Den massive og hurtigt voksende ungdomsarbejdsl\u00f8shed er en af de st\u00f8rste konsekvenser af den \u00f8konomiske krise i den kapitalistiske \u00f8konomi. Krisemedicinen i EU med neoliberale nedsk\u00e6ringer og reformer, i et omfang der ikke er set i generationer, har \u00f8get ungdomsarbejdsl\u00f8sheden.<\/p>\n
I de sydeurop\u00e6iske EU lande er mere end hveranden ung arbejdsl\u00f8s. I EU som helhed er hver tredje ung uden arbejde.<\/p>\n
I den danske politiker- og medievirkelighed ser det jo ikke n\u00e6r s\u00e5 slemt ud. N\u00e5r Thorning regeringen sidder med ved bordet, f\u00e5r regeringen stor ros af EU-kommissionen for den m\u00e5de, som regeringen har f\u00e5et de unge arbejdsl\u00f8se ud af statistikkerne og ind under diverse workfare ordninger.<\/p>\n
Den officielle ungdomsledighed er p\u00e5 13,2 pct. for de unge under 30 \u00e5r. pr. 1.7.2013. Hvilket d\u00e6kker over store kommunale forskelle \u2013 i Ish\u00f8j kommune er den f.eks. p\u00e5 18 %. Flere steder er ungdomsledigheden endda fordoblet siden krisen.<\/p>\n
Ser man p\u00e5 de 15-24- \u00e5rige, der er den gruppe, der har den hurtigst voksende arbejdsl\u00f8shed, ligger de p\u00e5 den laveste besk\u00e6ftigelse siden Danmarks Statistik begyndte sin arbejdskraft-unders\u00f8gelse i 1996.<\/p>\n
Dagpenge er langt v\u00e6k<\/strong><\/p>\n \u201dJeg h\u00e5ber jeg f\u00e5r en elevplads snart, eller i hvert fald et fast job. S\u00e5 skal jeg have sparet sammen til k\u00f8re\u00adkort og bil. S\u00e5 bliver min verden tusind gange st\u00f8rre. S\u00e5 n\u00e5r der kommer nogle penge p\u00e5 kontoen, s\u00e5 skal jeg meldes ind i en fagforening og en a-kasse. (\u2026) Jeg gider ikke kontanthj\u00e6lp. Jeg f\u00f8ler mig som en nasser. Jeg f\u00f8ler ikke, at jeg har liges\u00e5 h\u00f8j status som folk, der er medlem af en a-kasse.\u201d <\/em>(Ung kvinde, 25 \u00e5r)<\/p>\n For de fleste unge er dagpenge ikke l\u00e6ngere en reel sikring af levevilk\u00e5r i forhold til arbejdsl\u00f8shed. Stramningerne i muligheden for overhovedet at komme i arbejde og ind i en A-kasse og kunne optjene dagpengeret og afkortningen af den periode man kan f\u00e5 den, har gjort dagpenge til en eksklusiv ydelse. Senest l\u00e6gger den nye erhvervsskolereform op til at rykke dagpengene endnu et skridt l\u00e6ngere v\u00e6k. Alternativet har indtil nu v\u00e6ret uddannelse eller kontanthj\u00e6lp.<\/p>\n Talt ud<\/strong>e<\/strong> af arbejdsl\u00f8shed og kontanthj\u00e6lp<\/strong><\/p>\n De officielle arbejdsl\u00f8sheds tal skjuler som bekendt en stor del af virkeligheden.<\/p>\n Den gruppe af unge arbejdsl\u00f8se der vokser hurtigst, er unge udenfor arbejdsmarkedet. Gruppen af s\u00e5kaldte \u201dikke arbejdsmarkedsparate\u201d kontanthj\u00e6lpsmodtagere.<\/p>\n I dag er mere end hver tredje kontanthj\u00e6lpsmodtager uden for arbejdsstyrken under 30 \u00e5r.<\/p>\n De t\u00e6ller ikke som arbejdsl\u00f8se, de er ikke en af arbejdsstyrken. Trods mange fine 2020-planer er de talt helt ud. Og det er de ogs\u00e5 fra 1. januar 2014 n\u00e5r kontanthj\u00e6lpsreformen tr\u00e6der i kraft. De der har f\u00e5et en uddannelse kan modtage en nedsat ydelse mod tvangsarbejde i nyttejob. Mens 2\/ 3, som ikke har en uddannelse, kommer over p\u00e5 den nedsatte SU og har uddannelsespligt.<\/p>\n Workfare reformer<\/strong><\/p>\n Med EU’s neoliberale nedsk\u00e6ringspolitik og budgetkrav har vi set de borgerlige og socialdemokratiske regeringer reformere hele det danske sociale system, s\u00e5 idet kke l\u00e6ngere har en offentlig solidarisk sikring. Det er sket med milliardbesparelser, hvor welfare er \u00e6ndret til workfare, hvor rettigheder er skiftet ud med aktiverings\/arbejdspligt.<\/p>\n Ser vi p\u00e5 reformerne om dagpengene i 2010, efterl\u00f8n i 2011, f\u00f8rtidspension og fleksjob i 2012, og kontanthj\u00e6lp og SU i 2013, er der nogle gennemg\u00e5ende hovedtr\u00e6k med store konsekvenser.<\/p>\n L\u00f8n s\u00e6nkes mod laveste sociale ydelse<\/strong><\/p>\n Udover at sikre, at f\u00e6rre vil modtage stadig mindre ydelser og afskaffe statens forpligtelse til gennem socialpolitikken at sikre alle i samfundet tilstr\u00e6kkelige levevilk\u00e5r, er der endnu en vigtig grund til reformerne. Nemlig at presse det generelle l\u00f8nnivaue og specielt lavtl\u00f8nnen.<\/p>\n Tidligere s\u00e5 var dagpenge nivauet ligesom den bund, som lavtl\u00f8nnen lagde sig efter. Nu er dette \u00e6ndret til mindste kontanthj\u00e6lpsnivaue med mulighed for at blive endnu l\u00e6ngere presset ned. I dag arbejder tvangsaktiverede voksne for 47 kr. i timen og l\u00e6rlinge i skolepraktik for 43 kr. N\u00e5r kontanthj\u00e6lpsreformen tr\u00e6der i kraft 1. januar 2014 kan unge under 30 v\u00e6re tvangsaktiverede p\u00e5 arbejdsmarkedet for under halvdelen af det bel\u00f8b.<\/p>\n Historisk velf\u00e6rdsparentes<\/strong><\/p>\n Socialpolitikken har altid v\u00e6ret brugt som regulator for arbejdskraften \u2013 dvs. kapitalismen behov for arbejdskraft p\u00e5 et givet tidspunkt. Var der mangel p\u00e5 arbejdskraft, blev der iv\u00e6rksat mange ordninger, der fik folk tilbage i almindelig besk\u00e6ftigelse. Og omvendt i krisetider r\u00f8g langt flere over i permanent offentligt regi uden mulighed for arbejde. S\u00e5dan har vi is\u00e6r set det de sidste 50 \u00e5r i det s\u00e5kaldte \u201dvelf\u00e6rds Danmark\u201d.<\/p>\n Men det system vi kender, er ved at blive en parentes i historien.<\/p>\n Systemet har nemlig stort set bygget p\u00e5, at dansk erhvervsliv havde den arbejdskraft, der fandtes i Danmark til sin r\u00e5dighed og hvor en stor arbejdskraftreserve blev holdt stand by, s\u00e5 den kunne tr\u00e6kkes ind og ud af arbejdsmarked efter erhvervslivets behov. Dansk erhvervsliv har nu arbejdskraften ikke bare herhjemme, men i hele EU\u2019s indre marked til sin r\u00e5dighed. Det ser vi konsekvensen af indenfor forskellige brancher. Som i bygge- og anl\u00e6gsbranchen med udbredt social dumping. Samtidig har den danske stat reformeret sin social- og arbejdsmarkedspolitik, s\u00e5 det offentlige \u00f8konomiske sikringsprincip af hvert enkelt individ, af alle borgere, ikke l\u00e6ngere er g\u00e6ldende. I dag kan man helt lovligt miste hele sit eksistens grundlag. Med nyliberalismen reformeres levevilk\u00e5rene for de der ikke kan f\u00e5 arbejde tilbage til tidligere tiders kapitalisme. Tilbage til fortiden.<\/p>\n Der er nu er der indf\u00f8rt fors\u00f8rgerpligt i familien, som vi kender det fra Sydeuropa og vore oldefor\u00e6ldre. Hvilket k\u00e6mpe tilbageskridt det ogs\u00e5 er i forhold til den lange kamp kvinder har f\u00f8rt for retten til en selvst\u00e6ndig indkomst og selvbestemmelse. Nu hvor det i den nyliberale EU g\u00e6lder for b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder kaldes det fremskridt.