Raseringen af Rusland

Af James Petras
Kommunistisk Politik 15, 2004

Kontrarevolution: I Rusland førte Gorbatjovs og Jeltsins kapitalistiske 'reformer' til etableringen af et råkapitalistisk system under borgerskabets og den internationale kapitals utilslørede, brutale diktatur - selvom facaden er 'demokratisk' og 'pluralistisk'. I Kina er en 'socialistisk' facade blevet opretholdt, og den kapitalistiske reformproces gennemført under et revisionistisk partidiktatur.
Den russiske 'model', som baserede sig på økonomiske instrukser fra Vesten og med USA's, EU's og Israels aktive deltagelse, er i dag dybt miskrediteret og i krise, mens der fortsat er nogle, der lader sig bedrage af Kinas 'socialistiske' maske.
James Petras er pensioneret sociologiprofessor og en af den amerikanske venstrefløjs 'grand old men'. Den følgende status på raseringen af Rusland er et uddrag af artiklen 'Kapitalisme vs. socialisme: Den store diskussion i gang igen'.

Kommunistisk Politik

I Rusland var ødelæggelserne endnu større og den økonomiske nedgang alvorligere endnu. I midten af 90'erne levede mere end 50 % af befolkningen (og endnu flere uden for Moskva og Skt. Petersborg, det tidligere Leningrad) i fattigdom, hjemløsheden steg drastisk, og den generelle og omfattende sundhedstjeneste og uddannelsessystemet kollapsede. Aldrig har et land i fredstid i moderne historie oplevet et så hurtigt og dybt fald som i tilfældet det kapitalistiske Rusland.

Økonomien blev 'privatiseret' - det vil sige, at den blev overtaget af russiske gangstere, anført af de otte milliardær-oligarker, som sendte mere end 200 milliarder dollars ud af landet, især til banker i New York, Tel Aviv, London og Schweiz. Mord og terror var den 'økonomiske konkurrencekamps' foretrukne våben, mens hver eneste sektor inden for økonomi og videnskab blev decimeret, og de allerhøjest uddannede videnskabsfolk i international topklasse blev udsultet med hensyn til ressourcer, faciliteter og indkomst.

De, der drog fordel heraf, var tidligere sovjetbureaukrater, mafiabosser, amerikanske og israelske banker, europæiske jordspekulanter, amerikanske imperiebyggere, militarister og multinationale selskaber.
Præsident Bush (faderen) og Clinton sikrede den politiske og økonomiske opbakning til Gorbatjovs og Jeltsins regimer, som stod i spidsen for raseringen af Rusland, støttet og tilskyndet af den Europæiske Union og Israel.

Resultatet af den massive rasering, arbejdsløsheden og den følgende fattigdom var en enorm stigning i selvmordstallet, psykiske sygdomme, alkoholisme, narkomani og sygdomme, som var sjældent forekommende, da Sovjetunionen eksisterede.

Gennemsnitslevealderen for russiske mænd faldt fra 64 år i de sidste år før opløsningen til 58 år i 2003 (ifølge Wall Street Journal 2/4/2004), under niveauet for Bangladesh og 16 år mindre end Cubas 74 år (ifølge Cubas nationale statistik 2002).

Overgangen til kapitalisme i Rusland alene førte til mere end 15 millioner døde før tiden (dødsfald, som ikke ville være forekommet, hvis levealderen havde været den samme som under socialismen). (…) Demografer forventer, at Ruslands befolkning vil blive reduceret med 30 % i de næste årtier (WSJ 4. februar 1004).

De værste konsekvenser af den vestligt støttede 'overgang' til kapitalisme vil først vise sig i løbet af de næste få år. Kapitalismens institutionalisering har fuldstændig undergravet det offentlige sundhedssystem og medført en eksplosion af dødelige smitsomme sygdomme, som førhen var godt under kontrol.

FN's hiv/aids-program (UNAIDS) offentliggjorde en omfattende faktarapport, som fastslog, at i Østeuropa og Centralasien "vokser smitteniveauet hurtigere end noget andet sted. Mere end 1,5 millioner i regionen er i dag (2004) smittede i forhold til 30.000 i 1995" (og mindre end 10.000 før '91). Smitteraterne er tilmed højere i den Russiske Føderation, hvor væksten i hiv-smitte blandt unge, som voksede op under de vestligt støttede 'kapitalistiske' regimer mellem 1998 og 2004, er blandt de højeste i verden.

En stor medspiller i aids-epidemien er de kriminelle bander i Rusland, Østeuropa, på Balkan og i de baltiske lande, som handler med heroin og årligt leverer mere end 200.000 'sexslaver' til bordeller verden over. Den supervoldelige albanske mafia, som opererer fra det nyligt 'befriede' Kosova, kontrollerer en væsentlig del af heroin-handelen og sex-trafikken i Vesteuropa og Nordamerika. Enorme mængder heroin produceret af de med USA allierede krigsherrer i det 'befriede' Afghanistan passerer gennem det tidligere Jugoslaviens ministater og oversvømmer vesteuropæiske lande.

De nyligt 'frigjorte' russiske jødiske mafiaoligarker har en stor andel i handelen med narko, illegale våben, kvinder og piger til sexindustrien og i hvidvaskning af penge i USA, Europa og Canada (Robert Friedman, Red Mafiya, 2000).
Mafia-milliardærer har købt og solgt praktisk taget alle vigtige parlamentspolitikere og politiske partier i de selvbestaltede 'demokratier i Østeuropa', altid i uformel alliance med de amerikanske og europæiske efterretningstjenester.

Netavisen 9. september 2004