EN APPEL TIL ANTIKRIGSBEVÆGELSEN:
Stop krigen mod Irak før den begynder!

Af Brian Becker

Forfatteren er meddirektør for International Action Center og medlem af ANSWERs ledelse

Det er bydende nødvendigt at alle progressive arbejder- og antikrigsorganisationer mobiliserer for at stoppe den planlagte amerikanske krig mod Irak.
Alle progressive organisationer bør basere deres strategi og taktik på den antagelse, at Bush-administrationen er fast besluttet på at angribe Irak og erstatte den nuværende regering med en marionetregering som den, der nu er på plads i Afghanistan.
Selvom denne krig er et mål for Bush-regeringen, eksisterer der tilstrækkelig mulige modfaktorer - i USA og verden rundt - som stadig vil kunne forhindre en ny invasion.

En krig mod Irak er en imperialistisk krig mod et undertrykt, tidligere kolonistyret folk. Det er en krig for De Store Olieselskaber mod et land, som vovede at nationalisere sine oliekilder og forsøgte at bruge indtægterne fra olien til at løfte Irak frem som en uafhængig regional magt under modernisering i Den Persiske/Arabisk Golf - et område som rummer to tredjedel af verdens kendte oliereserver. USA reserverer sig selv retten til at være den eneste regionale magt i dette olierige område.

Almindelige arbejdende mennesker bør ikke lade sig narre af Det Hvide Hus' krigspropaganda. Det er simpelthen en propaganda, som sigter på at retfærdiggøre aggression mod Irak.
Bush og Pentagon planlægger krig ikke fordi de frygter Saddam Husseins mulighed for at udvikle masseødelæggelsesvåben, eller fordi de bliver dårlige af den irakiske regerings udemokratiske karakter.
Washington støtter diktatoriske monarkier som Saudi-arabien og Kuwait. Det sender 15 millioner $ om dagen til Israel, hvis regering har invaderet Libanon, besat de palæstinensiske områder og skabt et stort, ulovligt arsenal af atomvåben.

Psykologisk krig som forspil til invasion

I de seneste par uger har Bush-administrationen udløst en altomfattende psykologisk krig mod det irakiske styre og det irakiske folk. Den anstrenger sig hårdt for at skabe en atmosfære af uundgåelighed omkring den kommende konflikt. Det er en koordineret og stort anlagt kampagne der har til hensigt at splitte den irakiske regering som forspil til den amerikanske militæraktion.

Den 11.-13. juni annoncerede en CIA-støttet forsamling af hundreder af irakiske militære og politiske modstandere af Saddam Hussein i London en skyggeregering i eksil. Bemærkelsesvældig blandt deltagerne var Jordans næstøverste leder Kronprins Hassan. Selvom Jordan offentligt har modsat sig en ny krig mod dets større nabo, rapporterede vestlige medier den 12. juli, at det proamerikanske monarki 'i hemmelighed har tilladt amerikanske specialstyrker at operere fra to af dets militære lufthavne', når invasionen kommer. (Herald of Scotland 12. juli)

Andre ledende artikler er fremkommet i hovedaviserne hos USAs allierede med opsigtsvækkende overskrifter som I National Post of Canada den 16. juli: "Irak vil tabe en krig, hurtigt og fuldstændigt". Samme dag gjorde den britiske premierminister Toni Blair sig stor umage for at fortælle parlamentsmedlemmerne, at den britiske regering ikke vil være tvunget til at forelægge dem og debattere en britisk deltagelse i den kommende krig.
Den 14. juli holdt Paul Wolfowitz, nr. 2 i Pentagon og en førende talsmand for krigen, en pressekonference i Tyrkiet - et af de steder hvorfra det amerikanske angreb sandsynligvis vil blive udløst - hvor han meddelte, at Tyrkiet vil opnå "økonomiske" fordele af den irakiske regerings fald. Tyrkiet gennemløber en alvorlig økonomisk krise og dens regering var på randen af sammenbrud, da Wolfowitz gennemførte sin bredt dækkede sabelraslende medieoptræden.