<\/p>\n Rul reformerne tilbage<\/strong><\/p>\n Viften af regeringens reformer er s\u00e5 grundl\u00e6ggede asociale og fattigdoms \u00f8del\u00e6ggende, at der ikke kan lappes p\u00e5 de v\u00e6rste konsekvenser efterh\u00e5nden som de\u00a0de tr\u00e6der frem.\u00a0Pensionsreform-, dagpengereform, fleksjob- og f\u00f8rtidsreform, kontanthj\u00e6lpsreform, sygedagpengereform\u00a0og SU-reform skal rulles tilbage og afl\u00f8ses af solidariske ordninger, der kan sikre velf\u00e6rd og et v\u00e6rdigt liv for alle.\u00a0langer alle<\/p>\n Danmark m\u00e5 ud af EU<\/strong><\/p>\n De nyliberale reformer er gennemf\u00f8rt helt i tr\u00e5d med og efter EU’s diktat.\u00a0EU har indskrevet nyliberalismen som sit \u00f8konomiske fundament og politik i EUtraktaten – EUs grundlov. Konsekvenserne af denne politik er den virkelighed som de unge st\u00e5r i idag.\u00a0For at skabe forandring, s\u00e5 det ikke ogs\u00e5 bliver unges fremtid, m\u00e5 den indholde kravet om Danmark skal ud af EU.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den massive og hurtigt voksende ungdomsarbejdsl\u00f8shed er en af de st\u00f8rste konsekvenser af den \u00f8konomiske krise i den kapitalistiske \u00f8konomi. Krisemedicinen i EU med neoliberale nedsk\u00e6ringer og reformer, i et omfang der ikke er set i generationer, har \u00f8get ungdomsarbejdsl\u00f8sheden.<\/p>\n","protected":false},"author":8,"featured_media":220,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[38,40,37,44,39,36,35],"class_list":["post-174","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blogs","tag-aktiveringspligt","tag-arbejdsmarkedspolitik","tag-eu-neoliberale-reformer","tag-featured","tag-socialpolitik","tag-ungdomsarbejdsloeshed","tag-workfare"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-content\/uploads\/2013\/11\/Danmarks_fremtid_banner.jpg","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-2O","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/174","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/8"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=174"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/174\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":222,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/174\/revisions\/222"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media\/220"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=174"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=174"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=174"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}\n
\nSamtidig med en st\u00e6rk offentlig sektor der kunne tilvejebringe offentlig fors\u00f8rgelse, som man kunne opretholde tilv\u00e6relsen p\u00e5 udenfor job. Det var en af de store grundpiller i dansk klassesamarbejdspolitik, der skulle holde arbejderklassen i ro. Ingen af de ting holder l\u00e6ngere.<\/p>\n
\nArbejdsgiverne har i dag brug for en langt mindre dansk arbejdskraftreserve, der skal opretholdes gennem offentlig fors\u00f8rgelse mellem arbejdsperioder. De kan hele tiden hente billigere og frisk arbejdskraft ind gennem EU\u2019s indre marked.<\/p>\n