Af Vladimir Promin
Kommunistisk Politik 15, 2004
De
russiske kommunister må forberede en ny Oktoberrevolution - og har rige
historiske kilder at drage lære af.
Blandt os sovjetiske kommunister
er der en stor tradition omkring alle vigtige data i vore lederes liv, og vi beskæftiger
os udførligt med deres historie, detaljerne og enhver information, som
kan give os et klarere billede af deres storhed og personlighed. Sådanne
fakta kan også i dag blive brugt i kampen for sandhed og socialisme.
For
ikke så længe siden åbnede historikerne en registrant over fødsler
fra klosteret i Gori, som viste, at Stalin ikke blev født den 9. december
1879, som det har været fejret indtil nu, men den 18. december 1878, så
den 18. december 2003 var altså 125-års-dagen for denne store statsmands
og politiske leders fødsel. Det foranlediger os igen til at dvæle
ved den store skikkelse fra det 20. århundrede og hans historie. Der er
en fortsat diskussion, stridigheder og debat om denne store personlighed, som
for det meste er baseret på løgne og giftigheder.
Der er nogle,
som har glemt eller glemmer Lenins karakteristisk af Stalin, der roste ham som
en af de mest hengivne og talentfulde bolsjevikker, og som foreslog ham som medlem
af politbureauet. Disse folk gentager til stadighed de samme løgne og den
samme sladder, og de prøver af al magt at drapere Stalin med en revisionistisk
klædedragt. De kan ikke se eller forstå noget som helst positivt aspekt
ved Stalin og forkaster alle hans fortjenester som leder, som teoretiker og som
bolsjevik.
Når det ikke går an for dem at skjule den sandhed,
som lyser ud af historien om de store resultater i Sovjetunionen under Stalin,
så søger de tilflugt i denne taktik: Ja - der var mange resultater
under Stalin, men de ville alligevel være blevet opnået, og meget
bedre, meget hurtigere, men færre ofre og mindre strid.
Andre, som
glemmer, at alle mennesker har svagheder, støtter Stalin i alle henseender,
selvom visse beslutninger kunne have været bedre gennemtænkt. Disse
folk glemmer, at Stalin selv kritiserede denne heltedyrkelse og dette skrab-ud,
som fandt sted, og som fik følger, som ikke var bolsjevikiske eller gode
for den revolutionære kamp. Som bolsjevik forlangte Stalin kritik og selvkritik
som vejen til et bedre samfund og som vejen til kommunisme.
Denne politik
for kritiske analyser, kritik og selvkritik, som Stalin fulgte som leder også
under Lenin, viste, at han var i stand til at få folket til at slutte op
og oprette den første socialistiske stat, som har eksisteret på denne
planet. De såkaldte analytikere og historikere, som angriber Stalin, glemmer
dette afgørende punkt.
Lad os se lidt nøjere på Stalins
arbejde og ledelse i Kaukasus og hans revolutionære virksomhed. Jeg vil
foreslå læserne af North Star Compass igen at studere og genlæse
de gamle historiske materialer, som er skrevet om Baku-perioden og Stalins kampe
og ledelse i årene 1905-07. Dette materiale vil vise bevæggrundene,
analyserne og de bolsjevikiske principper og kampplaner i denne vigtige periode.
For
de kommunister, som ønsker eller tror, at de kan få socialismen til
at genopstå gennem revolutionære eller parlamentariske midler, uden
arbejderklassens deltagelse, uden at arbejderne er involveret - de skulle forstå,
som Stalin gjorde det, at ledere af de revolutionære bevægelser alene
ikke kan bevirke nogen forandring uden arbejderklassens deltagelse.
Stalins
klassiske ord efter Baku-kommissærernes nederlag er så gyldige i dag
som ingensinde:
"Vi bør aldrig glemme, at vores bolsjevikiske
organisation kun vil vokse, når vi er i stand til at sikre proletariatets
deltagelse."
Kommunister kan ikke basere sig på at opnå
et systemskifte eller etablere socialisme ved parlamentariske midler - fordi selv
om det lykkes kommunisterne at få et parlamentsflertal, vil det aldrig lykkes
for dem at eliminere borgerskabets diktatur. Bourgeoisiet vil altid sabotere,
udvande og bryde en beslutning eller handling, som måtte blive vedtaget
af et parlament med et kommunistisk flertal.
For at have held med planlægningen
af en revolutionær forandring foreslog og forlangte Stalin, at der blev
oprettet partikomitéer i alle erhverv, virksomheder og fabrikker:
"Det
er disse partiorganer, som er i stand til at sprede den revolutionære glød
blandt masserne. Det er disse levende mennesker i partikomitéerne, som
kan bringe store masser til at slutte op om partiet. For at lykkes med dette må
disse partikomitéer af bolsjevikker være i centrum for alle kampe,
alle problemer, som rejses af arbejderne - være deres pålidelige forsvarere
- dette er disse partikomitéers opgave."
Stalin understregede
yderligere, at disse partikomitéer på fabriksplan må suppleres
af højere partiorganismer - hovedformålet er, at partiet må
være sammen med arbejderne, forsvare deres kampe og deres rettigheder, som
deres leder og fortrop.
Kun på denne måde kan vi forestille
os at genopbygge socialismen i de post-socialistiske lande, mens vi p.t. anvender
fredelige metoder, men bygger op til omstyrtelsen af de nuværende regimer
i det tidligere Sovjetunionen. De nuværende fagforeningsledere tager deres
udgangspunkt i gorbatjovismens og 'perestrojkaens' bankerotte politik. Denne metode
benyttes af det nuværende regime til at smadre kommunisterne, nulstille
fremgange og splitte dem i smågrupper - som så bliver ineffektive.
Kommunisterne
i det tidligere USSR skal stadig lære, hvordan de kan påvirke arbejderklassen
- og de må lære det meget hurtigt. Og de vil kunne forstå denne
ide om at lede arbejderklassen ved at lære af historien - af forberedelsen
af Den Store Socialistiske Oktoberrevolution. Ellers vil vi gå baglæns
i kampen for at omstyrte kapitalismen.
Vi må lede masserne mod imperialismen
og mod den nye verdensorden!
Vladimir Promin er ukrainsk kommunist.
Oversat
fra engelsk fra North Star Compass 1, 2004 - månedligt engelsksproget tidsskrift,
baseret i Canada, udgivet af Det Internationale Råd for Venskab og Solidaritet
med de sovjetiske folk.
http://www.northstarcompass.org/
Den
oprindelige russiske artikel er forkortet i oversættelserne.
Netavisen 9. september 2004