Virkningen af den 'lækkede' krigsplan

Den amerikanske regerings psykologiske krig - eller Psyops, som det hedder i den militære jargon - fik særlig intensitet, da et tophemmeligt, fem tommer tykt dossier med detaljerede planer for en invasion af Irak med 250.000 soldater blev 'lækket' til New York Times. Den 5. juli bragte avisen historien stort opsat på forsiden. Den efterfølgende leder to dage senere beskæftigede sig ikke med den planlagte invasions lovlighed eller retmæssighed - som den i sin tid og nu så berømt gjorde med offentliggørelsen af de hemmelige Pentagon-papirer i juni 1971, som forstærkede den offentlige opinion mod den amerikanske politik i Vietnam. Avisens lederkommentar til historien den om invasionen af Irak den 5. juni opfordrede blot til, at taktikken i krigsplanen skulle drøftes i Kongressen og andetsteds.

Efter offentliggørelsen af denne historie har de trykte medier og tv været domineret af en diskussion om den kommende krigs taktik. Bør det være en storstilet invasion med hundredtusinder af soldater eller en lynhurtig specialoperation ledsaget af strategisk bombning? Denne begrænsede debat om 'den bedste taktik' for krigen skal give alle - i Irak og i den amerikanske offentlighed - den klare opfattelse, at den militære konflikt er uundgåelig, uomgængelig og derfor umulig at modsætte sig.

Dette rejser spørgsmålet om hvem, som lækkede de hemmeligstemplede dokumenter til New York Times i første omgang?
"Londons Observer [avis] har fået oplyst at lækken … kom fra Pentagon selv, fra overkommandoens kontor, fra de selv samme officerer, som selv udarbejdede planen" (Observer 14. juli)

Kan krigen stoppes?

Gruppen Bush, Cheney, Rumsfeld og Wolfowitz skaber denne aura af uundgåelighed omkring krigen med sigte på to målgrupper. De håber at splitte det irakiske militær - i forhåbningen om at dele af den irakiske overkommando vil hoppe af frem for at udsætte sig for sikker død. Men Bush og Co. forsøger også at demoralisere enhver, hjemme og i udlandet, som vil anfægte krigen før den bryder løs.

Bush og Pentagon kender Vietnamkrigens historie og de frygter nu muligheden af en massiv antikrigs-bevægelse fra Washington D.C. til Cairos og Ammans gader.
Mens de liberale kræfter, som er den del af The Establishment, spiller deres sædvanlige frygtsomme og samarbejdsvillige rolle overfor ultramilitaristernes planer, så må de virkelige progressive og antiimperialistiske kræfter gøre alt, hvad der står i deres magt for at mobilisere modstanden fra græsrødderne på/i hvert eneste universitet, gymnasium, arbejdsplads og lokalsamfund.
Mens Bush brutalt skærer ned på midler til uddannelse, boliger, arbejdspladser og sundhed, forlanger han, at arbejderklassens sønner og døtre skal dræbe og blive dræbt i den arabiske halvøs ørken for Exxon/Mobil, Texaco, Chase, Citibank og hans øvrige klientel af selskaber.

Denne krig behøver ikke at komme. Nu er det tiden for antikrigsbevægelsen at intensivere sin mobilisering blandt arbejdende og fattige mennesker, og især de unge - indbefattet dem i uniform.
Alle antikrigskræfter bør forene sig lige nu for at gennemføre en energisk og beslutsom mobilisering af folket - i USA og verden over. Det er på tide at minde krigsmagerne om uundgåeligheden af modstanden mod deres planer om slagteri og ødelæggelse.

International ANSWER gennemfører en række aktiviteter mod den planlagte amerikanske krig mod Irak, indbefattet den internationale antikrigsdag for masseaktioner den 26. oktober og en national march til Det Hvide Hus i Washington DC den 18. januar 2003.

Se mere på www.internationalanswer.org
Se også
Plans revealed for new US war in Iraq By Sarah Sloan, Int. ANSWER (eng)

- End -