{"id":1149,"date":"2014-06-30T16:35:49","date_gmt":"2014-06-30T14:35:49","guid":{"rendered":"http:\/\/kpnet.dk\/blogs\/?p=1149"},"modified":"2014-07-01T19:36:09","modified_gmt":"2014-07-01T17:36:09","slug":"i-den-nationale-sikkerheds-navn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/gaestebloggen\/i-den-nationale-sikkerheds-navn","title":{"rendered":"I den nationale sikkerheds navn"},"content":{"rendered":"

\"nsa-eagle\"<\/a>I anledning af den nye afsl\u00f8ring i DR<\/a> af det amerikanske pres mod samarbejdspartnere for klassificere kryptering som milit\u00e6r grej der kr\u00e6vede eksporttilladelse, og dokumentation for Danmarks t\u00e6tte samarbejde med USA,\u00a0 er her en genudgivelse af en artikel fra Kommunistisk Politik nr. 20 i 1999<\/p>\n

De seneste uger har der v\u00e6ret storm i andedammen omkring den milit\u00e6re overv\u00e5gning af civil kommunikation, under overskriften ECHELON. De tekniske detaljer handler dog f\u00f8rst og fremmest om en teknologi, der er p\u00e5 vej retur. Nemlig den systematiske scanning af al satellit- og microb\u00f8lgebaseret mellemstatslig kommunikation. De “forargede” f\u00f8deralister i borgerskabet har grebet situationen til fremme af deres egne dr\u00f8mme om et st\u00e6rkt f\u00e6lles EU-milit\u00e6r.<\/span><\/i><\/p>\n

Under imperialismen ses b\u00e5de samarbejde og sk\u00e6rpede mods\u00e6tninger mellem de imperialistiske lande. Mange forbitrede fejder imperialisterne imellem om indflydelsessf\u00e6rer (lebensraum) sker i det skjulte bag det borgerlige demokratis facader.
\nDen hemmelige kamp kan til enhver tid sl\u00e5 over i en uerkl\u00e6ret krig. S\u00e5ledes har CIA v\u00e6ret kendt for at st\u00e5 bag massive infiltrationer i stort set alle 3. verdenslande p\u00e5 kloden.<\/p>\n

V\u00e6rkt\u00f8jerne er systematisk aflytning og direkte kontrol med mere eller mindre indsatte marionetregimer, opposition, fagforeninger mm. G\u00e5r noget galt, forst\u00e5et s\u00e5ledes: f\u00e5r et lands befolkning pludselig indflydelse<\/i>, s\u00e5 er der ikke langt til den hemmelige uerkl\u00e6rede krig, “contra\u00b4er”<\/i> kombineret med den fysiske og \u00f8konomiske blokade.<\/p>\n

Lykkes den hemmelige uerkl\u00e6rede krig ikke, s\u00e5 er der mange \u00e5rs erfaring i at arrangere et p\u00e5skud for en \u00e5ben krig.<\/p>\n

‘Den kolde krig’<\/i> er blevet den moderne historieskrivnings gavebod. Der er mange gode penge og ber\u00f8mmelse i at glorificere de fremsynede statsm\u00e6nd, der satte alt ind p\u00e5 kampen mod \u00f8stblokken. De ‘demokratiske v\u00e6rdier’ bliver holdt frem som v\u00e5benskjold, mens man stadig leder efter taberens spioner, hoveder til gabestokken.<\/p>\n

USAs og vestens hemmelige uerkl\u00e6rede krig mod Sovjetunionen <\/i><\/b>foregik faktisk lige siden revolutionen 1917 – efter anden verdenskrig fik den bare et nyt historisk omfang.
\nI 1947 etableredes et aflytningssamarbejde mellem USA og England samt Canada, Australien og New Zealand (UKUSA).
\nI 1952 oprettede den amerikanske pr\u00e6sidenten Truman i yderste hemmelighed en ny milit\u00e6r efterretningsorganisation kaldet National Security Agency <\/i>(NSA), hvis budget og arbejdsomr\u00e5de stadig ikke er kendt eller bare under “demokratisk” kontrol i det ellers h\u00f8jst besungne \u00e5bne USA.
\nDen hemmelige milit\u00e6re virksomhed har sandsynligvis gennemf\u00f8rt st\u00f8rre og l\u00e6ngerevarende operationer end den st\u00e5ende h\u00e6r.
\nDe hemmelige tjenester bliver naturligvis finansieret via hemmelige kanaler. Det er blevet ansl\u00e5et, at det koster op mod 15 mia. dollars bare at drive NSA, og flere gange er det blevet afsl\u00f8ret, at en del af midlerne kommer fra gangstervirksomhed, salg af v\u00e5ben og narkotika.
\nNSA\u2019s foresatte er i vid udstr\u00e6kning de s\u00e5kaldt multinationale selskaber, hvilket er betegnelsen for et, amerikansk ejet monopol, der har foretaget investeringer i udlandet.<\/p>\n

