Nej til krigen i Elfenbenskysten!

Nej til imperialistisk indblanding!
"Fransk Afrika" har lidt nok!

Udtalelse fra Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF)
1. oktober 2002

En ny krig ryster Elfenbenskysten og deler praktisk talt landet i to. Den har betydet hundredvis af døde og store ødelæggelser og har hovedsageligt ramt de fattigste dele af befolkningen.
Adskillige udenlandske tropper er blevet indsat, heriblandt flere hundrede franske soldater. For første gang siden Elfenbenskystens selvstændighed har amerikanske specialstyrker invaderet landet og har hermed udfordret den politik, som den franske imperialisme i form af "beskyttet konkurrence" påtvinger sine afrikanske nykolonier.

USA's intervention er en del af den amerikanske politik med troppeindsættelser overalt i verden og bringer det afrikanske kontinent ind i det store spil, med destabilisering og nyopdeling af indflydelsessfærer, som forskellige imperialistiske magter spiller, og som begyndte med krigen mod Afghanistan og fortsætter med den bebudede krig mod Irak.
Laurent Gbagbos regime, svækket og afvist af en betydelig del af befolkningen, fordømmer et udenlandsk komplot mod landet og organiserer en jagt på udlændinge, der i stort antal bor i Elfenbenskysten. Denne racistiske politik, der i årevis er blevet praktiseret af alle Elfenbenskystens ledere, når de har været i vanskeligheder, fører hver gang til hundredvis af døde, bringer tusinder af familier i nød og øger på basis af etnicitet og religion splittelsen mellem befolkningsgrupper. En borgerkrig med blodige massakrer som i Rwanda svæver truende over et land, der ikke kan overleve uden millioner af udenlandske statsborgeres arbejde.

Gbagbo har villet udnytte forsøget på statskup til at skille sig af med sine værste modstandere. General Guiet og hans familie er blevet myrdet, og Alassane Ouattara, der er flygtet ind på den franske ambassade, beskyldes for at være hjernen bag kupforsøget.
Oprørets omfang og den lethed, hvormed oprørerne har opnået kontrol med en stor del af landet, illustrerer Gbagbo-regimets isolation. Samtidig synes dette forsøg på statskup at være uden "hoved" og med intet andet formål end at vælte Gbagbo.
Efter nogen tøven har den franske regering besluttet at forhindre kuppet ved at øge tilstedeværelsen af sine militære styrker, mens den søger en kompromisløsning med hjælp fra nabolandenes regeringer, et kompromis, hvis rækkevidde kan gå lige til en egentlig afsættelse af Gbagbo.

Vi fordømmer kupforsøget, der ikke vil føre til andet, end at én klike erstattes med en anden. Vi fordømmer de forsøg på destabilisering af Elfenbenskysten, der måtte komme fra nabolandene.

Vi fordømmer den racistiske kampagne med slagord om "ivorianskhed", som med hjælp fra myndighederne i Elfenbenskysten har foregået i årevis, og som udelukker store dele af befolkningen fra udøvelsen af deres politiske rettigheder og gør udenlandske statsborgere til syndebukke for alle kriser og problemer.

Vi fordømmer indblandingen fra imperialistiske magter, først og fremmest Frankrig, der - langt fra at bidrage til en demokratisk og fredelig løsning, som vil være god for landene og folkene - ikke gør andet end at skærpe spændingerne og kampene mellem klanerne.

Udover denne politiske krise eksisterer der også en økonomisk og social krise, der stammer fra de aldeles ulige bytteforhold, som de imperialistiske metropoler påtvinger de lande, som de behersker. Råstoffernes stadige prisfald, der organiseres af de multinationale handelsmonopoler, landbrugsselskaberne og de store mineselskaber, betyder, at de beherskede lande havner i depression. IMF's og Verdensbankens programmer for "strukturel tilpasning" i disse lande har som konsekvens, at landenes økonomier tvinges i knæ, og at deres befolkninger synker ned i armod.

Uden et brud med denne politik vil ingen regering kunne tilfredsstille de afrikanske folks legitime forhåbninger. Sammen må vi - folkene i såvel de imperialistiske som udbyttede lande - bekæmpe dette system baseret på udbytning, fattigdom og krig.

"Fransk Afrika" har lidt nok!
Solidaritet med de afrikanske folk!

Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF)