Fremad 1-2002 Vladimir Gabanov Nord-Ossetien En ny generation af revolutionære

Jo mere kapitalisterne undertrykker arbejderklassens liv og rettigheder, jo hurtigere vokser de undertrykte massers protest og deres vilje til at kæmpe for deres rettigheder. I Ruslands antikapitalistiske bevægelse har et afgørende vigtigt vendepunkt fundet sted.

Indtil for få år siden var den russiske 'kommunistiske' bevægelse hovedsagelig repræsenteret af forskellige sektorer af det styrtede, revisionistiske SUKP (Note 1), som repræsenterede den ene eller anden borgerlige (sjuganovistiske) eller småborgerlige samfundsgruppes interesser. Ordet 'kommunist' associeres af den nuværende russiske offentlige mening faktisk med pensionerede ældre medborgere, som dukker op ved offentlige foranstaltninger, blokader eller andre møder, og følelsesmæssigt fordømmer den herskende klasse, de herskende snylteres vanvittige frækhed og grådighed. Det er en slags tegn på en nostalgisk erindring om en forgangen tid med småborgerlig forrådnelse under Hrustjov-revisionismens og den sovjetiske socialimperialismes herredømme - som ofte og systematisk spekulerede i sovjetfolkenes heroiske fortid, dengang arbejdernes statsmagt, proletariatets diktatur, eksisterede og var en levende virkelighed.
Det er imidlertid lige netop disse 'kommunister', som forrådte Revolutionen og Socialismen, forrådte bolshevikkernes og den revolutionære arbejderklasses mål, deres martyr-kammeraters banner, som også har forrådt deres heroiske fortid på Den Store Fædrelandskrigs tid (Note 2).

I stedet for denne afviger-filosofi, som er fornedret og politisk desorienteret af Hrustjov-Bresjnev-revisionismen, er en ny generation af forkæmpere for socialismen ved at springe frem.
Det betyder at for nærværende vokser en revolutionær bevægelse frem i Rusland, intenst og med klare formål. En ny revolutionær ungdom vil uundgåeligt lede alle dele af befolkningens undertrykte masser.
Men denne proces kommer ikke til at foregå spontant eller tilfældigt. De marxistisk-leninistiske kræfter i den revolutionære ungdom vil vokse og blive styrkede i den intense kamp med klassefjenden og med de forskellige politiske provokatører i de revolutionæres rækker. Allerede nu har en revolutionært indstillet ungdom stillet sig som mål radikalt at ændre vort samfund til et bedre - det vil sige befri verden for kapitalismen.

Ossetiens Komsomol - det kommunistiske ungdomsforbund i Ossetien - blev organiseret for få år siden, og repræsenterer i dag allerede en reel politisk kraft, samtidig med at det fortsat udvikler sig og vokser.
I centrum for Ossetiens Komsomols virksomhed står ideologiske spørgsmål. Komsomollens medlemmer er unge kommunister - men en kommunist adskiller sig først og fremmest fra den almindelige klassekæmper ved at være i stand til at løse problemer i komplicerede situationer, der udspringer af det virkelige liv selv, og fastholde det proletariske klassestandpunkt uden at acceptere en ubegrundet løgn fra den borgerlige propaganda som sandhed.
For at undgå at begå fejl er det vigtigt at studere den marxistiske teori grundlæggende, at være tæt forbundet i praksis med de undertrykte folkemasser og øjeblikkelig at erkende de omstændigheder, som det virkelige liv dikterer. En ung kommunist må være i stand til at forbinde teorien med konkret praksis. En kommunist må være i stand til klart at forklare de undertrykte masser de væsentlige træk i den samfundsmæssige virkelighed, og kampens metoder og midler på et taktisk og strategisk plan.

En anden retning for Ossetiens Komsomols virksomhed er militær og sportslig forberedelse. Komsomollens medlemmer forstår helt klart, at skal det nuværende samfund erstattes med et bedre, så er det kun muligt på revolutionær vis, og ikke med parlamentariske midler.
Derfor vier medlemmerne af Ossetiens Komsomol særlig opmærksomhed til den sportslige og militære forberedelse. Om sommeren deltager de på militær- og idrætslejr, de studerer den militære forberedelses ABC - det vil sige at de forbereder sig selv fysisk på en seriøs praktisk kamp. Inkluderet i sommerlejrens program er lange gåture, march, sprint, skydeøvelser, faldskærmsudspring og meget andet.
Omfanget af unge revolutionæres aktiviteter og virkefelter er lige så varieret som det kan være for et ærligt menneske, som er blevet bevidst om sit ansvar for hele menneskehedens liv og eksistens. Som en særlig side af sin virksomhed organiserer komsomollens medlemmer agitationsbrigader, som baserer sig på revolutionære og patriotiske kulturelle aktiviteter.

Den altoverskyggende grund til at de unge tilslutter sig ungdomsforbundet er dets mål: at kæmpe for et bedre liv for alle undertrykte, og i deres egen organisation lærer de at kæmpe. Organisationen består først og fremmest af børn af arbejdere og bønder. Mange af dem arbejder nu, eller havde arbejde i produktionen eller i landsbyerne, før de påbegyndte deres revolutionære virksomhed. Derfor kender de til klasseudbytning, ikke som noget de har hørt om på rygtevis, men af praktisk erfaring. Men en grundlæggende del af komsomollen er den uddannelsessøgende ungdom - af folkeskoleelever, PTUere (produktionsskoler for arbejdere), tekniske skoler og højere læreanstalter. Komsomollens medlemmer forstår betydningen af at lære, at studere, for i fremtiden skal de ikke bare gennemføre en Revolution, men også bygge Kommunismen. Derfor vil deres viden blive brugt i fremtiden.

Det grundlæggende træk, der udmærker komsomolmedlemmerne er deres optimisme. Den revolutionære ungdoms tiltro til en sejrrig fremtidig revolution og konsolideringen af et nyt samfundssystem i et Socialistisk Land vokser dag for dag.
Dette system vil fjerne de grundlæggende problemer i dagliglivet, som i dag plager arbejderklassen så hårdt, vil skabe betingelser for en anstændig tilværelse, for den harmoniske udvikling af hver eneste individ, og for samfundet som helhed. Nutidens ungdom vil leve i denne fremtid, og derfor bør kernen i socialismens forkæmpere hovedsageligt være unge, en ny generation af revolutionære.

1. Sovjetunionens Kommunistiske Parti blev revisionistisk i Hrustjov- og Bresjnev-tiden: Det vil sige at det i ord bekendte sig til marxismen-leninismen, men i praksis fulgte en politik af socialdemokratisk, reformistisk type. Ændringen ('revisionen') af den marxistisk-leninistiske politik fremstilledes som en 'fornyelse' og en 'forbedring'. Sjuganov er lederen af et af de nuværende russiske'kommunistpartier', der opstod på ruinerne af SUKP, og en typisk revisionist.

2. Den sovjetiske og russiske betegnelse for krigen mod Nazityskland og fascismen.