I 3. verdens-lande behersker den vestlige kapital industriens n\u00f8glebrancher og ud\u00f8ver en dominerende indflydelse p\u00e5 den nationale \u00f8konomi. Men ligesom hovedparten af kapitalen investeres i andre imperialistiske lande, s\u00e5ledes bruges en stor del af spionernes tid p\u00e5 at kigge samarbejdspartnerne over skulderen<\/i>. De astronomiske ressourcer, der bliver brugt p\u00e5 uproduktivt milit\u00e6rt isenkram og spionage, bliver suget ud af lommerne p\u00e5 verdens fredselskende folk, og er en del af de \u00f8konomiske krisers fundament.<\/p>\n

ECHELON<\/span><\/b><\/p>\n

En af de mere fantastiske historier begyndte at rumstere i fredsbev\u00e6gelsen allerede i 1970’erne. I England var man blevet opm\u00e6rksom p\u00e5 en stor amerikansk milit\u00e6r base, Mentwith Hill <\/i><\/b>(NSA station F38), hvis \u00e5benlyse form\u00e5l var aflytning.
\nI starten aflyttedes s\u00f8kablerne mellem kontinenterne og den mikrob\u00f8lgebaserede kommunikation, hvilket er ret besv\u00e6rligt. Den nye satellitbaserede kommunikation mellem kontinenterne gjorde det muligt at sidde trygt hjemme p\u00e5 basen og lytte.<\/p>\n

Rygtet om, at milit\u00e6ret var i stand til at aflytte al kommunikation, starter faktisk helt tilbage til dengang. I 1984 blev historien for alvor bekr\u00e6ftet i New Zealand, hvor en stribe medarbejdere p\u00e5 en lyttestation fortalte, hvad det var, de gik og syslede med.<\/p>\n

Under den kolde krig fik den slags historier n\u00e6rmest karakter af femtekolonne for \u00f8stblokken, og derfor var den varme historie ikke l\u00e6nge i de borgerlige aviser. F\u00f8rst i slutningen af 80’erne bliver sandheden om lyttestationerne rettet imod civil vestlig kommunikation oprullet.<\/p>\n

Men i sagens natur er der mange sp\u00f8rgsm\u00e5l og n\u00e6sten ingen officielle svar, mange indicier og meget f\u00e5 konkrete beviser. Med den moderne computerteknik blev der i 80’erne \u00e5bnet en helt ny mulighed for koordinering og samling af alle de ting, man g\u00e5r og lytter med p\u00e5.<\/p>\n

Samtlige lyttestationer i UK\/USA-samarbejdet er blevet forbundet med et computernetv\u00e6rk. Det sikrer forbedrede sporingsmuligheder og st\u00f8rre centralisme.
\nECHELON <\/b><\/i>er sandsynligvis et kodeord for dette system af koordinerede computerbaserede scanninger af al kommunikation. Lyslederteknologi <\/i>er i dag kommet op i en kvalitet, s\u00e5 den kan overtage langt det meste af trafikken mellem landene, hvilket betyder, at UK\/USA er begyndt at kigge efter nye metoder til at skaffe information.<\/p>\n

Det officielle stempel<\/span><\/b><\/p>\n

I 1997 sker der noget. EU-parlamentets komite for borgernes frihedsrettigheder og et andet udvalg under EU-parlamentet, kaldet STOA (Scientific and Technological Policy Options Assessment)<\/i>, f\u00e5r udarbejdet en rapport om moderne overv\u00e5gningsteknologi, “Technologies of Political Control”<\/i>, af en britisk borgerrettigheds organisation.<\/p>\n

STOA beder forfatterne om at udarbejde en let tilg\u00e6ngelig og opdateret udgave til en diskussion i parlamentet, der skal foreg\u00e5 i september 1998, alts\u00e5 for et \u00e5r siden.
\nDisse rapporter omtaler ogs\u00e5 det amerikansk og NSA-kontrollerede ECHELON-system, med fokus p\u00e5 basen i England. Efter diskussionen i EU-parlamentet bliver den britiske journalist Duncan Campbell, der bl.a. andet er kendt for kritisk journalistik om Mentwith Hill, bedt om at udarbejde en rapport til en grundigere diskussion i for\u00e5ret 1999.<\/p>\n

I maj, lige midt i parlamentets valgkamp, afleverer Duncan Campbell sin rapport: “Interception Capabilities 2000”<\/i>. Rapporten er en meget grundig gennemgang, og den til dato bedst dokumenterede, af samtlige landes forskellige hemmelige milit\u00e6re efterretnings organisationers arbejde og samarbejdsaftaler.<\/p>\n

N\u00e5r gamle fredsaktivister pludselig f\u00e5r det officielle stempel, og deres oplysninger og konklusioner ikke bliver afvist, endsige modsagt, s\u00e5 er der nogen, der tror, at kampen stort set er vundet. S\u00e5 handler det bare om at f\u00e5 sin egen regering til at tage denne trussel mod de danske borgeres rettigheder alvorligt.<\/p>\n

