Den tyrkiske justitsminister må holde sine løfter og døden i fængslerne stoppes, siger næstformanden for EMEP Memet Kilincaslan en presseudtalelse den 19. april, dødsstrejkens dag 182. Den lyder:
"Som følge af regeringens uansvarlige og aggressive holdning, begyndende med justitsminister Hikmet Sami Turk, dør hver eneste dage en eller nogle enkelte af de sultestrejkende fanger. Hikmet Sami Turk udtaler sig til offentligheden med en holdning, som er blottet for humane følelser og samvittighed, optræder som en diktator, der har 'glemt' de løfter, han selv har givet offentligheden, i stedet for at handle ud fra en forståelse, som tager sigte på at løse problemet ved at tage de nødvendige skridt dertil.
Han prøver at skjule sit eget ansvar ved at fordømme de mennesker, hvis liv og ret til at leve er placeret under hans varetægt. Den samme Hikmet Sami Turkans fastholder den samme aggressive holdning, som skulle legitimere F-type-fængslerne ved at erklære "Problemet er løst. Staten kontrollerer alt i fængslerne," som han gjorde efter massakrerne på mange dusin politiske fanger i forbindelse med aktionerne mod fængslerne den 19. december 2000.
Sandheden er, at hverken disse aktioner mod fængslerne eller den holdning, at "staten er almægtig" har løst problemerne. Og hvad mere er, så har denne holdning skabt alvorlige problemer, som har tilføjet den offentlige samvittighed store sår. Den despotiske statsmand-holdning og massakrerne har forårsaget yderligere dusinvis af fængsledes død og har invalideret mange andre dusin fysisk og/eller psykisk. Så længe de fortsætter på denne måde, vil justitsministeren og regeringen 'gå over i historien' som 'dødens regering', sammen med alle de øvrige arbejder- og folkefjendtlige træk, som karakteriserer dem.
Justitsministeren Turk må holde de løfter, han har afgivet om at isolationsceller ikke vil blive brugt, at fællesarealerne kan anvendes til gavn for de indsatte, og at F-type-cellerne omdannes på et humant grundlag ifølge aftalen mellem sagførerne, den tyrkiske lægeforening TTB, Arkitekternes og Ingeniørernes Fagforening (TMMOB) og parlamentets menneskerettighedskommission, og de nødvendige juridiske forordninger gennemføres.
Hver eneste dag, som går uden at der tages et konkret skridt til problemets
løsning, betyder en ny forbrydelse mod 'retten til liv'.
Så længe Hikmet Sami Turk fremturer i sin holdning, vil han gå
over i historiebøgerne som ministeren, der ikke holdt sine løfter
og som drev de mennesker, hvis liv var i hans varetægt, i døden
. . . uanset hvor meget der står 'justitsminister' foran hans navn.'
Netavisen 20. april 2000