Appel fra Zaschita Truda ('Arbejdets Beskyttelse' eller 'Arbejdets Forsvar') og andre uafhængige russiske fagforeninger ved aktionsdagen 19. juni 2001
I årene før Sovjetunionens sammenbrud fik dets folk at vide, at i en markedsøkonomi er alle rige, frie og lykkelige. I dag er markedet konge, og de er hurtigt på vej til at opnå en 3. verdens-levestandard. Halvdelen af Ruslands industri er kollapset, og det har skabt massearbejdsløshed uden et socialt sikkerhedsnet.
De, som har arbejde, modtager fattigløn eller ingen løn, betaling
i naturalier (f.eks. kister, kondomer eller gødning), arbejder under
horrible sikkerhedsforhold og med permanent jobusikkerhed. Mange russere ernærer
deres familier med hvad de kan få til at vokse på en lille stump
jord. Tuberkulose og andre fattigdomssygdomme, prostitution, sexslavehandel
med kvinder, narkomani, alkoholisme og kriminalitet er blevet epedimier. Importen
af atomaffald er en vækstindustri.
I dag er den forventede gennemsnitlige levealder for mænd nede på
kun 56 år.
Og nu forlanger IMF og verdensbanken i samarbejde med de russiske myndigheder
en 'moderniseret' arbejdsmarkedslov. Den vil påtvinge en 12-timers arbejdsdage;
børnearbejde; vilkårlige fyringer efter chefens hoved, som kan
vælge hvilken fagforening, som repræsenterer 'hans' arbejdere; natskift
for gravide kvinder . . . og en generel tilbagevenden til arbejderrettighederne
på Dickens' tid.
Uafhængige fagforeninger over hele Rusland vil kollektivt protestere den
19. juni 2001 mod Putins ny arbejdslov.
Fagforeningerne i denne kampagne omfatter Arbejdets Forsvar (Zaschita); Det russiske havnearbejderforbund; Sotsprof, Forbundet af lokomotivførere og jernbanearbejdere; flyledereeog flymekanikere; den alrussiske føderation af offentligt ansatte; ansatte i metalindustrien, forsvarsindustrien m.m.; det russiske sømandsforbund; den sibiriske Arbejderkonfederation; regionale afdelinger af 'Solidaritet' og mange andre.
De støtter udkastet til en anden arbejdsmarkedslov, der varetager de
arbejdendes interesser, 'Shein-koden', som forbyder fyring af arbejdere uden
fagforeningssamtykke, fastsætter en femdobling af lønnen for lavtlønnede,
og giver fagforeninger kontrol med virksomhedernes produktion og
Økonomiske beslutninger, indbefattet aflønningen af cheferne.
Naturligvis slutter kampen ikke den 19. juni. Men de hidtil opnåede resultater, der har forsinket vedtagelsen af Putins arbejdsmarkedsreform, med talrige militante strejker og vejblokader til forsvar for arbejdernes rettigheder i Astrakhan, Yasnogorsk og andre regioner forbliver lysstrejf af håb.
Hvis cheferne kan skrue tiden tilbage for arbejderne i Rusland, kan de gøre
det for alle.
Giv os jeres støtte og solidaritet nu.
Netavisen 19. juni 2001