Nyhed eller politik<\/span><\/b><\/p>\n

I september 1999 tager edb-fagets fagforening PROSA, initiativ til at f\u00e5 Duncan Campbell til Danmark. Fokus p\u00e5 m\u00f8det er ECHELON. Bl.a. p\u00e5 grund af begr\u00e6nset s\u00f8gning til tidligere m\u00f8der om Warsenar-aftalen og kryptering og efterretningsv\u00e6snernes g\u00f8ren og laden i den forbindelse bliver m\u00f8det indkaldt i samarbejde med avisen Information og Teknologir\u00e5det, hvilket giver b\u00e5de offentlighed og et officielt stempel.<\/p>\n

Information har sin egen metode til forvirring. Her serveres sensation, nyheder, citater og baggrund, uden at man tager notits af, om det h\u00e6nger sammen. En Mike Frost, indtil 1990 agent for den canadiske efterretningstjeneste, CSE (Canadian Security Establishment), citeres for f\u00f8lgende: “N\u00e5r du har fem lande med evnen til at opfange resten af verdens \u00f8konomiske kommunikation, giver det dem en fordel. EU burde v\u00e6re rasende over Echelon.”<\/i> M\u00e5ske hentyder han til sagen om det tyskejede VolksWagen, der hyrede en industrispion hos den amerikanskejede konkurrent Opel.
\nSpionen blev nemlig til tyskernes store fortrydelse afsl\u00f8ret, og det netop ved, at Opel fik udleveret optagelser af de hemmelige samtaler af NSA, der havde lyttet med p\u00e5 det hele.<\/p>\n

En begivenhed, der p\u00e5 sin egen m\u00e5de s\u00e6tter den hjemlige virak i perspektiv, skete ugen efter Duncans bes\u00f8g. P\u00e5 de Radikales landsm\u00f8de erkl\u00e6rer udenrigsminister Niels Helveg pludselig sin k\u00e6rlighed til det f\u00e6lles forsvar i Unionen, alle danske forbehold m\u00e5 v\u00e6k, og det hurtigst muligt.<\/p>\n

Grunden til, at han gerne vil af med det “forsvars”-politiske forbehold, er, at EU allerede p\u00e5 efter\u00e5rets topm\u00f8de vil tage et nyt stort skridt hen imod f\u00e6lles forsvar. Sagen er, at vi ikke skal v\u00e6re specielt forknytte p\u00e5 USA. De europ\u00e6iske politikere har selv \u00e5bnet d\u00f8rene for dem. Og spionerer, som i VolksWagens tilf\u00e6lde, den anden vej med stadig st\u00f8rre ih\u00e6rdighed.<\/p>\n

Den danske forbindelse<\/span><\/b><\/p>\n

Er Danmark direkte med i ECHELON samarbejdet? Det milit\u00e6rkritiske tidsskrift Forsvar<\/i> kortlagde i 1981 seks danske lytteposter. Is\u00e6r den p\u00e5 Amager er efter Duncan Campbells vurdering p\u00e5faldende moderne udrustet og kunne rent teknisk godt v\u00e6re en del af ECHELON.<\/p>\n

Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l tog Enhedslisten med til Forsvarsministeren, som kunne oplyse, at Danmark brugte basen til at spionere med, men ECHELON havde han kun h\u00f8rt om fra pressen. Det er dog meget sandsynligt, at man har udbygget det NATO-basenetv\u00e6rk, der spionerede mod \u00d8stblokkens milit\u00e6re bev\u00e6gelser, til ogs\u00e5 at kunne op-snappe den moderne civile kommunikation. Erhvervsinteresser og nationale interesser er jo sammenfaldende!<\/p>\n

Milit\u00e6r eller privat overv\u00e5gning bliver traditionelt brugt der, hvor demokratiets regler bliver for “sn\u00e6vre”, og i vid udstr\u00e6kning bruger den amerikanske stat ogs\u00e5 NSA til spionere mod egne borgere. Efter Vietnamkrigen kom det f.eks. frem, at NSA var blevet brugt til at overv\u00e5ge titusinder af fredsbev\u00e6gelser o.lign.<\/p>\n

Jeg kan ikke se den store panik i, at amerikanske virksomheder driver telefon nettet, mens min bankkonto drives af nogle danske kapitalister – jeg tiltror ingen af dem noget godt.<\/p>\n

FSK 1999
\n<\/i><\/p>\n

Kilder: <\/b><\/span>VIRUS, nummer 3, december 1998<\/span>. Der er en omfattende litteratur p\u00e5 Internettet, bl.a. de omtalte rapporter, links lister www.prosa.dk, www.dr.dk\/harddisk<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I anledning af den nye afsl\u00f8ring i DR af det amerikanske pres mod samarbejdspartnere for klassificere kryptering som milit\u00e6r grej der kr\u00e6vede eksporttilladelse, og dokumentation for Danmarks t\u00e6tte samarbejde med USA,\u00a0 er her en genudgivelse af en artikel fra Kommunistisk Politik nr. 20 i 1999 De seneste uger har der v\u00e6ret storm i andedammen omkring … L\u00e6s videre I den nationale sikkerheds navn<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2}},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-1149","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-blogs"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p451d4-ix","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1149","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1149"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1149\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1159,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1149\/revisions\/1159"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1149"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1149"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/kpnet.dk\/blogs\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1149"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}