Af James Petras
Kommunistisk Politik 15, 2004
Kontrarevolution:
I Rusland førte Gorbatjovs og Jeltsins kapitalistiske 'reformer' til etableringen
af et råkapitalistisk system under borgerskabets og den internationale kapitals
utilslørede, brutale diktatur - selvom facaden er 'demokratisk' og 'pluralistisk'.
I Kina er en 'socialistisk' facade blevet opretholdt, og den kapitalistiske reformproces
gennemført under et revisionistisk partidiktatur.
Den russiske 'model',
som baserede sig på økonomiske instrukser fra Vesten og med USA's,
EU's og Israels aktive deltagelse, er i dag dybt miskrediteret og i krise, mens
der fortsat er nogle, der lader sig bedrage af Kinas 'socialistiske' maske.
James
Petras er pensioneret sociologiprofessor og en af den amerikanske venstrefløjs
'grand old men'. Den følgende status på raseringen af Rusland er
et uddrag af artiklen 'Kapitalisme vs. socialisme: Den store diskussion i gang
igen'.
Kommunistisk Politik
I Rusland var ødelæggelserne
endnu større og den økonomiske nedgang alvorligere endnu. I midten
af 90'erne levede mere end 50 % af befolkningen (og endnu flere uden for Moskva
og Skt. Petersborg, det tidligere Leningrad) i fattigdom, hjemløsheden
steg drastisk, og den generelle og omfattende sundhedstjeneste og uddannelsessystemet
kollapsede. Aldrig har et land i fredstid i moderne historie oplevet et så
hurtigt og dybt fald som i tilfældet det kapitalistiske Rusland.
Økonomien
blev 'privatiseret' - det vil sige, at den blev overtaget af russiske gangstere,
anført af de otte milliardær-oligarker, som sendte mere end 200 milliarder
dollars ud af landet, især til banker i New York, Tel Aviv, London og Schweiz.
Mord og terror var den 'økonomiske konkurrencekamps' foretrukne våben,
mens hver eneste sektor inden for økonomi og videnskab blev decimeret,
og de allerhøjest uddannede videnskabsfolk i international topklasse blev
udsultet med hensyn til ressourcer, faciliteter og indkomst.
De, der drog
fordel heraf, var tidligere sovjetbureaukrater, mafiabosser, amerikanske og israelske
banker, europæiske jordspekulanter, amerikanske imperiebyggere, militarister
og multinationale selskaber.
Præsident Bush (faderen) og Clinton sikrede
den politiske og økonomiske opbakning til Gorbatjovs og Jeltsins regimer,
som stod i spidsen for raseringen af Rusland, støttet og tilskyndet af
den Europæiske Union og Israel.
Resultatet af den massive rasering,
arbejdsløsheden og den følgende fattigdom var en enorm stigning
i selvmordstallet, psykiske sygdomme, alkoholisme, narkomani og sygdomme, som
var sjældent forekommende, da Sovjetunionen eksisterede.
Gennemsnitslevealderen
for russiske mænd faldt fra 64 år i de sidste år før
opløsningen til 58 år i 2003 (ifølge Wall Street Journal 2/4/2004),
under niveauet for Bangladesh og 16 år mindre end Cubas 74 år (ifølge
Cubas nationale statistik 2002).
Overgangen til kapitalisme i Rusland alene
førte til mere end 15 millioner døde før tiden (dødsfald,
som ikke ville være forekommet, hvis levealderen havde været den samme
som under socialismen). (
) Demografer forventer, at Ruslands befolkning
vil blive reduceret med 30 % i de næste årtier (WSJ 4. februar 1004).
De
værste konsekvenser af den vestligt støttede 'overgang' til kapitalisme
vil først vise sig i løbet af de næste få år.
Kapitalismens institutionalisering har fuldstændig undergravet det offentlige
sundhedssystem og medført en eksplosion af dødelige smitsomme sygdomme,
som førhen var godt under kontrol.
FN's hiv/aids-program (UNAIDS)
offentliggjorde en omfattende faktarapport, som fastslog, at i Østeuropa
og Centralasien "vokser smitteniveauet hurtigere end noget andet sted. Mere
end 1,5 millioner i regionen er i dag (2004) smittede i forhold til 30.000 i 1995"
(og mindre end 10.000 før '91). Smitteraterne er tilmed højere i
den Russiske Føderation, hvor væksten i hiv-smitte blandt unge, som
voksede op under de vestligt støttede 'kapitalistiske' regimer mellem 1998
og 2004, er blandt de højeste i verden.
En stor medspiller i aids-epidemien
er de kriminelle bander i Rusland, Østeuropa, på Balkan og i de baltiske
lande, som handler med heroin og årligt leverer mere end 200.000 'sexslaver'
til bordeller verden over. Den supervoldelige albanske mafia, som opererer fra
det nyligt 'befriede' Kosova, kontrollerer en væsentlig del af heroin-handelen
og sex-trafikken i Vesteuropa og Nordamerika. Enorme mængder heroin produceret
af de med USA allierede krigsherrer i det 'befriede' Afghanistan passerer gennem
det tidligere Jugoslaviens ministater og oversvømmer vesteuropæiske
lande.
De nyligt 'frigjorte' russiske jødiske mafiaoligarker har
en stor andel i handelen med narko, illegale våben, kvinder og piger til
sexindustrien og i hvidvaskning af penge i USA, Europa og Canada (Robert Friedman,
Red Mafiya, 2000).
Mafia-milliardærer har købt og solgt praktisk
taget alle vigtige parlamentspolitikere og politiske partier i de selvbestaltede
'demokratier i Østeuropa', altid i uformel alliance med de amerikanske
og europæiske efterretningstjenester.
Netavisen 9. september 2004