Ukrainske minearbejdere i protest

Af Tomas Dalgaard

Jeg har i længere tid haft lyst til at sige noget om krigen i Ukraine

En diplomat sagde engang at Ukraine er en geografisk abstraktion
Landet er ikke en nation men et område som historisk enten har været polsk eller russisk

En femtedel af befolkningen er russere

Russere og ukrainere er broderfolk ligesom danskere og nordmænd
Historisk er det nordøstlige Ukraine Ruslands vugge
Det var her Rusland blev grundlagt for tusind år siden

Vestlige medier og politikere harcelerer over Rusland i øjeblikket
Prøv at se det fra russernes side?

Hvordan ville amerikanerne reagere hvis Mexico eller Canada pludselig blev russisk indflydelsesområde

Med Cuba i mente er jeg stensikker på at de ikke ville acceptere det

Rusland føler sig inddæmmet
De tidligere østlande og nogle af Sovjetrepublikkerne er i dag medlem af NATO og EU

Russerne føler sig truet og marginaliseret
Lige siden murens fald er de blevet hånet og ydmyget

Jeg kan ikke fordrage Putin men på sin vis forstår jeg godt hvorfor han gør som han gør

For ham er det magtpåliggende at genskabe respekten for Rusland
At ydmyge et tidligere imperium er kontra produktivt
Vesten er selv skyld i krigen i Ukraine
Ved at støtte kuppet i Kiev
Selv om Janokovitj var kleptokrat og mafioso var han demokratisk valgt

Ved at undlade at presse Ukraine til at respektere det store russiske mindretal østpå har vesten skabt en sprængfarlig situation som har potentialet til at udvikle sig til krig mellem Vesten og Rusland

 

Tomas Dalgaard er digter og har været aktiv på digterscenen i Århus siden slutfirserne. Han spænder vidt i sine digte, mens han spidder sig selv og verden, med satire og hjertevarme.

Thomas har udgivet digtsamlingen Rettidig ømhed