvert fald aldrig, men viger udenom n\u00e5r de sp\u00f8rges direkte af journalister.<\/p>\n

Enhedslisten har besluttet at om 2 \u00e5r skal de afg\u00f8re, hvorvidt de forts\u00e6tter som en del af Folkebev\u00e6gelsen eller om de g\u00e5r alene som parti i tiden op til parlamentsvalget i 2019.<\/p>\n

Alt dette afspejler, at Enhedslisten ikke til bunds forst\u00e5r\u00a0 vigtigheden af og n\u00f8dvendigheden af, at kampen mod EU fordrer der findes en folkefront.
\nEnhedslisten optr\u00e6der sekterisk i forhold til folkefronten, fordi de ikke forst\u00e5r folkefronten.<\/p>\n

Et enkelt men klart eksempel p\u00e5 dette s\u00e5 vi valgnatten, da Rina Ronja Kari var blevet valgt ind i parlamentet og skulle g\u00e5 til Christiansborg. Hun blev fulgt af en Johanne Schmidt Nielsen, som burde v\u00e6ret tr\u00e5dt et skridt tilbage \u2013 her kom Rina som hele frontens, hele Folkebev\u00e6gelsens kandidat –\u00a0 men gjorde det modsatte. Enhedslistens talskvinde lod det n\u00e6rmest skinne igennem at dette var Enhedslistens sejr. Hun gjorde alt hvad hun kunne for at st\u00e5 i fokus og overtage scenen.<\/p>\n

Jeg taler her ikke om mange af listens medlemmer, som arbejder ih\u00e6rdigt og loyalt i Folkebev\u00e6gelsen og bidrager til det brede frontarbejde. Folk som jeg er sikker p\u00e5 vil vedblive at v\u00e6re i Folkebev\u00e6gelsen \u2013 ogs\u00e5 efter Enhedslistens formodede brud med bev\u00e6gelsen.<\/p>\n

Der blev valgt en god landsledelse og mange beslutninger blev truffet, som skal sikre Folkebev\u00e6gelsen fremgang og styrke organisationen. Hvilket ikke er mindre vigtigt i lyset af, at Enhedslisten m\u00e5ske om 2 \u00e5r forlader Folkebev\u00e6gelsen. Og i lyset af at tiden frem til de 2 \u00e5r er g\u00e5et for en del af Enhedslisten ikke kan undg\u00e5s at v\u00e6re pr\u00e6get af deres eget m\u00e5l med selvst\u00e6ndig opstilling.
\nViljen i bev\u00e6gelsen for at \u00f8ge aktiviteterne, styrke synligheden, modernisere organisationen er stor. Det er den klare konklusion af landsm\u00f8det.<\/p>\n

Og s\u00e5 lige et par nedslag i Folkebev\u00e6gelsens historie.<\/p>\n

P\u00e5 det allerf\u00f8rste landsm\u00f8de efter folkeafstemningen i 72, var der politiske kr\u00e6fter der ville have bev\u00e6gelsen til at forts\u00e6tte, men uden aktivitet og uden de aktive komiteer, for nu var vi jo blevet medlem af EEC (EF).
\nMange var imod dette, ogs\u00e5 jeg var p\u00e5 talerstolen, som medlem af N\u00f8rrebrokomiteen. Heldigvis endte det med beslutningen om\u00a0 at forts\u00e6tte som en aktiv bev\u00e6gelse.<\/p>\n

Sidenhen forlod SF Folkebev\u00e6gelsen efter at have opgivet at dreje bev\u00e6gelsen i en EU-skeptisk retning i stedet for konsekvent EU-modstand.<\/p>\n

I 1992, da 3 af Folkebev\u00e6gelsens 4 parlamentarikere efter NEJ\u2019et ved unionsafstemningen den 2. juni, ville amputere bev\u00e6gelsen til en EU-kritisk forening og ville droppe kravet om udtr\u00e6den af EU, var det sammenholdet mellem de aktive p\u00e5 tv\u00e6rs af hele Folkebev\u00e6gelsen, som sikrede, at Folkebev\u00e6gelsen levede videre.
\nJunibev\u00e6gelsen,\u00a0 som efterf\u00f8lgende blev dannet p\u00e5 et s\u00e5dant vagt grundlag,\u00a0 overlevede ikke.
\nFolkebev\u00e6gelsen skriver selv om sin historie i den periode bl.a.:<\/p>\n

P\u00e5 landsm\u00f8det i S\u00f8nderborg den 26.-27. september 1992 var der fortsat enormt store forskelle i synspunkter. De vigtigste vedr\u00f8rte som allerede n\u00e6vnt for det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvor meget Folkebev\u00e6gelsen i forbindelse med videre arbejde for nej\u2019et skulle profilere sig selv i forhold til de \u00f8vrige organisationer mod Unionen. For det andet havde man meget forskellige holdninger til f\u00f8lgerne af nej\u2019et: skulle det opfattes som et definitivt veto til hele Maastricht-aftalen, eller skulle Danmark acceptere at de andre lande fortsatte unionsopbygningen, hvis Danmark fik en r\u00e6kke undtagelser p\u00e5 vitale omr\u00e5der s\u00e5som politi, forsvar, udenrigspolitik og \u00f8konomisk-monet\u00e6r union. Og for det tredje var der selve kernestridspunktet: sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt man skulle fastholde og fremf\u00f8re kravet om dansk udmeldelse af EF.<\/p>\n

Kravet om udmeldelse af EU viser sig nu mere realistisk og levende end l\u00e6nge.<\/p>\n

Og netop dette m\u00e5l, som er det eneste rigtige for Danmark set fra befolkningens synspunkt, er samtidig lakmuspr\u00f8ven for den konsekvente modstand.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Lisbet Bonde   Men Folkebev\u00e6gelsens overlevelse har der altid skullet k\u00e6mpes for \u2013 det skal der stadig.<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-1835","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/s451d4-1835","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1835","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1835"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1835\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1838,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1835\/revisions\/1838"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1835"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1835"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1835"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}